Aldrig Mere Krig fik Nobels Fredspris!
Teknisk set har alle vi
EU-borgere vel "fået" Nobels Fredspris denne gang, hvad enten vi så er enige i argumentationen for det eller ej. Men faktisk fik AMK noget mere direkte
Fredsprisen
allerede i 1997, hvor vi var en del af International Campaign to Ban Landmines. AMK samarbejdede i den periode med European Network Against Armstrade om den europæiske del af kampagnen mod landminer, og det var undertegnede der beskrev Danmarks daværende landmineproduktion til den
landerapport, der samlede al verdens landmineproblemer til fremlæggelsen i FN.
Resultatet blev som bekendt den officielle Ottawa-aftale mod enhver brug af landminer. Aftalen er i dag underskrevet af Danmark og 156 andre lande, og kun 35 står udenfor, heraf desværre meget store lande som Indien, Kina, Rusland og USA. I vores nabolag tøvede Finland, men kom så med i år. De øvrige udenfor afspejler verdens brændpunkter, så de fleste lande i Mellemøsten inklusive Israel er fortsat ikke med.
Den vellykkede kampagne havde i Danmark stor lokal opbakning fra blandt andre de gæve damer i henholdsvis Kvinder for Fred og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed. Ildsjælen Jody Williams fra USA modtog Fredsprisen, delt med hele kampagnen. Medstifteren Rae McGrath tog imod på alle os deltageres vegne.
Den 1. november 2012 skrev International Campaign to Ban Landmines til FN, at: "In today's world, any use of antipersonnel mines is unacceptable and must be strongly condemned. We need to finish the job we started twenty years ago to put a final end to these weapons. This can and should be achieved within years and not decades."
Tom Vilmer Paamand - december 2013
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Grøde i fredsbevægelsen
I lyset af krigen i Ukraine og dens resulterende brede oprustning, er en række organisationer nu i færd med at stifte et "Fredsinitiativ for fælles at planlægge kampen for fred og nedrustning". De gamle landsdækkende grupperinger, som AMK og Kvindefredsligaen, samt nykomlingerne Forbyd Atomvåben, Fredsministerium, Fredsvagten og Tid Til Fred har været med i det indledende arbejde. Fredsinitiativet har budt alle organisationer og enkeltpersoner velkomne, og ud over dedikerede fredsfolk har også forskellige græsrodsorganisationer og politiske grupperinger meldt sig.
Fredsinitiativet er i nærkontakt med den tilsvarende nystartede kampagne " Nej Til Oprustning", der ønsker "Ja til konfliktmægling, diplomati og gensidig nedrustning", så et samarbejde er sandsynligt. Fredsinitiativets foreslåede grundlag "opfordrer til gensidig nedrustning og politiske forhandlinger for en fredelig løsning på konflikten i Ukraine", "Ja til humanitær bistand" og"Nej til konfliktoptrapning fra både Ruslands og NATOs side", samt "Støtte til fredselskende kræfter i Rusland og Ukraine".
Mere overordnet er der pt også andre aktuelle paroler med, om "Nej til atomvåben og amerikansk militær på dansk jord" og "Nej til ophævelse af EU-forsvarsforbeholdet", men ikke noget om "Danmark ud af NATO" eller "Nej til USA's imperialisme". De sidstnævnte emner skabte nemlig lidt diskussion. Aktuelt er danskernes opbakning til NATO større end nogensinde og nogle håber, at et bredere militært samarbejde i EU kunne svække USAs dominans.
Også lokalt spirer mindre fredsgrupper frem. Et græsrodsinitiativ for enkeltpersoner kaldet " Fyn for fred " vil "gå imod strømmen og arbejde for dialog og nedrustning". De følger en model fra Kvinder I Sort ved at lave mindre aktioner lokalt i fynske byer. I Midtsjælland kalder en gruppe sig "Almindelige mennesker for fred", og i det sydjyske " Sønderborg mod Krig og Terror".
Landet rundt er gode borgere også gået ind i arbejdet med at tage imod de nye krigsflygtninge, og ligefrem at hjælpe dem herop, hvilket denne gang omfavnes af stort set alle politikere og erhvervslivet - en stærk kontrast til den tidligere mere forbeholdne modtagelse af andre flygtningegrupper.
Mere traditionelt får Folkemødet på Bornholm nu atter besøg af fredsfolk, arrangeret gennem Fredsministerium, der her i april kan holde 10-års jubilæum, hvor en bred kreds af aktivister og fagfolk samles for at kikke fremad.
Tom Vilmer Paamand - april 2022
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Grøde i fredsbevægelsen
I lyset af krigen i Ukraine og dens resulterende brede oprustning, er en række organisationer nu i færd med at stifte et "Fredsinitiativ for fælles at planlægge kampen for fred og nedrustning". De gamle landsdækkende grupperinger, som AMK og Kvindefredsligaen, samt nykomlingerne Forbyd Atomvåben, Fredsministerium, Fredsvagten og Tid Til Fred har været med i det indledende arbejde. Fredsinitiativet har budt alle organisationer og enkeltpersoner velkomne, og ud over dedikerede fredsfolk har også forskellige græsrodsorganisationer og politiske grupperinger meldt sig.
Fredsinitiativet er i nærkontakt med den tilsvarende nystartede kampagne " Nej Til Oprustning", der ønsker "Ja til konfliktmægling, diplomati og gensidig nedrustning", så et samarbejde er sandsynligt. Fredsinitiativets foreslåede grundlag "opfordrer til gensidig nedrustning og politiske forhandlinger for en fredelig løsning på konflikten i Ukraine", "Ja til humanitær bistand" og"Nej til konfliktoptrapning fra både Ruslands og NATOs side", samt "Støtte til fredselskende kræfter i Rusland og Ukraine".
Mere overordnet er der pt også andre aktuelle paroler med, om "Nej til atomvåben og amerikansk militær på dansk jord" og "Nej til ophævelse af EU-forsvarsforbeholdet", men ikke noget om "Danmark ud af NATO" eller "Nej til USA's imperialisme". De sidstnævnte emner skabte nemlig lidt diskussion. Aktuelt er danskernes opbakning til NATO større end nogensinde og nogle håber, at et bredere militært samarbejde i EU kunne svække USAs dominans.
Også lokalt spirer mindre fredsgrupper frem. Et græsrodsinitiativ for enkeltpersoner kaldet " Fyn for fred " vil "gå imod strømmen og arbejde for dialog og nedrustning". De følger en model fra Kvinder I Sort ved at lave mindre aktioner lokalt i fynske byer. I Midtsjælland kalder en gruppe sig "Almindelige mennesker for fred", og i det sydjyske " Sønderborg mod Krig og Terror".
Landet rundt er gode borgere også gået ind i arbejdet med at tage imod de nye krigsflygtninge, og ligefrem at hjælpe dem herop, hvilket denne gang omfavnes af stort set alle politikere og erhvervslivet - en stærk kontrast til den tidligere mere forbeholdne modtagelse af andre flygtningegrupper.
Mere traditionelt får Folkemødet på Bornholm nu atter besøg af fredsfolk, arrangeret gennem Fredsministerium, der her i april kan holde 10-års jubilæum, hvor en bred kreds af aktivister og fagfolk samles for at kikke fremad.
Tom Vilmer Paamand - april 2022
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024