Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Danske våbenfabrikker støttes gennem nyt smuthul
Fredsbilleder...
"Hvis ikke der kommer arbejdspladser i Danmark, bliver der ikke købt nye krigsfly", lød det fra forsvarsministeren. Politikerne lover fortsat milliardstøtte til våbenfabrikkerne, selv om EU prøver at stoppe muligheden for at skrive modkøb ind i våbenkontrakterne. Modkøbet betyder at vi betaler overpris for de indkøbte våben, og at pengene bruges som bistand til den hjemlige industri. Dette er normalt ulovligt efter frihandelsaftalerne, men "strategisk vigtige" indkøb har været undtaget - det drejer sig mindre om behovet for at styrke forvaret, og mest om industristøtte.
Denne mulighed har den danske stat groft udnyttet - og det ser desværre ud til alligevel at kunne fortsætte gennem et klodset smuthul. EU forbyder Danmark at kræve modkøb - men forbyder ikke at sælgeren tilbyder det. Så... hvis våbenpusheren helt tilfældigt gætter på, at modkøb kunne være et fordelagtigt forslag, har Danmark retten til at sige Ja Tak. Uanset hvor fiktivt dette lyder, er det ikke meget mere fiktivt end den forrige metode - så der er hvad politikerne overvejer nu.
Tom Vilmer Paamand - november 2013





Flere historier fra 2013...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Verdens militære forbrug falder fortsat!
imageDen optimistiske grønne streg på grafen illustrerer, at den brune streg med verdens militære udgifter kan aflæses med en vis optimisme. For selvom der har været en del udsving, har byrden set over tid været faldende siden 1960.
Faldet, målt som relativ andel af bruttonationalproduktet, er også afspejlet herhjemme, vist i den danske blå stregs mere beskedne udsving.
Det er dog også tydeligt, at verden kun i for kort tid fik gavn af den såkaldte fredsdividende. Efter den kolde krig skulle alle have haft glæde af at spilde færre penge på våben - så fra et forbigående grimt hop opad midt i 1980erne, drattede kurven igen pænt nedad.
Dette gode fald er desværre bremset. Bortset fra et ryk opad i 2010, og et tilsvarende nu igen fra 2020, har kurven de sidste årtier omtrent ligget vandret. Nu finder en ny Kold Krig næring efter Ruslands angreb på Ukraine, men selv med NATOs nu påtvungne 2% på vej også i Danmark, er der fortsat meget langt op til 1960ernes voldsomt meget højere tal.
I absolutte tal ser tallet naturligvis meget mere alarmerende ud, men ved i stedet at fokusere på nationernes overordnede budgetter bliver det tydeligt, at de færreste af dem bruger mere end nogle få procent af deres BNP på oprustning. Men lige så indlysende er det, at resultatet er så rigeligt med militær - for selv relativt få bøller kan ødelægge al fred.
Beregningerne er fra SIPRIs forskere, der læner sig op ad officielle militære budgetter og justerer dem til en fælles standard. Fx når SIPRI frem til højere tal for Kina, end de officielle oplysninger, og også USA forputter udvikling af atomvåben mm. Forskerne anser dog, at sådanne skjulte tal afspejles i de officielle, så dette ikke rokker ved den påpegede generelle nedgang.
Tom Vilmer Paamand - april 2022






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024