Dansk nøl om domstol mod ulovlig angrebskrig
Fra juli 2018 kan ICC, Den Internationale Straffedomstol, dømme beslutningstagere bag
ulovlige angrebskrige, men Danmark har fortsat ikke ratificeret aftalen. Det har
flere end 30 andre lande som fx Belgien, Finland, Holland, Spanien, Tyskland og Østrig, og det er nok til at aftalen alligevel kan træde i kraft.
Den ny aftale er forsigtig, så domstolen vil kun kunne dømme personer fra lande, der selv har ratificeret - i modsætning til domstolens øvrige kompetencer, hvor sager kan dømmes bare en af de berørte stater er med i aftalerne mod krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
De nye aftaler har været under dansk vurdering siden forslaget blev fremsat i 2010, om at ICC også skulle have
jurisdiktion over aggressionsforbrydelser. En række oppositionspartier
opfordrede sidste år regeringen til at få sparket gang i ratifikationen, men endnu er
intet sket.
Nick Hækkerup (S)
sagde under debatten, at: "
I bund og grund er det ret simpelt at svare på følgende spørgsmål: Skal Den Internationale Straffedomstol kunne retsforfølge politiske og militære ledere, som er ansvarlige for en ulovlig krig? ... Hvis man så vil løfte det lidt, kan man sige: Skal Danmark insistere på, at vi skal have et verdenssamfund, som står for lov og ret, og ikke på den stærkestes eller mest brutales ret?"
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (og de militære fagforeninger) var ved starten af Irakkrigen i 2003
nervøse for, om de kunne retsforfølges for angrebskrigen ved Den Internationale Straffedomstol. De blev dengang beroliget af Justitsministeriets jurister, men hvis de nye ændringer af Domstolen ratificeres af Danmark, vil tilsvarende adfærd fremover kunne dømmes.
Både
Rusland og
USA afviser at underkaste sig domstolens afgørelser. Oven i dette har USA en
særlig lov om at ville angribe domstolen i Haag, hvis egne eller allierede statsborgere bliver fængslet der!
Tom Vilmer Paamand - januar 2018
2017
Flere historier fra 2018...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Selektiv krigshukommelse Hans Hauge
hænger den svenske forfatter Jan Guillou ud i
Berlingske, fordi denne i 1977 skrev rosende om Saddam Hussein. Hvilket ganske rigtigt set bagklogt var dumt gjort.
Men Hans Hauge misser hermed en god chance for også at punke Socialdemokratiet, der året efter underskrev en
overenskomst for
Kongeriget Danmarks regering med
Republikken Iraks regering om "
industrielt, videnskabeligt, økonomisk og teknisk samarbejde". Overenskomsten blev aldrig opsagt igen, på trods af krige og omvæltninger.
Dette
tætte samarbejde med Saddam Hussein blev for øvrigt også godkendt af Venstre, samt fortsat under borgerlige regeringer. Poul Schlüters (K) regering godkendte fx dansk eksport af tre krigsskibe, som Saddam Hussein købte for en halv milliard i datidens kroner - mens Irak med støtte fra USA var i krig med Iran. For det var først i 2003, at Danmark selv
gik i krig mod Irak - og det var først
året efter dette, at Justitsministeriet fik "
gennemgået alle de eksporttilladelser, vi har givet til Irak før 1994, for at se, hvad det præcis er, vi har givet tilladelse til".
Således var både svensk og dansk realpolitik på den tid, så det er rigeligt selektivt at nøjes med at hænge Jan Guillou ud for at støtte Saddam Husseins regime. Det er faktisk mere underligt, at Guillou sidst i 70erne ikke var en rød afviger, men blot dumt sang i kor med de nordiske regeringer om samarbejde med Saddam Hussein.
Forhåbentlig husker den kommende
Historiske Krigsudredning at få den slags meget relevante detaljer og forspil med. Ellers vil den nævnte overenskomst kunne findes hos
Tribunalforeningen, det fremlægger indsamlet materiale om Danmarks krige - som et bidrag til forståelse af beslutninger og konsekvenser af krigene.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg