- se også AMK Kommentar, samt de helt Aktuelle Indlæg


Ny minister - fredeligt fokus på Arktis?
I 2010 blev der afholdt et møde i Folketinget om en Arctic Nuclear Weapon Free Zone, med MFere fra den daværende opposition. Blandt deltagerne var den nu nysudnævnte udenrigsminister Holger K. Nielsen og nuværende indenrigsminister Margrethe Vestager. I referatet står:
"Holger K. Nielsen promised to make Arctic issues a priority on the agenda of the Danish Parliament". "Margrethe Vestager said that she remembered participating in marches against nuclear weapons, and ... hoped that it would now be possible to place issues relating to elimination of nuclear weapons on the agenda of the Danish Parliament". "In the discussions following the talks the history of proposals of a Nordic NWFZ was reviewed. It was concluded that a Nordic NWFZ, or perhaps a Nordic-Canadian NWFZ would be a good 1st step. All the speakers supported advocacy of an Arctic NWFZ".
Både den russiske Kola-halvø og USAs Thulebase ligger i Arktis, og deres atombevæbnede ubåde sejler på tværs under isen deroppe. Isen smelter, og endnu flere sejlruter bliver åbne - hvilket også åbner for en øget militarisering af hele det arktiske område. Men nu hvor to ministre står bag kravet om en Arctic Nuclear Weapon Free Zone, bør Danmark med sin særlige placering kunne trække det hele i en fredeligere retning - hvis de to politikere ellers fortsat tør stå fast på deres tidligere holdninger. Udover at få atomvåbnene ud af dette følsomme område, bør hele Arktis bevares til fremtiden.
Lad Grønland/Danmark få magten over Nordpolen - som viceværter af en FN Nationalpark. Blid turisme til denne omfattende naturperle burde nok kunne brødføde mere end de 50.000 grønlændere. Oven i kan tjenes på at bugsere løsslupne isbjerge sydpå til drikkevand, og tilsvarende grønne muligheder.
Tom Vilmer Paamand - december 2013

EU-forbehold hjælper mod danske våbenpushere
EU vil styrke sin våbenproduktion gennem støtte til droner og andet nyt militært isenkram, men de danske forbehold stritter imod. Mens andre af EUs våbenfabrikker kan komme på bistandshjælp gennem den ny aftale om europæisk sikkerhedspolitik, er de danske udelukket. Den ny EU-aftale bliver vedtaget på et EU-topmøde, hvor NATOs generalsekretær for første gang sidder med til bords.
Tom Vilmer Paamand - december 2013

Svensk julekalender mod krig
I seriens fireogtyve afsnit vandrer to aktivister rundt i Stockholm på jagt efter stjålne skattepenge. De kæmper med modvillige magthavere og får hjælp fra kloge rådgivere. Under rejsen indser de, at staden er fuld af mytologiske væsener. Turen vil føre dem helt ind i dragens hule - våbenselskabet Saabs hovedkvarter i Alvik.
"Drakspår, trollsvansar och tomteluvor" [Dragespor, troldehaler og nissehuer] er på klingende svensk. Denne meget professionelt udseende video er skabt af svenske fredsaktivister fra netværket Ofog. Netværket er mest kendt for sin meget aktive nedrustning af våben, der ofte har sendt dem i fængsel. I julekalenderen vil de tage fra dem, der profiterer på krig, og give til de trængende - samt afsløre den svenske våbenlobby.
Tom Vilmer Paamand - november 2013

Julemandens kane får militær eskorte
I en årrække har Julemandens kane kunnet følges på sin tur gennem USA som en julespøg fra NORAD, der overvåger flytrafikken og varsler mod eventuelle trusler. I år bliver historien udbygget med en række militære tilføjelser, hvor kanen bliver modtaget af kampfly. Sammenblandingen af krig og leg skal lære børnene om NORADS rigtige mission. NORAD er et levn fra Den Kolde Krig, og dets hovedkvarter er anbragt dybt inde i et bjerg for at være klar til den store atomkrig.
Tom Vilmer Paamand - november 2013

Julefred i ingenmandsland
Under Den Første Verdenskrig stoppede de langstrakte kamphandlinger for en stund, da mange engelske og tyske soldater spontant fejrede jul sammen. Millioner af unge mænd var sendt til i en fastlåst krig gennem Europa, og de menige soldater lavede ofte kortvarige alliancer på tværs af skyttegravene. I julen 1914 nedlagde omkring 100.000 soldater våbnene, sang julesange og gav hinanden gaver på tværs af fronten. Generalerne udsendte ordrer om dødsstraf for fraternisering, og krigen fortsatte frem til 1918.
Tom Vilmer Paamand - november 2013

Danske våbenfabrikker støttes gennem nyt smuthul
"Hvis ikke der kommer arbejdspladser i Danmark, bliver der ikke købt nye krigsfly", lød det fra forsvarsministeren. Politikerne lover fortsat milliardstøtte til våbenfabrikkerne, selv om EU prøver at stoppe muligheden for at skrive modkøb ind i våbenkontrakterne. Modkøbet betyder at vi betaler overpris for de indkøbte våben, og at pengene bruges som bistand til den hjemlige industri. Dette er normalt ulovligt efter frihandelsaftalerne, men "strategisk vigtige" indkøb har været undtaget - det drejer sig mindre om behovet for at styrke forvaret, og mest om industristøtte.
Denne mulighed har den danske stat groft udnyttet - og det ser desværre ud til alligevel at kunne fortsætte gennem et klodset smuthul. EU forbyder Danmark at kræve modkøb - men forbyder ikke at sælgeren tilbyder det. Så... hvis våbenpusheren helt tilfældigt gætter på, at modkøb kunne være et fordelagtigt forslag, har Danmark retten til at sige Ja Tak. Uanset hvor fiktivt dette lyder, er det ikke meget mere fiktivt end den forrige metode - så der er hvad politikerne overvejer nu.
Tom Vilmer Paamand - november 2013

Atomvåben holder fortsat verden på randen af katastrofen
På trods af en vis nedrustning lader de fleste til at have glemt, at der fortsat står startklare atomvåben på baser kloden rundt. Den russiske præsident Boris Jeltsin stod med fingeren på knappen i 1995, da en rutinemæssig norsk vejrraket ved en fejl bippede ind på radaren som et atommissil. Der blev som bekendt heller ikke trykket på den røde knap ved denne lejlighed, men sædvanligvis var og er truslen fra atomuheld en langt større risiko, end for bevidste krigsaffyringer.
Den nye bog "Command and Control" af journalisten Eric Schlosser fortæller om de amerikanske bomber, som burde have den bedste sikkerhed omkring sig, men alligevel er blevet ramt af uheld efter uheld. Adskillige atombomber er ved fejl blevet udløst fra fly over USA, og et amerikansk atombombefly udbrændte på en flybase i Marokko - kun tilfældigheder har hindret omfattende ødelæggelser.
Modige aktivister har intet glemt, og gør fortsat en stor indsats for at gøre opmærksom på faren. I maj "afrustede" en ældre nonne og to andre aktivister symbolsk et atomvåbenlager. Nonnen beklager, at hun ikke har brugt mere af sit liv på sådanne aktioner. Aktionen kan koste dem op til 30 år i fængsel.
I USA er den slags trusler mod "simpelt hærværk" ikke blot en løftet pegefinger, for aktivister bliver faktisk idømt sådanne barbariske straffe. Dette er værd at huske under den almindelige forargelse over, at Rusland truer med tilsvarende overgreb mod aktivister fra Greenpeace. Forrige år blev en aktivist løsladt i USA efter at have afsiddet sin fulde straf på sammenlagt 27 års fængsel for tilsvarende aktioner mod atomvåben.
I lande med et mere uafhængigt retssystem er demonstranter som Ulla Røder blevet frikendt, og undertegnede slap også selv for yderligere straf efter en aktion. Retspraksis er slingrende, men det er med bevidstheden om en meget reel risiko for at tilbringe resten af livet i fængsel, at nonnen og de to lidt yngre aktivister gik i aktion. De har således på forhånd afgjort, at den fortsatte og nu meget oversete trussel fra masseødelæggelsesvåben er lige så reel, og kræver drastiske handlinger at gøre opmærksom på.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2013

Fredspris for arbejde mod kemiske våben
Nobels fredspris gik i år til den meget aktuelle Organization for the Prohibition of Chemical Weapons (OPCW). Nobel-komiteen benyttede omhyggeligt lejligheden til at pege fingre ad Rusland og USA for ikke selv at opfylde den destruktion af kemiske våben, som de nu presser Syrien til. Deres lagre af kemiske våben skulle have været endeligt destrueret i år, men dette er konstant blevet udskudt. OPWCs våbeninspektører overvåger afrustning af kemiske våben ud fra FNs konvention mod dem. Når Syrien kommer med, står kun seks slyngelstater udenfor, nemlig Angola, Egypten, Myanmar, Nordkorea, Sydsudan og Israel, der har underskrevet, men ikke ratificeret. OPWC er den kemiske fætter til IAEA, der overvåger afrustning af atomvåben, og fik Fredsprisen i 2005.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2013

Frihedspris for at få piger i skole
Malala Yousafzai er en ung pakistansk skolepige, der blev kendt for at blogge om sit liv, og sine opfordringer til, at piger skulle uddanne sig. En indlysende ting, men hun blev skudt i hovedet af Taliban-folk, men overlevede. Malala har nu fået EU-Parlamentets Sakharov-pris for Tankefrihed. På trods af angrebet har hun fortsat sin kamp fredeligt:
"I used to think about what would happen if I were attacked, and I used to think that a Talib would come and just kill me, but then I said, 'If he comes, what would you do Malala?' then I would reply to myself, 'Malala, just take a shoe and hit him," but then I said 'If you hit a Talib with your shoe, there would be no difference between you and the Talib. You must not treat others cruelly and harshly. You must fight others, but through peace and through dialogue and through education."
Tom Vilmer Paamand - oktober 2013

Danske Bank støtter atomvåben
Danske Bank har lånt penge til et selskab, der udvikler store dele af USAs atomvåben. Det skriver den hollandske fredsgruppe Pax Christi, som er en del af International Campaign to Abolish Nuclear Weapons. Banken er eneste danske selskab på listen over finansielle selskaber, der investerer i udvikling eller produktion af atomvåben. Danske Bank er en af de mindste på listen, der rummer milliardinvesteringer.
Bankens penge er gået til Honeywell International, der blandt andet er ved at forlænge levetiden for ubåds-missilet Trident II, en atomraket som også England har i sit arsenal. Dette har Danske Bank investeret 275 millioner i. Bankens chef for ansvarlige investeringer undskylder sig med, at Honeywell laver så mange andre ting, at atomvåbnene kun udgør en lille del. Danske Bank har tidligere investeret i Northrop Grumman, men har for kort siden trukket sig ud her angiveligt på grund af dette firmas udvikling af atombevæbnede krydsermissiler.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2013

At lave dræbermaskiner er ikke et ønskejob...
"Det var ikke mit ønskejob rent etisk, for det er jo en dræbermaskine, vi arbejder med. Men den tekniske udfordring tændte mig, og nu hvor jeg har sagt ja, må jeg bide tænderne sammen og stå ved mit valg. Heldigvis er det en daglig fornøjelse at sidde sammen med så dygtige og sympatiske teknikere, som jeg gør", fortæller en dansk elektronikingeniør, der har fået job hos norske Kongsberg Defence, der udvikler femte generation krydsermissiler.
Tom Vilmer Paamand - september 2013

Ny lov kan bremse danske våbenfabrikker
Danmarks deltagelse i F-35 ligner nu en overskudsforretning. Sådan lød det fra Lockheed Martin, der for første gang har kontrakter i danske virksomheder for mere end hvad hidtil Danmark har postet i projektet.
Men milliarderne til sådanne "modkøb" er kun mulige, fordi militære indkøb har været undtaget fra handelsaftalerne. Danmark kan ikke bestille en ny færge for at støtte et trængt skibsværft herhjemme, uden at sende ordren i internationalt udbud. Men til militæret var dette muligt, og så måtte de bestilte skibe tilpasses danske værfters formåen.
Lockheed Martin påstand om "overskud" er ren fiktion. Danske virksomheder har svært ved at konkurrere med USA, både teknisk og da USAnske leverandører er statsstøttede på tilsvarende vis. Modkøb er en papirleg, hvor den danske stat betaler ekstra for en våbenhandel, mod at få pengene retur som slet skjult erhvervsstøtte.
Det er takket være denne mulighed for protektionistisk politik, at amerikanske regeringer nu sidder håbløst bundet til at producere en række IC4-agtige våbensystemer. Prisen er eksploderet, og muligheden for rent faktisk at nå til et brugbart resultat minimale. Men produktionen er spredt strategisk rundt om i USA, baseret på hvor diverse magthavere havde brug for støtte til deres genvalg.
Spørgsmålet er altså ikke så meget hvorledes et land eventuelt vil kunne opnå øget sikkerhed gennem at kaste milliarder i et bestemt våbenindkøb, men i hvor høj grad man gennem dette indkøb kan få mulighed for støtte eget erhvervsliv.
For at få dette støttecirkus til at se legitimt ud, kræver det dog at der rent faktisk foregår en slags handel. Denne leg har skiftende danske regeringer kæmpet for at få til at fungere, men uden det store held. Det sidste tiår har staten afsat omkring 20 milliarder til modkøbsaftaler, men i dag står seks af disse milliarder ubrugte på clearingkontoen, da der ikke er kunder nok til de danske produkter.
Dette besynderlige hul i loven står nu til at blive stoppet, efter pres fra EU. En ny lov vil stærkt begrænse den danske stats muligheder for at skrive modkøb ind i våbenkontrakterne. Våbenfabrikken Danish Aerotech i Karup har allerede meldt ud, at fabrikken ikke kan overleve på et frit marked uden modkøb.
Tom Vilmer Paamand - august 2013

Danmark var pioner i psykologiske krigsførelse
Aviserne skriver igen om den kontroversielle CIA-støttede efterretningsvirksomhed Firmaet, som i 50erne gennem ulovlig overvågning samlede oplysninger om Danmarks Kommunistiske Parti til CIA, politiet og regeringen, men også rapporterede til Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti.
Arne Sejr dannede dækorganisationen Firmaet, der i årevis støttet af USA skjult modarbejdede reel eller indbildt kommunistisk agitation og aktivitet i Danmark - fx kamp for højere løn og fredsbevægelser. En del af arbejdet bestod i aflytning af ledende kommunister. Informationerne blev effektivt krydret og omskrevet, og sendt til DKPere i form af fiktivt interne nyhedsbreve for at så splid. Samt givet videre til en lang række samarbejdsvillige journalister på aviserne.
Daværende CIA-chef William Colby har fortalt, at "de lokale efterretningsmyndigheder udpegede, med deres regerings billigelse, en repræsentant, der skulle samarbejde med mig omkring udviklingen af det politiske og psykologiske krigsførelses-net." Arne Sejr var eksperten på området, da han i 1947 havde skrevet et længere teoretisk udredningsarbejde om Demokratiske Modforholdsregler, psykologisk krigsførelse som "systematisk metode, som ved psykologiens hjælp og gennem samfundets kommunikationsmidler prøver at påvirke det menneskelige sind og fremkalde en forandring af psyken”. Betegnelsen psykologisk krigsførelse måtte aldrig anvendes af organisationen i forbindelse med det praktiske arbejde.
Problemet er ikke så meget overvågningen, men brugen af de indsamlede informationer, som altså er blevet brugt aktivt til at sværte aktiviteter, der blev anset for ”fjendtlige”. I den sammenhæng blev fredsbevægelserne indblandet, og Firmaet arbejdede med at påvirke offentlighedens syn på vores arbejde.
Hvordan denne bevidste vildledning af offentligheden er fortsat efter Den Kolde Krig, kan ses i din daglige avis.
Tom Vilmer Paamand - august 2013

Soldater lever længere end civile
Den generelle dødelighed er lavere blandt aktive USAnske soldater, end hos deres civile kolleger derhjemme. Dette skyldes naturligvis, at kun folk uden sygdomme bliver sendt i krig, og at de i modsætning til andre USAnere er under lægeopsyn.
Men selv ved sammenligninger med tilsvarende sunde unge mænd, lever soldaterne længere - på trods af risikoen ved at gå i krig. Største dødsårsag er trafikuheld, med selvmord på en tæt andenplads. Sådanne sammenlignende studier findes vist ikke for danske soldater, men antallet af dræbte i kamp tyder på en tilsvarende statistik.
Tom Vilmer Paamand - august 2013

Sikkerhedsstyrker?
Det kan ærgre en, at de fleste journalister er så dovne, at de helt ukritisk benytter udtrykket ”sikkerhedsstyrker”, når f.eks. egyptisk militær rykker ud og dræber flere hundrede af landets egne borgere. Det bør da kaldes usikkerhed så det klodser.
Tilsvarende, når en våbenfabrik placerer sig selv under betegnelsen ”sikkerhedsindustri”. Igen en dødbringende eufemisme for ubåde og mortergranater. Eller når diverse udenrigsministre erklærer, at man da ikke kan yde nødhjælp eller udviklingsbistand uden sikkerhed (underforstået militær sikkerhed). Hvor ved de det fra?
En dansk VVS håndværker kan og tør da godt lægge kloakrør i Bagdad uden at have pansrede mandskabsvogne linet op på fortovet. Og en dansk jordemor vil helt alene og våbenløs i Afghanistan være elsket og beskyttet af alle fædrene, som hun hjælper til en ny søn eller datter. Militær er militær, og sikkerhed er noget helt andet.
Geert Grønnegaard, Jystrup

Aktiv udenrigspolitik
Under krigen i Jugoslavien søgte foreningen Aldrig Mere Krig ca. 40.000 kroner for at udarbejde og publicere et forslag til uddannelse af fredsobservatører. Det skulle være en grundig uddannelse med en del praktik. Disse veluddannede ubevæbnede personer skulle indsættes - helst inden situationen endte med krig. Vi har pt mange arbejdsløse håndværkere og akademikere - der kunne uddannes. En samfundsuddannelse som helt klart vil kunne bruges lokalt.
Et andet område som kunne virke for fred var at sørge for de iflg. FN ca. 1 milliard der ikke kan læse og skrive. Du og jeg kunne læse og skrive da vi kom i anden klasse!! Altså en billig uddannelse. Hvem gjorde oprør i Egypten og Tunis? Det gjorde dem der havde lært at læse og skrive. Hvem stemte på de reaktionære ved valgene? Jeg er ved at tro at de 11 milliarder kroner vi har brugt til krigen i Afghanistan kunne lære alle de milliarder at læse og skrive.
På langt sigt er jeg optimist fordi Kina har lært af Sovjets fejltagelser. De bruger forholdsvis meget få penge på militær. I stedet bruger de mange mange penge på uddannelse. Læg mærke til uddannelse. I DK har vi 2-3000 studerende kinesere. I USA endda 120.000. Førende økonomer forventer at om ikke så mange år er Kina verdens største økonomiske stormagt. Nu må det være på tide at vi erkender at man bedst undgår krig hvis vi prøver at bruge fredelige midler. Har vi ikke erkendt at tæv duer ikke til opdragelse?
Peter Henning, Helsingør

Militærfirmaer rådgiver sig til millioner for EUs grænsepolitik
En bog fra Dansk Institut for Internationale Studier afslører, at de multinationale militærfirmaer scorer millioner på avanceret teknologi til militariseringen af EUs grænsekontrol. Helt tilfældigt sidder de samme firmaer i Europa-Kommissionens ekspertgruppe, hvor de rådgiver EU til at anvende deres militærteknologi til at holde illegale immigranter ude.
- EUs grænseindustri er ved at udvikle sig til en guldmine for den europæiske forsvarsindustri. Kommissionen har allerede brugt hundredvis af millioner på at sponsorere udviklingen af grænsedroner. Europæisk grænsepolitik bevæger sig i en helt forkert retning, siger Franziska Keller, der sidder i Europa-Parlamentet for De Grønne. Bogen hedder "The Migration Industry and the Commercialization of International Migration", og er redigeret af Thomas Gammeltoft-Hansen og Ninna Nyberg Sørensen fra DIIS.
Tom Vilmer Paamand - august 2013

Dansk krigsdeltagelse i Mali
Folketinget har travlt med at vedtage "reformer", der alle betyder forringelser for landets svageste. Og næppe er der udbrudt en krig, hvor den vestlige verden har økonomiske interesser på spil, før Folketingets partier (med Enhedslisten som hæderlig undtagelse) finder midler til, at Danmark kan deltage i krigen.
Straks, da Frankrig gik i krig i Mali, sendte Danmark et transportfly med 40 soldater - M/K - til fronten. Og selv om der ikke er tale om kampsoldater, har krigsminister Nick Hækkerup ret i, at deltagelsen ingenlunde er ufarlig.
Kort før jul udkom med støtte fra Aldrig mere Krig bogen: "På barrikaderne for fred", skrevet af den i 1977 fødte pacifist og fredsforsker, Majken Jul Sørensen. På bogens 302 sider berettes om en lang række ikke-voldelige konfliktløsninger og forsøg på samme overalt i verden. Måtte den særdeles spændende bog ligge på mange af det kommende forårs konfirmanders og nonfirmanders gaveborde og der modvirke den militaristiske pest, som desværre er udbredt blandt dele af ungdommen.
Henning Sørensen, Grenaa

Danmark ikke "lænket" til FNs Sikkerhedsråd
I 1999 blev regeringen spurgt om opfattelsen af frasen om at "anvendelse af militære magtmidler mod andre stater kun forekomme som forsvar mod angreb eller som deltagelse i sanktioner i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt". Svaret fra Udenrigsministeriet forholdt sig på typisk vis kun overfladisk til problemstillingen, med en formulering om at "Danmark kun vil anvende militære magtmidler mod andre lande i overensstemmelse med målsætninger og principper i FN-pagten" - hvorpå en socialdemokratisk regering sendte Danmark i krig.
Svaret bekræftede dermed blot det lidet overraskende, at man ikke ønskede at bryde FN-pagten, og undlod at forholde sig til om Grundlovens ord skal fortolkes restriktivt. Statsministeriets jurister skrev i 2010 om Irakkrigens lovlighed, at Danmark havde lov til at gå i krig "uanset om der var et folkeretligt grundlag herfor".
Statsministeriet mente også at det er "utænkeligt, at det skulle have været hensigten ved vedtagelsen af grundlovsændringen i 1953" af lænke Danmark til FNs Sikkerhedsråd, hvilket Højesteret erklærer sig enig i - og også i at ingen har krav på at få sagen prøvet ved domstolen. Konklusionen må være, at Grundloven ikke står i vejen for disse krige. Selv en Grundlov må følge med tiden, uanset om dens ord er blevet ændret eller ej. Og hvis et skiftende flertal i Folketinget har accepteret dette, så har virkeligheden ændret sig med det, bakket op af vælgerne.
I dagens Danmark har et enstemmigt Folketing gentagne gange sendt landet i krig. Det er træls, men den juridiske kamp mod dette ser jeg kun som et rimeligt propagandamiddel, en måde at sikre på at debatten fortsætter og er medieegnet. Resultatet er givet på forhånd - men åbner trods alt også for, at ordet Grundlovsbrud nu er lige så utroværdigt som rablerier om brudte valgløfter.
Tom Vilmer Paamand - februar 2013

Til tidlig kamp mod dræber-robotter
Dræberdronerne kom hurtigere i brug, end mange havde ventet, og har officielt dræbt næsten 5.000 mennesker. Nu forsøger aktivister at stoppe næste generation af drabsmaskineri. Gruppen har basis i organisationen Human Rights Watch, og blandt deltagerne er den amerikanske aktivist Jody Williams og mange andre fra den vellykkede kampagne mod landminer.
Forslaget går ud på forebyggende at få verdens regeringer til også at forbyde hvad gruppen kalder fuldt autonome våben - altså selvstændigt opererende robotvåben, der ikke som nu fjernbetjenes af en pilot, men er i stand til at vælge og skyde på mål uden menneskelig indgriben. Sådanne våben eksisterer ikke endnu, og ligger måske tyve år ude i fremtiden, men militærindustrien arbejder allerede nu med at give deres eksisterende fjernbetjente våben større autonomi på slagmarken. Gruppen har udgivet rapporten "Losing Humanity: The Case Against Killer Robots" hvor de gennemgår problemet juridisk, teknologisk og etisk, og opfordrer til en international traktat, der forbyder udvikling, produktion og brug af fuldt autonome våben.
Tom Vilmer Paamand - februar 2013

De første fornuftige ord fra Søren Pind
Søren Pind, der er udenrigsordføreren for Venstre, skrev nedenstående for at hænge Villy Søvndal ud for at støtte Obama, hvilket vel er en relevant kritik:
"Jeg sigter her til snigmord, der er eksploderet under den nuværende amerikanske præsident. Snigmord, foretaget fra luften, ud fra politiske betragtninger, godkendt og tilset af Præsidenten selv, ud fra såkaldte 'kill-lists'. Vi er med andre ord tilbage til dels en verdensorden, hvor den amerikanske præsident betinger sig ret til at initiere politiske attentater a la Kennedy og Johnson, samtidig med det sker ud fra rent politiske betragtninger, ikke militærfaglige. Der er ingen retssikkerhed, og vurderingen er, at denne politik har medført drab på flere end 1000 civile."
"Hvad er udenrigsministerens kommentar - denne ellers meget kritiske og talende mand - til forhold, der får Abu Graib og Waterboarding til at blegne? Den er, at Danmark ikke selv anvender droner, og ellers har han ikke nogen kommentarer. What?! Ingen kommentarer... Til politiske snigmord... Tænk, om det havde været Bush... Det er ulækkert, når en dansk udenrigsminister opfører sig sådan. Det er endnu værre, når det er en tidligere udtrykt kritiker, som fordi det er et af ikonerne, der øver uretfærd, afholder sig fra kritik. Bvadr. jeg kan godt forstå, venstrefløjen er ved at gå i opløsning i Danmark. Principper er der ingen tilbage af. Alt er kun stanken af magt."
Godt brølt, Søren Pind, selv om han og Villy Søvndal nok vil bytte synspunkt med hinanden igen, hvis Venstre overtager regeringsmagten. Citatet er fra i sommers, men blev trukket frem igen som led i en intern magtkamp i Venstre, hvor Søren Pind fik at vide, at resten af partiet ikke stod bag synspunktet. Søren Pind støtter heller ikke selv et generelt forbud mod dræberdroner, når blot de anvendes "forsvarligt og i overensstemmelse med vores kultur".
Tom Vilmer Paamand - februar 2013

Fortsat ingen kontrol med Politiets Efterretningstjeneste
Der har ikke tidligere været den fornødne kontrol med PETs handlinger, og selv efter PET-rapportens mange afsløringer bliver resultatet, at borgernes muligheder for indsigt nu bliver endnu ringere. Fremtidige indkik bliver umulige, og samtidig nægter regeringen at åbne for den ellers lovede historiske indsigt for de aldrende registrerede i de op mod 1500 fortsat opbevarede personsager fra Den Kolde Krig.
Det giver så aktuelt god plads til idiotiske kommentarer om at regeringen vil beskytte "folk med tidligere kontakter til Østblokken", men hvis der havde været noget som helst låddent i arkiverne, som VKO havde turdet vise frem, var det for længst kommet frem under deres ti års regeringstid.
Jeg kunne så bidrage med en mere indlysende mistanke, at de centrale politiske aktører har været til "forebyggende samtaler" hos PET, hvor de er blevet orienteret om at hvis politikerne ønsker øget åbenhed, skulle PET da gerne gå forrest med alt for udvalgte gode eksempler - om dem. Men logikken er desværre nok langt mere brutal og kedelig. At systemet herhjemme ruller videre uanset regeringsfarve. Ikke som en skjult sammensværgelse men blot i tung inerti, hvor alt blir ved det gamle, fordi maskineriet blot knirkende bevæger sig videre ad fastlagte skinner.
Den såkaldt historiske arkivering har vist sig at være et bekvemt smuthul for PET, de arkivet fortsat er i deres besiddelse, og fuldt søgbart for PET - også selv om det netop indeholder dokumenter, der efter loven skulle fjernes fra PETs adgang på grund af forældelse. En del betydningsfuldt historisk materiale er dog makuleret, muligvis fordi dette kunne dokumentere ulovlige registreringer foretaget af PET.
Organisationsmapperne, som ellers har været holdt ude af alle undersøgelser for misbrug, da de officielt netop ikke var elektronisk søgbare - har også vist sig at være det alligevel. Når Blekingegade-kommissionen til sommer er færdig med sit arbejde, ophører det midlertidige makuleringsstop - og en bekvem glemsel kan opsluge de sidste ubekvemme pletter fra de gamle mapper. Rigsarkivet har dog krav på en del af indholdet, ud fra en bevaringsbestemmelse, der naturligvis er hemmeligstemplet.
Regeringen har bevilget penge til et nyt magtesløst PET-tilsyn, og ved samme lejlighed fik PET selv bevilget dobbelt så meget som tilsynet, for besværet med at besvare eventuelle spørgsmål. Hvis dette nye PET-udvalg skulle snuble over ulovlige registreringer når folk høfligt spørger, kan det bede PET om at slette dem - men den ulovligt registrerede må ikke blive orienteret om dette. I stedet lyder den officielle instruks "Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter den pågældende meddelelse herom".
Alle har ret til at spørge, men udvalget har kun ret til at svare, at "PET ikke uberettiget behandler oplysninger om spørgeren". Medlemmerne af det nye tilsyn bliver i følge justitsminister Morten Bødskov "personer, som på ingen måde kan antastes; personer, som er kongerigets mest agtværdige". Jeg forventer et opkald...
Tom Vilmer Paamand - februar 2013




... helt Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg før 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2013
Aktuelle Indlæg for 2013