- se også AMK Kommentar, samt de helt Aktuelle Indlæg


Danmarks favorit krigsfly er skabt til atombomber
Holland valgte at købe JSF-flyet af USA på grund af dets evne til at bære atomvåben. Den hollandske regering forklarede i januar, at landet fortsat havde en atomar rolle inden for NATO, og derfor ville ignorere parlamentets flertal, der nok opfordrede til at indkøbe flyet, men uden denne mulighed. JSF Joint Strike Fighter flyets fulde navn er Lockheed Martin F-35 Lightning II, og er også spidskandidaten som Danmarks nye krigsfly - en beslutning Folketinget vil tage inden juni næste år.
I 70erne fik både Holland og Belgien F-16 fly leveret i udgaver, der kunne bære atombomber af typen B61. JSF kan bære B61 skjult inde i skroget, og er det eneste af de nyere kampfly, der kan kaste disse atombomber for USA. Der er fortsat oplagret op mod 200 atombomber af typen B61 atombomber i Belgien, Holland, Italien, Tyrkiet og Tyskland, så disse lande skal alle indkøbe moderne fly til dem. B61-atomberne skal dog igennem en planlagt opgradering til anslået 10 milliarder dollars for at fungere optimalt i JSF, hvilket er på kant med NPT-traktaten om nedrustning.
Tom Vilmer Paamand - december 2014

England betaler fortsat af på Napoleonskrigene
Krig er så dyrt, at den oftest føres for lånte penge. Landene går til internationale finansieringsselskaber, eller opfordrer borgerne til at købe særlige krigsobligationer. Krigsgælden skal senere betales af, og det kan tage lang tid, uanset om krigen kan betragtes som vundet eller tabt. England har gammel gæld stående fra de to verdenskrige, men betaler også fortsat af for Krimkrigen i 1850erne og Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet. England har betalt renter på disse krigslån i flere hundrede år, men vil nu indløse de fleste af de gamle, så krigene til og med 1. Verdenskrig er betalt ud - eller i det mindste konverteret til mere moderne lånetyper.
Tom Vilmer Paamand - november 2014

USA anklager Nordkorea for hacking af Sony
USA overvejer nu "passende svar" på Nordkoreas påståede hacking af filmselskabet Sonys computere, hvorfra voldsomme mængder af interne mails og færdige film nu er lagt frit ud på nettet. Angriberne skulle være sure over komedien "The Interview", der slutter med henrettelsen af den nordkoreanske leder - og Sony har nu aflyst filmen.
Præsident Obama beklager, at Sony ikke spurgte ham først. Et relevant spørgsmål, da både manuskript og klipning var i tæt samarbejde med diverse embedsmænd, der påskønnede den afsluttende henrettelse. De oprindelige hackere lader dog ikke til at have tænkt på hverken "The Interview" eller Nordkorea, da alle deres kommentarer om dette først er blevet tilføjet to uger efter, da medierne blæste en sådan konspiration til live.
Tom Vilmer Paamand - december 2014

Samtlige indlæg ved beslutningen om militære bidrag...
Anden og sidste behandling af B25, den 18.12.2014. Forslag til folketingsbeslutning om et dansk militært bidrag til NATOs Resolute Support Mission i Afghanistan.
"Formanden [10:51]: Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning. Formanden [10:51]: Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse nu. Jeg slutter afstemningen. For stemte 100 (V, S, DF, RV, SF, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 8 (EL), hverken for eller imod stemte 0. Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og vil nu blive sendt til udenrigsministeren."
Tom Vilmer Paamand - december 2014

Danmark opfordrer til en verden uden atomvåben
Over 150 lande mødtes i Wien i december for at drøfte de humanitære konsekvenser af atomvåben. I denne tredje internationale konference deltog for første gang repræsentanter for atommagterne Kina, Storbritannien og USA. Disse benyttede lejligheden til at kritisere hinanden, men er fortsat modstandere af et generelt forbud, og ønsker kun en "realistisk og gradvis nedrustning". Mange deltagere var bekymrede over, at den nye generation i post-koldkrigsalderen ikke længere ser atomvåben som en reel fare, og derfor i ringere grad bekæmper truslen. Danmark opfordrede alle stater til at undertegne, ratificere og overholde Traktaten om Ikke-spredning af Kernevåben (NPT), der blev indgået i 1968:
"Tiden er inde til at alle viser det nødvendige mod og vilje til at sikre atomnedrustning gennem garantier og strenge ikke-spredningsaftaler. Vi opfordrer derfor alle stater, der endnu ikke har gjort det, til at undertegne og ratificere NPT, og medlemsstater til at overholde dem i fuld udstrækning", erklærede den danske delegation ved konferencen i Wien. Delegationen understregede, at det fælles mål er en verden fri for atomvåben, men var bekymret over det stigende antal konflikter, der raser over hele kloden:
"Verden af i dag er desværre præget af uro og mange konflikter i og mellem stater. Krisen i Ukraine er mere end en krusning på overfladen. Her er det vigtigt at opbygge tillid og at fokusere på det fælles."
Konferencen er et norsk initiativ for at omskrive den måde, som atomvåben omtales på. Argumentet for atomvåben er ofte en parole om, at "de skaber fred og stabilitet i verden". Men alle tilgængelige data fra eksperter og staterne selv viser klart at dette ikke passer, og at atomvåben-stater ikke har færre internationale konflikter end andre stater.
Tom Vilmer Paamand - december 2014

Anders Fogh bange for at blive dømt som krigsforbryder
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen frygtede at blive dømt som krigsforbryder, da han gik med i Irakkrigen i 2003. Dette afsløres i den ny bog "Mørkelygten", som mange af den tids embedsmænd har været kilder til. Bogen viser også, at Fogh misbrugte embedsmændene til bevidst at fejlinformere Folketinget om krigen.
Denne sag er dog mest genbrug fra fortiden, hvad pressen helt har glemt, men nu med nye kilder - for allerede i 2003 var det for længst blevet påvist, at fem centrale betingelser for at gå i krig blev fjernet fra Udenrigsministeriets juridiske noter.
Mange mente allerede i 2003, at krigsbeslutningen var forbryderisk, som det i sin tid blev dokumenteret på FRED.dk. Inden beslutningen bad Hærens Konstabel- og Korporalforening om at regeringen "nøje undersøgte de folkeretslige aspekter, herunder risikoen for at blive slæbt for en domstol" - og "fortæller befolkningen og os resultaterne af undersøgelsen. Så vi ved, hvad vi har at rette os efter".
Regering og militær havde ellers fastholdt, at Danmark ikke gik i krig, men stærkt presset måtte Forsvarsministeriet dagen efter afstemningen erklære, at "Danmark er i krig med Saddam Husseins regime". Erklæringen skulle overbevise soldaterne om, at krigens almindelige retstilstand dermed var trådt i kraft.
Som "tak" for modstanden fra konstablerne indskærpede Forsvarsministeriet ved samme lejlighed, at der nu gjaldt forhøjede strafferammer for visse overtrædelser af militær straffelov, såsom mytteri. Siden har Fogh affejet krigserklæringen som ligegyldig, men om den nu er nok til at holde ham og omegn ude af fængsel, bør en kommende retssag afklare.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014

Danmarks humanitære indsats med kampfly
Regeringen vil "ikke afvise", at Danmark kommer til at bruge flere penge på den militære indsats i Irak, end på det humanitære. Til gengæld bliver den militære indsats udført humanitært. Dette fremgår af et svar til Forsvarsudvalget om at Danmark fortsat på ingen måde er "i krig", men deltager i en "ikke-international væbnet konflikt mellem den irakiske regering og ISIL i Irak".
I svaret bliver det underligt nok præciseret, at de danske F-16 fly dermed er nød til at "operere i overensstemmelse med den humanitære folkeret" - som om danske krigsfly nogen sinde kunne tillade sig at gøre andet.
Efter et opklarende spørgsmål blev det mystiske svar uddybet med at: "Den humanitære folkerets regler søger at begrænse de skadelige effekter af væbnede konflikter og beskytte krigens ofre. De nærmere regler på området fremgår af en række konventioner, herunder Genève-konventionerne, samt kan udledes af den folkeretlige sædvaneret." Det fremgår yderligere af svaret, at Danmark som bekendt altid er forpligtet til at opføre sig humanitært under væbnede konflikter af den lange række konventioner, som vi er tilsluttet.
Forsvaret anslår, at meromkostningerne forbundet med udsendelse af kampflybidraget i et år kan blive op til 135 millioner kroner, men dette er helt uden ammunition. Under de danske bombninger i Libyen blev der kaster for 220 millioner kroner. Alle disse millionbeløb i luften kan fx sammenlignes med engangsbevillingen på 15,5 millioner til et dansk Forskningscenter for Løsning af Internationale Konflikter, CRIC...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014

Mindesmærke til østrigske desertører
I næsten 70 år efter 2. Verdenskrig var desertørerne i Østrig stemplet som forrædere, mens de mange der gik i krig fx under SS-fanen fortsat blev hædret.
Nu har desertørerne fået juridisk oprejsning, og regeringen og forbundspræsident mødte frem for at indvie et officielt mindesmærke på en central plads i Berlin. Det anslås at op mod 50.000 deserterede under krigen, og at omkring 1.400 blev henrettet.
"I en konflikt med et diktatur er det ærefuldt at følge sin samvittighed", sagde Østrigs forbundspræsident under indvielsen.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014

Berlingske inviterer til fredsmøde mod atomtruslen
"Hvis man tilhører de yngre generationer i dag, kan det opfattes som en overdreven frygtsomhed, grænsende til det hysteriske. Men for os, der var der dengang, var angsten reel nok. Koldkrigsmistroen var allestedsnærværende. Og hvad værre var - der var noget at have frygten i", skriver Berlingske-koncernens butik Rejseliv.
"At en tåbelig misforståelse skulle udløse et atomragnarok og lægge kloden øde, var en bekymring, især mange andre unge havde dengang. Men som bekendt endte det hele jo godt. Berlinmuren faldt i 1989, Jerntæppet blev trukket fra (selv om Vladimir Putin er begyndt at trække det for igen), atombombearsenalerne blev formindsket."
Så for at fejre afslutningen på Den Kolde Krig inviterede Berlingske læserne til "en af de mest spektakulære aktiviteter i forbindelse med fejringen af 25-året for Murens fald. Her vil 8.000 mennesker fra hele verden den 9. november 2014 danne en 15 km lang menneskemur langs det område, hvor betonmuren i sin tid delte byen. Hver deltager vil holde en stor, hvid og oplyst heliumballon i hånden, og på slaget 20 lade de 8.000 balloner stige til himmels i aftenmørket som et symbol på fred."
Berlingske når dog at nævne, at arsenalerne med atombomber blot blev formindsket - men ikke at truslen fra atomvåben stadig både er reel og overhængende. I følge Bulletin of the Atomic Scientists råder verden i dag fortsat over omkring 16.300 atomvåben spredt på 100 placeringer i 14 lande. Rusland og USA har langt de fleste, mens resten er ejet af Frankrig, Indien, Israel, Kina, Nordkorea, Pakistan og Storbritannien.
Sydafrika har vist at det er muligt for en nation at opgive sine atomvåben, sammen med de tidligere sovjetrepublikker Hviderusland, Kasakhstan og Ukraine, der også frivilligt lod sig afvæbne efter Sovjetunionens sammenbrud.
10.000 af de resterende atombomber står fortsat rundt om i verden på militære baser, 4.000 af dem er sprængklare. De farligste 1.800 står altid klar på startramper, og venter blot på at nogen trykker på den røde knap - eller snubler over ledningen. En del af USAs atomvåben er officielt sendt på pension, men ikke destruerede - ud fra en tåget forklaring om at de kunne bruges mod truende asteroider...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014

Elektrisk stimulering frigør snigskytter fra at tænke for bevidst
Forskere eksperimenterer med en slags elektriske "tænkehatte", der angiveligt kan øge evnen til at lære matematik, forbedre sprogkundskaber og booste kreativitet - og dem har det amerikanske militær naturligvis grebet ud efter. Tænkehatten blev testet til at træne snigskytters evne til at skelne mellem fjendtlige og allierede køretøjer, og resultatet var en fordobling af evnerne - samt en total mangel på tidsfornemmelse i en slags flowtilstand, hvor snigskytterne holdt op med at tænke for bevidst over deres muligheder. Lang tid efter gik testpersonerne rundt i en slags løftet tilstand, hvor ingen bekymringer tyngede dem.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014

Danske regler om våbentransport kuldsejlede
Udenrigsministeriet havde indkaldt til reception for at fejre, at Danmark som et af de første lande i verden fik et frivilligt adfærdskodeks, der begrænser transport af våben, underskrevet af alle de involverede parter - men dagen før måtte festen aflyses. Det var igen Rederiforeningen, der strittede imod:
"Rederierne er i tvivl om, hvad de må transportere til lande, hvor der pludselig bliver uro, og hvor det internationale samfund endnu ikke har fundet ud af, hvem vi skal holde med. Kan rederierne transportere våben i den slags situationer, eller kan de ikke?"
Amnesty International og 3F, der også sidder med ved bordet, tror fortsat på at der vil komme en aftale - senere.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014

Udskældte lejesoldater ville træne i Danmark
Det amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater forsøgte i 2007 og 2009 at etablere et stort træningscenter i Danmark. Baggrunden var den voksende kritik mod firmaets metoder i USA, blandt andet efter anklager om drab på civile i Bagdad, samt rygter om direkte statsstøttede drabsoperationer i udlandet. Firmaet er også siden omdøbt først til Xe Services og senest til Academi. Tidligere militære områder i Tranum i Nordjylland, og ved Langelandsfortet var på bordet.
Langelands Kommune nåede at vedtage en lokalplan og Region Syddanmark satte 4,4 millioner kroner af til støtte, før projektet blev opgivet. De interesserede danske samarbejdspartnere var SOF Academy og Guardian GBS. Sidstnævnte rådgives af tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby og Jyllands-Postens næstformand Jørgen Ejbøl. Selv Svend Aage Jensby advarede mod samarbejdet på grund af Blackwaters "blakkede ry". På trods af dette har både Forsvarsministeriet og PET alligevel sendt folk til træning i USA hos Blackwater.
Tom Vilmer Paamand - september 2014

Sjællandske Mediers læsere vil ikke bruge flere penge på militæret
NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har opfordret Danmark og de øvrige europæiske lande til at hæve forsvarsbudgetterne. Sjællandske Medier har spurgt deres Læserpanel, og 70 procent svarede klart Nej. NATO har en målsætning om at alle lande skal bruge mindst to procent af bruttonationalprodukt. Kun Estland, Grækenland, Storbritannien. USA og snart Polen gør dette. Danmark bruger nu 1,4 procent, så det ville kræve en øgning til militæret på 50 procent. Til september er de nationale forsvarsudgifter hovedtemaet på Anders Fogh Rasmussens sidste NATO-topmøde. Argumentet er at Rusland har øget sine forsvarsudgifter med 50 procent, hvilket dog kun har bragt dem op på knap ni procent af NATO-landenes fælles budget.
Tom Vilmer Paamand - juni 2014

Indien buldrer frem som våbenkøber
Verdens globale våbenhandel stiger fortsat, viser SIPRIs nyeste opgørelse, der afspejler det ændrede verdensbillede. Specielt har Sydasien med Indien i front og Golfstaterne øget deres indkøb. Sidste år købte Indien for tre gange så meget, som Kina og Pakistan. Hovedleverandøren her var altovervejende Rusland, med USA og Kina bagefter. På andre markeder klarede USA sig bedre, så de som våbensælgere deler første­pladsen med Rusland. På en fjern andenplads ligger Frankrig, Tyskland og Kina, og tilsammen sælger disse fem lande trefjerdedele af verdens våben. Europa køber nu færre våben - men er fortsat med til at bevæbne resten af verden, hvor specielt Australien, Sydkorea og Brasilien ruster op.
Tom Vilmer Paamand - marts 2014

Danmark i front mod tortur - næsten
FNs Torturkonvention skal underskrives af samtlige nationer inden 10 år, og torturen skal stoppes, hvor den fortsat foregår. Danmark står sammen med Chile, Ghana, Indonesien og Marokko bag første del af dette initiativ. En række dialog­møder skal hjælpe de fire andre lande videre - men Danmark lever ikke selv op til konventionen. Vores krige i Irak og Afghanistan har vist, at Danmark villigt udleverer krigsfanger, selv hvor de risikerer tortur. Danmark samarbejder med andre efterretningstjenester om oplysninger, der er fremskaffet under tortur. Og dansk straffelov forbyder ikke specifikt tortur.
Endelig er der Danmarks usædvanligt udbredte brug af isolationsfængsling, som FNs torturekspert i 2009 udtalte "gav anledning til stor bekymring". Social­demokraternes daværende retsordfører Karen Hækkerup bakkede forsigtigt op med at "der er fanger, der sidder længere, end det er forsvarligt", og at der er "klart brug for revurdering af reglerne". Men hun holdt fast ved, at det "uden tvivl er et nødvendigt redskab i fængselsverdenen at isolere indsatte - også i mere end to uger". Den første forstander af Vridsløselille Forbedringshus skrev allerede tilbage i 1867, at "Isolationsfængsling medfører betydelige farer for fangerne". Karen Hækkerup er nu justitsminister, og Danmark ligger fortsat i front i vor del af verden med isolations­fængsling, ofte i månedsvis. For­håbent­ligt kan de nye samarbejdspartnere hjælpe også Danmark med at rydde op.
Tom Vilmer Paamand - marts 2014

Russisk politi slår ned på krigsmodstand
Uropolitiet stoppede et antikrigsmøde i St. Petersborg mod afsendelsen af russiske tropper til Ukraine. De anholdt blandt andre en 75-årig mand, der fik en bøde på 1500 kroner. Hans brøde var et skilt med teksten "Fred i verden". Manden begrun­dede sin protest med, at han selv havde været barn under Lenin­grads belejring, og derfor alt for godt vidste, hvad krig indebar. Plakaten med de håndskrevne ord havde han fået fra en kvinde, der var for genert til selv at holde det op. Bøden overstiger en måneds pension, men manden har nægtet at modtage bidrag - han ønsker ikke at skabe det indtryk, at han får penge for at deltage i protesten. Modsat dette bliver statsansatte presset til at deltage i møder til støtte for øget militært engagement i konflikten, hvilket lærernes uafhængige fagforening Uchitel forsøger at få stoppet.
Tom Vilmer Paamand - marts 2014

Børn skal kæmpe vildt
- Det er lidt en del af 70er pædagogikken, at man ikke må slås og ikke lege krig. Og det ligger stadig lidt i pædagogkulturen, men børnene går glip af rigtig meget læring, hvis vi ikke tillader de vilde lege, siger idrætspædagog Lise Steffensen. Hun har skrevet bogen "Tigertræning" med instruktioner i, hvordan forældre og pædagoger skal tillade kamplege som en vigtig del af børnenes udvikling.
Tom Vilmer Paamand - marts 2014

Nej til forbud mod at investere i klyngebomber
Daværende erhvervsminister Annette Vilhelmsen ønskede "et forbud mod investeringer i virksomheder, der producerer konventionsomfattede våben" som fx klyngebomber. Rådet for Samfundsansvar fik til opgave at beskrive hvordan dette bedst kunne gøres, og dets svar er at afvise et sådant forbud. Rådet mener, at "konventionerne mod den slags våben synes at have haft en stærk selvregulerende effekt". Rapporten anbefaler i stedet nogle rent symbolske tiltag. Folkekirkens Nødhjælps Minerydningsafdeling mener Rådets "research virker tynd", så der ikke er dækning for dets anbefaling. Belgien, Italien og Schweiz har allerede indført forbuddet.
Tom Vilmer Paamand - februar 2014

Militæret på reklametur
Uddannelse uden grænser hedder Danmarks største uddannelsesmesse. Militæret mente de var grænseløse nok til at bruge messen til at hverve nyt mandskab i en række byer i løbet af januar og februar. På Forsvarets stand kunne de unge uddannelsessøgende tage en test for at se, "hvilken af Forsvarets mange uddannelser, der passer bedst til deres evner og interesser". Og der er åbenbart spændende muligheder: "Under uddannelsen lærer du primært om dit speciale, men i ligeså høj grad hvordan det kan bruges i praksis. Den ene dag sidder du begravet i teori - den næste hænger du en bombe under en F-16 jager."
Tom Vilmer Paamand - februar 2014

DONGs nye investor putter penge i klyngebomber
Investeringsfirmaet Goldman Sachs, der er ved at opkøbe en del af DONG, har som bekendt ikke de store etiske skrupler. Heller ikke selv når det er våbenfirmaer med ekspertise inden for klyngebomber, der tilbyder en god forretning - såsom amerikanske Alliant Techsystems og Textron, eller Poongsan Corporation fra Sydkorea.
Det er Folkekirkens Nødhjælp, der gør opmærksom på at Danmark gennem salget af DONG aktier er i konflikt med den forpligtigelse til at stoppe spredningen af klyngebomber, som Danmark er medunderskriver af.
De nævnte firmaer er alle igen sortlistet i den nyeste rapport om Worldwide Investments in Cluster Munitions, udgivet af hollandske fredsfolk i IKV Pax Christi - men Goldman Sachs har gladeligt investeret to milliarder kroner i dem. Folkekirkens Nødhjælp håber, at investeringsfirmaets forbindelse til produktion af ulovlige våben vil veje tungt, når regeringen overvejer salget.
Tom Vilmer Paamand - januar 2014

Nyt smuthul for skjult støtte til våbenfabrikker
EUs nye modstand til såkaldte modkøb forhindrer den danske praksis med at bruge store våbenindkøb til at forgylde hjemlig våbenindustri. I den sammenhæng er det planlagte indkøb af nye krigsfly blot en tynd undskyldning for gennem en voldsom overbetaling at kanalisere skattepenge over i direkte erhvervsstøtte, men dette er nu ulovligt. Danmark er nød til at bøje sig for EU, men pt vil regeringen gøre det gennem at slette den eksisterende lovgivning på området - og håber derved at de ønskede modkøb diskret alligevel kan gennemføres, når de i stedet sker administrativt.
Dette forslag er sendt i en meget kortvarig høringsfase, der afsluttes allerede den 17ende januar. I denne proces er fredsbevægelser naturligvis ikke "høringsberettigede", men alt fra Danmarks Rederiforening over Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark (FAD) til Naval Team Denmark er det. Samt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Metal og LO, der nok er blindet af løftet om gode arbejdspladser. Se detaljerne om "Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse med anskaffelse af forsvarsmateriel".
Tom Vilmer Paamand - januar 2014

Færre nægter - men det er ikke øget krigslyst
Mens der i 2005 var 546 militærnægtere, er tallet styrtdykket siden. Året 2012 gav kun 74 militærnægtere, det forventede tal for 2013 var 53, og i 2014 er der kun planlagt plads for 38 nægtere i alt. Tallet skyldes ikke at der nu procentvis er færre uvillige, men er mest en konsekvens af at der indkaldes færre, samtidig med at mere end 95 procent af de værnepligtige har meldt sig frivilligt, så statens behov for at tvangsudskrive folk til militærtjeneste er begrænset.
Tom Vilmer Paamand - januar 2014




... helt Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2013 ...
... Indlæg før 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2008
Aktuelle Indlæg fra 2014