Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Ikke flest selvmord blandt veteraner
Fredsbilleder...
Veteraner har ikke højere selvmordsrisiko end andre, viser en ny rapport. Fra 1992 til 2014 er registreret 56 selvmord blandt veteraner svarende til 0,18 procent af dem, men antallet er sig altså en anelse mindre end for resten af befolkningen. En klar tendens fra rapporten er, at samtlige selvmord er sket hos tidligere udsendte til Kroatien i 1990erne, hvor langt flere mistede livet gennem selvmord end ved kamphandlinger. Undersøgelsen er fra Videncenter ved Veterancentret, der er et behandlings- og videncenter under Forsvarsministeriet.
- Veterancentret arbejder kontinuerligt på at begrænse antallet af selvmord blandt veteraner. Denne rapport er med til at give os et faktabaseret grundlag for vores indsats, siger oberst Jette Albinus, chef for Veterancentret.
I rapporten er undersøgt 30.000 veteraner, som har været udsendt til Afghanistan, Irak og Balkan. Veterancenter advarer om, at mediestorme med den fejlagtige vinkel måske kan få flere soldater til at vælge selvmord.
- Når selvmordsdebatten ruller i medierne, kan det let blive blæst ud af proportion. Vi risikerer, at pårørende til veteraner er bekymrede uden grund, ligesom man generelt får stemplet og stigmatiseret alle de velfungerende danske veteraner, siger Jette Albinus.
Veteranalliancen, som kæmper for bedre forhold for syge og skadede veteraner, kritiserer rapporten og mener den blot er lavet for at lukke debatten.
Tom Vilmer Paamand - november 2016





Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Flere militære udflugter trækkes ud af folketingssalen
UDREDT: I de selvsamme timer i februar, hvor Krigsudredningen fremlagde sin kritik af alle de skjulte beslutninger, vedtog Folketinget at endnu flere militære beslutninger fremover blot klappes diskret af i Udenrigspolitisk Nævn. Konkret drejede det sig om, at Danmark bidrager med en fregat til en fransk hangarskibsgruppe - en meget uklart defineret opgave, der forklares med ISIL.
Men samtidig blev det vedtaget, at fremover kan "danske flådebidrag indsættes i NATO-landes nationale flådestyrker i op til 12 måneder ad gangen" uden at dette skal ud i Folketingssalen. Den slags rullende tilsagn gør det endnu sværere at holde styr på, hvornår det bliver vedtaget at udsende soldater. Et tidligere eksempel er når danske F-16 fly udsendes til Air Policing i Baltikum.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024