Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Dommedagsur rykkede tættere på midnat
Fredsbilleder...
Den kendte Doomsday Clock har fået et ryk i forkert retning, og står nu på 2 minutter før midnat. Det er en stramning fra sidste år, hvor den blev sat på 2,5 minutter. Atomic Scientists Bulletins nedtælling med Dommedagsuret blev skabt i 1945 af bekymrede forskere, der havde været med til at udvikle de første atomvåben. Uret er deres indikator for verdens sårbarhed overfor katastrofer fra atomvåben, men har siden 2007 også inkluderet truslen fra klimaændringer og ny teknologi. Den nyeste vurdering har dog i høj grad fokus på specielt atommagternes investering i udvikling af nye atomvåben.
Efter Murens fald blev Uret kortvarigt sat på bedre værdier som 10-17 minutter før. Det samme var sket fra 1969-1972 og under en kortvarig lettelse i 1963. Det markante trusselsniveau skyldes i høj grad en verden under præsident Donald Trump, men Dommedagsurets nye voldsomme nedtur startede allerede i tidligere præsident Barack Obamas sidste periode som præsident i årene 2015 og 2016, hvor klokken rykkede fra seks til kun tre minutter før. Så lave værdier er ellers kun blevet anvendt under Den Kolde Krigs hårdeste perioder omkring 1984 og i de tidlige 50ere.
Tom Vilmer Paamand - januar 2018





Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Statsmagten blev magtesløs, da folket ikke fulgte den
imageTysklands præsident Frank-Walter Steinmeier holdt en fint fredelig tale i Potsdam den 3. oktober ved 30-året for landets besværlige genforening. Her er et forkortet uddrag:
"... Den nationale samling i 1871 blev tvunget frem med jern og blod, efter krige med vore naboer, på en baggrund af preussisk dominans, militarisme og nationalisme.
For et par dage siden besøgte jeg Det Militærhistoriske Museum i Dresden, hvor utallige af den tids børnebøger hænger i snore fra loftet. De var om små drenge, der næppe kunne se ud over bordkanten, men som allerede stolt bar soldateruniform og entusiastiske var klar til at gå i krig. Denne forherligelse af militant nationalisme, denne forherligelse af krig og heltedød lige fra barndommen, det var denne epokes ulyksalige ånd. Det tyske imperiums grundlæggelse førte til den katastrofe, som Første Verdenskrig var.
Helt forskelligt fra dette er de billeder, som vi alle bærer indeni af forandringen for tredive år siden. Folk, der festede oven på Muren, med glædestårer og knus. Soldater og folkepolitiet, der kastede deres våben. Angsten havde skiftet side. Statsmagten var magtesløs, fordi folk ikke længere fulgte den.
Også noget andet var anderledes. Genforeningen i 1990 var ikke ledsaget af sabelraslen og erobringskrige. Den blev forhandlet internationalt, nedskrevet i en aftale og indlejret i en europæisk og international fredsorden. En orden som generationer af politikere, på trods af alle tilbageslag i de lange år med Den Kolde Krig, havde formået at skabe efter Den Anden Verdenskrig. ..."

Tom Vilmer Paamand - oktober 2020






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024