NU kommer krigen mod Iran - alligevel ikke!
I 2018 erklærede USAs præsident Trump: "Iran's leaders sew chaos, death and disruption. The dictatorship used their funds to build nuclear capable missiles. We cannot allow the world's leading sponsor of terrorism to possess the planet's most dangerous weapons.
I 2012 erklærede USAs præsident Obama: "'As President of the United States, I Don't Bluff'. Dismissing a strategy of "containment," the president tells it's "unacceptable" for the Islamic Republic to have a nuclear weapon.
I 2007 erklærede USAs præsident George W Bush: "One thing is certain. The United States should never allow Iran to threaten the world with a nuclear bomb."
Listen fortsætter nedad, men rummer dog en pause på et par årtier, hvor USA understøttede diverse diktatorer - i perioden fra USA i 1953 havde væltet Irans demokratisk valgte leder. Her solgte og byggede USA en række atomkraftværker i landet, og hjalp hermed samtidig Iran til at eksperimentere med at udvikle atomvåben. Dette sluttede med revolutionen i 1979, hvor efter det iranske atomprogram langt om længe blev kaldt en trussel for hele regionen - hvilket det vel hele tiden havde været.
Iran er cirka tre gange så stor en mundfuld som Irak var. Høgene i USA arbejder frem mod en krig, der altså uundgåeligt bliver langt voldsommere og dyrere end de seneste skærmydsler - og som i givet fald vil kunne blokere for de øvrige olielandes eksport, med enorme følger for verdens økonomi.
USA har truet med krig i alle de år, hvor Iran ikke underkastede sig - men en reel krig ser ud til at forblive en våd drøm for høgene. Alligevel snakker USA strategisk høfligt med en morderisk allieret som Saudi-Arabien, som vil være uundværlig ved en eventuel krig. Og undergraver ihærdigt Irans regime, men selv i et grimt diktatur har de færreste lyst til at blive bombet til vasalstat.
Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Verdens militære forbrug falder fortsat!
Den optimistiske grønne streg på grafen illustrerer, at den brune streg med verdens militære udgifter kan aflæses med en vis optimisme. For selvom der har været en del udsving, har byrden set over tid været faldende siden 1960.
Faldet, målt som relativ andel af bruttonationalproduktet, er også afspejlet herhjemme, vist i den danske blå stregs mere beskedne udsving.
Det er dog også tydeligt, at verden kun i for kort tid fik gavn af den såkaldte fredsdividende. Efter den kolde krig skulle alle have haft glæde af at spilde færre penge på våben - så fra et forbigående grimt hop opad midt i 1980erne, drattede kurven igen pænt nedad.
Dette gode fald er desværre bremset. Bortset fra et ryk opad i 2010, og et tilsvarende nu igen fra 2020, har kurven de sidste årtier omtrent ligget vandret. Nu finder en ny Kold Krig næring efter Ruslands angreb på Ukraine, men selv med NATOs nu påtvungne 2% på vej også i Danmark, er der fortsat meget langt op til 1960ernes voldsomt meget højere tal.
I absolutte tal ser tallet naturligvis meget mere alarmerende ud, men ved i stedet at fokusere på nationernes overordnede budgetter bliver det tydeligt, at de færreste af dem bruger mere end nogle få procent af deres BNP på oprustning. Men lige så indlysende er det, at resultatet er så rigeligt med militær - for selv relativt få bøller kan ødelægge al fred.
Beregningerne er fra SIPRIs forskere, der læner sig op ad officielle militære budgetter og justerer dem til en fælles standard. Fx når SIPRI frem til højere tal for Kina, end de officielle oplysninger, og også USA forputter udvikling af atomvåben mm. Forskerne anser dog, at sådanne skjulte tal afspejles i de officielle, så dette ikke rokker ved den påpegede generelle nedgang.
Tom Vilmer Paamand - april 2022
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Verdens militære forbrug falder fortsat!
Den optimistiske grønne streg på grafen illustrerer, at den brune streg med verdens militære udgifter kan aflæses med en vis optimisme. For selvom der har været en del udsving, har byrden set over tid været faldende siden 1960. Faldet, målt som relativ andel af bruttonationalproduktet, er også afspejlet herhjemme, vist i den danske blå stregs mere beskedne udsving.
Det er dog også tydeligt, at verden kun i for kort tid fik gavn af den såkaldte fredsdividende. Efter den kolde krig skulle alle have haft glæde af at spilde færre penge på våben - så fra et forbigående grimt hop opad midt i 1980erne, drattede kurven igen pænt nedad.
Dette gode fald er desværre bremset. Bortset fra et ryk opad i 2010, og et tilsvarende nu igen fra 2020, har kurven de sidste årtier omtrent ligget vandret. Nu finder en ny Kold Krig næring efter Ruslands angreb på Ukraine, men selv med NATOs nu påtvungne 2% på vej også i Danmark, er der fortsat meget langt op til 1960ernes voldsomt meget højere tal.
I absolutte tal ser tallet naturligvis meget mere alarmerende ud, men ved i stedet at fokusere på nationernes overordnede budgetter bliver det tydeligt, at de færreste af dem bruger mere end nogle få procent af deres BNP på oprustning. Men lige så indlysende er det, at resultatet er så rigeligt med militær - for selv relativt få bøller kan ødelægge al fred.
Beregningerne er fra SIPRIs forskere, der læner sig op ad officielle militære budgetter og justerer dem til en fælles standard. Fx når SIPRI frem til højere tal for Kina, end de officielle oplysninger, og også USA forputter udvikling af atomvåben mm. Forskerne anser dog, at sådanne skjulte tal afspejles i de officielle, så dette ikke rokker ved den påpegede generelle nedgang.
Tom Vilmer Paamand - april 2022
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024