Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Stop investeringer i klyngebomber og atomvåben
Fredsbilleder...
Flere store indeksfonde har penge investeret i klyngevåbenfabrikanter som General Dynamics og atomvåbenproducenter som Lockheed Martin og United Technologies. Sådanne internationale børsnoterede indeksfonde udbydes bl.a. af Spar Invest og Nordea Invest, og de anbefales af Forbrugerrådet til private investorer frem for langt dyrere aktivt forvaltede fonde, som bankerne tjener godt på.
Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl beklager dette:
"Investeringsforeninger og pensionskasser skal overholde internationale konventioner og retningslinjer for ansvarlige investeringer, og give deres kunder klar besked om, hvordan de sikrer, at de investerer etisk forsvarligt.
Danskerne skal ikke vælge mellem etik og afkast. De enkelte forbrugere har ikke en chance for selv at gennemskue de forskellige ordninger. Og det koster ikke mange kroner at sortere de værste virksomheder fra. Det skal være en pligt for danske investeringsforeninger at garantere, at der foretages screeninger i alle indeksafdelinger, og det samme bør de banker sikre, der tilbyder kunderne dem."
Enhedslisten har derfor bedt handels- og udviklingsministeren fremlægge forslag til en opstramning, om muligt med direkte forbud mod sådanne investeringer.
Tom Vilmer Paamand - marts 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium: I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktatens artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024