Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Fra en tid med 'berufsverbot' mod militærkritik
Fredsbilleder...
7. februar døde Karl Otto Meyer, der var en kendt mand fra det danske mindretal i Sydslesvig. Han var uddannet lærer og sad som politiker 25 år i delstaten Slesvig-Holstens parlament, men blev også chefredaktør for Flensborg Avis.
Begge steder stod han frem som fredsaktivist, atomkraftmodstander og EU-skeptiker, hvilket som yngre betød at han fik statsligt forbud mod at arbejde som lærer. Sådanne berufsverbot (ansættelsesforbud) er i Tyskland forbud mod ansættelse i offentlige stillinger af personer, som er mistænkt for en "forfatningsfjendtlig" indstilling. Forordningen hedder officielt Radikalenerlass, altså ekstremistforordningen, og blev indført i det daværende Vesttyskland i 1972.
Meyer mistede sin stilling som skoleleder og fik forbud mod at undervise, da han offentligt i Sønderborg 1952 havde kritiseret vesttyske planer for genoprustning. Meyer mente også, at dansksindede sydslesvigere skulle nægte tysk militærtjeneste, da der fortsat var problemer med dette mindretals mulighed for at få dansk skoleundervisning og politisk indflydelse på landspolitikken.
Delstatens kulturminister erklærede, at sådanne holdninger stred mod den loyalitetspligt over for staten, som kræves af offentligt ansatte, og fik Meyer fyret. Forbuddet betød at han stod uden arbejde og indtægt, men han kæmpede videre mod forbuddet ved domstolene - og vandt efter to års sit job tilbage.
Fyringen af Meyer gjorde ham kendt, for gennem årene blev officielt kun 328 vesttyskere ramt på samme vis. Selv om retspolitiske organisationer anslår tallet til op mod 1250, er formålet med forordningen primært at skræmme til passivitet og lydighed, og flere millioner tyskere er blevet undersøgt. At gøre dette kræver omfattende overvågning og enorme arkiver hos sikkerhedstjenesterne.
Siden 2003 er dog kun en enkelt lærer blevet nægtet statslig ansættelse, da han havde deltaget i demonstrationer mod nazisme og tysk krigsdeltagelse, samt var talsmand for den autonome antikrigsgruppe Antifaschistischen Initiative. Han vandt sin genansættelse i 2007. Selvom sjældent brugt er truslen om berufsverbot fortsat en mulighed, da kun to delstater helt har afskaffet ordningen.
Tom Vilmer Paamand - februar 2016





Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Udtrykket Kødhakkeren viser krigens kynisme
Når først man, uden blusel, begynder at kalde en konfrontation for ”Kødhakkeren”, viser det krigens kynisme og absurditet. Kampen står om Bakhmut, en by på godt 70.000 indbyggere i det østlige Ukraine.
Der er så massive tab af liv, at det giver mindelser om de massakrer på unge soldaters liv, vi kunne læse om fra Første Verdenskrig. Det er kynisk, fordi magthaverne åbenbart er ligeglade med de voldsomme antal dræbte mennesker. Det er absurd, for selv hvis man skulle forsøge at forstå, hvad de mener krigen drejer sig om, så fører det ikke til fred og forsoning at stå bag mord på tusinder af unge mennesker i kampen om en by på størrelse med Esbjerg.
Martin Mørch - marts 2023








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024