Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Tegnseserier skal udvikle cyberkrig
Fredsbilleder...
Science fiction-forfattere har altid været inspireret af deres samtids krige og udfordringer, så bøgerne rummer ofte inspirerende samfundskritik - eller det modsatte. USAs militærakademi West Point har forsøgt sig med dystopiske tegneserier, hvor sådanne kreative forfattere skal finde på nye og oversete trusler fra den elektroniske del af verden. Resultatet blev jublende præsenteret i pressemeddelelser, skønt de larmende fortællinger ikke bragte noget nyt på banen.
 Tegneserierne er hårdt præget af at være skabt på kommando, og rummer derfor kun dybt kedeligt genbrug af gammelkendte militære løsninger. Som fortidens firkantede krigstegneserier med alt for velkendte fjendebilleder, blot nu tilføjet Facebook-opdateringer og avanceret mekanik. Militærakademiet udvikler metoder til cyberkrig i tæt samarbejde med diverse "civile" læreanstalter - tegneserierne er  produceret på Arizonas universitet.
USAs militær har i årevis inviterede meget krigsglade forfattere ind for at bruge deres spraglede hjerner til strategi og nye våben. Fx rådgav forfattergruppen Projekt Sigma præsident George W. Bush efter 9/11-angrebet, under mottoet "Science Fiction in the National Interest".
På den positive fløj gik en stor gruppe forfattere og filmmagere i 2017 sammen i projektet Science Fiction Advisory Council, der vil fantasere sig frem mod en bedre verden, og konkret beskrive alle de positive forandringer, der vil kunne gøre denne mulig. Gruppens forslag til et techno-optimistic syn på fremtiden kan læses i novelle-konkurrencen "Seat 14C".
Tom Vilmer Paamand - april 2018






Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Atter fred på folkemødet
Fredsministerium sætter atter freden på dagsordenen under Folkemødet på Bornholm den 13-16. juni. I år har vi telt-samarbejde med "350 Klimabevægelsen i Danmark", og her skal vi tale om forholdet mellem krig og klima: "Våben eller vindmøller!" Oven i holder Fredsministerium også arrangement i Civiltinget, og viser fredsflaget ved pop-ups.
Se i linksamlingen og find udvalgte oplevelser fra årets program om krig og fred, også som PDF velegnet til at medbringe eller printe. Kik også efter vore spraglede fredsflag i folkemødets mylder, når vi sætter freden på dagsordenen derovre. Der er godt fyldt med fredsaktivister på Store Lærkegård, hvor vi bor helt fra den 8. juni.
Tom Vilmer Paamand - juni 2019






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024