Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Danmarks humanitære indsats med kampfly
Fredsbilleder...
Regeringen vil "ikke afvise", at Danmark kommer til at bruge flere penge på den militære indsats i Irak, end på det humanitære. til gengæld bliver den militære indsats udført humanitært. Dette fremgår af et svar til Forsvarsudvalget om at Danmark fortsat på ingen måde er "i krig", men deltager i en "ikke-international væbnet konflikt mellem den irakiske regering og ISIL i Irak".
I svaret bliver det underligt nok præciseret, at de danske F-16 fly dermed er nødt til at "operere i overensstemmelse med den humanitære folkeret" - som om danske krigsfly nogen sinde kunne tillade sig at gøre andet.
Efter et opklarende spørgsmål blev det mystiske svar uddybet med at: "Den humanitære folkerets regler søger at begrænse de skadelige effekter af væbnede konflikter og beskytte krigens ofre. De nærmere regler på området fremgår af en række konventioner, herunder Genève-konventionerne, samt kan udledes af den folkeretlige sædvaneret." Det fremgår yderligere af svaret, at Danmark som bekendt altid er forpligtet til at opføre sig humanitært under væbnede konflikter af den lange række konventioner, som vi er tilsluttet.
Forsvaret anslår, at meromkostningerne forbundet med udsendelse af kampflybidraget i et år kan blive op til 135 millioner kroner, men dette er helt uden ammunition. Under de danske bombninger i Libyen blev der kaster for 220 millioner kroner. Alle disse millionbeløb i luften kan fx sammenlignes med engangsbevillingen på 15,5 millioner til et dansk Forskningscenter for Løsning af Internationale Konflikter, CRIC...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014





Flere historier fra 2014...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Nyt dansk fredscenter med fokus på Arktis
Grønland har udgivet sin egen udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske Strategi, blandt meget andet fornuftigt også med ønsket om at etablere et fredscenter – gerne i samarbejde med eksterne partnere:
”Med viden og samarbejde vil vi styrke dialogen for fred – og fastholde fredens stemme i andre lande. Vi må ikke være naive. Vi må dog heller ikke give op, når det kommer til fred. Vi skal se på og studere, hvorledes fred opretholdes og opnås andre steder i verden. Viden om fred og dialogen om fred skal styrkes og oprustes. Samarbejde er en forudsætning for fred. Fred er en forudsætning for bæredygtig udvikling…”
Tom Vilmer Paamand - marts 2024







... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024