Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Fredsfejring blev til krigspropaganda
Fredsbilleder...
USA vedtog i 1926 at gøre den 11. november til national helligdag for fred: "A day to be dedicated to the cause of world peace and to be thereafter celebrated and known as Armistice Day". Datoen for våbenstilstanden efter Den 1. Verdenskrig blev mindet fx med kirkeklokker på den 11te time af den 11te dag i den 11te måned, hvor kanonerne i sin tid tav på Vestfronten, efter at 16 millioner var blevet dræbt.
Dette fredelige budskab lød dog kun til 1954, hvor dagen blev omdøbt til "Veterans Day" og siden har al hyldest til freden været redigeret bort. Mange har beklaget dette, og organisationen Veterans For Peace opfordrer til at dagens oprindelige formål genskabes som en dag, hvor "de virkelige helte" hyldes - nemlig dem der kæmper for fred med fredelige midler.
Tom Vilmer Paamand - november 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Lyt mest til hvad de gør
imagePræsident Trump er fortsat øverstkommanderende for USAs militær, og har været det siden 2017. Alligevel erklærede han på sin vante selvmodsigende facon i september 2020:
"Jeg siger ikke, at militæret er forelsket i mig. Soldaterne er, men Pentagons topfolk er sandsynligvis ikke, fordi de ikke ønsker at gøre andet end at udkæmpe krige, så alle de vidunderlige virksomheder, der fremstiller bomber og fly og alt andet, fortsat er glade."
Grafikken viser realiteterne bag Trumps handlinger. Han har nemlig også erklæret, at "Vi har ramt vores fjende hårdere end nogensinde før, og det vil fortsætte". Det er fortsat kun i de svulstige ord, han er en fredens mand.
Tom Vilmer Paamand - september 2020






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024