Frankrig fortrænger en anden massakre i Paris
Frankrig og resten af Vesten er fortsat i panik efter de brutale nedskydninger af flere hundrede mennesker i Paris. Nedslagtningerne bliver kaldt det "største terrorangreb siden Anden Verdenskrig", og så er det på tide med en historisk fodnote fra Frankrigs effektivt glemte fortid - om et blodbad på niveau med det aktuelle, for 54 år siden.
Frankrig fastholdt sine kolonier rundt om på kloden længe, hvilket ofte skete med brutal militær magt. For det meste lykkedes det at holde de værste episoder på pæn afstand af selve Frankrig, som da demonstranter i Algier straks efter Anden Verdenskrig krævede at få den frihed, som de var blevet lovet i bytte for at være franske soldater.
Officielt blev 45.000 algeriere og 100 europæere dræbt under dette oprør. Algier er Afrikas største land, men det indre er næsten ubeboet ørken - hvor Frankrig afprøvede en række atombomber. I årene frem til Algiers uafhængighed i 1962 blev områderne mod Middelhavet administreret som en integreret del af Frankrig.
I denne franske region blev tusinder dræbt i en voldsomt blodig blanding af undertrykkelse, bombeangreb og guerillakrig under den langvarige frihedskamp, hvor alle parter brugte terror som våben. Den algierske oprørsbevægelse begyndte at sprænge bomber mod politistationer i selve Frankrig, der så slog brutalt og bredt ned på samtlige derboende algeriere. Konflikten spidsede til efter et fast udgangsforbud fra aften til morgen blev indført, rettet udelukkende mod muslimer fra Algier, på trods af at de omkring 150.000 algeriere bosatte i Paris alle var franske statsborgere.
Værst gik det ud over deltagerne i en fredelig demonstration i Paris den 17. oktober 1961. Stærkt bevæbnede politistyrker gennemtævede brutalt tusinder - og dræbte flere hundrede. Først i 2012 indrømmede præsident Francois Hollande, at myrderierne overhovedet havde fundet sted. Det præcise antal ofre er ukendt, for medierne fik forbud mod at beskrive massakren, og Frankrigs arkiver om episoden er fortsat lukkede.
Tom Vilmer Paamand - november 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Helligdage må ikke kapitaliseres til krigsforberedelse
- Det er helt absurd at ville afskaffe en helligdag for at finansiere endnu mere militær, som der nu er fremlagt lovforslag om. Det mener foreningen Aldrig Mere Krig, der i sit høringssvar protesterer mod regeringens "absurde og forhastede plan, der minder om Sovjets folkelige mobiliseringer, hvor arbejderne også blev tvunget ud på en ekstra arbejdsdag for at styrke nationens militær".
Aldrig Mere Krig skriver, at de "som pacifister indlysende nok er imod at øge den militære byrde, og i særlig grad når dette som her bindes til afskaffelsen af en helligdag, der i sin hensigt siden 1686 har rummet, at netop denne dag skulle dedikeres til at bede for beskyttelse mod krig". Foreningen er i denne sag enig med Danmarks biskopper, der samlet har påpeget deres undren over sammenkædningen af afskaffelsen af en helligdag med øgede forsvarsbudgetter.
Aldrig Mere Krig mener, at Danmark i stedet bør "satse på at blive bedst til at skabe sikkerhed på de måder, hvor det meste af NATO fejler - nemlig på det fredsdiplomatiske område": "Danmark må skifte kurs, og opruste til fred og ikke krig. Genoprette det danske diplomati og fredsforskningen, og arbejde diplomatisk på at få krigen stoppet."
Aldrig Mere Krig opfordrer til at Store Bededag fastholdes som helligdag, og ikke "kapitaliseres til krigsforberedelse". Men da regeringen ønsker øget aktivitet på denne dag, opfordrer foreningen til, at der arrangeres en årlig konference for Folketinget om fred og forsoning - med henblik på at "skabe en mere konstruktive vej til en reelt øget fælles sikkerhed, for Danmark, for Europa og for hele verden". Bededagen blev desværre afskaffet alligevel.
Se den fulde version af høringssvaret Tom Vilmer Paamand - januar 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Helligdage må ikke kapitaliseres til krigsforberedelse
- Det er helt absurd at ville afskaffe en helligdag for at finansiere endnu mere militær, som der nu er fremlagt lovforslag om. Det mener foreningen Aldrig Mere Krig, der i sit høringssvar protesterer mod regeringens "absurde og forhastede plan, der minder om Sovjets folkelige mobiliseringer, hvor arbejderne også blev tvunget ud på en ekstra arbejdsdag for at styrke nationens militær".
Aldrig Mere Krig skriver, at de "som pacifister indlysende nok er imod at øge den militære byrde, og i særlig grad når dette som her bindes til afskaffelsen af en helligdag, der i sin hensigt siden 1686 har rummet, at netop denne dag skulle dedikeres til at bede for beskyttelse mod krig". Foreningen er i denne sag enig med Danmarks biskopper, der samlet har påpeget deres undren over sammenkædningen af afskaffelsen af en helligdag med øgede forsvarsbudgetter.
Aldrig Mere Krig mener, at Danmark i stedet bør "satse på at blive bedst til at skabe sikkerhed på de måder, hvor det meste af NATO fejler - nemlig på det fredsdiplomatiske område": "Danmark må skifte kurs, og opruste til fred og ikke krig. Genoprette det danske diplomati og fredsforskningen, og arbejde diplomatisk på at få krigen stoppet."
Aldrig Mere Krig opfordrer til at Store Bededag fastholdes som helligdag, og ikke "kapitaliseres til krigsforberedelse". Men da regeringen ønsker øget aktivitet på denne dag, opfordrer foreningen til, at der arrangeres en årlig konference for Folketinget om fred og forsoning - med henblik på at "skabe en mere konstruktive vej til en reelt øget fælles sikkerhed, for Danmark, for Europa og for hele verden". Bededagen blev desværre afskaffet alligevel.
Se den fulde version af høringssvaret Tom Vilmer Paamand - januar 2023
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024