Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


USA truer med atombomber mod cyber-angreb
Fredsbilleder...
Ikke-nukleare strategiske angreb er en ny kategori af trusler , som USA om nødvendigt vil bekæmpe med atomvåben - og nu er cyber-angreb mod amerikansk infrastruktur kommet med i denne bunke. USA fastholder hermed fortsat muligheden for at bruge atomvåben i et first-strike angreb. NATO har tilsvarende erklæret, at et cyberangreb på et medlemsland kan blive betragtet som et angreb mod dem alle, og udløse et samlet modangreb.
Atom-strategien blev udvidet under præsident Barack Obama med mere end en billion dollars til nye missiler og sprænghoveder, samt bombefly og ubåde til at affyre dem med. USA vil også udvikle mindre atomvåben beregnet til taktisk brug på en slagmark - mindre betyder her som Hiroshima-bomben.
Rusland udvikler tilsvarende våben, og præsident Vladimir Putin storpralede i en tale om sine nye våbensystemer. Flest overskrifter gav hans brug af en video, hvor missiler ramte Trumps private golfklub. Ikke mange opdagede, at samme dårlige grafik tidligere var brugt mod Obama, og er mindst ti år gammel. Forhåbentlig er de nye russiske atomvåben også mest sjuskede skræmmebilleder - men stormagternes våbenkapløb går fortsat amok.
Tom Vilmer Paamand - april 2018






Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Brug bedre argumenter - for fredens skyld
image USA spilder voldsomt meget på krig. Relativt set, i forhold til landenes størrelse, bruger USA cirka 2-3 gange mere end Danmark - men dette tal løber skræmmende nok op i mere end 4.000 milliarder kroner. USA bruger dog alligevel allerflest skattekroner på socialhjælp og sygdom mm.
imageNogle aktivister misforstår en ret vildledende grafik fra 2015, som at hele 54% af USAs skattepenge går til militæret, men det korrekte er dog "kun" 16% - som den korrigerede grafik her viser med lysseblåt felt.
I Danmark er det (ikke helt sammenlignelige) tal noget over to procent. USAs samfund er jo skruet meget anderledes sammen end Danmark. Herhjemme fylder fx uddannelse og sygehuse langt mere på statsbudgettet. I USA betales sådanne udgifter mere direkte af borgerne, og indgår derfor i mindre grad i skatten.
Tom Vilmer Paamand - marts 2020






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024