Disse indlæg er fra perioden 2008-2018, med de nyeste i top.
Se også de nyeste Aktuelle Indlæg
- samt også Kommentarer.


>  Frygt de stærke russiske meninger!
Danmark står over for en ganske alvorlig situation, skriver Forsvarets Efterretningstjeneste i deres nyeste trusselsvurdering, som FE ihærdigt søger at påvirke den danske befolkning med. Mediernes overskrifter er svinget fra at "Rusland kan" til at "Rusland står klar" og nu til at "Rusland ventes" at ændre det danske folketingsvalg.Men også at "det er usandsynligt, at Rusland med overlæg vil tage militære initiativer, der medfører høj risiko for en direkte militær konflikt med NATO". Det er dog utroligt så dygtige, de russere åbenbart er - og så svage vi danskere åbenbart er. FE har dog endnu ikke kunnet påvise ét eneste nyt eksempel på russiske påvirkningsoperationer mod Danmark.
Tom Vilmer Paamand - december 2018


>  USA taber i Afghanistan trods intens bombning
Bomberne regner ned over Afghanistan, efter at USAs præsident Trump har lempet på diverse humanitære begrænsninger. Angrebene i kampen mod Taliban er mere end femdoblet, men USA er alligevel ved at vedkende sig sit nederlag, og forhandler nu direkte med Talibans ledere om fred, her i blandt med hjemvendte Guantanamo-fanger.
Tom Vilmer Paamand - december 2018


>  Forsvarsministeren fusker med NATOs procentmål
Statsbudgettet rodes igennem efter gamle regninger, som kan omdøbes til "forsvarsudgifter", og derfor teknisk set strække disse op mod NATOs drømme om at nå 2%. Forhåbentlig tælles fx Udenrigstjenestens diplomater så med nu, for her er hidtil skåret voldsomt ned. Og hvorfor ikke også sygehuse, offentlig trafik og postvæsen mm, for det er jo alt sammen en del af Totalforsvarets behov. Da der altid kan findes penge til unyttigt militær, så lad os da militarisere alt det nyttige og dermed få det betalt!
Tom Vilmer Paamand - december 2018


>  Hvad styrer din forargelse?
Mens der i medierne har været bred forargelse over Gazproms kommende gasledning Nord Stream II fra Rusland til Tyskland, har omtalen af den stort set tilsvarende polske Baltic Pipe været langt mindre. Specifikt for det russiske rør er der lagt koldkrigspanik oven i, men begge projekter vil rode grundigt op i diverse sårbar natur, og er desuden en dum udbygning af fossile brændstoffer.
Den polske forbindelse er just blevet vedtaget, og vil om nogle år transportere norsk naturgas gennem Danmark til Polen. Underligt nok ser det ud til, at den folkelige forargelse kun ser de økologiske problemer ved røret fra Rusland. Slagsiden i omtale afspejles fx i at Greenpeace slet ikke nævner Polens rørprojekt, men ihærdigt bekæmper Ruslands. Som altid er det interessant at spørge, hvad der mon styrer vores fælles forargelse!
Tom Vilmer Paamand - november 2018


>  Forsvarsakademi forbereder fremtidens krigillustration
"The Future of War" er temaet for Forsvarsakademiets stort anlagt signaturkonference sidste weekend i november. Akademiet er "stolte over, at det er lykkedes at hente internationale eksperter i krigsførelse fra absolut øverste hylde". Blandt disse højtprofilerede forskere er internationalt anerkendte navne som James E. Cartwright, David Kilcullen og Martin van Creveld. Specielt sidstnævnte er det ret svært at forstå stoltheden over. Den israelske militærhistoriker Creveld er berygtet for sit omfattende kvindehad, omhyggeligt udpenslet i mange fagbøger: "The way the forces are being feminized affects, indeed infects, their fighting power. Soldiers may not be allowed to drink a beer, watch pornography or visit a brothel. Briefly, they are not allowed to be men. Men have to do all the hard and dirty work - such as wage war - while women have it relatively easy."
Denne misogyne herre skal inspirere Forsvarets ledere, sammen med de to nævnte udenlandske forskere og diverse mindre kendte. David Kilcullen arbejder med Psyop - psykologisk krigsførelse, og lader til at være en klog mand om alt det der med strategisk at vinde hjerter: "It is a competition with the insurgent for the ability to win the hearts of the population. There may be numerous competing insurgencies in one theater, meaning that the counterinsurgent must control the overall environment rather than defeat a specific enemy."
James E. Cartwright er sandsynligvis inviteret til at oppiske mere hysteri om cyber - computer warfare. Cartwright har dog også advaret mod at bygge nye typer af atomvåben, og om at de gamle missiler udgør en stor sikkerhedsrisiko - men er samtidig en varm tilhænger af at modernisere ubåde og bombefly, der bruger de gamle atombomber. Oven i blev han dømt for at lække historien om Stuxnet, men blev hjulpet fri af Obama - og er derfor et hadeobjekt for USAs højrefløj på linje med Hillary Clinton.
Også andre interesserede end Forsvarets folk kan få lov at høre en del af oplæggene om "de politiske, teknologiske og strategiske forandringer, som verdens væbnede styrker står overfor" - men kan også deltage i en demonstration mod krigsforberedelserne lige udenfor ved Svanemøllen station den 28. november.
Tom Vilmer Paamand - november 2018


>  Krigsskib uden ID nedlagt af olietanker
illustrationNorge undgik snært et gigantisk olieudslip, da et topmoderne krigsskib kolliderede med en olietanker i en fjord ved Bergen på vej hjem fra en stor NATO-øvelse. Krigsskibet er svært at se på radar og viste ikke ID-signal.
Heldigvis var det kun den tre milliarder kroner dyre norske fregat der kuldsejlede, og nu måske er totalskadet. Uheldet kunne have været endt langt værre, da tankeren var fuldt lastet med knap 100 millioner liter olie, og krigsskibet med armerede torpedoer og anden ammunition, men det blev altså kun dets egen olie, der endte i havet.
Krigsskibet var fortsat på øvelse og havde slukket for sin lovpligtige ID-sender, hvilket kan have bidraget til at tankeren ikke opdagede det i tide. Senderen blev først slået til lige efter at ulykken var sket, og skibet viste sig så pludselig frem som "NATO Warship F313". Moderne krigsskibe bygges med stealth-egenskaber, så de er svære at se på radar, og andre skibe har rapporteret, at de kun så ulykkesskibet som en mørk skygge. Krigsskibet blev advaret af Kystvagten i minutterne op til sammenstødet, men undlod at reagere.
Det var for nyligt en stor historie i Danmark, at et russisk skib sejlede våben til Vietnam gennem Storebælt. AIS-signalet var tændt, men med en ukorrekt beskrivelse af den sprængfarlige last. Det viste sig dog, at russerne havde fulgt alle regler ved at rapportere våbenlasten via VTS-systemet, som assisterer skibe gennem Storebælt.
Modsat har det ikke været fremme hvor ofte Danmarks og NATOs egne krigsskibe helt slukker for ID-senderne, og om dette er til besvær for den øvrige skibsfart. Fx sejlede det enorme engelske hangarskib HMS Illustrious i 2012 gennem Øresund uden hverken nationalflag eller AIS-signal. Der har været tilsvarende problemer med danske kampfly og spionfly fra USA, der fx fløj ind over Sverige uden tilladelse og med slukkede ID-sendere.
Det norske eksempel viser at dette problem også findes til havs, og hvilke enorme konsekvenser militærets bevidste omgåelse af sikkerhedsregler kan få for miljøet - uanset om krigsskibene er fra Rusland eller er Danmarks egne.
Tom Vilmer Paamand - november 2018


>  Tribunalets høring er aflyst - arbejdet fortsætter
Tribunalforeningen skriver, at den sammen med sit nedsatte Tribunal ihærdigt har arbejdet for at afholde en høring om Danmarks krige den 10-11. november 2018. Der var bestilt lokale, der var skaffet økonomi, der var indsamlet dokumentation og fundet vidner. Men desværre måtte foreningen konstatere, at den planlagte høring ikke kunne gennemføres.
Tribunalet havde nemlig set sig nødsaget til at aflyse høringen, og indstillede så deres arbejde som tribunal. Begrundelsen er, at det ikke lykkedes at få samlet nok vidner med fornøden indsigt og erfaring, og at der ikke har kunnet sikres medvirken fra nok eksperter med tilstrækkelig faglig kompetence. Tribunalforeningens bestyrelse har med beklagelse modtaget denne meddelelse, men værdsætter den store arbejdsindsats som Tribunalet har ydet.
Foreningens bestyrelse vil gøre sit yderste for at Tribunalets arbejde med at fremskaffe vidner og dokumentationsmateriale om Danmarks krige i Afghanistan og Irak bliver videreført og fremlagt for offentligheden under andre former. Det videre arbejde vil blive taget op på Tribunalforeningens generalforsamling den 26.1.2019.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2018


>  Nedrustningsaftalerne ramler
illustrationRusland får nyt atommissil og EU-lande får USAs forbedrede atombomber, så atommagterne skælder igen ud på hinanden over hvem der først overtrådte hvilke aftaler. Aktuelt har Rusland brudt nedrustningsaftalen INF om mellemdistanceraketter med et nybygget krydsermissil, hævder USA. Og smækker uventet trumf på ved at præsident Trump så vil opsige aftalen. Modsat - og dårligt nok rapporteret i de vestlige medier - påstår Rusland, at USA bryder nedrustningsaftalen NPT om ikke-spredning af atomvåben. Europa har nemlig fortsat et par hundrede af USAs sprængklare atombomber stående - og disse vil i løbet af de næste år blive opgraderet til langt værre og mere effektive udgaver.
Et andet anklagepunkt drejer sig om opstillingen af en landbaseret version af det såkaldte missilforsvarsskjold der skulle kunne skyde fjendtlige raketter ned fra "slyngelstater". Baserne i Polen og Rumænien har nemlig fået et kompliceret afskydningssystem, der teoretisk er i stand til at affyre USAs Tomahawk-missiler, som kan være atombevæbnede.
Nedrustningsaftalerne lader altså til at være i fare, og det lover ikke godt for Europa, for de udskældte våbensystemer er placeret lige rundt omkring os, hvor de i givet fald også vil tørne sammen. Samtidig med at USA beklager sig over Ruslands nye missiler, arbejder Pentagon selv på at udvikle nye jordbaserede raketter. Efter Murens Fald blev de fleste af USAs atomraketter i Europa ellers fjernet, så kun Frankrigs og Storbritanniens egne atomraketter stod på land her. Der er pt ingen konkrete planer om at vi i Europa oven i de nævnte atombomber også skal belemres med USAs fremskudte atomraket-baser igen, men risikoen vokser dag for dag.
I oktober 2018 var USAs nationale sikkerhedsrådgiver på besøg i Rusland - den altid krigsbegejstrede John Bolton. Han forsikrede Moskva om, at USA "has not yet decided whether it will deploy missiles in Europe". Sådan en fesen afvisning virker slet ikke beroligende, så måske er det snart tiden til at afhente de gamle bannere på museerne - Yet!
Tom Vilmer Paamand - oktober 2018
Læs meget mere på FRED.dk


>  Det svenske valg gav øget militarisering
Udtalelse fran Kvinnor för Fred - september 2018:
Under den gångna valrörelsen lyste freds- och säkerhetsfrågorna med sin frånvaro. Det beklagar vi i Kvinnor för Fred. Vi hade önskat att t.ex. frågan om kärnvapen, en ödesfråga för mänsklighetens överlevnad, hade tagits upp i debatten. Det borde varit självklart att ge väljarna en chans att ta ställning till om Sverige ska skriva under FN-konventionen om ett förbud mot kärnvapen.
Sverige har historiskt verkat för fred och nedrustning. Nu pågår i stället en militarisering av vårt samhälle. Kvinnor för Fred är starkt kritiska till att nuvarande försvarsminister, Peter Hultqvist, som sin närmsta medarbetare valt en hög militär, vilket inte varit kutym. Dessutom har han valt en pressekreterare som rekryterats från vapenlobbyn. Detta är mycket anmärkningsvärt och enligt vår mening klart olämpligt.
Kvinnor för Fred uppskattade att regeringen tidigt deklarerade sin ambition att föra en feministisk utrikespolitik, men det rimmar illa med den militarisering som nu pågår. Peter Hultqvist har förverkat sitt förtroende och vi önskar en försvarsminister med inriktning på en alliansfrihet i ordets egentliga bemärkelse.

Tom Vilmer Paamand - september 2018


>  NU kommer krigen mod Iran - alligevel ikke!
I 2018 erklærede USAs præsident Trump: "Iran's leaders sew chaos, death and disruption. The dictatorship used their funds to build nuclear capable missiles. We cannot allow the world's leading sponsor of terrorism to possess the planet's most dangerous weapons.
I 2012 erklærede USAs præsident Obama: "'As President of the United States, I Don't Bluff'. Dismissing a strategy of "containment," the president tells it's "unacceptable" for the Islamic Republic to have a nuclear weapon.
I 2007 erklærede USAs præsident George W Bush: "One thing is certain. The United States should never allow Iran to threaten the world with a nuclear bomb."
Listen fortsætter nedad, men rummer dog en pause på et par årtier, hvor USA understøttede diverse diktatorer - i perioden fra USA i 1953 havde væltet Irans demokratisk valgte leder. Her solgte og byggede USA en række atomkraftværker i landet, og hjalp hermed samtidig Iran til at eksperimentere med at udvikle atomvåben. Dette sluttede med revolutionen i 1979, hvor efter det iranske atomprogram langt om længe blev kaldt en trussel for hele regionen - hvilket det vel hele tiden havde været.
Iran er cirka tre gange så stor en mundfuld som Irak var. Høgene i USA arbejder frem mod en krig, der altså uundgåeligt bliver langt voldsommere og dyrere end de seneste skærmydsler - og som i givet fald vil kunne blokere for de øvrige olielandes eksport, med enorme følger for verdens økonomi.
USA har truet med krig i alle de år, hvor Iran ikke underkastede sig - men en reel krig ser ud til at forblive en våd drøm for høgene. Alligevel snakker USA strategisk høfligt med en morderisk allieret som Saudi-Arabien, som vil være uundværlig ved en eventuel krig. Og undergraver ihærdigt Irans regime, men selv i et grimt diktatur har de færreste lyst til at blive bombet til vasalstat.
Tom Vilmer Paamand - september 2018


>  Et power-par for freden
illustrationFredrik og Matilde Bajer var et af den tids power-par, to figurer der understøttede og berigede hinanden og verden. Den ene stod internationalt som fredskæmpe, og den anden tilsvarende for kvindesagen - men de arbejdede begge intenst for hinandens sager. En ny bog af historiker Ole Mortensøn fokuserer på dette samarbejde.
Begge fik flot fremgang for deres ideer. Fredssagen voksede fra at bestå af en latterliggjort lille håndfuld, til at Fredrik blandt meget andet skabte et Interparlamentarisk Forbund, der sendte over 100 danske politikere, blandt dem fx Stauning, Brandes og Zahle, sammen til fredskonference i Berlin. Fredrik var også medstifter og den første præsident for International Peace Bureau. Matilde var med til at skabe Dansk Kvindesamfund, og hjalp til at kvinderne fik tilkæmpet sig valgret i 1915.
På trods af den poliske fremgang levede ægteparret konsekvent fattigt, da alle kræfter gik til sagerne. Ingen af deres mange tillidsposter kastede en ordentlig løn af sig, og selv de nødvendige udlandsrejser til konferencer blev kun mulige gennem lejlighedsvis støtte fra mæcener i udlandet. Parrets lille stue blev alligevel knudepunkt for kaffemøder mellem en perlerække af den tids græsrødder, kulturpersonligheder og politiske skikkelser. Da Fredrik som gammel mand fik Nobels Fredspris, delte han den med Matilde som tak for støtten - og så fik parret endelig råd til et lidt bedre liv.
Fredrik levede fra 1837-1922 og Matilde fra 1840-1934. Bogen gør meget ud af tidsbilledet, og giver et levende billede af forfatningskampen og de resulterende borgerkrige om helstatens tysktalende dele af Danmark. Fredrik var officer i Altona i sine yngre år, og oplevede selv den svære tilbagetrækning fra Dybbøl i 1864. Efter soldatertjenesten kom nogle svære år som lavtlønnet lærer, inden han i en længere årrække kom i Folketinget for Det Forenede Venstre, som på den tid var mindre militaristisk indstillede. Da partiet taktisk stemte for Københavns befæstning var Fredrik imod, og tabte næste valg.
Fredrik var ikke pacifist, men havde det OK med en stående hær til selvforsvar. Tidligere var det hans håb at kunne skabe en neutralitet garanteret af stormagterne, men da dette ikke viste sig muligt, så en væbnet neutralitet på egne ben. Han var krumtap for fredssagen gennem en lang række kongresser for græsrødder, og fredskonferencer for politikere. Gennemgangen af parrets liv bliver af og til noget summarisk og ureflekteret, men bogen er absolut værd at læse - og har gode noter og personregister.
Tom Vilmer Paamand - september 2018


>  Holger Danske med fredsdue
illustrationEn nye statue af den slumrende folkehelt Holger Danske er vågnet op til dåd - nu med et stærkt budskab om fred.
Skulpturen blev skabt i sommers som en næsten tro kopi af den Holger Danske, som sidder i Kronborgs dybe kælder. Men på den opdaterede version står ordet "FRED" med runer, og den nu vågne Holger Danske løfter en freds­due i højre hånd, mens han samtidig lægger sværdet fra sig. Men hvorfor dukker Holger Danske op med sin nye fredsdue i landsbyen Rudme på Fyn?
"Hvis der ikke er fred mellem mennesker, er alt andet lige meget. Og freden skabes ikke af nationer og store magtfulde mænd. Den skabes mellem mennesker i de lokalsamfund hvor vi lever. Derfor vågner han i en lille landsby på Midtfyn. Det er fra de små trygge lokalsamfund, at freden skal sprede sig og verden igen skal blive til at leve i", forklarer Tyge Mortensen, en af ildsjælene bag mange projekter i den lille by.
Statuen blev indviet på FNs Fredsdag til pladsen foran Galleri Svinestien i Rudme.
Tom Vilmer Paamand - september 2018


>  Veteraner fik penge tildelt FNs Verdensmål
Salget af en erindringsmønt for regentparrets guldbryllup gav 9,5 millioner kroner, der blev øremærket til støtte af FNs Verdensmål - men en pæn del gik til veteraner og e-sport. Foreningen Støt Soldater & Pårørende fik en halv million, og det samme fik en bornholmsk trivselsgrupper for børn af veteraner. Og computersports-eventen BLAST Pro Series fik underligt nok også to millioner til et stævne.
Der var dog også penge til FNs Verdensmål, nemlig 3,2 millioner kroner til designprisen INDEX: Award for verdens bedste bæredygtige design. Samt 2,8 millioner kroner til en pulje under Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, der støtter forretningsudvikling ift. verdensmålene - og 500.000 kroner til en landsdækkende iværksætteruge.
Tom Vilmer Paamand - august 2018


>  Genefke-pris til Tribunal om Danmarks krige
illustrationInge Genefke-prisen 2018 blev givet til arbejdet for et tribunal om Danmarks krige. Bag prisen står Anti-Tortur Støttefonden med ildsjælen Inge Genefke som formand:
- I år har vi valgt et flot dansk initiativ, nemlig arbejdet for at få realiseret et tribunal om Danmarks krige i Afghanistan og Irak, fortalte Inge Genefke ved overrækkelsen. Det er første gang, at prisen uddeles til et dansk projekt:
- To ting var afgørende. For det første, at kriges lovlighed, overholdelse af konventioner og retsforfølgelse af de ansvarlige er tæt forbundet med tortur og vigtige bidrag til arbejdet mod tortur. For det andet tribunalets høje faglige og saglige integritet, der tillige har en solid, mangeårig baggrund i det danske arbejde mod tortur.
Helge Ratzer, der er formand for Tribunalforeningen, takkede for prisen. Udover æren fik Tribunalforeningen 10.000 $ (omkring 63.000 kroner) som et velkomment bidrag til realisering af Tribunalet, der afholdes som en offentlig høring i København den 10.-11. november 2018.
En tribunalgruppe af fremtrædende danske eksperter har påbegyndt arbejdet. De vil især undersøge tre spørgsmål om krigene i Irak og Afghanistan:
- Var krigene lovlige i forhold til international og national lovgivning?
- Overholdt danske soldater og aktører krigens love?
- Kan resultatet af undersøgelsen få retslige konsekvenser?
Tribunalets fem medlemmer er Bjørn Elmquist (advokat, journalist og tid­ligere MF), Bente Rich (speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri), Christen Sørensen (professor i nationaløkonomi og tidligere overvismand), Ole Hartling (overlæge, dr.med. og tidligere formand for Etisk Råd) og Preben Søegaard Hansen (jurist med fokus på humanitær folkeret og menneskeret). Tom Vilmer Paamand er tilknyttet som researcher for Tribunalet.
Tribunalet er frivilligt og ulønnet, og arbejder uafhængigt af Tribunalforeningen, der står for alt det praktiske og stiller sekretariatsbistand mm til rådighed. Tribunalforeningen blev oprettet i 2016 som en protest mod, at den statslige kommission om krigene blev nedlagt. Læs mere i foreningens projektbeskrivelse - og overvej at støtte som medlem. Hør også radio om projektet.
Tom Vilmer Paamand - juli 2018


>  Sæt militærets folk til at lave noget nyttigt
Danmark mangler arbejdskraft. Dansk Arbejdsgiverforening mener, det bliver nødvendigt at importere udenlandsk arbejdskraft. Det vil dog være bedre at sætte de ca. 20.000 på militærets lønningsliste til at lave noget fornuftigt. Det vil samtidig øge landets sikkerhed. Hvis der udbryder krig, vil militæret, hvis det kommer i kamp, medføre store ødelæggelser. Det vil være bedre, om landet - trods besættelse - er uskadt, og at folket lever, end at landet ødelægges, og at folket dør. Ud af besættelsen kan der, hvis der ikke bruges voldelige kampmetoder, måske findes humane løsninger.
Henning Sørensen - juni 2018

>  EB: Fredsaktivisme er 'rendyrket had'?!?
illustrationI en besynderlig reportage i Ekstra Bladet den 24. juni blev aktivister fra Fredsministerium beskrevet som "ekstremister" og som "et udtryk for rendyrket had". Den avis spreder åbenbart spalterne for hvad som helst...
Carsten Andersen, der er bestyrelsesmedlem i Fredsministerium, forklarer i et svar, at Fredsministerium deltog på Folkemødet med det budskab, at der er brug for dialog, og at dialog kræver, at man forsøger den svære kunst at forstå sine medmennesker. Carsten Andersen kan derfor godt forstå, hvordan politikere har stemt for oprustning og krigsdeltagelse:
- Men vi er uenige i denne holdning, taler fredsommeligt med dem og prøver at argumentere, så de forhåbentlig stemmer anderledes i fremtiden. Vi tror på, at vi kan opnå større sikkerhed ved dialog end ved oprustning og krig.
Hvis Jim Lyngvild er uenig med os i vores budskab, er han naturligvis velkommen til at skrive og mene dette. Det vil jeg nok kunne forstå og acceptere. Men jeg har svært ved at forstå, at han uden at undersøge det tillægger os så negative personlige egenskaber.
Tom Vilmer Paamand - juli 2018


>  Fredsrelevant på Folkemødet 2018
illustrationFredsfolk tager igen til Bornholms folkemøde for at sætte freden på dagsordenen. Alle de mere fredsrelevante indslag - inklusive diverse militær populisme - kan findes på en liste over udvalgte oplevelser hos FRED.dk. I år kan freden findes især ved følgende møder og popup-events:
  • Torsdag 14. juni 13:15-14:00 i Civiltinget:
    Alliancefri dansk og nordisk forsvarspolitik
  • Fredag 15. juni 17:00-19:00 ved Brandstationen:
    Mød fredsfolk om Østersøen som Fredens Hav
  • Lørdag 16. juni 13:30-14:30 i Civiltinget:
    Kan en ny kold krig forhindres?
  • Lørdag 16. juni 14:00-16:00 ved Brandstationen:
    Mød fredsfolk med alternativer til ny kold krig
  • Lørdag 16. juni 15:10-16:00 i Folkeoplysningen:
    Kan EU skabe fred i vor tid?
  • Søndag 17. juni 9:00-10:00 på Danchells Plads:
    Mød fredsfolk der tror på sange om fred!
Resten af tiden larmer politikerne videre om den påståede nødvendighed for at opruste mod Truslen fra Øst, og at være rigtig bange hele tiden. Kom og find håb i stedet!
Tom Vilmer Paamand - juni 2018


>  Svensk papirkrig
illustrationAlle i Sverige har nu fået en pjece om "Hvis krisen eller krigen kommer". Da Sverige står uden for NATO er risikoen for et russisk angreb derovre nemlig reel, har vor danske forsvarsminister postuleret - mens det helt modsatte er tilfældet i Danmark under NATOs paraply - selvom vi alligevel bør være bange, understreger han.
Den svenske pjece er ikke så bevidst skræmmende, som Claus Hjort Frederiksen er, og de danske udgaver fra 1962 og især i 1983 var. Der er lidt skræmmende billeder, men teksten er for det meste afdæmpet - bortset fra denne løsrevne påstand: "Om Sverige blir angripet av ett annat land kommer vi aldrig att ge upp. Alla uppgifter om att motståndet ska upphöra är falska." Sætningen fører til evig krig derovre, hvis ellers nogen tog den alvorligt...
Det indskærpes, at i Sverige har alle mellem 16 och 70 år totalförsvarsplikt, og kan bli krigsplacerade. Man skal også være kritisk og opmærksom på om der kommer Fake News. Sidstnævnte er jo ingen nyhed, og hed psykologisk krigsførelse med falske meddelelser i Danmarks gamle pjecer.
Den svenske pjece forklarer dog fint, at "en av våra viktigaste tillgångar när något hotar oss är vår vilja att hjälpa varandra", om behovet for at lære Første Hjælp og at "många ideella organisationer och trossamfund gör viktiga insatser för vår gemensamma säkerhet och beredskap". Den spørger: "Finns det någon farlig industri eller något annat i din närhet som kan vara bra att känna till". Det spørgsmål burde vel tages som en god opfordring til at få den slags lukket i tide - ikke mindst alle militære anlæg og våbenfabrikker.
Tom Vilmer Paamand - maj 2018


>  Trumps våbensalg fik Ukraine til at stoppe efterforskning
Ukraine har en større oprydning i gang efter sin forrige korrupte præsident Viktor Yanukovych. Blandt de anklagede er Donald Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort, der tidligere var politisk rådgiver for Yanukovych.
Men efterforskningen af Manafort i Ukraine er nu indstillet, efter at præsident Trump i marts tillod en omstridt våbenhandel til landet. Chefanklageren i Ukraine begrunder det med, at man på enhver måde vil tækkes Trump - og efter våbensalget viste det sig, at sagen mod Manafort måtte stoppe. I USA fortsætter tilsvarende sager mod Manafort dog, og trods Trumps og Ukraines modvillighed blev Manafort alligevel dømt ved USAs uafhængige domstole.
USA støtter Ukraine som frontlinjestat mod Rusland med små fire milliarder kroner om året, og hidtil har støtten ikke direkte måttet rumme våben. Salget af for 300 millioner kroner anti-tank missiler var derfor en kovending for Trump, der gik til valg på ikke at bevæbne Ukraine yderligere. Netop denne holdning havde Manafort fået gennemtrumfet, til hjælp for Rusland.
Manaforts PR-firma hedder "GlobalHighway". Navnet ligner "Rasmussen Global", som er Anders Fogh Rasmussens firma, og ham har Ukraines nuværende præsident Petro Porosjenko indkøbt som politisk rådgiver. Foghs seneste udspil dernedefra lyder overraskende fornuftigt, da han støtter en plan om at få fredsbevarende styrker sat ind imellem de stridende parter i borgerkrigen.
Men Anders Fogh har samtidig kastet mere snavs på sit eftermæle ved også at rådgive en bank i Letland, der kendt for voldsom korruption, og for ulovlige salgtil Nordkorea. Banken styres af en russer med solid Kreml-kontakt, men dette stopper altså ikke en tidligere NATO-chef fra endnu et givtigt job.
Tom Vilmer Paamand - maj 2018


>  Tegnseserier skal udvikle cyberkrig
Science fiction-forfattere har altid været inspireret af deres samtids krige og udfordringer, så bøgerne rummer ofte inspirerende samfundskritik - eller det modsatte. USAs militærakademi West Point har forsøgt sig med dystopiske tegneserier, hvor sådanne kreative forfattere skal finde på nye og oversete trusler fra den elektroniske del af verden. Resultatet blev jublende præsenteret i pressemeddelelser, skønt de larmende fortællinger ikke bragte noget nyt på banen.
 Tegneserierne er hårdt præget af at være skabt på kommando, og rummer derfor kun dybt kedeligt genbrug af gammelkendte militære løsninger. Som fortidens firkantede krigstegneserier med alt for velkendte fjendebilleder, blot nu tilføjet Facebook-opdateringer og avanceret mekanik. Militærakademiet udvikler metoder til cyberkrig i tæt samarbejde med diverse "civile" læreanstalter - tegneserierne er  produceret på Arizonas universitet.
USAs militær har i årevis inviterede meget krigsglade forfattere ind for at bruge deres spraglede hjerner til strategi og nye våben. Fx rådgav forfattergruppen Projekt Sigma præsident George W. Bush efter 9/11-angrebet, under mottoet "Science Fiction in the National Interest".
På den positive fløj gik en stor gruppe forfattere og filmmagere i 2017 sammen i projektet Science Fiction Advisory Council, der vil fantasere sig frem mod en bedre verden, og konkret beskrive alle de positive forandringer, der vil kunne gøre denne mulig. Gruppens forslag til et techno-optimistic syn på fremtiden kan læses i novelle-konkurrencen "Seat 14C".
Tom Vilmer Paamand - april 2018


>  Google-ansatte i sen protest over udvikling af våben
"Google should not be in the business of war" lyder opfordringen fra 3.000 af Googles ansatte. De beklager, at Google nu udvikler kunstig intelligens for USAs forsvarsministerium til brug for overvågning med droner. Google forklarer selv, at det såkaldte Project Maven ikke udvikles til at affyre våben med, men som protesten anfører vil militæret eje det færdige produkt, og kan dermed selv tilføje dræber-funktioner.
De ansatte er dog ret forsinkede i deres protest over et muligt militært Google-samarbejde, for den slags opgaver har firmaet haft i årevis. Oprindeligt lød Googles motto "Don't be evil", men i 2015 fik firmaet det ny moderselskab Alphabet, der skiftede fokus til det umiddelbart enslydende "Do the right thing".
Men det "helt rigtige" for Google har hele tiden været lukrative militære kontrakter - selv om firmaet i 2013 pralede voldsomt med at nægte at modtage udviklingsstøtte fra DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency). Her nævnte Google så intet om, at deres kendte søgemaskine i 1990erne netop blev udviklet med DARPA-støtte.
Grunden til DARPAs fornyede interesse var Googles udvikling af robotfirmaet Boston Dynamics, hvis primære produkt er mekaniske pakæsler til militær brug - men som Google solgte fra i 2017. Google lægger afstand til regulær våbenproduktion, men har ikke problemer med sit tætte samarbejde med fx Lockheed Martin eller den fortsatte nærkontakt til USAs militære overvågningskolos NSA, der kalder Google "a key member of the Defense Industrial Base".
Det nævnte protestbrev fra medarbejderne må derfor skyldes, at selv de ansatte er forblændede af virksomhedens effektive mediepleje. Brevet om at Google skal holde sig fra krigsindustrien kommer derfor alt for sent. Tak alligevel, hvis brevet kan føre til en oprydning i firmaets etik - men Googles historie tyder ikke på det.
Tom Vilmer Paamand - april 2018


>  Tyske eksperter kritiserer angreb på Syrien
Eksperter fra den tyske forbundsdag kalder Frankrigs, Tysklands og USAs luftangreb på Syrien en overtrædelse af folkerettens forbud mod vold. En sådan militær magtanvendelse for at straffe udgør en klar krænkelse af internationale konventioner og er ikke tilladt. Tilsvarende påstande er kommet fra Kina og Rusland, men denne juridiske vurdering er fra Wissenschaftliche Dienste, som er et uafhængigt organ under det tyske parlament:
"Der Einsatz militärischer Gewalt gegen einen Staat, um die Verletzung einer internationalen Konvention durch diesen Staat zu ahnden, stellt einen Verstoß gegen das völkerrechtliche Gewaltverbot dar".
Juristerne henviser til en FN-erklæring fra 1970, der understreger staternes pligt til at undlade militær, politisk og økonomisk tvang mod en anden stat. Aktionerne vil kunne danne præcedens for en fremtidig undtagelse fra forbuddet mod vold i tilsvarende sager, men er ikke bakket op med klare og utvetydige juridiske udtalelser.
Det tyske parlaments jurister afviser hermed de argumenter, som den tyske regering bruger til støtte for angrebet mod Syrien, som en straf for landets formodede brug af kemiske våben. Også Danmark støtter angrebet.
Tom Vilmer Paamand - april 2018


>  Klag til Twitter over Trump!
"Russia vows to shoot down any and all missiles fired at Syria. Get ready Russia, because they will be coming, nice and new and 'smart!' You shouldn't be partners with a Gas Killing Animal who kills his people and enjoys it!", skrev USAs præsident Donald Trump på Twitter før USAs seneste store angreb på Syrien.
Donald Trumps trussel er et klart brud på det sociale medie Twitters retningslinjer for brug af tjenesten, ikke mindst denne paragraf: "Twitter Rules: You may not make specific threats of violence or wish for the serious physical harm, death, or disease of an individual or group of people."
Du kan hjælpe Twitter med at holde deres system fri for den slags aggressive trolde ved at indberette problemet. Du behøver ikke have en konto hos Twitter for at klage - og du vil få et svar om at diktatorer og militærfolk står uden for alle regler, men klag alligevel!
Der er også god grund til at klage over Donald Trumps handlinger til FN, men det er desværre ikke helt så simpelt. FNs generalsekretær António Guterres har dog allerede forklaret, at denne brug af militære midler er i strid med FNs grundlag.
USAs missiler mod Syrien var ment som en slags afstraffelse for et fortsat uafklaret giftangreb under borgerkrigen. Missilerne ramte Syrien på den samme dag, hvor FNs eksperter fra Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons skulle starte på at undersøge giftangrebet.
For at støtte FNs civile opklaring af giftangrebet, kan du skrive til et relevant dansk parti, og bede dem hjælpe gennem Folketinget til at give FN tid og magt til at løse opgaven med fredelige midler.
Tom Vilmer Paamand - april 2018


>  NATO er splittet
NATO-landene er opdelt i to forskellige grupperinger, der enten "støtter" eller blot "forstår", at USA angreb i Syrien sammen med England og Frankrig. Hovedparten af NATO-landene formår ikke at kritisere angrebet, bortset fra Grækenland og Tyrkiet.
Danmark "støtter" sammen med Albanien, Canada, Italien, Kroatien, Tjekkiet, Tyskland, Litauen, Polen, Slovenien og Spanien. I modsætning til denne lange række af støtter, så har Belgien, Bulgarien, Holland, Island, Norge og Portugal valgt den blødere diplomatiske formulering, at de "forstår" angrebet.
Udenfor NATO tillader Finland sig at være "skuffet", mens også Sverige "forstår". Resten af NATO-landene - Estland, Letland, Luxembourg, Montenegro, Rumænien, Slovakiet og Ungarn - er endnu ikke kommet med officielle udtalelser, der enten "støtter", "forstår" eller kritiserer angrebet.
Tom Vilmer Paamand - april 2018


>  Våben og krigsskibe er tyveri fra de sultende
I år er det 65 år siden, at USAs præsident Dwight D. Eisenhower i 1953 skrev de velkendte manende ord i smukt sprog:
"... Every gun that is made, every warship launched, every rocket fired signifies, in the final sense, a theft from those who hunger and are not fed, those who are cold and are not clothed. This world in arms is not spending money alone. It is spending the sweat of its laborers, the genius of its scientists, the hopes of its children.
The cost of one modern heavy bomber is this: a modern brick school in more than 30 cities. It is two electric power plants, each serving a town of 60,000 population. It is two fine, fully equipped hospitals. It is some fifty miles of concrete pavement. We pay for a single fighter with a half-million bushels of wheat. We pay for a single destroyer with new homes that could have housed more than 8,000 people. ..."
Resten af talen kredser om lignende temaer, meget præget af at være skrevet kort efter Stalins død, hvor Ruslands fremtidige holdninger måske var foranderlige. Eisenhower sagde før talen:
"Look, I am tired - and I think everyone is tired - of just plain indictments of the Soviet regime, I think it would be wrong - in fact, asinine - for me to get up before the world now to make another one of those indictments. Instead, just one thing matters. What have we got to offer the world?"
Efter talen fulgte intense forhandlinger med Rusland om diverse skridt mod en fredeligere sameksistens, trods heftig modstand fra mange - også internt i USAs magtapparat. De to stater nåede alligevel så langt, at Eisenhower forberedte en rejse til Rusland, hvor en aftale skulle underskrives.
Trods de mange rygter, var det nok helt tilfældigt at USAs spionfly U2 lige da blev skudt ned over Rusland, og hele fredsprojektet blev aflyst. Eisenhower var trods sine fine citater også kendt som en indædt koldkriger. Han sad som præsident i en årrække mere, og holdt så i 1961 en ret kringlet afskedstale med denne endnu mere kendte advarsel mod det militær-industrielle kompleks.
"... This conjunction of an immense military establishment and a large arms industry is new in the American experience. The total influence-economic, political, even spiritual - is felt in every city. ... We recognize the imperative need for this development. Yet we must not fail to comprehend its grave implications. ... In the councils of government, we must guard against the acquisition of unwarranted influence, whether sought or unsought, by the military-industrial complex. The potential for the disastrous rise of misplaced power exists and will persist. ..."
Tom Vilmer Paamand - april 2018


>  USA truer med atombomber mod cyber-angreb
Ikke-nukleare strategiske angreb er en ny kategori af trusler , som USA om nødvendigt vil bekæmpe med atomvåben - og nu er cyber-angreb mod amerikansk infrastruktur kommet med i denne bunke. USA fastholder hermed fortsat muligheden for at bruge atomvåben i et first-strike angreb. NATO har tilsvarende erklæret, at et cyberangreb på et medlemsland kan blive betragtet som et angreb mod dem alle, og udløse et samlet modangreb.
Atom-strategien blev udvidet under præsident Barack Obama med mere end en billion dollars til nye missiler og sprænghoveder, samt bombefly og ubåde til at affyre dem med. USA vil også udvikle mindre atomvåben beregnet til taktisk brug på en slagmark - mindre betyder her som Hiroshima-bomben.
Rusland udvikler tilsvarende våben, og præsident Vladimir Putin storpralede i en tale om sine nye våbensystemer. Flest overskrifter gav hans brug af en video, hvor missiler ramte Trumps private golfklub. Ikke mange opdagede, at samme dårlige grafik tidligere var brugt mod Obama, og er mindst ti år gammel. Forhåbentlig er de nye russiske atomvåben også mest sjuskede skræmmebilleder - men stormagternes våbenkapløb går fortsat amok.
Tom Vilmer Paamand - april 2018


>  6000 dages fredsvagt siden Afghanistan-krigen
"Krig er terror - Fred er mulig", lyder det fortsat fra Fredsvagten, der har stået hver dag ved Christiansborg lige siden Danmark gik med i angrebet på Afghanistan i oktober 2001. Bo Richard, Peter Henning og en perlerække af utroligt mange andre gode fredsfolk har i årenes løb trofast stået vagt.
"Tænk hvis Danmark igen blev et land man ringede til, fordi man vidste at vi var en hæderlig, retskaffen og klog nation, som dygtigt og troværdigt kunne mægle i verdens konflikter; som vidste og viste, at der er anden vej til fred i verden end det nuværende officielle Danmarks krigs - og militærpolitik", efterlyser Fredsvagten. For først den dag vore politikere begynder at handle fredeligt, vil der ikke længere være grund til den permanente Fredsvagt.
Tom Vilmer Paamand - april 2018


>  Endnu flere soldater skal nu kontrollere civile
Først skulle danske soldater bare midlertidigt hjælpe lidt til ved civile opgaver herhjemme, men forsvarsministeren snakkede samtidig om at vænne folk til at møde soldater på opgave i gadebilledet. Nu rummer det nye forsvarsforlig dedikerede tropper til brug mod civile. En ny infanteribataljon på 500 mand, samt operationsstyrker fra Jæger- og Frømandskorps, og et vagthold fra Livgarden, skal nu "med meget kort varsel kunne træde til som støtte for politiet". Der er hermed lagt op til, at forsvaret rutinemæssigt skal deltage i politiets opgaver, så grænserne mellem politi og soldater udviskes.
I en del andre lande bruges militære korps til at holde folket i ro, men i Danmark var "Slaget på Fælleden" en hård lektie. Politiet ville i 1872 trods Grundlovens ord forbyde en demonstration, og indsatte husarer med sabler mod de forsamlede. Ingen blev dræbt, men omkring 100 kom til skade. Hverken politi, militær eller befolkning ønskede at se dette gentaget. Derfor har de eneste soldater på arbejde i danske gader hidtil været Livgarden og lignende paradeforestillinger, samt Hjemmeværnet med samme magt som en skolepatrulje.
Denne rimelige praksis ændres nu, for Justitsministeren vil give soldater politimæssige beføjelser til at anvende våben samt anholde og ransage civile i Danmark. I det sidste halvår har soldater været sat til kontrol ved grænsen i Sønderjylland, samt til bevogtningsopgaver i København, og dette kan nu legalt brede sig. Danmark har ellers fastholdt en god tradition for, at soldater først bruges hvis der bliver krig, eller udsendt på fjerne missioner. At begynde at anbringe dem i vores gader er en glidebane og bidrager til den øgede militarisering af samfundet, hvor soldater nu får lov til at fylde mere og mere.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2018
AMK blir interviewet hos.


>  Personalenyt hos Forsvaret
Terma indkøbte tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen og chef for Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse Niels Bundsgaard. Viceforsvarschef Per Ludvigsen arbejdede sidste år tæt sammen med konsulenterne Struensee og Co, og er derfor nu er flyttet ind hos firmaet. Kommunikationsfirmaet Primetime har anskaffet den pensionerede oberst Eigil Schjønning, for at bruge hans forbindelser som tidligere chef for Hærens Kampskole mm. En del andre militærchefer fra Flyvevåbnet er nu hos PR-firmaet Rud Pedersen. Navnene er blot nogle få af de større eksempler på at Danmark, i modsætning til de fleste andre lande, ikke har forbudt militærfolk at skifte job for så allerede den næste dag at sælge våben for alverdens våbenindustri - til egne tidligere kollegaer.
Tom Vilmer Paamand - marts 2018


>  Huller i traktat mod militarisering af rummet
Indledningen til Ydre rum-traktaten fra 1967 taler om at bruge det ydre rum til fredelige formål. Mange tror at dette etablerer et generelt forbud mod militære aktiviteter i rummet, men traktaten indeholder ikke sådanne retligt bindende bestemmelser. Henvisningen til fredelig udnyttelse af rummet er nemlig ikke medtaget i den bærende del af traktaten, men er blot "et mål".
Traktaten blev udarbejdet under Den Kolde Krig, hvor de to supermagter allerede havde udnyttet det ydre rum til militære formål gennem rekognoscerings- og varslingssatellitter. Derfor var ingen af dem villige til at lægge begrænsninger på sådanne aktiviteter. Ydre rum-traktaten udelukker kun udtrykkeligt militarisering af Månen og andre himmellegemer, samt placering af masseødelæggelsesvåben i det ydre rum. Forbuddet mod masseødelæggelsesvåben gælder dog kun for permanente eller stationære genstande på himmellegemer, og tillader dermed transport af sådanne våben gennem rummet.
Bortset fra våbnene, er ansvarlig adfærd i rummet altid af stor betydning. I de vigtigste kredsløb bevæger alt sig med 27.000 km/t, så selv en pinocchio-kugle kan smadre en satellit. Før de tilgængelige muligheder begynder at indsnævres endnu mere, bør verdenssamfundet handle i samarbejdets ånd og bundet af ét grundlæggende princip: Hvis rummet bliver mere usikkert, vil dette ikke betyde selektivt usikkert, men usikkert for os alle.
Der er dog tegn på fremskridt, for i februar 2018 blev FN-komitéen COPOUS enig om ni retningslinjer for "space sustainability", der understreger behovet for informationsudveksling og forsigtighed med laserstråler i rummet. Disse retningslinjer er ikke juridisk bindende, men repræsenterer et tiltrængt skridt fremad mod samarbejde og tillidsskabelse i det ydre rum.
Professor Nayef Al-Rodhan, Geneva Centre for Security
Læs hele analysen her.


>  Stormagterne træner børnehære
Rusland og USA har militære spejderkorps, hvor børnene lærer at skyde, kaste med granater og blive gode patrioter. Ruslands korps blev genoprettet efter at være nedlagt ved Sovjets sammenbrud, og har nu et par hundrede tusind medlemmer mellem 8 og 18 år. Danske forskere ser Ruslands nye ungdomshær som et symptom på, at Putin har problemer med at få støtte fra de unge.
USA har haft sådanne statslige børnekorps de sidste hundrede år. Indtil 2001 var de begrænsede, men nu er korpsene vokset til flere hundrede tusind medlemmer. Aldersgrænsen er 11 år, og de unge kan fortsætte i den rigtige hær allerede som 17-årige. Da USA i februar 2018 blev rystet af en skoleskydning, var drengen bag iført sit træningstøj fra et militært ungdomskorps.
Også England har militære ungdomsafdelinger med våbentræning af børn fra 12-års alderen, og rekrutterer som de eneste i Europa 16-årige som soldater. I resten af verden er problemet med børnesoldater fortsat stort, mest i en lang række urolige lande som Afghanistan, Pakistan, Palæstina og Yemen.
En FN-resolution tvang i 2002 de fleste lande til at stoppe denne praksis. Vedtagelsen betød at også Danmark i 2006 måtte fjerne de sidste muligheder for at gøre mindreårige til soldater.I Danmark er militærtræning og lignende propaganda mod unge nu begrænset til tilbud ved fx sommerlejre.
Tom Vilmer Paamand - februar 2018

>  Skal krigeren Fogh i Nobels fredskomite?
Den tidligere angrebskriger i Irak og senere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er i spil til at besætte en ledig plads i Nobelfredskomiteen, der udvælger hvem der skal have Nobels fredspris. Som en af mange tusinde nobelfredsprismodtagere igennem deltagelse i ICAN-kampagnen for forbud mod og afskaffelse af atomvåben, fik jeg godt nok eftermiddagskaffen galt i halsen ved denne nyhed.
Hvis det lykkes græsrodsinitiativet Tribunalforeningen at samle kapaciteter til at dokumentere daværende statsminister Anders Foghs meriter i forbindelse med Danmarks deltagelse i den ifølge FNs vedtægter ulovlige start af krig mod Irak i 2003, så er de fleste folkeretskyndige enige i, at Fogh vil kunne dømmes som krigsforbryder ved den internationale straffedomstol.
Det barokke i det norske Fremskridtspartis kandidatforslag ligger også i at Fogh jo i fem år var generalsekretær i NATO, som i 2017 boykottede Nobelprisuddelingen til ICAN. Og det var fordi ICAN-kampagnen fik fredsprisen for sin indsats for at det lykkedes at få et massivt flertal i FN for en traktat med et globalt forbud imod atomvåben.
Hvad værre er, er at NATO med USA i spidsen hele vejen har modarbejdet fredsarbejdet i FN for et forbud, hvilket er logisk fordi NATO-landenes militære trusselsstrategi stadig bygger på at NATO vil være parat til som de første at bruge atomvåben. Men denne strategi er ikke traktatfæstet så NATO-lande som Danmark kan juridisk sagtens tilslutte sig FNs forbudstraktat.
Lægernes internationale fredsorganisation "International Physicians for the Prevention of Nuclear War" har dokumenteret, at selv en total udtømning af bare Indiens og Pakistans atomvåben i en konflikt, udover den direkte forårsagede massedød og ødelæggelse vil være nok til at afstedkomme en såkaldt atomvinter med permanente frostgrader i nok ti år med voldsom hungerdød til følge.
Skulle det lykkes det norske Fremskridtsparti at få puttet Fogh i Nobelfredspriskomiteen og på denne måde gøre Nobelfredsprisen til grin, så har vi bare tilbage at håbe, at den grundige Fogh sætter sig ned og uhildet læser IPPNWs rapport om atomvinteren og så vender på en tallerken, som da han i sin tid på Venstres landsmøde lancerede et paradigmeskifte og højlydt erklærede at vi nu skulle til at tage klimakrisen alvorligt.
UPDATE: Fogh blev heldigvis vraget, og en forsker fra Det Norske Nobelinstitut valgt i stedet.
Arne Hansen - februar 2018

>  Ikkevoldens grand old man er død
Gene Sharp er død som 90-årig. Han var voldsomt præget af Gandhi, og udgav en række fagbøger om ikkevoldskamp. De vigtigste er trebindsværket "The Politics of Nonviolent Action" med de kendte "198 Methods of Nonviolent Action", og den mest læste er "From Dictatorship to Democracy".
Gene Sharp var sammen med Bertrand Russell med til at organisere Londons første atommarch i 1958, og han arbejdede sammen med fredsforskerne Johan Galtung og Arne Næss. I 70erne var han medredaktør af den internationale fredsavis "Peace News". I en lang periode var han leder af Harvard Universitys "Center for International affairs". I 1982 inviterede han mig til Harvard for at holde foredrag om mine teser om "Ikkevold som strategi i klassekampen".
Gene Sharp var grundlægger af "The Albert Einstein Institution", en organisation baseret på frivillige bidrag, som beskæftiger sig med udviklingen af ikkevoldelige kampmidler. Han teorier fejrede i hans sidste år meget store triumfer. Jeg tænker her på de ikkevoldelige revolutioner, der fik Sovjetunionen til at bryde sammen.
Det betød at det amerikanske militær fik øjnene op for den kraft, der ligger i folkelige ikkevoldelige protester. De folkelige protester i Hviderusland og Ukraine var baseret på Gene Sharps teorier. I sine sidste år fik han støtte fra Ford Foundation og RAND Corporation. Begge var organisationer, som vi i ungdomsoprøret betragtede som ren CIA-finansiering. Oprøret på Maidan Pladsen i Ukraine var også baseret på Sharps teorier, og det amerikanske militær sikrede oprørerne telte, mad og kommunikationsmidler.
Jeg husker Gene Sharp som en karismatisk personlighed. Æret været hans minde.
Jens Thoft - februar 2018

>  Dommedagsur rykkede tættere på midnat
Den kendte Doomsday Clock har fået et ryk i forkert retning, og står nu på 2 minutter før midnat. Det er en stramning fra sidste år, hvor den blev sat på 2,5 minutter. Atomic Scientists Bulletins nedtælling med Dommedagsuret blev skabt i 1945 af bekymrede forskere, der havde været med til at udvikle de første atomvåben. Uret er deres indikator for verdens sårbarhed overfor katastrofer fra atomvåben, men har siden 2007 også inkluderet truslen fra klimaændringer og ny teknologi. Den nyeste vurdering har dog i høj grad fokus på specielt atommagternes investering i udvikling af nye atomvåben.
Efter Murens fald blev Uret kortvarigt sat på bedre værdier som 10-17 minutter før. Det samme var sket fra 1969-1972 og under en kortvarig lettelse i 1963. Det markante trusselsniveau skyldes i høj grad en verden under præsident Donald Trump, men Dommedagsurets nye voldsomme nedtur startede allerede i tidligere præsident Barack Obamas sidste periode som præsident i årene 2015 og 2016, hvor klokken rykkede fra seks til kun tre minutter før. Så lave værdier er ellers kun blevet anvendt under Den Kolde Krigs hårdeste perioder omkring 1984 og i de tidlige 50ere.
Tom Vilmer Paamand - januar 2018

>  Dansk nøl om domstol mod ulovlig angrebskrig
Fra juli 2018 kan ICC, Den Internationale Straffedomstol, dømme beslutningstagere bag ulovlige angrebskrige, men Danmark har fortsat ikke ratificeret aftalen. Det har flere end 30 andre lande som fx Belgien, Finland, Holland, Spanien, Tyskland og Østrig, og det er nok til at aftalen alligevel kan træde i kraft.
Den ny aftale er forsigtig, så domstolen vil kun kunne dømme personer fra lande, der selv har ratificeret - i modsætning til domstolens øvrige kompetencer, hvor sager kan dømmes bare en af de berørte stater er med i aftalerne mod krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
De nye aftaler har været under dansk vurdering siden forslaget blev fremsat i 2010, om at ICC også skulle have jurisdiktion over aggressionsforbrydelser. En række oppositionspartier opfordrede sidste år regeringen til at få sparket gang i ratifikationen, men endnu er intet sket.
Nick Hækkerup (S) sagde under debatten, at: "I bund og grund er det ret simpelt at svare på følgende spørgsmål: Skal Den Internationale Straffedomstol kunne retsforfølge politiske og militære ledere, som er ansvarlige for en ulovlig krig? ... Hvis man så vil løfte det lidt, kan man sige: Skal Danmark insistere på, at vi skal have et verdenssamfund, som står for lov og ret, og ikke på den stærkestes eller mest brutales ret?"
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (og de militære fagforeninger) var ved starten af Irakkrigen i 2003 nervøse for, om de kunne retsforfølges for angrebskrigen ved Den Internationale Straffedomstol. De blev dengang beroliget af Justitsministeriets jurister, men hvis de nye ændringer af Domstolen ratificeres af Danmark, vil tilsvarende adfærd fremover kunne dømmes.
Både Rusland og USA afviser at underkaste sig domstolens afgørelser. Oven i dette har USA en særlig lov om at ville angribe domstolen i Haag, hvis egne eller allierede statsborgere bliver fængslet der!
Tom Vilmer Paamand - januar 2018


2017


>  Teater om Irakkommissionen
illustrationKultursociolog Jørgen Andersen har henslæbt de sidste 25 år med arkiveringsopgaver i kældrene under Det Kongelige Arkiv, lige siden han ventede på retfærdighed i teaterstykket om Tamilsagen. Nu kommer "Mens vi venter på Irakkommissionen" som en slags fortsættelse. Det er igen gøgleren Peter Larsen, der spiller kultursociolog og ruller arkivmapper fra mørket ud i dagens lys.
Hyldemeter af løgne og bedrag vil blive gennemgået med undren og skarpsindighed i en satirisk udredning af hvordan to mænd og 100 løgne gjorde Danmark til en krigsførende nation, da Danmark i marts 2003 gik med i USAs invasion af Irak.
Det er et betændt stykke samtidshistorie, der kommer under kniven, men Peter Larsen vil med vanlig tæft vende åben-mund-og-polypper til forundring og latter. Se traileren for teaterstykket, hør Peter Larsen fortælle og læs Gregers Dirckinck-Holmfelds anmeldelse af forestillingen - der spiller på Det Kongelige Teater helt frem til jul. Og mens vi venter på Irakkommissionen, arbejder initiativet Tribunalforeningen fortsat på at sikre en undersøgelse af Danmarks krige i Irak og Afghanistan...
Tom Vilmer Paamand - november 2017

>  Uffe Ellemann spreder Fake News fra NATO
illustrationHistorier om at Sovjets sidste leder Mikhail Gorbatjov blev lovet, at NATO ikke ville rykke mod Øst efter Murens fald. Her kommer tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen altid ivrigt på banen for at modsige historien med fuld eks-ministeriel pondus.
Det er løgn, forklarer Ellemann: "Et sådant løfte blev aldrig givet, hvilket Gorbatjov selv har bekræftet". Og påstanden er oven i købet "et eksempel på den misinformation, som russiske troldefabrikker ihærdigt spreder i vestlige medier".
Da Ellemann vel ikke direkte lyver, må han selv være offer for bevidst misinformation, for et sådant løfte er overraskende nemt at dokumentere. Selve traktaten om Tysklands genforening fra september 1990 begrænser nemlig NATOs muligheder mod Øst med ordene:
"Foreign armed forces and nuclear weapons or their carriers will not be stationed in that part of Germany or deployed there."
Et løfte om ikke at placere fremmede styrker mod Øst blev altså klart givet, her gældende for det tidligere DDRs område og i form af en underskrevet traktat mellem stormagterne - hvilket gør Uffe Ellemanns platte mobberi om "russiske troldefabrikker" endnu mere pinlig.
Den misvisende henvisning til Gorbatjov lader Uffe Ellemann til at have fundet blandt NATOs egen propaganda, hvor organisationen behændigt undgår at citere afslutningen på Gorbatjovs svar, hvor han grundigt modsiger NATO:
"The decision for the U.S. and its allies to expand NATO into the east was decisively made in 1993. I called this a big mistake from the very beginning. It was definitely a violation of the spirit of the statements and assurances made to us in 1990."
Senest har Ruslands ambassadør blandet sig i sagen. Læs en længere analyse på FRED.dk.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2017

>  Manden der reddede verden er død
illustrationEn af de få rigtige krigshelte er død. Oberstløjtnant Stanislav Petrov traf nemlig den helt rigtige beslutning i 1983, hvor Sovjet var tæt på at starte en atomkrig. Varslingssystemet viste at USA havde affyret fem atommissiler mod Rusland. Petrov var øverstbefalende officer og havde nu kun få minutter til at afgøre, om hele jordkloden på hans ordre skulle lægges øde. Han mistænkte dog at de avancerede computere tog fejl, og undlod at trykke på den røde knap - så verden overlevede.
Efter Murens fald kom Petrovs historie langsomt frem, mens han levede stille videre som pensionist i Moskva. Her døde Petrov af lungebetændelse den 19. maj, men hans død blev i første omgang ikke bemærket i større kredse. Først mange måneder efter stod historien så pludselig i stort set samtlige medier.
Selv Jyllands-Posten roste Petrov for hans militære ulydighed i en leder, hvor avisen skrev om Nordkoreas trusler og advarede mod krig udløst af uforstand - og samtidig sammenlignede USAs præsident Trump med et problembarn i en børnehave. Disse fornuftige tanker sekunderes i en blog samme steds af Holger K. Nielsen fra SF: "Et lille fejltrin og det kan få altødelæggende konsekvenser. Vi kan ikke regne med altid at være så heldige, som da Petrov i 1983 brugte sin intuition ... Atomvåben er noget djævelskab, som bør fjernes fra Jordens overflade".
Tom Vilmer Paamand - september 2017
Læs mere fra de russiske arkiver på FRED.dk


>  Skal Folkemødet være en våbenbazar?
illustrationEn gigantisk militærfarvet radar var i år Folkemødets første hilsen til de gæster, der kom gående til fra nordsiden af Allinge. Våbenfabrikanten Weibel Scientific stillede op på Bornholm for at finde kunder til sit missilforsvar, og Folkemødet gav velvilligt plads til formålet.
Weibel stod også for et salgsmøde under parolen: "Giv NATO det, NATO mangler", hvor diverse militære og folkevalgte beslutningstagere fik præsenteret behovet for Weibels produkter i samarbejde med brancheforeningen for Dansk Forsvars- og Aerospaceindustri.
En gruppe fredsaktivister undrede sig over, at Folkemødet åbenbart synes at våbenindustriens salgsboder hørte med nu. Aktivisterne mødte derfor op ved radaren med fredsfaner, og holdt brandtale mod Weibels invasion.
Tom Vilmer Paamand - juni 2017
Se flere billeder fra aktionen på FRED.dk


>  EU vil opruste for milliarder
illustrationPlanen om et EU med militær overbygning og fælles forsvar truer igen. Det har altid ligget i kortene som en mulig udvikling, men medlemslandene er fortsat så splittede udenrigspolitisk, at et så udstrakt forsvarssamarbejde mest har været ren ønsketænkning i erklæringerne. EU har derfor hidtil mest satset på at investere i tekniske projekter, der kan hjælpe militært. Det sker fx gennem European Defence Agency, hvor vores forsvarsforbehold heldigvis gør at Danmark står udenfor.
Nyeste knopskydning er Den Europæiske Forsvarsfond, som skal koordinere investeringer i forskning om forsvarsteknologi. EU-Kommissionen planlægger i løbet af få år at bruge over 11 milliarder kroner årligt fra EUs fælles budget til dette. Forsvarsfonden skal dog først forhandles på plads af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet.
EU har også sin Common Security and Defence Policy, der nu får overbygningen MPCC - Den Militære Planlægnings- og Udførselsenhed - og har udsendt flere tusinde soldater fra medlemslandene på fælles missioner til bl.a. Den Centralafrikanske Republik og Mali. Her deltager Danmark også, men ikke under EUs flag. Et andet eksempel på EUs militære kludetæppe er de fælles Airbus transportfly, som en række EU-lande nu anskaffer sig sammen med Norge - der jo ikke er med i EU, men er tilknyttet uden forsvarsforbehold. Også England køber sådanne fly, men er på vej ud af EU - så det hele er lidt rodet.
Oven i det lægger kommissionen nu op til endnu tættere samarbejde omkring forsvar, her i blandt muligheden for en reel EU-hær, så EU selv kan gå samlet i krig. Ingen af kommissionens overvejelser tilbyder muligheden for at rulle de nuværende militære muligheder tilbage, for som EUs udenrigschef forklarer skal EU støtte NATO, og der er "opbakning til at styrke forsvaret blandt EUs borgere".
- Se også WeMove.EUs kampagne: Don't invest in weapons
Tom Vilmer Paamand - juni 2017


>  Krigerisk statsmand hjalp med fredsspørgsmål
Niels Helveg Petersen er just død. Han var desværre en solid del af Det Radikale Venstres kovending bort fra partiets tidligere mere pacifistiske holdning, så de i nyere tid har støttet 90 procent af alle Danmarks militære eventyr. Men Niels Helveg Petersen skal også mindes som en af Danmarks få reelle statsmænd, hvilket undertegnede fik glæde af i forbindelse med krigen mod Libyen i 2011. Her støttede hele Folketinget, at også Danmark skulle bombe med. Denne totale enighed medførte at samtlige partier nægtede at stille mine kritiske spørgsmål derinde - eneste undtagelse var Niels Helveg Petersen.
"Det er en væsentlig problemstilling at både udenrigs- og statsminister omgås uforsigtigt med begrebet folkemord. Jeg følger op på sagen gennem spørgsmål", svarede Niels Helveg Petersen - selv om han jo selv støttede krigsbeslutningen. Problemet var nemlig, at danske politikere som de eneste anvendte de juridisk vigtige ord "folkedrab" og "folkemord" om den brutale fremfærd, som Muammar Gaddafi brugte mod et oprør.
Gaddafis nedskydning af ubevæbnede demonstranter krævede da også indlysende hårde fordømmelser, men de nævnte ord er en del af FN-juraen, som ikke bør udvandes fra deres oprindelige mening. Folkemord beskriver det utænkelige, der så alligevel er foretaget et antal gange - nemlig målrettet udryddelse af en nøje afgrænset befolkningsgruppe.
Daværende udenrigsminister Lene Espersen svarede langt om længe: "Mine politiske udtalelser om behovet for at forhindre folkedrab i Libyen var således udtryk for en bekymring for risikoen for, at et stort antal menneskeliv skulle gå tabt i forbindelse med Gadaffi-regimets overgreb på civilbefolkningen i Libyen, særligt i Benghazi, og skal ikke ses som en retslig karakteristik af de overgreb, som havde fundet sted."
De danske politikere fik denne opsang fra FNs talsmand: "Folkemord er et ord, som mange mennesker bruger alt for skødeløst. Det er et meget alvorligt ord, der beskriver forsøg på at udrydde en bestemt befolkningsgruppe. At bruge det ord om situationen i Libyen er bestemt at gå alt for vidt indtil videre."
Læs baggrunden for ovenstående fra 2011 på FRED.dk.
Tom Vilmer Paamand - juni 2017


>  Verden er blevet fredeligere - også i England!
Naturligvis er det træls når galninge kaster bomber efter hinanden - men her i vores fredelige hjørne af verden er det en meget overskuelig risiko. England havde for snart længe siden i en årrække problemer med terror, hvor der jævnligt sprang bomber. Omkring hundrede terrordræbte hvert år, nogen gange mange flere.
Men de sidste tyve år er dette billede vendt totalt, og dødstallet ligger nu på nogle få personer om året - med kedelige afvigelser på op til et par dusin, som det just skete i London. Terrorangreb er rigtig grimt, men der er umiddelbart ingen grund til at gå i større panik. Den samme beroligende udvikling er nemlig også sket for Danmark, hvor det fortsat er langt mere risikabelt at krydse en trafikeret gade. Selv om alle lader til at have glemt det, sprang der i en længere periode fra sidst i 1970erne bomber herhjemme hver eneste måned.
Dengang blev der også gjort meget for at stoppe terroren, men trods den tids voldsommere angreb slet ikke så meget som nu. Opportunistiske politikere benytter naturligvis altid lejligheden til at få godkendt stramninger, de alligevel har gået og drømt om. Og hvis vi rider med på deres misbrug af folks frygt, får de lov!
Tom Vilmer Paamand - juni 2017


>  Mange i EU vil ikke med i støttekrig for NATO
Op mod halvdelen af Englands, Spaniens og Tysklands borgere støtter ikke op bag NATOs såkaldte musketer-ed. De tre lande er splittet mellem fra 43-53 procent imod, til 40-46 procent for, ved spørgsmålet om deres eget lands militær skulle kæmpe med, hvis Rusland angreb et af sine nabolande. Også i Frankrig er et stort mindretal imod, mens opbakningen modsat er ret massiv i Holland og Polen. På den anden side af Atlanten støtter Canadas og USAs borgere op med fra 58-62 procent.
Meningsinstituttet PEW fremlagde undersøgelsen under den jublende overskrift: "NATO's Image Improves on Both Sides of Atlantic", efterfulgt af mere prosaiske "European faith in American military support largely unchanged". Tallene viser også at skillelinjen i USA ligger helt modsat af Europas, for i USA støtter et voldsomt flertal af "liberals" NATO, mens kun under halvdelen af "conservatives" er for. Undersøgelsen dækker kun de større EU-lande, så Danmark er ikke nævnt.
Undersøgelsen er lavet mens NATO-landene er ved at tilslutte sig kravet om hvad der skal blive en fordobling af de fleste landes militærbudgetter. Pt ligger de fleste lande på under 1,2 procent ligesom Danmark. Procenttallet er en meningsløse målestok, da fx Grækenland af lokale grunde bruger meget mere på militær end Danmark, men trods dette har svært ved at deltage i NATOs missioner, hvor Danmark altid villigt stiller op. Kravet om de to procent vil gøre NATO voldsomt stærkere end sine titulære modstandere, så fx Tyskland får et større militærbudget end hele Rusland.
En anden målestik for at støtte global sikkerhed er FNs fredsbevarende styrker, hvor Danmark tidligere har spillet en stor rolle. I dag er denne indsats stort set overladt til ikke-vestlige lande, med Bangladesh, Etiopien, Indien, Nepal, Pakistan og Rwanda i front, der alle har mellem 5-8.000 tropper sendt ud. Gennem de sidste 50 år havde Danmark ofte selv mere end 1.000 ude, men i dag er tallet nede på 36 udsendte - hvilket kun er halvt så mange som USA. Rusland har 95, mens Kina har 3.000 afsted.
Tom Vilmer Paamand - maj 2017


>  Kirke tjener vildt på investering uden våben
Church of England, der er Englands folkekirke, er en af verdens bedste til investeringer. Gennem de sidste årtier har kirkens fond tjent små ti procent om året, vel at mærke ved at holde sig helt fra investeringer i våben samt alkohol og tobak. Disse produkter betrages ellers i investeringskredse som gode til et højt afkast, men Church of England klarer sig langt bedre uden. Kirken har en formue på knap 70 milliarder kroner.
I Danmark er den nemmest tilgængelige del af Folkekirkens værdier forudbetalte penge til vedligehold af gravsteder - en formue på mere end tre milliarder kroner. Disse er pt investeret i stats- og realkreditobligationer, men mange ønsker at udvide til mere risikable investeringstyper. Der er dog enighed om at heller ikke Folkekirken skal investere i våbenindustri eller andre uetiske ting.
Tom Vilmer Paamand - maj 2017


>  Dansk militær skal skræmme russerne fra angreb
Nye milliarder til flere kampfly, krigsskibe og professionelle soldater er tvingende nødvendigt for Danmark, "hvis vi skal afskrække Rusland og andre utilregnelige stormagter fra at indtage Østersøen". Dette bombastiske budskab lyder fra militæranalytiker Mikkel Vedby Rasmussen, nu professor i statskundskab på Københavns Universitet, men tidligere chef for diverse af Forsvarets tænketanke.
"Danmark hænger fast i en idealistisk drøm fra efterkrigstiden om, at fred i Europa er kommet for at blive, og at krige mellem suveræne stater hører fortiden til. Men den periode er slut nu", erklærer Mikkel Vedby Rasmussen. Kun med lokal oprustning kan vi stoppe russerne i tide og dermed hindre en atomkrig. Derfor skal befolkningen hidses op til at kræve voldsomt meget mere militær - om forsvarsudgifterne så skal lande på 3 procent af BNP.
"I det hele taget skal vi hurtigt kunne sende relativt store hærenheder af sted til de baltiske lande, som udgør Danmark strategiske grænse i dag. Det kan blive relevant at have Patriot-missiler på Bornholm, hvis Rusland opruster i Kaliningrad."
Vedbys nye bog med dette tema hedder "Hvad er krig og fred i dag?", og udkommer underligt nok på Informations Forlag. Parolen er at det reelle trusselsbillede mod Danmark hidtil er blevet overset til fordel for værdipolitiske tiltag om demokratiopbygning og kamp mod terror i fjerne lande.
"En humanitær stormagt kan ikke gøre andet end at udlevere lommetørklæder, hvis Putin invaderer de baltiske lande. En humanitær stormagt vil heller ikke kunne sende kampfly på vingerne, hvis russerne krænker vores luftrum."
Mikkel Vedby Rasmussen lyder som om samtlige nedladende paroler fra Den Kolde Krig nu ukritisk kan genbruges, og det samme kan den tids mislykkede militære teorier. Måske er der lidt bedre argumentation i selve bogen, men det lyder ikke sådan. Trine Pertou Mach fra MS har som svar skrevet: "Drop nu den oprustningsiver!".
Tom Vilmer Paamand - maj 2017


>  Dansk-Vestindisk ø brugt til test af kemiske våben
Først i1944 blev den sidste af de Dansk-Vestindiske Øer solgt. Statsminister Lars Løkke Rasmussen rejste ellers i april til De Vestindiske Øer i anledning af 100-året for salget af øerne til USA - men en af dem var altså ikke med i pakken. Sidste ø købte USA i 1944, nemlig Water Island, der har navn efter sine naturlige bassiner med ferskvand. Øen tilhørte dengang Det Østasiatiske Kompagni, som fik $10,000 dollars - efter at ØK havde presset USA til købet ved at foreslå et salg til Tyskland. Øen blev så brugt af USAs forsvarsministerium, der befæstede øen som forsvar for en ubådsbase - samt i nogle år lod hærens Chemical Warfare Division teste kemisk krigsførelse på øen, her i blandt Agent Orange. Siden hen er øen blevet renset og udlejes nu til hoteldrift mm.
Tom Vilmer Paamand - marts 2017


>  Slavers ikkevoldelige kamp på De Dansk-Vestindiske Øer
Shelley Moorhead fra de tidligere Dansk-Vestindiske Øer er formand for foreningen Carida, bevægelsen for Virgin Islands forsoning. Danske skoler fortæller at slaveriet blev afskaffet af Peter von Scholten, men han blev faktisk tvunget til det af helten Buddhoe fra St. Croix under et oprør i 1848, fortæller Shelley:
Det er klart, at rent politisk set blev slaveriets afskaffelse gjort officielt af Peter von Scholtens proklamation. Men for befolkningen, blev det gjort officielt med deres handlinger, og af de strategier, der blev anvendt. General Buddhoe bar denne titel på grund af sin militære strategi, men førte en krig uden konventionelle våben. Den 3. juli 1848 om morgenen blev der blæst i et konkyliehorn, og det signalerede begyndelsen af en meget grundig tilrettelagt plan. Tusindvis af slaver af afrikansk oprindelse klædt i hvidt, mødtes på Fort Frederik i Frederiksted, og krævede deres frihed. Fortet var militærets og regeringens forpost for Danmark i den vestlige del af St. Croix.
Beskeder gik ud til plantageejerne for få dem til komme og hjælpe militsen. Men da soldaterne gik til arsenalerne for at få fat i våbnene og placere kanonerne, opdagede de hurtigt, at de mange krudtposer og tønder, der skulle have været fyldt med krudt, i stedet var blevet fyldt op med sand. Og at alt krudtet var blevet smidt i havet! Vi havde ikke våben, så vi havde ikke behov for krudtet.Så fortæl mig, hvad ville du have gjort - i denne situation, hvor du har en fæstning, som er omringet af måske mere end 10.000 afrikanske slaver, der kræver deres frihed - hvis du var i Peter von Scholten sko?
Interviewet er fra 2010, men aktuelt da statsminister Lars Løkke Rasmussen rejste til De Vestindiske Øer i anledning af 100-året for salget af øerne til USA. Læs resten på Modkraft.dk.
Caf Thor - 2010


2016


>  DF og mulig Trump-minister støtter samme terrorgruppe
Mange af de navne, som overvejes til regeringsposter under Trump, er nuværende eller tidligere lobbyister i mistænkelige sammenhænge. Ikke mindst Rudy Giuliani, en tidligere borgmester for New York, der siden har tjent store penge på at hjælpe udenlandske grupperinger til regeringskontakter.
I årevis har Giuliani været en af de mest fremtrædende fortalere for den iranske oppositionsgruppe Mujahideen-e Khalq, der også er kendt under forkortelserne MEK, MKO og PMOI. Gruppen kæmpede i sin tid sammen med Saddam Hussein, og var indblandet i den kendte besættelse af USAs ambassede i Teheran. MKO stod på EUs og USAs terrorlister efter drab på USAnske statsborgere, og hævder at være Irans legitime regering.
Efter Saddams fald i 2003 blev MKO så gode venner med USA, at de nedlagte deres militærbaser i Irak. USA tog dog først under fortsat betænkelighed gruppen af sin terrorliste i 2012. Det var i øvrigt mens Hillary Clinton var udenrigsminister og begrundet med at gruppen "ikke har gennemført en bekræftet terrorhandling i mere end et årti". Velhavende iranske eksilgrupper har ihærdigt arbejdet for dette, og støtten er kommet fra mange fløje.
I Danmark støttede den konservative Per Stig Møller MKO som en "modstandsbevægelse". Gruppen kom endelig af EUs terrorliste i 2009, især efter en årelang og indædt indsats fra Dansk Folkepartis EU-parlamentarikere Mogens Camre og Morten Messerschmidt. DFs lyst til at rehabilitere MKO er en overraskende alliance med en muslimsk og marxistisk terrorgruppe. Camre kalder MKO for en "ubevæbnet organisation, som kæmper for et frit, demokratisk og sekulært Iran". Få år tidligere trænede gruppen med sine flere tusind kampvogne tæt ved den iranske grænse, men det er da korrekt, at de nu officielt er afvæbnet.
Næste trin i Trumps politiske tumlen rundt blev en samtale med Taiwans præsident. USA afbrød ellers forbindelsen til Taiwan i 1979, og tøede i stedet sit forhold til Kina op - der heller ikke anerkender Taiwan. Trump brød derfor med USAs Kina-politik fra de sidste 38 år. Også dette skridt har en dansk parallel i DF, for Pia Kjærsgaard har været på betalte rejser til Taiwan. DF har så lobbyet for landet i Folketinget, og har fx forsøgt at få Danmark til at samarbejde med Taiwan omkring ubåds-produktion.
Tom Vilmer Paamand - december 2016

>  Castro: Væbnet kamp er ikke vejen
Fidel Castro er død, men nåede før sin død at erkende, at væbnet kamp ikke er vejen, fortæller Columbias præsident Juan Manuel Santos. Cubas tidligere diktator bidrog således til at afslutte den colombianske borgerkrig.
Tom Vilmer Paamand - november 2016

>  Rusland og USA slår igen mod krigsdomstol
Rusland har trukket sig fra Den Internationale Straffedomstol, da "retten ikke har levet op til forventningerne". Krigsforbryderdomstolen undersøger pt om der er begået forbrydelser under Ruslands annektering af Krim-halvøen og under kampene i Ukraine. ICC har meldt ud, at "alt tyder på en international væbnet konflikt mellem Ukraine og Den Russiske Føderation". Desuden har en række vestlige lande beskyldt Rusland for at en række bombninger af civile mål i det nordlige Syrien er krigsforbrydelser.
Også USA er under anklage, for Straffedomstolens undersøgelser viser "et rimeligt grundlag for at tro", at USA lod sine krigsfanger tortere i Afghanistan, Litauen, Polen og Rumænien. USA stoppede alt samarbejde med Straffedomstolen allerede i 2001, efter frygt for at landets soldater og politiske ledere ville blive udsat for "politisk motiveret forfølgelse".
Under præsident Obama har USA genoptaget et vist samarbejde med Straffedomstolen, men USA har fortsat ikke ratificeret sin tilknytning, og landet afviser fortsat domstolens anklager og gyldighed. Oven i dette har USA ikke ændret en særlig lov fra 2002 til beskyttelse af egne soldater, der også bemyndiger landet til militært at angribe(!) domstolen i Haag, hvis egne eller allierede statsborgere bliver fængslet der.
ICCs formål er at straffe krigsforbrydelser fra lande, som ikke selv har uafhængige domstole til at drage de skyldige til ansvar. De fleste sager for domstolen har været fra Afrika.
Tom Vilmer Paamand - november 2016

>  Ikke flest selvmord blandt veteraner
Veteraner har ikke højere selvmordsrisiko end andre, viser en ny rapport. Fra 1992 til 2014 er registreret 56 selvmord blandt veteraner svarende til 0,18 procent af dem, men antallet er sig altså en anelse mindre end for resten af befolkningen. En klar tendens fra rapporten er, at samtlige selvmord er sket hos tidligere udsendte til Kroatien i 1990erne, hvor langt flere mistede livet gennem selvmord end ved kamphandlinger. Undersøgelsen er fra Videncenter ved Veterancentret, der er et behandlings- og videncenter under Forsvarsministeriet.
- Veterancentret arbejder kontinuerligt på at begrænse antallet af selvmord blandt veteraner. Denne rapport er med til at give os et faktabaseret grundlag for vores indsats, siger oberst Jette Albinus, chef for Veterancentret.
I rapporten er undersøgt 30.000 veteraner, som har været udsendt til Afghanistan, Irak og Balkan. Veterancenter advarer om, at mediestorme med den fejlagtige vinkel måske kan få flere soldater til at vælge selvmord.
- Når selvmordsdebatten ruller i medierne, kan det let blive blæst ud af proportion. Vi risikerer, at pårørende til veteraner er bekymrede uden grund, ligesom man generelt får stemplet og stigmatiseret alle de velfungerende danske veteraner, siger Jette Albinus.
Veteranalliancen, som kæmper for bedre forhold for syge og skadede veteraner, kritiserer rapporten og mener den blot er lavet for at lukke debatten.
Tom Vilmer Paamand - november 2016

>  Både dansk ja og nej til forbud mod atomvåben
Danmark stemte nej til et historisk forsøg på at afskaffe atomvåben. Resolutionen indebærer, at der afholdes en konference til marts for at forhandle en juridisk bindende aftale om et globalt forbud mod kernevåben på plads.
- Jeg er chokeret, dybt chokeret og kan ikke tro mine egne øren. Jeg troede, det var en selvfølge at enhver dansk regering vil støtte ethvert initiativ for at fremme en atomnedrustning. Det ligger udenfor min fantasi at forestille sig, at der er flertal for en sådan holdning i Folketinget. siger Christian Juhl fra Enhedslisten.
123 lande stemte for resolutionen, mens 16 undlod at stemme. Kun 38 lande stemte nej, og denne gruppe bestod af NATO og nærmeste omegn, samt Israel, Rusland og Sydkorea.
- Det er ganske uforståeligt, at regeringen har stemt imod FN-resolutionen, der er særdeles skelsættende. Danmark må være i forreste række i denne indsats, ikke mindst som en naturlig fortsættelse af skiftende regeringers tilslutning til kravet om Norden som atomvåbenfri zone.
Underligt nok kommer denne afvisning stort set samtidig med, at alle danske partier (dog ikke DF) støttede en resolution om atomnedrustning i EU-parlamentet. I følge Federation of American Scientists har de få atommagter tilsammen 15.000 atomsprænghoveder. Et par tusind af disse står fortsat klar til øjeblikkelig affyring, og har rigelig sprængkraft til at udslette alt liv på jorden.
Tom Vilmer Paamand - november 2016

>  Fredsaftale om Colombias borgerkrig på vej
Verdens længste borgerkrig, et af verdens mest ulige lande, med et af de største antal internt fordrevne - Colombia har en lang række af de værste rekorder. Ulighed og skarpkantet ideologi har holdt liv i en lang række oprørsgrupper, men nu har FARC som den største underskrevet en fredsaftale. Efter et halvt århundredes blodig kamp, hvor millioner er flygtet fra deres hjem, som andre så har hugget.
Fredsaftalen prøver at favne alle disse udfordringer. Rebellerne vil blive afvæbnet, få amnesti og plads i politik og samfund. De små landbrugere få hjælp til at sikre deres jord mod overtagelse, og der sættes ind mod korruptionen. Nogle ledere vil blive straffet, men der bliver også sandhedskommissioner og mulighed for at ofre kan få retsopgør, erstatning og oprejsning. Fredsaftalen skal nu gennem en folkeafstemning, og derefter får det plagede land muligvis en lidt fredeligere fremtid.
Folkeafstemningen forkastede aftalen med et spinkelt flertal. Præsidenten og lederen af FARC står dog side ved side, og håber fortsat på fred - og våbenhvilen fortsætter.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2016

>  Våbenproducenter foretrækker Hillary Clinton
Dobbelt så mange våbenproducenter forudser en indbringende fremtid med Hillary Clinton, som med Donald Trump. Det viser en sammenligning af de personlige kampagnebidrag fra ansatte hos firmaer som Lockheed Martin and General Dynamics, der ved dette valg for første gang primært støtter Demokraternes kandidat til præsidentvalget. Beløbene er ikke voldsomme, men tendensen er klar.
Under præsident Obama har USA øget de illegale henrettelser med droneangreb rundt om på kloden, og Hillary Clinton blev som udenrigsminister kendt som en høg. Under valgkampen pressede Bernie Sanders hende i en fredeligere retning, men selv om både Clinton og Trump nu kritiserer Irakkrigen, har begge fremlagt krigeriske planer for fremtiden.
Når en virksomhed som fx en våbenproducent støtter en politiker, er det naturligvis for selv at få støtte, ellers ville det ikke være fradragsberettiget. Om formålet lykkes kan være svært at måle, men fx investeringerne i familien Clinton ser ud til at have givet bonus. Tidligere præsident Bill Clinton oprettede sammen med hustruen Hillary den almennyttig fond Clinton Foundation. Denne fond tog imod donationer fra det meste af verden, ægteparret gav pengene videre til velgørenhed, og derved fik mange rigtig gode projekter støtte.
Dette gode projekt tiltrak voldsomt tunge donorer, underligt nok også alle de store våbenproducenter, samt helt statslige sponsorater fra tvivlsomme regeringer. Dette gav god mening, for fra 2009-2013 var Hillary Clinton blevet udenrigsminister og sidenhen præsidentkandidat. Tyve udenlandske regeringer der gav støtte, fik efterfølgende godkendt kontroversiel våbeneksport af udenrigsministeriet.
I alt blev våbensalget til netop disse lande fordoblet under Hillary, sammenlignet med den forrige præsidentperiode. Al våbenhandel skulle ud fra et direktiv fra præsident Bill Clintons tid først vurderes i forhold til modtagerlandets forhold til menneskerettighederne. De nævnte lande var skarpt kritiserede, men under Hillary Clinton øgedes våbensalget til dem.
Millionerne til Clinton Foundation går som nævnt til velgørenhed, og familien Clinton modtager altså ingen umiddelbar personlig profit ved arrangementet - udover prestigen ved at sidde til gallamiddage med denne verdens personligheder. Men med Hillary som aktiv politiker består mistanken om at donorerne alligevel har modtaget ekstra hjælpsomhed for alle pengene.
I USA er det helt normalt direkte at give politiske poster til de personer, der har kastet flest penge ind i valgkampen. Således blev en donor anbragt i et sikkerhedsråd, der rådgiver regeringen om taktiske atomvåben. Manden sad sammen med videnskabelige eksperter og garvede embedsmænd, men kendte selv intet til emnet. Til gengæld bliver 80 procent af de pensionerede højtstående militærfolk konsulenter for militærindustrien.
Tom Vilmer Paamand - september 2016

>  Psykisk skadede soldater bør "afmilitariseres"
Vi, der protesterede, da Danmark indledte sin aktivistiske udenrigspolitik, havde næppe forestillet os, at den ville få så alvorlige og langvarige følger, som tilfældet er: En del af de soldater, der har været i krig, rammes af en psykisk lidelse, kaldet PTSD. Den kan medføre, at nogle bliver voldelige. I et af de hidtil alvorligste til-fælde har en tidligere soldat dræbt sine forældre. Danmark har siden den 13. december 1917 haft en militærnægterlov. Skønt de pågældende soldater er ofre for selvskabt plage, bør de for deres egen og for samfundets sikkerheds skyld tilbydes behandling. Hvis en behandling skal virke, må den sigte på at få soldaterne til at tage afstand fra militær og militarisme. Opgaven kan derfor ikke overlades til militærets psykologer, men til fagfolk med pacifistisk og antimilitaristisk holdning.
Henning Sørensen - september 2016

>  Forkastelig militærpropaganda i aktivering
I aktiveringskurser i Esbjerg i det såkaldte beskyttede værksted arbejdes med opgaver for forsvaret. Det kan frygtes, at noget lignende sker i andre byer. Det er forkasteligt at behandle arbejdsløse sådan. De er økonomisk retsløse. Hvis det er imod nogens overbevisning at arbejde med militære opgaver, mister de deres dagpengeret, hvis de nægter, skønt det er fuldt lovligt at være pacifist / militærnægter.
Henning Sørensen - august 2016

>  Britisk Irak-rapport giver lammende kritik
Storbritannien undergravede FNs Sikkerhedsråds autoritet ved at gribe ind militært i Irak i 2003, uden at have sikret sig et flertal i FN. Så klart blev vurderingen i Storbritanniens rapport om Irak-krigen, hvis resultater også trækker slagskygger over Anders Fogh Rasmussens regeringstid som statsminister, og det minimale danske krigsflertal.
Det danske krigsgrundlag var et krav om at Irak skulle respektere FNs resolutioner, og dette fastholder Vestre i dag: "Man må på et tidspunkt sige, at det har en konsekvens, hvis ikke man overholder det, som FNs Sikkerhedsråd har besluttet".
Men undersøgelsen konkluderer, at selvom den daværende britiske leder Tony Blair tilsvarende begrundede angrebet i "To uphold the authority of the Security Council", blev resultatet det stik modsatte: "In the absence of a majority in support of military action, we consider that the UK was, in fact, undermining the Security Council's authority".
Diplomaten John Chilcot har styret undersøgelsen med et flot underspillet sprog, som han bruger med lammende præcision. Ikke mindst som når han om Tony Blairs tyrkertro på WMDer skriver, at truslen fra dem blev "presented with a certainty that was not justified", og at Blair dermed ikke løj, men "convinced himself with unjustified certainty". Den slags perler er der mange af.
"Sir John Chilcot did not use the word 'lie' - in fact his report specified that it 'is not questioning' Mr Blair fixed belief - but his damning conclusion is that the former Prime Minister deliberately blurred the distinction between what he believed and what he actually knew." ... "The Inquiry is not questioning Mr Blair's belief, ... But the deliberate selection ... indicates a distinction between his beliefs and the Joint Intelligence Committee's actual judgements."
Blairs egen stålsatte overbevisning skyggede altså for hans evne til at acceptere alternative udlægninger af Irak-spørgsmålet. Dette er muligvis en parallel til at forstå Anders Fogh Rasmussens beslutningsproces. Foghs egen tyrkertro på Saddams skjulte masseødelæggelsesvåben fremstod for ham selv som den klareste sandhed. I egen forståelse forstår Fogh så slet ikke, at han bliver beskyldt for at være en løgner, for han lyver mest for sig selv.
For interesserede er her en voldsom mængde dokumentation at hente. Undersøgelsens hjemmeside har en søgemaskine, men den den giver ret mangelfulde svar, da mange dokumenter kun ligger som billeder. Resten er spredt omkring i PDFer, der så med besvær kan hentes og OCR-scannes til bogstaver. Totalt ligger der mange hundrede megabytes, for udover selve rapporten på 6417 sider ligger der mange gange dette tal i bilag mm.
Her i ligger kun et par omtaler af Fogh, men mange hundreder om Danmark, der mest er rosende ting om politi-træning nævnt i forbifarten. Det eneste bare lidt lokalt opsigtsvækkende i selve rapporten var nogle noter fra juni 2003 om de givtige forretningsmuligheder, som Danmark og Maersk straks og utidigt kastede sig over i Irak:
The UK Deputy ... advised that Denmark was keen to capitalise commercially from its leading role in the South (although Ambassador Olsen was at pains to distance himself from that effort). Many of the Danish staff in ORHA South [Office for Reconstruction and Humanitarian Assistance] were sponsored by private companies [there are currently three senior managers from Maersk]. Although they had agreed not to pursue commercial opportunities while working in ORHA, they were focusing their attention and expertise in areas which might offer commercial opportunities.
- Avisen Information brugte i august mine oplysninger til en længere gennemgang af sagen.
Tom Vilmer Paamand - juli 2016

>  Søren Pind: Danmark er nu et militant demokrati
Fjenden står for døren, buldrede justitsminister Søren Pind i sin grundlovstale:
- Når fjenden står for døren, er det ikke tid til splid. Vi har betalt en stor pris for passiviteten i Syrien. Flygtningekolonner og terror. ... Det er ikke tid at undergrave vore fælles institutioner. ... Der er storm over Europa. Pest. Og den rækker ind i Danmark. Lad os stå sammen om, på retsstatens og grundlovens grund, at bekæmpe den med alt, hvad vi ejer og har.
- De frie forhold for kræfter der vil os det ondt via internettet skal stækkes. Svage sjæle skal ikke rammes af den målbevidste propaganda ... Der er danske soldater, der sætter liv på spil i en kamp mod de selvsamme mennesker. Det er ikke en naturlig frihedsret under det, vi vore dage kalder en væbnet konflikt, men som engang rettelig hed krig, at fjendens budskab frit flyder.
Danmarks Radio spurgte bagefter til detaljer, og Søren Pind satte endnu mere trumf på:
- Sagen er den, at vi er i krig. Væbnet konflikt. Det er vi med en terrororganisation, som vil Danmark det ondt og har sine fangarme, også i Danmark. Der er aldrig nogensinde nogen, der har prøvet at bilde nogen ind, at demokratiet ikke har reaktionsmuligheder i den sammenhæng, og Grundloven peger jo selv på dem. Vi er i væbnet konflikt, og derfor bliver vi selvfølgelig militante demokrater.
Søren Pind peger på forbuddet mod kommunister under Anden Verdenskrig som eksempler på, at danske politikere er gået til grænserne for, hvad Grundloven tillader. Også de seneste stramninger af ytringsfriheden for prædikanter og paragraffen om landsforræderi vil på et tidspunkt bliver rullet tilbage. "Når der er fred igen", lover Søren Pind.
Tom Vilmer Paamand - juni 2016

>  Muhammed Ali var militærnægter mod Vietnam-krigen
Den nu afdøde bokser Muhammed Ali nægtede at lade sig udsende som soldat til Vietnam: "My conscience won't let me go shoot my brother or some darker people or some poor, hungry people in the mud for big, powerful America. And shoot them for what? They never called me nigger, they never lynched me, they didn't put no dogs on me, they didn't rob me of my nationality, rape and kill my mother and father. Shoot them for what? How can I shoot them poor people? Poor little black people and babies and children and women. How can I shoot them poor people? Just take me to jail", sagde han i 1967.
Muhammad Ali var konverteret til Islam, og mente, at "War is against the teachings of the Holy Qur'an. I'm not trying to dodge the draft. We are not supposed to take part in no wars unless declared by Allah." Udtalelserne gjorde ham dobbelt hadet, han blev dømt til fem års fængsel og blev udelukket fra professionel boksning. I tre år kæmpede Muhammad Ali sagen igennem ved domstolene indtil USAs Højesteret bøjede sig, og trak straffen tilbage.
Sagen fik stor betydning for alle senere nægter-sager i USA, da den formaliserede måden disse blev bedømt på. Et par år senere blev værnepligten ophævet, men også blandt de såkaldt professionelle soldater var der folk, der fik betænkeligheder og ønskede at nægte. Også nu er der hundreder af soldater, der nægter hvert eneste år, selv om proceduren fortsat er svær at komme igennem.
Tom Vilmer Paamand - maj 2016

>  Opbakning til mere terror
Et knebent flertal på 51 procent støtter en øget militær indsats i Syrien, viser en ny meningsmåling for TV 2 og Politiken, mens kun 31 procent direkte er modstandere af at Danmark skal angribe. Et mere solidt flertal på 62 procent mener, at dansk militær til Syrien øger risikoen for terrorangreb herhjemme - så en uafklaret del af befolkninger bakker altså op bag mere krig og terror. Samtidig ønsker et flertal dog ikke nye kampfly, for dette er der 53 procents modstand imod i en undersøgelse for Jyllands-Posten, hvor kun 31 procent støttede flykøbet.
Tom Vilmer Paamand - april 2016

>  Danmark kunne hjælpe bedre uden militær til Syrien
Fredsministerium har før afstemningen april 2016 sendt et forslag til Forsvarsudvalget om mulige alternativer til at sende danske soldater til Syrien. Det er nemlig at miste proportionssansen, når de ivrigste fortalere for forslaget giver denne kriminelle organisation så meget anerkendelse, at man anvender betegnelsen "Islamisk Stat" og sammenligner med de forbrydelser mod menneskeheden, som Sovjetunionen under Stalin og Tyskland under Hitler gjorde sig skyldige i - og så vil lade dansk militær bombe den væk fra jordens overflade.
Under første behandling af lovforslaget viste det sig også, at der ikke er klarhed over hvordan man har tænkt sig at opnå sine mål. Man kan heller ikke med sikkerhed sige, hvem de danske bombepiloter og soldater kommer til at arbejde sammen med - og danske soldater bliver ikke på forhånd instrueret i, hvordan de kan tage fanger. Beslutningen om at udvide den såkaldte krig mod terror ind i Syrien hviler på et meget tyndt grundlag. Det nuværende Folketingsflertals ønske om at spille med de militære muskler er en symbolsk gestus, der har til hensigt, at vise en terror-opskræmt befolkning politisk handlekraft og samtidig holde Danmark inde som en del af "den villige koalition" med USA i spidsen.
Vi mener med udgangspunkt i FN pagten, at fred skal opnås med fredelige midler og at den påtænkte udstationering af bombefly og specialenheder ikke vil have den ønskede effekt. Dette er en ualmindelig fedtet og meget uambitiøs indsats. Mere ambitiøst kunne man gennemføre en selvstændig dansk analyse af problemet, øge støtten til det syriske civilsamfund, øge humanitær hjælp og hjælp til genopbygning, skabe en effektiv økonomisk og politisk embargo og inddæmningsstrategi samt øge støtten til våbenhvile og fredsproces.
Herhjemme bør Danmarks evne til "fredsførelse" øges gennem en gennemgribende evaluering af dansk aktivistisk krigspolitik, øget forskning og uddannelse i international ikkemilitær konfliktløsning og etablering af et sikkerheds- og nedrustningspolitisk udvalg i Folketinget - samt øget støtte til dansk udviklingsbistand og FNs diplomatiske fredsindsatser, og en alliancefri og selvstændig udenrigspolitik. ...
Læs hele teksten på FRED.dk!

Hasse Schneidermann - april 2016

>  Folkeoprør mod køb af jagere
Der bør komme et folkeoprør mod køb af jagere. Der har altid været flere penge at tjene ved at fremstille produkter, der ødelægger mennesker, end ved at fremstille nyttige produkter. Det gælder alkohol, tobak, narkotika og prostitution, men især våben, ammunition og andet militærudstyr. Det ses p.t., hvor flere jager-fabrikker har store annoncer i dagbladene mv, fordi det militaristiske folketingsflertal står overfor at købe jagere for ca. 30 milliarder kroner til afløsning af de tidligere F 16 jagere, der dog nåede at dræbe et ukendt antal mennesker i de operationer, de var udsendte til.
Gennem tiden har militær og militarisme kostet utallige menneskeliv plus sorg, savn og ødelæggelse. Tiden må være inde til at rejse et oprør mod militæruvæsenet. Gerne begyndende med et krav om, at jager-indkøbet ikke gennemføres. - De 30 milliarder er, hvad der mangler for at opdatere dansk togdrift til international standard.
Henning Sørensen - april 2016

>  Popmusik om veteraner
Musiker Peter Voss-Knude har i to år arbejdet på et kunstprojekt, hvor han har skrevet popsange i tæt samarbejde på Slagelse Kaserne med tre veteraner fra danske krige. Hans projekt er at prøve at forstå, hvordan det er for soldater at komme hjem fra krig. Resultater er albummet "Peter & The Danish Defence".
Teksterne er på engelsk, og har titler som "Guardian Angel", "Pink & Orange Flames og "A Morbid Joke". Sangen "I am Nor A Monky" kan høres på hans hjemmeside. Musikeren mener selv rigeligt bombastisk, at dette er "the first music record to be written in official collaboration with an army". Den nye plade skal bidrage til, at civile og soldater forsøger at forstå hinanden, for at kunne kommunikere meningsfuldt om det at være i krig.
Tom Vilmer Paamand - april 2016

>  Gør noget for et nej til krig mod Syrien
Vi har sandsynligvis en god måned at mobilisere mod bombeflyene, frømandskorpset og jægersoldaterne til Syrien. En bekendt skrev og spurgte, hvad vi kan gøre. Det fik mig til at stoppe op og tænke lidt. Vi skal skrive læserbreve. Vi skal lave debatmøder. Der skal laves en stribe foretræder for forsvars- og udenrigsudvalgene i Folketinget, hvor fredsfolk fra hele landet fortæller, hvorfor vi ikke skal opruste i Mellemøsten.
MFerne fra alle partier skal besøges af gode fredsfolk fra hele landet. Vi skal have kendte folk med. Vi skal lave fælles initiativer blandt modstanderne i Folketinget. Vi skal om muligt lave demoer og happenings. Du har sikkert flere ideer. Frem i lyset med dem. Jeg startede med et lille læserbrev til regionalaviserne: BOMBEFLY TIL SYRIEN?
Der er nu flertal for at sende bombefly og specialstyrker ind i Syrien. Det er i strid med folkeretten. Regeringen ved ikke, hvem de vil slås med og mod. De ved ikke hvilken opgave de skal løse. Der er ingen strategi. Det er helt i hegnet. Styrk i stedet den skrøbelige våbenhvile. Bloker for flere våben til Mellemøsten - ikke mindst til ISIL. Det er dobbeltmoral at vestlande tjener millioner på at sælge våben. Blokér for oliesalget fra ISIL. Det er dobbeltmoral at en række vestlige lande køber olie uden at spørge om, hvor det kommer fra.
Christian Juhl (MF for Enhedslisten) - marts 2016

>  Frem og tilbage om statslig undersøgelse af krigene
Mens Tribunalforeningen fastholder presset for en genstarte Irak- og Afghanistankommission i en folkelig version, opstod der et muligt flertal i Folketinget, der i det mindste kunne tvinge regeringen til at offentliggøre alle kommissionens dokumenter. Eller rettere den uklassificerede del af dem. Eller måske kun en liste over de uklassificerede dele - lød det fra Liberal Alliance, der selv var med til at nedlægge kommissionen.
Udspillet var ikke særlig konkret, men nok til at justitsminister Søren Pind nu mente, at "Det ville være rart at få blotlagt, hvad der egentlig er sket, siden Danmark blev enkrigsførende nation". Ikke som i den nedlagte undersøgelse, der havde "en ubehagelig karakter af personforfølgelse", men mere som en historisk undersøgelse helt uden afhøringer. Siden har historikere skændtes om dette, og den mulige udgang er fortsat helt uvis - men Tribunalforeningen arbejder videre.
Tom Vilmer Paamand - marts 2016

>  Dødens købmænd i Industriens Hus
Toppen af den internationale krigsindustri mødtes i Industriens Hus i februar. På vej ind kunne de dog ikke undgå at se modstandereaf nye kampfly og fortsat produktion af krigsmateriel. Udenfor stod nemlig gruppen Tid Til Fred - Aktiv Mod Krig med bannere og argumentation mod krig og krigsindustri. Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark (IFAD), Center for Forsvar, Rumfart og Sikkerhed (CenSec) og Naval Team Denmark afholdtkonferencen i Industriens Hus med deltagelse af industriledere, militære ledere og forsvarsordførere. Og seks af de ti største af verdens krigspushere deltog i den danske konference. Krigsindustrien har tjent formuer på produktion og salg af våben, militærudstyr og militær service. Det gør investorerne også, herunder pensionsselskaber og investeringsfonde.
Konferencen "Danish Defence Annual Conference" blev med sine 330 højtstående deltagere den hidtil største danske våbenmesse. Her kunne repræsentanter fra forsvarsministeriet og danske politikere diskret mødes med våbenindustrien, og lægge grundlaget for kommende forsvarsforlig og de nye indkøb til forsvaret. Konferencen er mere statsstøtte til våbenindustrien, da samarbejdspartneren CenSec er finansieret af den danske stat. Et såkaldt innovationscenter med en lang række militærproducenter som medlemmer. Danske ambassader i Berlin, Moskva, Polen, Paris, Washington og en lang række deltagere fra ministerium og forsvar betaler rejseomkostninger, deltagerbetalinger og arbejdstid for at reklamere for salg af danske våben og militærudstyr.
Selv grænseovervågning og flygtningestrømme er nu en god forretning, og nogen af de største europæiske forsvarsvirksomheder som Airbus, BAE, Finmeccania og Thales tjener tykt på det - og har samtidigt deltaget i fastlæggelsen af EUs overvågningsstrukturer. Også Boeing og Saab tjener på flygtninge og grænseovervågning. Våbenindustrien er en del af problemet, ikke en del af løsningen. Konferencen samlede militære sværvægtere fra hele verden, samt fra Danmark blandt andre lejesoldat-firmaet Copenhagen Group, Falck Schmidt Defence Systems, Terma og Weibel Scientific. For 2014 udgjorde verdens samlede produktion af våben- og militærmateriel mere end 2700 milliarder kroner. Det er en voldsom produktionskapacitet, der i stedet burde udnyttes til gavn for jordens befolkning.
Tom Vilmer Paamand - februar 2016

>  Fra en tid med 'berufsverbot' mod militærkritik
7. februar døde Karl Otto Meyer, der var en kendt mand fra det danske mindretal i Sydslesvig. Han var uddannet lærer og sad som politiker 25 år i delstaten Slesvig-Holstens parlament, men blev også chefredaktør for Flensborg Avis.
Begge steder stod han frem som fredsaktivist, atomkraftmodstander og EU-skeptiker, hvilket som yngre betød at han fik statsligt forbud mod at arbejde som lærer. Sådanne berufsverbot (ansættelsesforbud) er i Tyskland forbud mod ansættelse i offentlige stillinger af personer, som er mistænkt for en "forfatningsfjendtlig" indstilling. Forordningen hedder officielt Radikalenerlass, altså ekstremistforordningen, og blev indført i det daværende Vesttyskland i 1972.
Meyer mistede sin stilling som skoleleder og fik forbud mod at undervise, da han offentligt i Sønderborg 1952 havde kritiseret vesttyske planer for genoprustning. Meyer mente også, at dansksindede sydslesvigere skulle nægte tysk militærtjeneste, da der fortsat var problemer med dette mindretals mulighed for at få dansk skoleundervisning og politisk indflydelse på landspolitikken.
Delstatens kulturminister erklærede, at sådanne holdninger stred mod den loyalitetspligt over for staten, som kræves af offentligt ansatte, og fik Meyer fyret. Forbuddet betød at han stod uden arbejde og indtægt, men han kæmpede videre mod forbuddet ved domstolene - og vandt efter to års sit job tilbage.
Fyringen af Meyer gjorde ham kendt, for gennem årene blev officielt kun 328 vesttyskere ramt på samme vis. Selv om retspolitiske organisationer anslår tallet til op mod 1250, er formålet med forordningen primært at skræmme til passivitet og lydighed, og flere millioner tyskere er blevet undersøgt. At gøre dette kræver omfattende overvågning og enorme arkiver hos sikkerhedstjenesterne.
Siden 2003 er dog kun en enkelt lærer blevet nægtet statslig ansættelse, da han havde deltaget i demonstrationer mod nazisme og tysk krigsdeltagelse, samt var talsmand for den autonome antikrigsgruppe Antifaschistischen Initiative. Han vandt sin genansættelse i 2007. Selvom sjældent brugt er truslen om berufsverbot fortsat en mulighed, da kun to delstater helt har afskaffet ordningen.
Tom Vilmer Paamand - februar 2016

>  Berlingske svinede pacifist til
Historien er 80 år gammel, da den tyske pacifist og journalist Carl von Ossietzky var udset til at få Nobels fredspris, mens han sad i KZ-lejr. Herhjemme forsøgte Weekendavisen, der dengang hed Berlingske Aftenavis, med meget beskidte kneb at forhindre dette, genfortæller avisen nu langt om længe selv.
Også den kontroversielle forfatter Knut Hamsun angreb Ossietzky for at være landsforræder, hvilket startede en voldsom diskussion i Norge, hvor Nordahl Grieg og mange andre intellektuelle forsvarede Ossietzky. De tyske ledere Joseph Goebbels og Hermann Göring reagerede meget forskelligt. Goebbels erklærede, at landsforræderen skulle halshugges, mens Göring blev nervøs for udlandets voldsomme interesse. Göring fik den stærkt svækkede fange overført til sygehus og tilbød uden held frihed og pension, hvis Ossietzky ville fraskrive sig fredsprisen.
Nobelkomiteen var selv stærkt i tvivl, og havde i 1935 nedstemt Ossietzky i fuld enighed. Den mente ikke at Ossietzky indsats for at afsløre, at Tyskland oprustede i strid med Versailles-traktaten, var nok til en fredspris. Undervejs forlod norskeparlamentarikere komiteen, så den norske stat ikke kom i direkte konflikt medtyskerne. Tyskland pressede hårdt på, og sørgede for at der dukkedeflere modstridende artikler op i pressen, samt arrangerede konferencen "Internationale Arbeitsgemeinschaft der Nationalisten" i Nobelinstituttets egne lokaler i Oslo.
Berlingske Aftenavis bragte nu et stort opsat "interview" med Ossietzky, der blev citeret for at have det så godt under Hitler, at han nu helt fraskrev sig pacifismen, var blevet nazist og lígefrem heilede til afsked. Berlingske havde købt interviewet af en dansk journalist, der siden arbejdede videre for nazistiske tidsskrifter, og udgav en hyldestbiografi om Hitler. Meningen med absurditeten var naturligvis, at Nobelkomiteen ikke kunne give Fredsprisen til den nu "erklærede nazist" Ossietzky. Komiteen fandt dog hurtigt ud af, at Berlingskes interview var rent opspind, og gav ham alligevel prisen i 1936
Reaktionen fra Berlingske Aftenavis på dette var nu mere afdæmpet, mens Jyllands-Posten naturligvis hånede fredsprisen til Ossietzky, der "så sin hovedopgave i at rive ned på alle nationale traditioner og folkelige værdier" - en argumentation, der fortsat trives om ham i tilsvarende højreekstreme kredse. Ossietzky kunne ikke selv modtage prisen, da han fortsat var i sikkerhedspolitiets varetægt, og døde to år efter af sygdom fra sit ophold i kz-lejren. Dette var første gang, at Nobelkomiteen gav fredsprisen til en fredsaktivist i et diktatur.
Tom Vilmer Paamand - januar 2016


2015


>  USA-bombepiloter bruger ISILs narko
Overskrifter som "ISIL pumper sine krigere fulde af Hitler-stof" er flotte eksempler på en unødvendig ekstra dæmonisering samt en kejtet forklaringsmodel. Historien går på, at ISIL bruger det samme narkotika, som Adolf Hitler gav sine soldater. I begge tilfælde bliver det jo så langt mere forståeligt, hvordan almindelige mennesker som brutale krigere kan udføre rædselsgerninger - men påstanden er ikke troværdig, selv om den ofte bakkes op med statistikker, kemiske formler og troværdigt lydende fabriksnavne.
Grundlæggende drejer det sig om amfetamin-produkter, der ikke i sig selv kan få folk til at føle sig som usårlige overmennesker, og hvad der ellers fortælles om. Militære kemikere leder fortsat efter lige den rette formel, der kan skabe supersoldater - eller i det mindste få folk til at kæmpe både effektivt og modigt. Ind til nu er der trods de mange og ret fantasifulde historier ingen tegn på, at deres piller kan mere end at holde folk vågne lidt længere. Sideeffekterne ved ikke at få sovet kan så være forhastede og forkerte beslutninger, udført i en halvdøsig tilstand - men dette kræver ikke nødvendigvis piller, men kan lige så godt være resultatet af for streng militær disciplin.
USAs flyvevåben, der pt bomber ISIL i Irak og Syrien, uddeler som fast praksis amfetamin og lignende til piloter, der skal på krævende missioner. Som så må bruge sovemedicin, når de kommer hjem igen - i en endeløs løkke af uppers og downers. Denne metode har været ændret løbende, da den giver anledning til debat, ikke mindst når de overtrætte soldaters missioner går grueligt galt. I nyeste udgave pointeres, at det er "frivilligt" om piloterne vil tage deres piller - der altså indeholder helt samme narkotika, som en del af ISIL åbenbart tripper på. USAs hær støtter også dansk søvnforskning for at finde løsninger på, at deres soldater og piloter holder sig vågne i op til 36 timer, så det går ud over deres dømmekraft.
Tom Vilmer Paamand - december 2015

>  LA på slingrekurs om Irak-åbenhed
Liberal Alliance vil tvinge regeringen til at offentliggøre alle dokumenter fra den nu lukkede Irak- og Afghanistankommission. Eller rettere fra den ikkeklassificerede del af dem. Eller mere præcist, vil nøjes med at få en liste over de uklassificerede dele - som journalister så kan forsøge at begære adgang til. Og det skal ske nu til januar. Eller senere, lyder LAs stedse mindre og mindre konkrete udspil.
Socialdemokraterne benytter lejligheden til diskret at meddele, at de vist nok alligevel ikke er helt sikre på at ville genåbne kommissionen, og i hvert fald først under egen regeringsmagt. For nu får befolkningen jo indblik i "tusindvis af ikke-klassificerede dokumenter". Altså hvis det sker, og hvis adgangen bliver bevilger, og så kun fra de uklassificerede bunke.
Men også at "Det, Venstre siger, er jo lige netop, at det giver meget god mening, at kommissionen færdiggør sit arbejde, i stedet for at man offentliggør dokumenter ude af kontekst", siger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen. Og bliver nok ikke mere konkret end det.
Professor Jørgen Albæk Jensen fra Irak-kommission beretter, at der er "oplysninger i de papirer, som kommissionen var i besiddelse af, som kan gemme på kritik" og "der kan være noget at komme efter". Det er bløde formuleringer og svært at blive overrasket over, men han ser ud til at tale om sagen generelt, og ikke kun om de uklassificerede dele. Farcen og de fortsatte forsøg på nye tilsløringer vil fortsætte efter nytår.
Tom Vilmer Paamand - december 2015

>  Nobels Litteraturpris 2015 blev en fredspris
Forfatteren Svetlana Aleksijevitj fra Hviderusland modtog Nobels Litteraturpris, for "hennes mångstämmiga verk, ett monument över lidande och mod i vår tid". Hendes senest oversatte bog på dansk hedder "Krigen har ikke et kvindeligt ansigt", og består af pluk fra interviews hun har lavet med Sovjets kvinder, der deltog aktivt i Anden Verdenskrig. I hendes lange takketale fortalte hun blandt meget andet at:
"Jeg skriver en bog om krigen - Hvorfor om krigen? Fordi vi er krigsmennesker - enten har vi været i krig, eller også har vi forberedt os på krig. Hvis man kigger efter, så tænker vi alle sammen krigsagtigt. Hjemme, og når vi er ude. Derfor er et menneskeliv så lidt værd hos os. Alting er, ligesom i krig."
"Dette var en krig, som jeg ikke kendte. Kvindernes krig. Den handlede ikke om helte. Ikke om, hvordan nogle mennesker heltemodigt slog andre mennesker ihjel. Jeg kan huske en af kvindernes klage: 'Jeg gik hen over engen efter slaget. Og der lå de - Alle sammen unge og så smukke. De lå og kiggede op i himlen. Jeg havde ondt af både vores egne og de andre.' Det var dette 'både vores egne og de andre', der sagde mig, hvad min bog skulle handle om. Om at krig - det er drab."
"Kvinderne taler allermest om det, der forsvinder, om, hvor hurtigt alting forvandles til ingenting i krig. Både mennesket og den menneskelige tid. Ja, de bad selv om at komme til fronten, da de var 17-18 år, men de ønskede ikke at slå ihjel. Men de var parate til at dø. Til at dø for fædrelandet. Og de var også parate til at dø for Stalin - det kan man ikke slette fra ordenes historie. I to år kunne bogen ikke udgives, den blev ikke udgivet før Gorbatjov. 'Efter Deres bog er der jo ingen, der vil gå i krig længere', blev jeg belært af en censor."
Tom Vilmer Paamand - december 2015

>  FN-påtale for lukning af Irak-kommissionen
FNs Komité Mod Tortur påtaler nu lukningen af Irak-kommission. De er "bekymrede over, at undersøgelseskommissionen om den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan ... blev afsluttet uden endelige konklusioner, om hvorvidt der havde været overtrædelser af statens internationale forpligtelser om ikke at udsætte fanger for mishandling". Danske humanitære organisationer glæder sig over FNs kritik. Udenrigsminister Kristian Jensen bider mest mærke i, at Danmark også får ros for at udbrede forbuddet mod tortur i andre lande, og vil ikke have krigene undersøgt yderligere. Også juraprofessor Jørgen Albæk-Jensen, som selv sad i Irak- og Afghanistan-kommission, har opgivet håbet.
Torturkomitéen anbefaler, at et "uafhængigt organ" skal udføre en offentlig undersøgelse af de danske fangeudleveringer. Det får de ikke den nuværende regering med på, så eneste mulighed er at borgerne så gør det selv - og det er en række folk godt i gang med, nemlig gruppen bag Initiativ til tribunal til undersøgelse af Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan, blandt andet med Aldrig Mere Krig bag. Hør mere til foråret!
Tom Vilmer Paamand - december 2015

>  Også Danmark vil slås i Syrien
USA beder Danmark om endnu mere hjælp til den militære kamp mod ISIL, nu i Syrien. Eller mere korrekt, USA har spurgt en lang række lande, heriblandt Danmark. Det bekræfter udenrigsminister Kristian Jensen, der "ser positivt på henvendelsen", hvor USA beder om "jagerfly, specialstyrker, logistisk støtte, minerydning eller medicinsk kapacitet".
"ISIL er en trussel mod vores hverdag i Danmark. Jeg kan bekræfte, at vi kigger på hele rækken af værktøjer i den forsvarspolitiske værktøjskasse", siger Kristian Jensen - som kronisk kun kan få øje på militære løsninger, men dog ikke har "fantasi til at forestille sig, at danske landtropper bliver sendt af sted". USA har længe bombet i Syrien, og på det seneste er også England og Frankrig kommet med.Det ISIL-inspirerede terrorangreb i Paris kom kort efter, at Frankrig havde kastet sine første bomber mod ISIL i Syrien. Når diverse vestlige nationer kaster bomber over Syrien, er det folkeretsligt et angreb på landet, da der i modsætning til Irak ikke er en aftale om dette. På trods af ISIL som fælles fjende, er Syriens leder Assad ikke en allieret i kampen, da Vesten fortsat forsøger at få ham fjernet.
Danmark havde allerede valgt at blande sig i Syrien, da det er besluttet at sende en radar til Irak, der også skal overvåge det østlige Syrien. Umiddelbart har Danmarks bombeglade partier det problem, at vore nedslidte kampfly ikke er klar endnu, da de måtte trækkes hjem efter at have deltaget med voldsomme bombardementer i Irak. Et flertal i Folketinget støtter omgående muligheden for mere dansk krigsdeltagelse, med Dansk Folkeparti, Konservative, Socialdemokraterne og Venstre i front.
Radikale Venstre er fortsat en anelse skeptiske, mens Liberal Alliance endnu ikke har markeret sig. Alternativet afviser denne gang at være med: "Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi får skabt freden, og insistere på at bringe alle parterne til forhandlingsbordet - Iran, Saudi-Arabien, Rusland - og få Assad ud eller ind som nøglen til at løse konflikten". Det er SF enige i, og "anser det for udelukket, at vi kan støtte at sende F16-fly afsted", men afslutter med "i hvert fald lige i øjeblikket". Enhedslisten mener "diskussionen om at sende danske kampfly af sted virker som symbolpolitik", men fastholder i stedet deres gamle plan om danske våbentransporter til kurdiske militser i Syrien.
Tom Vilmer Paamand - december 2015

>  Chomsky om terror
Hvordan skal vestlige ledere reagere på terror? Den kendte professor Noam Chomsky svarer: "Hvis du ønsker at afslutte terroren, bør det første spørgsmål være: Hvorfor fandt den sted, hvad var de umiddelbare årsager, og hvad var de dybere rødder - og så skal du prøve at løse dem. De eneste oplysninger vi har, er forklaringen fra ISIS om at 'hvis du bomber os, vi vil angribe dig'. Og så er det jo nok grunden. Men hvad startede det? Der er invasionen af Irak, wahabiseringen af sunni-islam, Assads brutale regime og så videre. Hvis muligheden for yderligere angreb skal reduceres, er det disse grundlæggende årsager, der skal findes løsninger på."
"På den anden side, hvis du ønsker flere angreb, er vejen præcis den som præsident Hollande fremlægger: Lad os bombe mere , lad os ødelægge ISIS ved militær magt. Det er sandsynligvis umuligt - og hvis det skete er der stor risiko for, at det vil bringe noget værre op. Fordi rødderne til problemet ikke er behandlet."
Tom Vilmer Paamand - december 2015

>  Ingen fred? Ingen fisse!
En ny fortolkning af Aristofanes drama "Kvindernes oprør" hedder "Chi-Raq", og i denne film er sproget lige så bramfrit som overskriften her.
I den klassiske tekst stoppede kvinder på begge sider af fronten en krig ved at nægte deres mænd sex. Instruktøren Spike Lee har flyttet handlingen til bandeopgør i nutidens Chicago, fortsat med den firkantede præmis, at kvinder vil fred og mænd krig.
Han har desværre forplumret filmens budskab ved interviews med uigennemtænkte forslag om at samme metode også ville være effektiv mod den udbredte voldtægt, der foregår ved universiteter i USA. Ideen bag "Kvindernes oprør", eller "Lysistrate" som det også kaldes, fungerede netop ved at der var tætte bånd mellem de indblandede, så med disse udspil er Spike Lee selv med til at ødelægge budskabet i sin film.
Tanken om at fredelige kvinder med en sexstrejke kan ændre verden har været forsøgt mange steder i tidens løb, og resultatet er langt fra entydigt. Inspirationen fra virkeligheden er en meget omtalt sexstrejke i Colombia i 2006, hvor veninder af gangsterne forsøgte at stoppe bandevolden, men det løb ud i sandet.
Mest kendt er aktivisten Leymah Gbowee for sin sexstrejke mod volden i Liberia. Eller rettere, som hun selv fortæller, var de kortvarige sexstrejker i sig selv betydningsløse, men var en fremragende måde at få medierne opmærksomhed på. Gbowees vigtigere indsats var i 2003 at starte en ikkevoldelig bevægelse med både kristne og muslimske kvinder, der stærkt bidrog til at afslutte Liberias altødelæggende borgerkrig - og som hun fik Nobels fredspris for.
Blandt succeshistorierne er den filippinske landsby Dado, hvor kvinder i 2011 fik stoppet de voldelige kampe om en vigtig vej, som førte til markedspladsen i næste by. I 2013 lykkedes en anden vejkamp ved den colombianske by Barbacoas, hvor kvindernes krydsede ben endelig fik mændene til at reparere en livsfarlig og nedslidt vej. Herhjemme er det gået stik modsat, hvor kvinder som stats-, forsvars- og udenrigsministre samt partiledere har sendt Danmark i krig - uden at deres mænd eller særlig mange andre protesterer.
Tom Vilmer Paamand - december 2015

>  Meget lå skjult Under Sandet
Lige hjemkommet fra biograf og filmen "Under sandet" om rydningen af naziregimets miner efter besættelsen, må jeg anbefale den til alle, mens den endnu går i biograferne, idet der her i Frederikshavn kun var få andre biografgængere.
Men for mig var det meget tankevækkende, ikke mindst som gammel mand, der som barn husker tyskerhadet - der bare lå der, oftest uudtalt i hvert fald for mit vedkommende. Jeg husker hvor bange vi børn var for tyskerne, som lå i lejr tæt ved. Senere som teenager var jeg så med mine forældre til efterårsmøde på Vrå Højskole, hvor vi hørte højskoleforstander Bøgh Andersen fra Sydslesvig fortælle, at det ikke var den almindelige tysker, vi havde nogen grund til at være bange for - men de prøjsiske junkeres ånd, som var nazismens grobund.
Og helt omvendt blev det nærmest, da jeg efter et 14-dages engelskkursus på Den Internationale Højskole besøgte en af deltagernes familie i Kiel og deres venstreorienterede miljø, som vi har meget at lære af. Filmen vil jeg ikke afsløre noget om her, den skal I have til gode at opleve. Men når man selv har oplevet rekruttiden i det danske militær sidst i 1950erne, så virker filmens datidige befalingsmænds adfærd meget troværdige, uden sammenligning i øvrigt.
Det var faktisk barskt lige at være kommet ud af biografen, og så høre forsvarsminister Peter Christensen nærmest begejstret fortælle, at nu skal Danmark snart til at bombe også i Syrien. Og så er det man tænker hvor mange unge drenge, som så skal dø for vores hånd og skabe et tilsvarende danskerhad - som det tyskerhad, der sendte halvdelen af de 2000 tvangsudskrevne tyske drenge i døden under minerydningen herhjemme. Yderst beklageligt for vores selvforståelse skete dette, uden at vi der var børn dengang kan huske, at vi hørte om det. I grel modsætning til vores glorificerede redning af jøderne - af danske "menneskesmuglere".
Arne Hansen - november 2015

>  Frankrig fortrænger en anden massakre i Paris
Frankrig og resten af Vesten er fortsat i panik efter de brutale nedskydninger af flere hundrede mennesker i Paris. Nedslagtningerne bliver kaldt det "største terrorangreb siden Anden Verdenskrig", og så er det på tide med en historisk fodnote fra Frankrigs effektivt glemte fortid - om et blodbad på niveau med det aktuelle, for 54 år siden.
Frankrig fastholdt sine kolonier rundt om på kloden længe, hvilket ofte skete med brutal militær magt. For det meste lykkedes det at holde de værste episoder på pæn afstand af selve Frankrig, som da demonstranter i Algier straks efter Anden Verdenskrig krævede at få den frihed, som de var blevet lovet i bytte for at være franske soldater.
Officielt blev 45.000 algeriere og 100 europæere dræbt under dette oprør. Algier er Afrikas største land, men det indre er næsten ubeboet ørken - hvor Frankrig afprøvede en række atombomber. I årene frem til Algiers uafhængighed i 1962 blev områderne mod Middelhavet administreret som en integreret del af Frankrig.
I denne franske region blev tusinder dræbt i en voldsomt blodig blanding af undertrykkelse, bombeangreb og guerillakrig under den langvarige frihedskamp, hvor alle parter brugte terror som våben. Den algierske oprørsbevægelse begyndte at sprænge bomber mod politistationer i selve Frankrig, der så slog brutalt og bredt ned på samtlige derboende algeriere. Konflikten spidsede til efter et fast udgangsforbud fra aften til morgen blev indført, rettet udelukkende mod muslimer fra Algier, på trods af at de omkring 150.000 algeriere bosatte i Paris alle var franske statsborgere.
Værst gik det ud over deltagerne i en fredelig demonstration i Paris den 17. oktober 1961. Stærkt bevæbnede politistyrker gennemtævede brutalt tusinder - og dræbte flere hundrede. Først i 2012 indrømmede præsident Francois Hollande, at myrderierne overhovedet havde fundet sted. Det præcise antal ofre er ukendt, for medierne fik forbud mod at beskrive massakren, og Frankrigs arkiver om episoden er fortsat lukkede.
Tom Vilmer Paamand - november 2015

>  Umage partnere imod danske soldater til Mali
Folketinget vedtog et yderligere dansk militært bidrag til FNs fredsbevarende operation MINUSMA i Mali. Regningen til skatteyderne bliver på 42 millioner kroner for 30 specialtrænede soldater fra Jæger- og Frømandskorpset, samt diverse personale og et Hercules-transportfly. Enhedslisten stemte nej, og lidt mere overraskende var også to af regeringens støttepartier imod. Dansk Folkeparti og Konservative begrundede deres afslag med et større behov for at koncentrere indsatsen i Syrien og Irak mod ISIL.
Enhedslisten mente at der var "et kæmpestort misforhold i, at regeringen er klar til at udsende soldater, men samtidig systematisk har skåret ned i Danmarks støtte til FN", hvor "Danmark ikke længere støtter FNs Fredsopbygningskontor, som laver noget rigtig godt arbejde i Mali". Afvisningen kom dog først efter pres fra partiets hovedbestyrelse.
Socialistisk Folkeparti ville gerne sende mange flere og "langt mere robuste styrker af sted", og generelt "opprioritere støtten til FN, også på det militære område". Partiet Alternativet var lidt betænkelige over hastværk og manglende oplysninger, men støttede forslaget da "vi har en forpligtelse til som land at deltage i de FN-operationer, hvor det giver mening".
Efter interne forhandlinger blev det danske militære bidrag til FN dog væsentligt mindre end hvad politikerne først havde indstillet sig på, hvor buddet lød på hele 250 kampklare soldater. Officielt fremsendte FN først en anmodning om dette i september, men danske soldater har alligevel gennem længere tid trænet til netop denne mission, der altså endte som en helt anden og betydeligt mindre opgave.
Tom Vilmer Paamand - november 2015

>  Udenrigsministeren hører kun ordet militær om Mali
FN beder regelmæssigt om hjælp til diverse internationale operationer, for at kunne leve op til sit overordnede formål om fredelig bilæggelse af mellemfolkelige stridigheder. Udenrigsminister Kristian Jensen forklarede i november Folketinget "hvad FN har bedt Danmark bidrage med i Mali". Svaret var militærobservatører, specialstyrker, helikoptere og anden transport samt civilt politi.
Det fremgik i øvrigt indirekte af svaret, at her ikke var tale om specifikke ønsker til militære indsatser, som FN mente Danmark var særlig god til, men om en generel anmodning udsendt til bl.a. Danmark - hvilket skal forstås som at samtlige FNs medlemslande har modtaget selvsamme ønskeseddel. Men herfra udelod udenrigsministeren underligt nok at nævne nogle andre FN-ønsker i sit svar - nemlig alle dem, der ikke drejede sig om MINUSMA med uniformeret og altså militær hjælp. FNs ønsker bunder i en række resolutioner fra Sikkerhedsrådet, hvor nogle af ønskerne er henvendt til lande i nærområdet, samt til Malis tidligere kolonimagt Frankrig, mens resten er til alle.
I den nyeste FN-resolution står ganske rigtigt det ministeren nævner, i formelt FN-sprog: "Member States urges to provide troops and police" - og dette er også hvad chefen for FN-operationen i Mali selv har bedt om (han er tilfældigvis dansk generalmajor). Men selve FN har anmodet om en del andet. Der står nemlig i samme resolution, at FN "urges all Member States and other donors to contribute generously to humanitarian operations". Og FN minder medlemslandene om tidligere resolutioner, der bl.a. "calls upon Member States to provide support to the electoral process" samt "urges Member States to provide coordinated assistance, expertise and training, including on human rights and international humanitarian law, especially concerning the protection of women and children". FNs tekst blev i øvrigt ikke oversat til Folketinget inden beslutningen, på grund af "omfang og kompleksitet."
Selv om Danmark faktisk har hjulpet Mali med u-landsbistand det sidste tiår, var disse ligeså konkrete FN-ønsker åbenbart ikke interessante nok til at blive nævnt i ministerens svar. Eller gav anledning til at overveje det betænkelige i, at Danmark også her vil blande bistand med bomber. Udenrigsministeren er i stedet befriende åben om det selviske i missionen:
"Vi sender et stærkt dansk bidrag til den fredsbevarende mission i Mali med både specialoperationsstyrker og transportfly. Formålet er at stabilisere landet og dermed skabe grundlag for en fredelig udvikling. Det skal være med til at forebygge terrorgrupper og bremse den illegale migration, som vi er vidne til i Europa. Efter sammenbruddet i Libyen er Mali kun én grænse fra Europa."
Tom Vilmer Paamand - november 2015

>  Ikke alle ingeniører bliver terrorister
Ingeniører er almindelige at finde i terrorgrupper, hvilket tyder på at en underliggende faktor må gøre dem mere sandsynlige som militante. Dette fremgår af den ny bog "Engineers of Jihad" fra Princeton University Press, hvor to sociologer undersøger sammenfaldet. De fremlægger stærk dokumentation for, at ingeniører er mere tilbøjelige til at blive terrorister på grund af deres særlige verdensopfattelse. Ingeniører er nemlig langt mere tilbøjelige til at være konservative, end folk med andre uddannelser - og overraskende nok også langt mere religiøse.
I forhold til fx sociologi-uddannede er ingeniører med syv gange så stor en sandsynlighed både religiøse og konservative. Disse holdninger bliver hos ingeniører så parret med en markant forkærlighed for meget firkantede svar - hvilket også er en klar tendens hos radikalt religiøse smågrupper. På trods af dette viser undersøgelsen også, at kun en nærmest umålelig lille del af ingeniører bliver terrorister.
Mængden af ingeniører der blot lever som almindelige mennesker er voldsomt stor, ikke mindst set i forhold til denne verdens meget få terrorister. Der er altså ingen statistisk indlysende årsag til generelt at fordømme ingeniører, eller at være nervøs over at have en ingeniør som nabo. Det helt samme gælder i øvrigt også ved tilsvarende beregninger over tendenser i andre befolkningsgrupper. Statistisk set er der derfor lige så ringe grund til at bekæmpe radikaliseringstendenser specifikt hos ingeniører, som fx blandt lige præcis muslimer.
Tom Vilmer Paamand - november 2015

>  Bandbulle mod sløve redaktører fra Carsten Jensen
Danmark støtter en kriminel regering i Afghanistan, der er lige så slem som hvis Hells Angels fik regeringsmagten i Danmark. Det er det nyeste udfald fra forfatteren Carsten Jensen, der er aktuel med krigsromanen 'Den Første Sten', der netop handler om Afghanistan. Han blev interviewet i Radio 24syv, hvor han ikke lagde fingrene imellem:
"Når jeg har læst de engelske aviser om krigen i Afghanistan og hvordan det gik, og kom hjem til Danmark, så var det som at komme fra et demokrati til et kommunistisk Østland. Så kom jeg hjem til propagandistisk patriotisk ævl, og skammede mig over mit eget lands presse. ... Der er gode danske journalister, men der er mange rigtigt dårlige danske redaktører og chefredaktører, og de har ikke levet op til deres forpligtelser i et demokrati. De har været patriotiske, de har købt forsvarets usandheder og ukritisk videregivet dem, og de har ikke satset på kritisk undersøgende journalistik."
"Vi har allieret os med alle de mest kriminelle elementer i det afghanske samfund. Det svarer til at en eller anden invasionshær kom til Danmark for at frelse os fra et religiøst diktatur, og at de så allierede sig med Hells Angels, med HAs præsident til statsminister og hans håndgangne mænd som borgmestre, og kaldte det et afgørende skridt frem mod demokrati."
Tom Vilmer Paamand - november 2015

>  Militæret betaler selv for at blive hyldet
Sportskampe i USA bliver ofte indrammet af militære opvisninger, hvor soldater lader sig hylde af de fremmødte. Det viser sig nu, at denne hyldest i al diskretion er købt og betalt af militæret selv, der betaler millioner af kroner for disse i ordets egentlige forstand paradeforestillinger. I sponsoraterne kræves det fx, at soldater bliver udnævnt til "Hometown Heroes" før hver hjemmekamp, og at militærorkestre får lov til at spille nationalsangen.
Millionbeløbet kritiseres overraskende nok af tidligere præsidentkandidat og republikansk senator John McCain, der finder en sådan "betalt patriotisme" nedværdigende: "It is time to allow major sports teams' legitimate tributes to our soldiers to shine with national pride rather than being cast under the pallor of marketing gimmicks paid for by American taxpayers", lyder det om metoden. En noget tilsvarende tendens ses også i Danmark på den militære Flagdag, hvor soldater pinagtigt selv stopper flag i hænderne på folk, for at få nogen til at hylde sig.
Tom Vilmer Paamand - november 2015

>  Fredsfejring blev til krigspropaganda
USA vedtog i 1926 at gøre den 11. november til national helligdag for fred: "A day to be dedicated to the cause of world peace and to be thereafter celebrated and known as Armistice Day". Datoen for våbenstilstanden efter Den 1. Verdenskrig blev mindet fx med kirkeklokker på den 11te time af den 11te dag i den 11te måned, hvor kanonerne i sin tid tav på Vestfronten, efter at 16 millioner var blevet dræbt.
Dette fredelige budskab lød dog kun til 1954, hvor dagen blev omdøbt til "Veterans Day" og siden har al hyldest til freden været redigeret bort. Mange har beklaget dette, og organisationen Veterans For Peace opfordrer til at dagens oprindelige formål genskabes som en dag, hvor "de virkelige helte" hyldes - nemlig dem der kæmper for fred med fredelige midler.
Tom Vilmer Paamand - november 2015

>  USA overvejede atomvåben mod Irak
I 2003 bad USAs daværende vicepræsident Dick Cheney om en vurdering af hvor mange taktiske atomvåben, det ville kræve at eliminere en division af Saddam Husseins Republikanske Garde. Og før krigsudbruddet besøgte Cheney ofte CIA for at mobbe dem til mere krigeriske udmeldinger om truslen fra Iraks påståede masseødelæggelsesvåben, som CIA så gav til regering og præsident. Cheney havde uforholdsmæssig megen indflydelse som vicepræsident, bemyndiget af George W. Bush selv.
Dette fremgår af en ny biografi af den tidligere præsident George Herbert Bush, faderen til George W. Bush: "Destiny and Power: the American Odyssey of George Herbert Walker Bush". I øvrigt var svaret, at 17 atombomber ville være nok mod en enkelt division, som der var i alt otte af.
Tom Vilmer Paamand - november 2015

>  Beslutningsgrundlag for kampfly bliver offentliggjort
Beslutningsgrundlag og regeringens indstilling for valget af nye kampfly vil blive offentliggjort før forhandlingerne med forsvarsforligskredsen, lover den nye forsvarsminister:
"Regeringen ønsker en proces med størst mulig åbenhed. Derfor vil jeg offentliggøre beslutningsgrundlaget, når regeringen inden for de kommende måneder har truffet beslutning om, hvilket fly regeringen vil indstille til forsvarsforligskredsen, der skal erstatte de nuværende F16 kampfly".
Den størst mulige åbenhed gælder altså først om endnu nogle måneder og efter at regeringen har truffet sin beslutning, men dog før forsvarsforligskredsen (officielt) har accepteret dette. Hvor kort tid dette vil efterlade til en offentlig debat, står fortsat uklart.
"Med offentliggørelsen af beslutningsgrundlaget ønsker regeringen at gøre sit til at sikre, at anskaffelsen af nye kampfly og det grundlag, der er for beslutningen, gøres til genstand for en grundig og offentlig debat. Det betyder også, at de oplysninger, som ikke kan offentliggøres pga. militær eller kommerciel fortrolighed, naturligvis vil være tilgængelige for både forsvarsforligskredsen og for Folketinget", udtaler forsvarsminister Peter Christensen.
Pressemeddelelsen er nok ikke helt tilfældigt udsendt dagen før, at Enhedslisten den 10. november ville debattere spørgsmålet i Folketinget - og lige før TV2 den 11. november sender programmet: "Kampfly for milliarder bag lukkede døre".
Tom Vilmer Paamand - november 2015

>  Dansk firma støtter udvikling af atomvåben
Asetek skal levere vandkølingen til USAs fortsatte udvikling af atomvåben, der foregår på avancerede supercomputere. Atommagternes tidligere prøvesprængninger er afløst af sådanne præcise computersimuleringer, der gør det muligt at fortsætte udviklingen af nye atomvåben på trods af FNs konvention om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger.
Supercomputere er omfattet af diverse handelshindringer og så dyre, at kun de helt store nationer kan bygge dem og udnytte dette smuthul. Gigant-ordren til det danske firma skal vandkøle computere hos National Nuclear Safety Administrations nationale laboratorier i Los Alamos og flere andre steder. Asetek er verdens førende leverandør af energieffektive flydende kølesystemer til alt fra datacentre til private computere - og reklamerer med at deres produkt reducerer udslip af drivhusgasser.
Tom Vilmer Paamand - november 2015

>  Også Løkke lyver om Iraks WMDer
"Der er aldrig i Folketingssalen, som afsæt for vores krigsdeltagelse, lagt til grund at det hvilede på masseødelæggelsesvåben", bedyrer Lars Løkke Rasmussen i august 2015.
"Man må gå ind militært for at få fjernet Saddam Hussein med hans masseødelæggelsesvåben", lød alligevel daværende udenrigsminister Per Stig Møllers opfordring i Folketingssalen i 2003 til krigsdeltagelse i Irak.
Danmarks statsminister er så bundet op på sin Venstre-forgængers løgne, at han trofast lyver videre. Under Irak-debatten i Folketingssalen 2003 drejede alt sig om netop truslen fra Iraks masseødelæggelsesvåben. Oppositionen nævnte selvfølgelig ordet, men også krigstilhængerne fra Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre benyttede det - i alt blev det til 92 gange plus diverse omskrivninger.
Men Lars Løkke Rasmussens bortforklaring er altså fortsat, at krigsbeslutningen ikke drejede sig om masseødelæggelsesvåben, men i stedet blot om en FN-resolution, der drejer sig om masseødelæggelsesvåben. En formulering, der står i bizar modsætning til samtlige af krigens koalitionspartnerne, der for længst har været i retsopgør for at afklare forløbet.
Med så forvirret en argumentation er det forståeligt, at Lars Løkke Rasmussens egen nyudpegede forsvarsminister Carl Holst kom til at sige, at "Vi gik i krig, fordi der var masseødelæggelsesvåben" - inden også han så fik besked på i stedet at øve sig grundigt på partilinjens våserier.
- Se en meget længere version med mere dokumentation på FRED.dk.
Tom Vilmer Paamand - august 2015

>  Færre bliver dræbt i krig end nogensinde før
På trods af al verdens meget omtalte ufred, bliver der reelt dræbt færre og færre i krige. Harvard-professor Steven Pinker præsenterede sin forskning om dette i bogen "The Better Angels of Our Nature" i 2011, og fastholder fortsat analysen. I bogens statistik er krig en voldelig konflikt med mere end 1.000 døde om året, og selv hvis der måles i tiårs-afsnit på tiden efter Anden Verdenskrig, befinder verden sig nu i sin fredeligste periode. Til gengæld er der en stigende mængde mindre oprør, og Pinkers optimisme forholder sig ikke til fx det ufredelige i at leve under strukturel vold i et aggressivt samfundssystem, hvor magthaverne har lært at undertrykke med bløde våben uden for mange dødsfald.
Tom Vilmer Paamand - august 2015

>  Danmark halter bagud mod atomvåben
Østrig har taget initiativ til en national forpligtelse om at arbejde for en konvention, der forbyder atomvåben. 115 stater har tilsluttet sig, og Danmark har talt varmt for, men har - sammen med atommagterne - ikke selv tilsluttet sig.
Under FNs "The Review Conference of the Parties to the Treaty on the Nonproliferation of Nuclear Weapons" (NPT) lykkedes det i år ikke at blive enige om et slutdokument, selv om indholdet i forslaget var betydelig svagere end tidligere, igen fordi atommagterne strittede imod. Den danske udenrigsminister er derfor blev bedt om at forklare, hvorfor Danmark endnu ikke er med i Østrigs initiativ mod atomvåben. Bag henvendelsen står Danske Læger Mod Kernevåben som led i International Campaign to Abolish Nuclear Weapons (ICAN), der i Danmark består af bl.a. Aldrig Mere Krig - og vi har hjulpet med teksten.
OPDATERING: Udenrigsminister Kristian Jensen har svaret afvisende: "Danmark og de øvrige NATO-lande er helt enige i målet om en verden uden atomvåben, men det er regeringens opfattelse, at dette mål alene vil kunne realiseres, hvis atommagterne bakker op om bestræbelserne, herunder er med til at sikre den nødvendige verifikation. Eftersom dette ikke er tilfældet mener jeg ikke, at Østrigs forslag er fremmende for målet om en verden uden atomvåben. Derfor ønsker regeringen ikke, at Danmark skal være medforslagsstiller til den nævnte resolution."
Tom Vilmer Paamand - august 2015

>  Historien om atombomben er censureret
Nu 70 år efter Hiroshima og Nagasaki lød omkvædet i medierne atter, at atombomberne havde været nødvendige. Japan ville ikke overgive sig, og bomberne sparede derfor en kvart million amerikanske soldaters liv i fortsatte kampe. Denne officielle fortælling er omhyggeligt skabt og styret fra USA, der hele vejen har sørget for at undertrykke andre versioner.
USA var besættelsesmagt i Japan, og håndhævede omgående streng censur, hvor straffen kunne være tvangsarbejde. Et stort dagblad blev suspenderet for et citere en politiker og senere premierminister for at angrebet var en krigsforbrydelse. Journalister måtte gemme de sandfærdige historier bort i årevis, mens de ventede på at pressen fik friere vilkår.
Samtidig sørgede USA for at billederne og fortællingerne var i deres favør. USAs militær havde masser af skrækindjagende farvefilm med ofre og ødelæggelser, men de fleste billeder var låst bort frem til 1980erne. Strategien virkede, og selv i Japan betragter de færreste i dag atombomberne som den krigsforbrydelse mod folkeretten, som det klart var.
Historikere med adgang til de japanske krigsarkiver har påvist, at truslen fra atombomberne ikke skræmte generalstaben. Reelt overgav Japan sig straks efter Sovjet erklærede krig mod dem, for landet havde fejlagtigt satset på i stedet at få Stalin til at forhandle en fredsløsning.
Tom Vilmer Paamand - august 2015

>  Militarisering af grænser
War Resisters' International udgiver det flotte magasin "The Broken Rifle" på engelsk, fransk, spansk og tysk. Nyeste version er rigt på gode billeder, fokuseret på grænser og afgrænsning, og rummer lokale artikler om Europas krig mod en imaginær fjende, samt Våbenindustriens indblanding i EUs grænser. Resten af artiklerne kommer det meste af verden rundt med konkrete eksempler på den stigende militarisering af grænserne, og hvad dette betyder for migranter og flygtninge. Læs dette nummer og alle de gamle som PDF hos WRI.
Tom Vilmer Paamand - august 2015

>  Partier står fast på nye kampfly
Danmarks gigantiske flyhandel blev udsat på grund af valget, og nu hedder det mere løst at typevalg vil ske i løbet af dette efterår. I mellemtiden har dollarkursen øget indkøbsprisen fra tidligere nævnte 30 milliarder med op mod 20 procent.
Flyindkøbet indgik lige som krigene ikke i valgkampen, for stort set alle Folketingets partier står bag. Skal denne holdning ændres, må der nye folketingsmedlemmer med markant fredeligere holdninger ind i samtlige partier - og det skete ikke. De er i stedet også villige til at fortsætte kampene mod ISIL i Irak de næste 20 år, hvor de indsatte F-16 fly er ved at være slidt op under presset. Alligevel er befolkningen imod, for Gallup har målt at knap 60 procent helst vil droppe flyene til fordel for fx renovering af skoler og plejehjem.
Købet af nye kampfly er besluttet gennem forsvarsforliget i 2012, og frem til 2017 støttes det af Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, og Venstre.
Både fra de radikale og fra SF lyder nu lidt afdæmpede toner om færre kampfly, men begge partier står fortsat ved forsvarsforliget. Enhedslisten står uden for, og fastholder sit nej til kampfly. Det nyindvalgte parti Alternativet har fortsat uld i munden, og mumler et temmelig uklart nej: " Alternativet har i dag meldt klart ud, at vi siger nej til indkøb af nye kampfly. Det er ikke et udslag af en færdigudviklet freds- og forsvarspolitik på området - og derfor heller ikke et endegyldigt nej."
Tom Vilmer Paamand - august 2015

>  Nominér en dansk sang for fred
Dette er ikke Melodi Grand Prix, men et maskeret EU-begejstret projekt på frivillig basis: EU-songbook.org - men derfor kan man jo godt lege med. Fra hvert land stemmes om seks nationalt baserede sange under en række temaer. Sangene med flest klik vil herefter i første omgang blive oversat til rimende engelsk, så folk i alle landene får en bedre mulighed for at forstå indholdet i hinandens sange. Sjovere havde det været med en reel Europa- eller Verdenssangbog, men EU-versionen for de 28 medlemslande kan så tages som en god start - ideen er sund nok.
Punkterne indbefatter "Tro" og "Kærlighed", men altså også "Frihed og/eller fred". Dette punkt rummer nu seks sange, forhåndsnomineret af danske musiklærere og korsangere. Alle kan tilføje andre, men muligheden for at overtrumfe de eksisterende må anses for minimal - heldigvis findes her et par gode og fredelige bud allerede. Listen rummer - i den aktuelt prioriterede rækkefølge - "Den blå anemone", " Det haver så nyligen regnet", " En lærke letted", og "Fred hviler over land og by". Samt som de to sidste "Man binder os på mund og hånd" og "Noget om helte". Der er meget godt at sige om PHs gyldne tekst - omend den var mere krigskritisk i sin oprindelige ucensurerede udgave. Men "Noget om helte" er klart den mest fredelige sang:
"... Tiden går og tiden hverver, store mænd til mandig dåd. Jeg er reserven blandt reserver, bryder ofte ud i gråd. Jeg får nerver og migræne, blot jeg skær mig på en dolk, og vil helre slå min plæne, end slå løs på pæne folk."
Hvis nok fredelige folk klikker løs i denne afstemning inden den 9. juli på EU-songbook.org, kan "Noget om helte" få sin førsteplads - de øvrige punkter kan frit springes over. Stem med, og pres på for at Halfdan Rasmussens vidunderlige tekst bliver vort fredeligt visitkort til naboerne rundt om i Europa.
Tom Vilmer Paamand - juni 2015

>  Stop kampfly-indkøbet, og sælg ikke din arbejdskraft til våbenindustrien!
Kampflyfabrikanterne Systematic og Terma (samt mindst fire andre meget mindre leverandører til det militære marked) forsøgte at rekruttere arbejdskraft på Århus Universitetets Karrieredag. Derfor modtog Århus-hjørnet af kampagnen Nej Tak Til Nye Kampfly de studerende med parolen:
- Danske politikere planlægger at købe nye kampfly til en pris af 30 milliarder. Flyene er skabt til angrebskrig og indgår i Danmarks strategi for deltagelse i krige verden over, i alliance med USA. Ingen af de krige Danmark har deltaget i de seneste 13 år har skabt fred, tværtimod har de betydet omfattende ødelæggelser, millioner af dræbte og et enormt antal flygtninge.
- Terma og Systematic har allerede underskrevet kontrakter om at levere til JSF-kampflyet. Salgsnummeret er fortsat hensynet til beskæftigelsen, om end forsvarsmilliarder sjældent kaster varige arbejdspladser af sig.
- Danske virksomheder bygger ikke kun til de danske kampfly, men bevæbner også diverse endnu mere krigeriske regimer med våbendele. Dansk ekspertise har på denne måde tidligere hjulpet Tyrkiet med at bombe kurdere, og Israel med at bombe palæstinensere.
OBS: Du kan frit nægte at tage arbejde i våbenindustrien. Lov om arbejdsløshedsforsikrings §63 stk. 3 garanterer dig, at " et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejdet - hvilket også gælder for modtagere af kontanthjælp jf. Lov om aktiv socialpolitiks §13, stk. 7, punkt 10.
Tom Vilmer Paamand - juni 2015

>  Morfinfabrikker kan stoppe opiumskrige
Forskere har designet en gær, der kan omdanne sukker til morfin på billigere vis end ved at høste opiumsvalmuer. At vestlige kriminelle så kunne overtage opiums-produktionen, ændret umiddelbart intet ved vor egen kriminalitets-rate. Men i opiumsvalmuernes hjemlande ville det i første omgang betyde fattigere bønder, men så på sigt mindre rockerbande-agtige samfund, når disses solide indtægtskilde fjernes. Mindre at snylte på for alle korrupte magthavere og militser - og dermed en mulighed for fredeligere samfund. Samt ikke mindst en solid undskyldning mindre for stormagtsindblanding og bomber.
Da u-landenes jutefibre blev slået af markedet af plastik, gik det hårdt ud over de fattige producentlande - men her er endelig et produkt, hvor det giver god mening at udkonkurrere u-landenes egen produktion, så deres narkobønder i stedet kan få lov til at dyrke fødevarer. Køb dansk - kræv at få nationalt produceret narko til vore egne narkomaner. Dansk narko i danske arme - støt din lokale narkobaron, og skab fred i u-landene!
Tom Vilmer Paamand - juni 2015

>  USA kludrer atter med aktiv miltbrand
Militære laboratorier i USA og Sydkorea har "ved en fejl" modtaget anthrax - aktive miltbrandbakterier. 22 ansatte på en amerikansk militærbase i Sydkorea er under behandling, fortæller medierne. Ingen spørger hvorfor, alle bringer blot høfligt nyheden videre i den form som det amerikanske militær leverede den i. Ingen opfølgende spørgsmål, fx til hvorfor United States Forces Korea leger med anthrax på Osan Air Base i Sydkorea. Men stedet er da velegnet til eksperimenter, da det ligger meget langt fra USA.
At laboratoriet ligger kun 65 kilometer fra et andet lands hovedstad, er en helt anden sag. Sydkoreas egne soldater er ikke vaccinerede, men det er mange af USAs egne soldater, så hvad kan dog gå galt. Til gengæld ville samtlige medier have kørt Breaking News i fuld paniktilstand, hvis en tilsvarende fortælling slap ud om stort set ethvert andet land.
Tom Vilmer Paamand - maj 2015

>  Den fredelige befrielse af Danmark...
Danskerne havde ikke forventet en fredelig befrielse, og kun tilfældigheder i krigens sidste dage afgjorde dette. Et gigantisk allieret luftangreb var den 2. april 1945 på vingerne mod Danmark. En flåde på 1.300 bombe- og jagerfly skulle ramme seks tyske flyvepladser i Danmark for at sikre allieret luftherredømme, men kort før Jylland vendte de om. Sigtbarheden var for ringe, så risikoen for mere omfattende civile skader var for stor.
Næste dag forsøgtes igen, men det dårlige vejr fortsatte. Planen blev så aflyst - og Danmark slap helt for dette omfattende bombardement, der trods de anførte hensyn ville have fået de senere Sovjet-bombede byer på Bornholm til at ligne et par mindre detaljer. Kun Skrydstrup Flyveplads blev bombet igennem ved to angreb i ugerne efter. I årene inden var andre flyvepladser, fabrikker og andre tyske støttepunkter i Danmark blevet ramt af mere end 25.000 bomber fra allierede fly. En del af dem var nærmest tilfældige, hvor bombemaskiner skulle have tømt lasten på vej hjem fra angreb i Tyskland.
En dansk kvinde blev den 4. september 1939 det første civile offer for luftangreb i Vesteuropa under 2. Verdenskrig, da en vildfaren engelsk bombemaskine kastede bomber over Esbjerg. Der var jævnligt mindre engelske flyangreb mod tog- og landevejstrafikken. Mest kendt er et par "blodige søndage" i krigens sidste år, hvor 45 blev dræbt og mange såret. I dagene lige op til Befrielsen sænkede englænderne skibe i et voldsomt omfang i den sydlige del af Danmark. De samlede tabstal er ikke kendte, men fx blev to tyske transportskibe ramt ud for Lübeck, hvorved 7.000 evakuerede kz-fanger døde.
Tysklands øverstbefalende i Danmark forberedte fortsat ihærdigt frem til maj forsvaret mod englænderne, og gravede så sent som i april Die Kriemhild-Stellung, et forsvarsanlæg på tværs af det nordlige Sønderjylland. Og kort før befrielsen lød ordren, at alle samfundsvigtige anlæg som elektricitetsværker, havne og broer i Danmark skulle sprænges i luften.
Den 5. maj kom alligevel den kendte erklæring om at "De tyske tropper i Danmark har overgivet sig", men dette var ikke helt korrekt. Kapitulationen gjaldt kun til den 21. Britiske Armégruppe, der fortsat var 200 km fra at nå den dansk-tyske grænse. Den gjaldt heller ikke for Bornholm, hvor tyskerne altså fortsat befandt sig i krig mod angribende styrker fra Sovjet.
I resten af Danmark bevarede Tyskland kontrollen over egne styrker, der fortsat var fuldt bevæbnede. De henrettede fx den 6. maj i Sønderborg elve tyske marinesoldater for mytteri. Hverken den danske stat eller den nu meget synlige modstandsbevægelse havde nogen formel magt over deres slagne fjende, og den tyske værnemagt ville ikke lade sig stoppe af selvbestaltede danske patruljer.
Befrielsesdagen blev Besættelsens blodigste døgn, og de voldsomme sammenstød fortsatte indtil den 7. maj, hvor de engelske styrker nåede frem til Danmark, og kunne forhandle kapitulationen på plads. Samtidigt overgav de tyske styrker på Bornholm sig til Sovjet, men først efter sønderbombninger af Nexø og Rønne, hvor 10 danskere blev dræbt. Den tyske generalstab arbejdede videre efter befrielsen i hovedkvarteret i Silkeborg, men nu med at ordne evakueringen i samarbejde med de engelske tropper. Først da dette var på plads den 6. juni, blev den tyske øverstkommanderende endeligt afsat.
Tom Vilmer Paamand - maj 2015

>  Aggressive Danmark vil brede sig
Det private efterretningsfirma Strategisk Forecasting Inc, kendt som Stratfor, udsender en daglig briefing. Nedenstående udklip var markeret ikke til offentliggørelse i en analyse fra 2010, senere offentliggjort af WikiLeaks. Beskrivelsen af vort land er mindre flatterende, end vi er vant til at se:
"Danmark er en central stat i Europa. Danmark kontrollerer Skagerrak og Kattegat, som er adgangsvejene fra Nordsøen til Østersøen. Hvis Rusland har planer om at udvide sin kontrol over Østersøens ruter, er den amerikanske flådes adgang til disse stræder essentiel.
Danmark er et entusiastisk medlem af NATO, og har deltaget i både Afghanistan-krigen og den indledende invasion af Irak i 2003, som fik megen kritik fra vesteuropæiske kolleger. Dansk politik har også en vis aggressiv linje, og gør krav på områder ved Nordpolen, i Østersøen i tvist med Polen, og ved Canada om Hans Ø. Danmark betragter Europa - og især nabolandet Tyskland, som invaderede dem i 1940 - med mistænksomhed, og forsvarer indædt sin uafhængighed.
Danmark er på mange måder den perfekte amerikanske allierede: Mistænksom over for Rusland, interesseret i at holde Tyskland inden for NATO og tilbageholdende over EU. På grund af dette hjalp Washington i 2009 tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen til posten som NATOs generalsekretær."

Tom Vilmer Paamand - april 2015

>  ETAs vold i Baskerlandet tabte støtte
For fire år siden proklamerede den baskiske terrororganisation ETA en såkaldt permanent våbenhvile. I flere årtiet havde gruppen kæmpet en særdeles voldelig kamp for Baskerlandets selvstændighed. En ny rapport om perioden konkluderer, at der var aldrig var tale om en tosidet konflikt som ETA påstod, men blot en bevæbnet gruppes forsøg på at gennemtvinge en totalitær dagsorden. Rapporten er bestilt af den baskiske regering, der havde sat fire historikere fra Baskerlandets universitetet på opgaven.
ETAs hundredevis af politiske attentater blev finansieret med en blanding af frivillige bidrag, direkte afpresning og røverier. Under Francos diktatur var ETA ikke særligt aktiv, men attentaterne tog fart under under overgangen til demokrati. ETA dræbte 771 personer i perioden fra efter Franco fra 1976 til 1994, flere tusind blev såret under terrorangrebene og 700 af dem fik varige mén.
ETA ser ud til at have intensiveret sine angreb hver gang, hvor regionen fik gennemført demokratiske forbedringer, og rapportens historikere mener, at ETA mål var at destabilisere demokratiet til fordel for et marxistisk styre. Kampen blev støttet politisk gennem partiet Herri Batasuna, der i perioder fik stemmer fra op mod 20 procent af regionens befolkning.
Rapporten dumper ned midt i en hed debat, hvor mange kræver at de venstreorienterede kræfter, der traditionelt støttede ETA, nu endeligt undskylder de lidelser, som terrorgruppen forårsagede. ETAs støtter siger at der jo var ofre på begge sider i konflikten. 62 personer blev myrdet af paramilitære eller højreekstremistiske grupper, især mellem 1983 og 1987 af den i hemmelighed statsstøttede gruppe Grupos Antiterroristas de Liberación. Yderligere syv personer blev dræbt af ukendte parter, men antallet af dødsofre fra statens side er altså væsentligt færre.
Rapporten ser en aktion i 1997 som vendepunktet, hvor ETA endeligt mistede sin folkelige opbakning. Gruppen havde kidnappet den unge politiker Miguel Ángel Blanco, og krævede at få alle fængslede ETA-medlemmer sat på fri fod. Dette krav blev ikke opfyldt af den spanske regering, og Miguel Angel Blanco blev myrdet. Mere end seks millioner mennesker gik på gaden i protest mod drabet.
Tom Vilmer Paamand - april 2015

>  Tåbelig fejl hos DR om fredssang
DR genudsender igen tv-serien Ørnen, nu på DR K. I afsnit 14 "Kodenavn: Agamemnon" står pæne borgere i protest foran en naziborg, og synger "Kringsatt av fiender". Ingen tvivl om intentionen med afsnittet, har DR bekræftet - men i stedet for Nordahl Griegs kendte tekst, der egentlig hedder "Til ungdommen", synger skuespillerne omhyggeligt teksten til hvad der har vist sig at være en Black Metal-forvrængning, der i stedet for sammenhold hylder en ekstrem nihilisme.
Det virker som et umulig fejl, men efter at seriens researcher under indspilningen har fundet og duplikeret den forkerte version, er det lykkedes at samle så uvidende statister og skuespillere, at ingen har studse over den bizarre tekst. Seriens syngende bedstemødre sang med patos "troen på sejren vor, dødsrigets værd", i stedet for Griegs "troen på livet vort, menneskets værd".
Forfatteren til den alternative tekst må kunne hæve en pæn royalty, da serien er blevet vist over hele verden. Hvem der oprindeligt har forfattet denne klodsede fortolkning er uklart, men gruppen Granhammer har indspillet den. De dystre ord placerer hverken musikere eller tekst indenfor naziborgens miljø, men har i hvert fald intet at gøre under en demonstration vendt mod hadet bag plankeværket.
Tom Vilmer Paamand - april 2015

>  Får Nationalpartiet en forsvarspolitik?
"Danmark er efterhånden blevet en belemrende lillebror,... som vræler og falder i brønden og leger med de slemme drenge og laver ulykker. Og så må storebror Norge og storebror Sverige tage ansvaret for den åndssvage og pubertetsplagede lillebror... Sverige er i modsætning til Danmark ikke medlem af Nato og dermed ikke en del af den militære koalition, som smider bomber ned i hovedet på civile. Alligevel tager Sverige imod flygtninge. Senest har Sverige anerkendt Palæstina, selv om de ved, at israelerne ikke har tænkt sig at slå koldt vand i blodet."
Ovenstående er uddrag fra Nationalpartiets nye kendis, digteren Yahya Hassan lange tale, da han blev fremvist som folketingskandidat. Her var lidt mild kritik af at smide med bomber på civile, men Nationalpartiet mangler fortsat en erklæret politik på stort set alt undtagen integration, så det er fortsat uklart hvad holdningen til forsvarspolitik bliver. Partiet er endnu langt fra at have samlet underskrifter nok - men Yahya Hassans optræden gav 5000 underskrifter dagen efter.
Under valgkampen i juni forklarede Kashif Ahmad, opstillet som løsgænger for Nationalpartiet, at: "Vi går ikke ind for aktiv krigsførelse, hvor man bomber sig til fred. Forhandling er vejen frem."
Tom Vilmer Paamand - april 2015

>  Får Alternativet en forsvarspolitik?
"Danmark begik en stor fejl i efteråret 2014 ved at gå med i den internationale koalition mod Islamisk Stat i Irak, hvor danske F16-fly deltager i missioner mod den islamistiske terrororganisation", mener Ulla Sandbæk, der er en af spidskandidaterne for Alternativet. Ulla Sandbæk kalder den danske udenrigspolitik "meget katastrofal", men understreger samtidigt, at Alternativet endnu ikke har lagt sig fast på en officiel udenrigspolitik. Det vil først ske når partiets såkaldte politiske laboratorier har arbejdet færdigt med dette.
Trods dette udtaler også partistifter Uffe Elbæk på partiets hjemmeside, at "Danmark udenrigspolitisk skal ud af militarisme-sporet og i stedet udvise selvstændigt humanitært lederskab." "FN anslår, at 5,2 mio. irakere har brug for humanitær assistance, og når fx mad og vand er så meget billigere end krudt og kugler, er det ikke svært at forestille sig, hvor stor en effekt 1500 millioner kroner ville have haft. Danmark kunne have reddet tusinder og atter tusinder af menneskeliv. Nu har vi valgt noget andet", siger Uffe Elbæk. Trods dette har han som løsgænger i Folketinget stemt for krigeriske løsninger fire gange.
Tom Vilmer Paamand - april 2015

>  Opgør mod USA-baser i Japan
Efter 2. Verdenskrig forlod USA ikke Japan, men byggede masser af baser. 32 af dem ligger på øen Okinawa, hvor de optager tyve procent af området. Baserne har altid været omstridte hos lokalbefolkning, men først nu har opgøret grebet om sig. Baserne hjælper ikke området økonomisk, og de fremmede soldaters opførsel er en plage.
USAs største luftbase Futenma ligger og støjer voldsomt midt i en travl by. Øens forrige guvernør gav USA lov til at flytte basen ud i bugten, men blev væltet ved valget. Den nuværende guvernør lovede at gøre alt for at få basen fjernet helt, og vandt valget stort. Han stoppede omgående byggeriet ud fra, at det ødelægger områdets beskyttede koralrev. Japans regering erklærede stoppet for ulovligt, og nu har den populære guvernør så lagt sag an mod regeringen.
Tom Vilmer Paamand - april 2015

>  USA på militær propagandatur gennem Europa
Flere end 600 soldater og 120 militærkøretøjer rejste gennem østlandene Polen, Letland, Litauen, Estland og Tjekkiet. før konvojen stoppede i Tyskland. Undervejs deltog soldaterne i militære øvelser i de forskellige lande, samt interagerede med den lokale befolkning for at berolige de europæiske allierede - men blev også mødt af demonstranter. Soldaterne var fra 2nd Cavalry Regiment, der er udstationeret på USAs tyske base i Vilseck. Rejsen på 1.700 km var USAs længste troppetransport på landevej i Europa siden 2. Verdenskrig.
Tom Vilmer Paamand - april 2015

>  En kvart milliard for dansk krig mod ISIL
Syv kampfly og et Hercules transportfly sammen med op til 140 soldater i Kuwait, og en række militære rådgiver i Irak, er Danmarks bidrag til den international koalition mod ISIL. Flyene havde i februar kastet 194 bomber til en pris på 44 millioner kroner, og den samlede omkostning for missionen er nu på vej mod en kvart milliard. Sune Haugbølle, der er forsker i Mellemøststudier ved Københavns Universitet, efterlyser mere debat: "En kvart milliard er mange penge for et lille land, så der burde være mere debat om, hvad målene egentlig er, og om vi er på vej til at opnå, hvad vi vil". Siden indsatsen startede, har ISILs dominans i området stort set været uforandret.
Tom Vilmer Paamand - marts 2015

>  En halv milliard til Danmarks internet-krigere
Det danske militærs elektroniske enheder vil ikke nøjes med at overvåge, men skal nu også kunne angribe fjendtlige nationer. Forsvarsforliget gav 465 millioner kroner til projektet over de næste par år til at opbygge en "militær kapacitet, der kan gennemføre defensive og offensive militære operationer i cyberspace".
Forsvarsministeriet vil give de nye muligheder til Forsvarets Efterretningstjeneste, der i forvejen råder over Center for Cyberkriminalitet, der skal stoppe hackerangreb. Nu vendes bøtten så, når de selv vil ansættes deciderede hackere. De skal kunne angribe og lamme andre landes infrastruktur, såsom fabrikker, vandværker og flyvepladser, ved at hacke de vitale computere bag.
Inden hackerne kommer for godt i gang, kræver sådanne angreb formelt samtykke fra Folketinget, da cyberangreb betragtes som brug af militær magt, og altså er militære angreb. Forsvarsminister Nikolaj Wammen mener dog at det er en vurderingssag fra gang til gang, om et cyberangreb kræver Folketingets samtykke. Angrebene kan udføres forholdsvist diskret. USA har fx været meget tavs om den såkaldte Stuxnet-orm, som var et fjernstyret angreb på computere i iranske atomanlæg. Alle eksperter har sporet konstruktionen til USA og England, men disse lande har ikke taget ansvaret for angrebet.
Samtidig skræmmes vi med historier om hvad andre nationer kunne finde på. Medierne fortæller at "Russiske cyberkrigere vil mørklægge Europa", fordi de i "begyndelsen til enhver væbnet konflikt vil tage elværker, kraftværker, hospitaler, kontroltårne, kommunikation og presse ud af funktion". Men det er åbenbart helt i orden, når Danmarks eget militær står bag den slags hærværk...
Tom Vilmer Paamand - marts 2015

>  Gigantisk læk hos tysk efterretningstjeneste
Et dyrt nybyggeri for den tyske efterretningstjeneste Bundesnachrichtendienst i Berlin blev stærkt vandskadet, da flere vandhaner blev fjernet af ubudne gæster. Selv under byggeriet er det kommende hovedkvarter stærkt overvåget, men det er endnu ikke lykkedes efterretningstjenesten at opspore de skyldige for lækagen.
Tom Vilmer Paamand - marts 2015

>  Stop investeringer i klyngebomber og atomvåben
Flere store indeksfonde har penge investeret i klyngevåbenfabrikanter som General Dynamics og atomvåbenproducenter som Lockheed Martin og United Technologies. Sådanne internationale børsnoterede indeksfonde udbydes bl.a. af Spar Invest og Nordea Invest, og de anbefales af Forbrugerrådet til private investorer frem for langt dyrere aktivt forvaltede fonde, som bankerne tjener godt på.
Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl beklager dette:
"Investeringsforeninger og pensionskasser skal overholde internationale konventioner og retningslinjer for ansvarlige investeringer, og give deres kunder klar besked om, hvordan de sikrer, at de investerer etisk forsvarligt.
Danskerne skal ikke vælge mellem etik og afkast. De enkelte forbrugere har ikke en chance for selv at gennemskue de forskellige ordninger. Og det koster ikke mange kroner at sortere de værste virksomheder fra. Det skal være en pligt for danske investeringsforeninger at garantere, at der foretages screeninger i alle indeksafdelinger, og det samme bør de banker sikre, der tilbyder kunderne dem."
Enhedslisten har derfor bedt handels- og udviklingsministeren fremlægge forslag til en opstramning, om muligt med direkte forbud mod sådanne investeringer.
Tom Vilmer Paamand - marts 2015

>  Danskerne var dårlige som agenter, syntes CIA
CIAs interne tidsskrift Studies in Intelligence udgav i 1971 en mistrøstig beskrivelse af forsøgene på at gøre danskere til hemmelige agenter:
Danmark har ikke udkæmpet en krig siden 1864, som var den sidste af en række ydmygende nederlag. Siden da har pacifisme og neutralitet været stærke faktorer i dansk politik og personlig filosofi. Danskeren nærer en dyb antipati over for vold af enhver art, og betragter den som en manifestation af menneskelig vildfarelse. Han har en oprigtig tro på fuldkommengørelse af mennesket gennem broderskab og internationalt samarbejde, der manifesterer sig i en idealiseret holdning til FN og lignende fredsskabende organisationer. Ledetråden er kompromisset. Denne ikke rokke båden-filosofi gennemsyrer alle relationer. Det er næsten orientalsk i sin udførelse: ikke argumentere - det forstyrrer folk; ikke slås, det er det ikke værd. Når man overvejer danskeren som agent, finder vi både negative og positive faktorer. Den stærkeste motivationsfaktor for at acceptere ansættelsen - eller, som danskeren ville foretrække det, samarbejdet - er at det sætter lidt krydderi på hans middelklasseliv. Groft sagt findes der meget sjældent tilfælde, hvor danskeren vil samarbejde ud fra en moralsk forpligtelse over for sin sagsbehandler. Så længe de opgaver, der kræves af ham, ikke er i konflikt med hans kultur eller samfund, vil han villigt samarbejde, men uden et moralsk engagement. At slås mod sovjetisk imperialisme, eller at forsvare den vestlige kultur, optænder simpelthen ikke den gennemsnitlige dansker. Danskeren baserer sin vilje til at arbejde med sagsbehandleren på gensidig respekt og samarbejde. Hvis hans grundlæggende kulturelle eller personlige liv er truet af dette forhold, vil han trække sig ud. Vores erfaring viser, at vi har kunnet rekrutteret en række villige samarbejdspartnere, men meget få agenter i klassisk forstand.
Tom Vilmer Paamand - marts 2015

>  Militær inkompetence på hitlisten
Den mest eftersøgte antikvariske bog i 2014 var "Den militære inkompetences psykologi" af Jonathan Cape fra 1975:
"Interestingly, the #1 spot on this year's list went to On the Psychology of Military Incompetence by Norman F. Dixon. The book examines in deep detail the power dynamics and reasoning behind blunders in military leadership and strategy from The Boer War, WWI, The Crimean War and more. From a perspective of analyzing personalities and intellectual abilities behind positions of power, even considering factors such as character traits prized and abhorred in the military, On the Psychology of Military Incompetence asks very tough questions and even offers some answers.
No doubt the book has ruffled its share of feathers since its original publication. The book's overlying, scathing assertion is that by its very own structure, the military is assuring its own continued failure by the types of people it attracts, promotes and makes leaders:
Such personality traits - fear of failure, need for approval, orderliness, excessive obedience and underlying hostility etc. - fit in so well with the requirements of military organizations, that a proportion of these people may rise to high rank. At the top, however, those features of their psychological make-up which assured their ascent may prove sadly incapacitating. Over-control, rigidity, having a 'closed-mind', do not lend themselves to the task of fathoming, let alone dealing with, the great uncertainities of war."
Frands Frydendal - januar 2015


2014


>  Danmarks favorit krigsfly er skabt til atombomber
Holland valgte at købe JSF-flyet af USA på grund af dets evne til at bære atomvåben. Den hollandske regering forklarede i januar, at landet fortsat havde en atomar rolle inden for NATO, og derfor ville ignorere parlamentets flertal, der nok opfordrede til at indkøbe flyet, men uden denne mulighed. JSF Joint Strike Fighter flyets fulde navn er Lockheed Martin F-35 Lightning II, og er også spidskandidaten som Danmarks nye krigsfly - en beslutning Folketinget vil tage inden juni næste år.
I 70erne fik både Holland og Belgien F-16 fly leveret i udgaver, der kunne bære atombomber af typen B61. JSF kan bære B61 skjult inde i skroget, og er det eneste af de nyere kampfly, der kan kaste disse atombomber for USA. Der er fortsat oplagret op mod 200 atombomber af typen B61 atombomber i Belgien, Holland, Italien, Tyrkiet og Tyskland, så disse lande skal alle indkøbe moderne fly til dem. B61-atomberne skal dog igennem en planlagt opgradering til anslået 10 milliarder dollars for at fungere optimalt i JSF, hvilket er på kant med NPT-traktaten om nedrustning.
Tom Vilmer Paamand - december 2014

>  England betaler fortsat af på Napoleonskrigene
Krig er så dyrt, at den oftest føres for lånte penge. Landene går til internationale finansieringsselskaber, eller opfordrer borgerne til at købe særlige krigsobligationer. Krigsgælden skal senere betales af, og det kan tage lang tid, uanset om krigen kan betragtes som vundet eller tabt. England har gammel gæld stående fra de to verdenskrige, men betaler også fortsat af for Krimkrigen i 1850erne og Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet. England har betalt renter på disse krigslån i flere hundrede år, men vil nu indløse de fleste af de gamle, så krigene til og med 1. Verdenskrig er betalt ud - eller i det mindste konverteret til mere moderne lånetyper.
Tom Vilmer Paamand - november 2014

>  USA anklager Nordkorea for hacking af Sony
USA overvejer nu "passende svar" på Nordkoreas påståede hacking af filmselskabet Sonys computere, hvorfra voldsomme mængder af interne mails og færdige film nu er lagt frit ud på nettet. Angriberne skulle være sure over komedien "The Interview", der slutter med henrettelsen af den nordkoreanske leder - og Sony har nu aflyst filmen.
Præsident Obama beklager, at Sony ikke spurgte ham først. Et relevant spørgsmål, da både manuskript og klipning var i tæt samarbejde med diverse embedsmænd, der påskønnede den afsluttende henrettelse. De oprindelige hackere lader dog ikke til at have tænkt på hverken "The Interview" eller Nordkorea, da alle deres kommentarer om dette først er blevet tilføjet to uger efter, da medierne blæste en sådan konspiration til live.
Tom Vilmer Paamand - december 2014

>  Samtlige indlæg ved beslutningen om militære bidrag...
Anden og sidste behandling af B25, den 18.12.2014. Forslag til folketingsbeslutning om et dansk militært bidrag til NATOs Resolute Support Mission i Afghanistan.
"Formanden [10:51]: Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning. Formanden [10:51]: Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse nu. Jeg slutter afstemningen. For stemte 100 (V, S, DF, RV, SF, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 8 (EL), hverken for eller imod stemte 0. Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og vil nu blive sendt til udenrigsministeren."
Tom Vilmer Paamand - december 2014

>  Danmark opfordrer til en verden uden atomvåben
Over 150 lande mødtes i Wien i december for at drøfte de humanitære konsekvenser af atomvåben. I denne tredje internationale konference deltog for første gang repræsentanter for atommagterne Kina, Storbritannien og USA. Disse benyttede lejligheden til at kritisere hinanden, men er fortsat modstandere af et generelt forbud, og ønsker kun en "realistisk og gradvis nedrustning". Mange deltagere var bekymrede over, at den nye generation i post-koldkrigsalderen ikke længere ser atomvåben som en reel fare, og derfor i ringere grad bekæmper truslen. Danmark opfordrede alle stater til at undertegne, ratificere og overholde Traktaten om Ikke-spredning af Kernevåben (NPT), der blev indgået i 1968:
"Tiden er inde til at alle viser det nødvendige mod og vilje til at sikre atomnedrustning gennem garantier og strenge ikke-spredningsaftaler. Vi opfordrer derfor alle stater, der endnu ikke har gjort det, til at undertegne og ratificere NPT, og medlemsstater til at overholde dem i fuld udstrækning", erklærede den danske delegation ved konferencen i Wien. Delegationen understregede, at det fælles mål er en verden fri for atomvåben, men var bekymret over det stigende antal konflikter, der raser over hele kloden:
"Verden af i dag er desværre præget af uro og mange konflikter i og mellem stater. Krisen i Ukraine er mere end en krusning på overfladen. Her er det vigtigt at opbygge tillid og at fokusere på det fælles."
Konferencen er et norsk initiativ for at omskrive den måde, som atomvåben omtales på. Argumentet for atomvåben er ofte en parole om, at "de skaber fred og stabilitet i verden". Men alle tilgængelige data fra eksperter og staterne selv viser klart at dette ikke passer, og at atomvåben-stater ikke har færre internationale konflikter end andre stater.
Tom Vilmer Paamand - december 2014

>  Anders Fogh bange for at blive dømt som krigsforbryder
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen frygtede at blive dømt som krigsforbryder, da han gik med i Irakkrigen i 2003. Dette afsløres i den ny bog "Mørkelygten", som mange af den tids embedsmænd har været kilder til. Bogen viser også, at Fogh misbrugte embedsmændene til bevidst at fejlinformere Folketinget om krigen.
Denne sag er dog mest genbrug fra fortiden, hvad pressen helt har glemt, men nu med nye kilder - for allerede i 2003 var det for længst blevet påvist, at fem centrale betingelser for at gå i krig blev fjernet fra Udenrigsministeriets juridiske noter.
Mange mente allerede i 2003, at krigsbeslutningen var forbryderisk, som det i sin tid blev dokumenteret på FRED.dk. Inden beslutningen bad Hærens Konstabel- og Korporalforening om at regeringen "nøje undersøgte de folkeretslige aspekter, herunder risikoen for at blive slæbt for en domstol" - og "fortæller befolkningen og os resultaterne af undersøgelsen. Så vi ved, hvad vi har at rette os efter".
Regering og militær havde ellers fastholdt, at Danmark ikke gik i krig, men stærkt presset måtte Forsvarsministeriet dagen efter afstemningen erklære, at "Danmark er i krig med Saddam Husseins regime". Erklæringen skulle overbevise soldaterne om, at krigens almindelige retstilstand dermed var trådt i kraft.
Som "tak" for modstanden fra konstablerne indskærpede Forsvarsministeriet ved samme lejlighed, at der nu gjaldt forhøjede strafferammer for visse overtrædelser af militær straffelov, såsom mytteri. Siden har Fogh affejet krigserklæringen som ligegyldig, men om den nu er nok til at holde ham og omegn ude af fængsel, bør en kommende retssag afklare.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014

>  Danmarks humanitære indsats med kampfly
Regeringen vil "ikke afvise", at Danmark kommer til at bruge flere penge på den militære indsats i Irak, end på det humanitære. Til gengæld bliver den militære indsats udført humanitært. Dette fremgår af et svar til Forsvarsudvalget om at Danmark fortsat på ingen måde er "i krig", men deltager i en "ikke-international væbnet konflikt mellem den irakiske regering og ISIL i Irak".
I svaret bliver det underligt nok præciseret, at de danske F-16 fly dermed er nødt til at "operere i overensstemmelse med den humanitære folkeret" - som om danske krigsfly nogen sinde kunne tillade sig at gøre andet.
Efter et opklarende spørgsmål blev det mystiske svar uddybet med at: "Den humanitære folkerets regler søger at begrænse de skadelige effekter af væbnede konflikter og beskytte krigens ofre. De nærmere regler på området fremgår af en række konventioner, herunder Genève-konventionerne, samt kan udledes af den folkeretlige sædvaneret." Det fremgår yderligere af svaret, at Danmark som bekendt altid er forpligtet til at opføre sig humanitært under væbnede konflikter af den lange række konventioner, som vi er tilsluttet.
Forsvaret anslår, at meromkostningerne forbundet med udsendelse af kampflybidraget i et år kan blive op til 135 millioner kroner, men dette er helt uden ammunition. Under de danske bombninger i Libyen blev der kaster for 220 millioner kroner. Alle disse millionbeløb i luften kan fx sammenlignes med engangsbevillingen på 15,5 millioner til et dansk Forskningscenter for Løsning af Internationale Konflikter, CRIC...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014

>  Mindesmærke til østrigske desertører
I næsten 70 år efter 2. Verdenskrig var desertørerne i Østrig stemplet som forrædere, mens de mange der gik i krig fx under SS-fanen fortsat blev hædret.
Nu har desertørerne fået juridisk oprejsning, og regeringen og forbundspræsident mødte frem for at indvie et officielt mindesmærke på en central plads i Berlin. Det anslås at op mod 50.000 deserterede under krigen, og at omkring 1.400 blev henrettet.
"I en konflikt med et diktatur er det ærefuldt at følge sin samvittighed", sagde Østrigs forbundspræsident under indvielsen.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014

>  Berlingske inviterer til fredsmøde mod atomtruslen
"Hvis man tilhører de yngre generationer i dag, kan det opfattes som en overdreven frygtsomhed, grænsende til det hysteriske. Men for os, der var der dengang, var angsten reel nok. Koldkrigsmistroen var allestedsnærværende. Og hvad værre var - der var noget at have frygten i", skriver Berlingske-koncernens butik Rejseliv.
"At en tåbelig misforståelse skulle udløse et atomragnarok og lægge kloden øde, var en bekymring, især mange andre unge havde dengang. Men som bekendt endte det hele jo godt. Berlinmuren faldt i 1989, Jerntæppet blev trukket fra (selv om Vladimir Putin er begyndt at trække det for igen), atombombearsenalerne blev formindsket."
Så for at fejre afslutningen på Den Kolde Krig inviterede Berlingske læserne til "en af de mest spektakulære aktiviteter i forbindelse med fejringen af 25-året for Murens fald. Her vil 8.000 mennesker fra hele verden den 9. november 2014 danne en 15 km lang menneskemur langs det område, hvor betonmuren i sin tid delte byen. Hver deltager vil holde en stor, hvid og oplyst heliumballon i hånden, og på slaget 20 lade de 8.000 balloner stige til himmels i aftenmørket som et symbol på fred."
Berlingske når dog at nævne, at arsenalerne med atombomber blot blev formindsket - men ikke at truslen fra atomvåben stadig både er reel og overhængende. I følge Bulletin of the Atomic Scientists råder verden i dag fortsat over omkring 16.300 atomvåben spredt på 100 placeringer i 14 lande. Rusland og USA har langt de fleste, mens resten er ejet af Frankrig, Indien, Israel, Kina, Nordkorea, Pakistan og Storbritannien.
Sydafrika har vist at det er muligt for en nation at opgive sine atomvåben, sammen med de tidligere sovjetrepublikker Hviderusland, Kasakhstan og Ukraine, der også frivilligt lod sig afvæbne efter Sovjetunionens sammenbrud.
10.000 af de resterende atombomber står fortsat rundt om i verden på militære baser, 4.000 af dem er sprængklare. De farligste 1.800 står altid klar på startramper, og venter blot på at nogen trykker på den røde knap - eller snubler over ledningen. En del af USAs atomvåben er officielt sendt på pension, men ikke destruerede - ud fra en tåget forklaring om at de kunne bruges mod truende asteroider...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014

>  Elektrisk stimulering frigør snigskytter fra at tænke for bevidst
Forskere eksperimenterer med en slags elektriske "tænkehatte", der angiveligt kan øge evnen til at lære matematik, forbedre sprogkundskaber og booste kreativitet - og dem har det amerikanske militær naturligvis grebet ud efter. Tænkehatten blev testet til at træne snigskytters evne til at skelne mellem fjendtlige og allierede køretøjer, og resultatet var en fordobling af evnerne - samt en total mangel på tidsfornemmelse i en slags flowtilstand, hvor snigskytterne holdt op med at tænke for bevidst over deres muligheder. Lang tid efter gik testpersonerne rundt i en slags løftet tilstand, hvor ingen bekymringer tyngede dem.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014

>  Danske regler om våbentransport kuldsejlede
Udenrigsministeriet havde indkaldt til reception for at fejre, at Danmark som et af de første lande i verden fik et frivilligt adfærdskodeks, der begrænser transport af våben, underskrevet af alle de involverede parter - men dagen før måtte festen aflyses. Det var igen Rederiforeningen, der strittede imod:
"Rederierne er i tvivl om, hvad de må transportere til lande, hvor der pludselig bliver uro, og hvor det internationale samfund endnu ikke har fundet ud af, hvem vi skal holde med. Kan rederierne transportere våben i den slags situationer, eller kan de ikke?"
Amnesty International og 3F, der også sidder med ved bordet, tror fortsat på at der vil komme en aftale - senere.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014

>  Udskældte lejesoldater ville træne i Danmark
Det amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater forsøgte i 2007 og 2009 at etablere et stort træningscenter i Danmark. Baggrunden var den voksende kritik mod firmaets metoder i USA, blandt andet efter anklager om drab på civile i Bagdad, samt rygter om direkte statsstøttede drabsoperationer i udlandet. Firmaet er også siden omdøbt først til Xe Services og senest til Academi. Tidligere militære områder i Tranum i Nordjylland, og ved Langelandsfortet var på bordet.
Langelands Kommune nåede at vedtage en lokalplan og Region Syddanmark satte 4,4 millioner kroner af til støtte, før projektet blev opgivet. De interesserede danske samarbejdspartnere var SOF Academy og Guardian GBS. Sidstnævnte rådgives af tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby og Jyllands-Postens næstformand Jørgen Ejbøl. Selv Svend Aage Jensby advarede mod samarbejdet på grund af Blackwaters "blakkede ry". På trods af dette har både Forsvarsministeriet og PET alligevel sendt folk til træning i USA hos Blackwater.
Tom Vilmer Paamand - september 2014

>  Pete Seeger omringede hadet med sin sang
illustration Fredsaktivisten og folkesangeren Pete Seeger, der døde i januar, havde selv bygget sin kendte banjo. På skindet skrev han: "This Machine Surrounds Hate and Forces it to Surrender". Erklæringen var et svar til kollegaen Woody Guthrie, der på sin havde proklameret: "This Machine Kills Fascists". Seeger kæmpede mod krig og for miljøet til sin død. Han beskrev selv aktivisternes langvarige indsats sådan: "They're like a few guys putting grains of sand on one side of a scale with teaspoons, while on the other side a lot of industrialists are loading boulders on with dump trucks. The question is whether the sand is falling off as fast as we are putting it on the scale. We need more teaspoons and more people. You can never tell what might work if we had enough people with teaspoons." Tom Vilmer Paamand - august 2014

>  Tilgiv hjemvendte hellige krigere
Politiken har interviewet et tidligere ledende medlem af verdens største racistiske skinhead-organisation. Han genkender sin egen vrede i de såkaldt Hellige Krigere, der rejser ud for at kæmpe i Syrien - og opfordrer til tilgivelse: "Jeg mener, at den danske regering vil komme meget længere ved højt og tydeligt at sige: Alle I, som har begået den fejltagelse at rejse ned til kampene i Syrien, I kan komme hjem, og I skal være velkomne. Vi bliver ganske vist nødt til at arbejde med jer. Vi skal bruge lang tid på at tale med jer og forstå, hvorfor I gjorde det. Men vi vil lytte til jer og høre, hvad jeres bevæggrunde er. Man skal tilbyde tilgivelse gennem afradikalisering. Pointen er at demonstrere de menneskelige værdier, vi tror på, og få dem introduceret tilbage i de her menneskers liv." Tom Vilmer Paamand - august 2014

>  CNDs kendte fredstegn inspireret af Goya
illustration Alle kender fredstegnet, men de færreste ved at det faktisk var inspireret af det nok lige så kendte maleri af spanieren Francisco de Goya, El tres de mayo de 1808. Grafikeren bag symbolet har for-klaret, at det også kan ses som en sammensætning af flagsymbolerne for Nuclear og Disarmament, men at det oprindeligt blev tegnet som en stiliseret desperat figur med armene hævet - som bonden i den hvide skjorte på Goyas billede. En cirkel rundt om forbedrede designet, men det var først da det blev vendt på hovedet, at resultatet blev perfekt. Symbolet blev tegnet til britiske The Campaign for Nuclear Disarmament, der har anvendt det siden 1958.
Tom Vilmer Paamand - juli 2014

>  Sjællandske Mediers læsere vil ikke bruge flere penge på militæret
NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har opfordret Danmark og de øvrige europæiske lande til at hæve forsvarsbudgetterne. Sjællandske Medier har spurgt deres Læserpanel, og 70 procent svarede klart Nej. NATO har en målsætning om at alle lande skal bruge mindst to procent af bruttonationalprodukt. Kun Estland, Grækenland, Storbritannien. USA og snart Polen gør dette. Danmark bruger nu 1,4 procent, så det ville kræve en øgning til militæret på 50 procent. Til september er de nationale forsvarsudgifter hovedtemaet på Anders Fogh Rasmussens sidste NATO-topmøde. Argumentet er at Rusland har øget sine forsvarsudgifter med 50 procent, hvilket dog kun har bragt dem op på knap ni procent af NATO-landenes fælles budget.
Tom Vilmer Paamand - juni 2014

>  Indien buldrer frem som våbenkøber
Verdens globale våbenhandel stiger fortsat, viser SIPRIs nyeste opgørelse, der afspejler det ændrede verdensbillede. Specielt har Sydasien med Indien i front og Golfstaterne øget deres indkøb. Sidste år købte Indien for tre gange så meget, som Kina og Pakistan. Hovedleverandøren her var altovervejende Rusland, med USA og Kina bagefter. På andre markeder klarede USA sig bedre, så de som våbensælgere deler første­pladsen med Rusland. På en fjern andenplads ligger Frankrig, Tyskland og Kina, og tilsammen sælger disse fem lande trefjerdedele af verdens våben. Europa køber nu færre våben - men er fortsat med til at bevæbne resten af verden, hvor specielt Australien, Sydkorea og Brasilien ruster op.
Tom Vilmer Paamand - marts 2014

>  Danmark i front mod tortur - næsten
FNs Torturkonvention skal underskrives af samtlige nationer inden 10 år, og torturen skal stoppes, hvor den fortsat foregår. Danmark står sammen med Chile, Ghana, Indonesien og Marokko bag første del af dette initiativ. En række dialog­møder skal hjælpe de fire andre lande videre - men Danmark lever ikke selv op til konventionen. Vores krige i Irak og Afghanistan har vist, at Danmark villigt udleverer krigsfanger, selv hvor de risikerer tortur. Danmark samarbejder med andre efterretningstjenester om oplysninger, der er fremskaffet under tortur. Og dansk straffelov forbyder ikke specifikt tortur.
Endelig er der Danmarks usædvanligt udbredte brug af isolationsfængsling, som FNs torturekspert i 2009 udtalte "gav anledning til stor bekymring". Social­demokraternes daværende retsordfører Karen Hækkerup bakkede forsigtigt op med at "der er fanger, der sidder længere, end det er forsvarligt", og at der er "klart brug for revurdering af reglerne". Men hun holdt fast ved, at det "uden tvivl er et nødvendigt redskab i fængselsverdenen at isolere indsatte - også i mere end to uger". Den første forstander af Vridsløselille Forbedringshus skrev allerede tilbage i 1867, at "Isolationsfængsling medfører betydelige farer for fangerne". Karen Hækkerup er nu justitsminister, og Danmark ligger fortsat i front i vor del af verden med isolations­fængsling, ofte i månedsvis. For­håbent­ligt kan de nye samarbejdspartnere hjælpe også Danmark med at rydde op.
Tom Vilmer Paamand - marts 2014

>  Russisk politi slår ned på krigsmodstand
Uropolitiet stoppede et antikrigsmøde i St. Petersborg mod afsendelsen af russiske tropper til Ukraine. De anholdt blandt andre en 75-årig mand, der fik en bøde på 1500 kroner. Hans brøde var et skilt med teksten "Fred i verden". Manden begrun­dede sin protest med, at han selv havde været barn under Lenin­grads belejring, og derfor alt for godt vidste, hvad krig indebar. Plakaten med de håndskrevne ord havde han fået fra en kvinde, der var for genert til selv at holde det op. Bøden overstiger en måneds pension, men manden har nægtet at modtage bidrag - han ønsker ikke at skabe det indtryk, at han får penge for at deltage i protesten. Modsat dette bliver statsansatte presset til at deltage i møder til støtte for øget militært engagement i konflikten, hvilket lærernes uafhængige fagforening Uchitel forsøger at få stoppet.
Tom Vilmer Paamand - marts 2014

>  Børn skal kæmpe vildt
- Det er lidt en del af 70er pædagogikken, at man ikke må slås og ikke lege krig. Og det ligger stadig lidt i pædagogkulturen, men børnene går glip af rigtig meget læring, hvis vi ikke tillader de vilde lege, siger idrætspædagog Lise Steffensen. Hun har skrevet bogen "Tigertræning" med instruktioner i, hvordan forældre og pædagoger skal tillade kamplege som en vigtig del af børnenes udvikling.
Tom Vilmer Paamand - marts 2014

>  Nej til forbud mod at investere i klyngebomber
Daværende erhvervsminister Annette Vilhelmsen ønskede "et forbud mod investeringer i virksomheder, der producerer konventionsomfattede våben" som fx klyngebomber. Rådet for Samfundsansvar fik til opgave at beskrive hvordan dette bedst kunne gøres, og dets svar er at afvise et sådant forbud. Rådet mener, at "konventionerne mod den slags våben synes at have haft en stærk selvregulerende effekt". Rapporten anbefaler i stedet nogle rent symbolske tiltag. Folkekirkens Nødhjælps Minerydningsafdeling mener Rådets "research virker tynd", så der ikke er dækning for dets anbefaling. Belgien, Italien og Schweiz har allerede indført forbuddet.
Tom Vilmer Paamand - februar 2014

>  Militæret på reklametur
Uddannelse uden grænser hedder Danmarks største uddannelsesmesse. Militæret mente de var grænseløse nok til at bruge messen til at hverve nyt mandskab i en række byer i løbet af januar og februar. På Forsvarets stand kunne de unge uddannelsessøgende tage en test for at se, "hvilken af Forsvarets mange uddannelser, der passer bedst til deres evner og interesser". Og der er åbenbart spændende muligheder: "Under uddannelsen lærer du primært om dit speciale, men i ligeså høj grad hvordan det kan bruges i praksis. Den ene dag sidder du begravet i teori - den næste hænger du en bombe under en F-16 jager."
Tom Vilmer Paamand - februar 2014

>  DONGs nye investor putter penge i klyngebomber
Investeringsfirmaet Goldman Sachs, der er ved at opkøbe en del af DONG, har som bekendt ikke de store etiske skrupler. Heller ikke selv når det er våbenfirmaer med ekspertise inden for klyngebomber, der tilbyder en god forretning - såsom amerikanske Alliant Techsystems og Textron, eller Poongsan Corporation fra Sydkorea.
Det er Folkekirkens Nødhjælp, der gør opmærksom på at Danmark gennem salget af DONG aktier er i konflikt med den forpligtigelse til at stoppe spredningen af klyngebomber, som Danmark er medunderskriver af.
De nævnte firmaer er alle igen sortlistet i den nyeste rapport om Worldwide Investments in Cluster Munitions, udgivet af hollandske fredsfolk i IKV Pax Christi - men Goldman Sachs har gladeligt investeret to milliarder kroner i dem. Folkekirkens Nødhjælp håber, at investeringsfirmaets forbindelse til produktion af ulovlige våben vil veje tungt, når regeringen overvejer salget.
Tom Vilmer Paamand - januar 2014

>  Nyt smuthul for skjult støtte til våbenfabrikker
EUs nye modstand til såkaldte modkøb forhindrer den danske praksis med at bruge store våbenindkøb til at forgylde hjemlig våbenindustri. I den sammenhæng er det planlagte indkøb af nye krigsfly blot en tynd undskyldning for gennem en voldsom overbetaling at kanalisere skattepenge over i direkte erhvervsstøtte, men dette er nu ulovligt. Danmark er nødt til at bøje sig for EU, men pt vil regeringen gøre det gennem at slette den eksisterende lovgivning på området - og håber derved at de ønskede modkøb diskret alligevel kan gennemføres, når de i stedet sker administrativt.
Dette forslag er sendt i en meget kortvarig høringsfase, der afsluttes allerede den 17ende januar. I denne proces er fredsbevægelser naturligvis ikke "høringsberettigede", men alt fra Danmarks Rederiforening over Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark (FAD) til Naval Team Denmark er det. Samt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Metal og LO, der nok er blindet af løftet om gode arbejdspladser. Se detaljerne om "Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse med anskaffelse af forsvarsmateriel".
Tom Vilmer Paamand - januar 2014

>  Færre nægter - men det er ikke øget krigslyst
Mens der i 2005 var 546 militærnægtere, er tallet styrtdykket siden. Året 2012 gav kun 74 militærnægtere, det forventede tal for 2013 var 53, og i 2014 er der kun planlagt plads for 38 nægtere i alt. Tallet skyldes ikke at der nu procentvis er færre uvillige, men er mest en konsekvens af at der indkaldes færre, samtidig med at mere end 95 procent af de værnepligtige har meldt sig frivilligt, så statens behov for at tvangsudskrive folk til militærtjeneste er begrænset.
Tom Vilmer Paamand - januar 2014

2013


>  Ny minister - fredeligt fokus på Arktis?
I 2010 blev der afholdt et møde i Folketinget om en Arctic Nuclear Weapon Free Zone, med MFere fra den daværende opposition. Blandt deltagerne var den nu nysudnævnte udenrigsminister Holger K. Nielsen og nuværende indenrigsminister Margrethe Vestager. I referatet står:
"Holger K. Nielsen promised to make Arctic issues a priority on the agenda of the Danish Parliament". "Margrethe Vestager said that she remembered participating in marches against nuclear weapons, and ... hoped that it would now be possible to place issues relating to elimination of nuclear weapons on the agenda of the Danish Parliament". "In the discussions following the talks the history of proposals of a Nordic NWFZ was reviewed. It was concluded that a Nordic NWFZ, or perhaps a Nordic-Canadian NWFZ would be a good 1st step. All the speakers supported advocacy of an Arctic NWFZ".
Både den russiske Kola-halvø og USAs Thulebase ligger i Arktis, og deres atombevæbnede ubåde sejler på tværs under isen deroppe. Isen smelter, og endnu flere sejlruter bliver åbne - hvilket også åbner for en øget militarisering af hele det arktiske område. Men nu hvor to ministre står bag kravet om en Arctic Nuclear Weapon Free Zone, bør Danmark med sin særlige placering kunne trække det hele i en fredeligere retning - hvis de to politikere ellers fortsat tør stå fast på deres tidligere holdninger. Udover at få atomvåbnene ud af dette følsomme område, bør hele Arktis bevares til fremtiden.
Lad Grønland/Danmark få magten over Nordpolen - som viceværter af en FN Nationalpark. Blid turisme til denne omfattende naturperle burde nok kunne brødføde mere end de 50.000 grønlændere. Oven i kan tjenes på at bugsere løsslupne isbjerge sydpå til drikkevand, og tilsvarende grønne muligheder.
Tom Vilmer Paamand - december 2013

>  EU-forbehold hjælper mod danske våbenpushere
EU vil styrke sin våbenproduktion gennem støtte til droner og andet nyt militært isenkram, men de danske forbehold stritter imod. Mens andre af EUs våbenfabrikker kan komme på bistandshjælp gennem den ny aftale om europæisk sikkerhedspolitik, er de danske udelukket. Den ny EU-aftale bliver vedtaget på et EU-topmøde, hvor NATOs generalsekretær for første gang sidder med til bords.
Tom Vilmer Paamand - december 2013

>  Svensk julekalender mod krig
I seriens fireogtyve afsnit vandrer to aktivister rundt i Stockholm på jagt efter stjålne skattepenge. De kæmper med modvillige magthavere og får hjælp fra kloge rådgivere. Under rejsen indser de, at staden er fuld af mytologiske væsener. Turen vil føre dem helt ind i dragens hule - våbenselskabet Saabs hovedkvarter i Alvik.
"Drakspår, trollsvansar och tomteluvor" [Dragespor, troldehaler og nissehuer] er på klingende svensk. Denne meget professionelt udseende video er skabt af svenske fredsaktivister fra netværket Ofog. Netværket er mest kendt for sin meget aktive nedrustning af våben, der ofte har sendt dem i fængsel. I julekalenderen vil de tage fra dem, der profiterer på krig, og give til de trængende - samt afsløre den svenske våbenlobby.
Tom Vilmer Paamand - november 2013

>  Julemandens kane får militær eskorte
I en årrække har Julemandens kane kunnet følges på sin tur gennem USA som en julespøg fra NORAD, der overvåger flytrafikken og varsler mod eventuelle trusler. I år bliver historien udbygget med en række militære tilføjelser, hvor kanen bliver modtaget af kampfly. Sammenblandingen af krig og leg skal lære børnene om NORADS rigtige mission. NORAD er et levn fra Den Kolde Krig, og dets hovedkvarter er anbragt dybt inde i et bjerg for at være klar til den store atomkrig.
Tom Vilmer Paamand - november 2013

>  Julefred i ingenmandsland
Under Den Første Verdenskrig stoppede de langstrakte kamphandlinger for en stund, da mange engelske og tyske soldater spontant fejrede jul sammen. Millioner af unge mænd var sendt til i en fastlåst krig gennem Europa, og de menige soldater lavede ofte kortvarige alliancer på tværs af skyttegravene. I julen 1914 nedlagde omkring 100.000 soldater våbnene, sang julesange og gav hinanden gaver på tværs af fronten. Generalerne udsendte ordrer om dødsstraf for fraternisering, og krigen fortsatte frem til 1918.
Tom Vilmer Paamand - november 2013

>  Danske våbenfabrikker støttes gennem nyt smuthul
"Hvis ikke der kommer arbejdspladser i Danmark, bliver der ikke købt nye krigsfly", lød det fra forsvarsministeren. Politikerne lover fortsat milliardstøtte til våbenfabrikkerne, selv om EU prøver at stoppe muligheden for at skrive modkøb ind i våbenkontrakterne. Modkøbet betyder at vi betaler overpris for de indkøbte våben, og at pengene bruges som bistand til den hjemlige industri. Dette er normalt ulovligt efter frihandelsaftalerne, men "strategisk vigtige" indkøb har været undtaget - det drejer sig mindre om behovet for at styrke forvaret, og mest om industristøtte.
Denne mulighed har den danske stat groft udnyttet - og det ser desværre ud til alligevel at kunne fortsætte gennem et klodset smuthul. EU forbyder Danmark at kræve modkøb - men forbyder ikke at sælgeren tilbyder det. Så... hvis våbenpusheren helt tilfældigt gætter på, at modkøb kunne være et fordelagtigt forslag, har Danmark retten til at sige Ja Tak. Uanset hvor fiktivt dette lyder, er det ikke meget mere fiktivt end den forrige metode - så der er hvad politikerne overvejer nu.
Tom Vilmer Paamand - november 2013

>  Atomvåben holder fortsat verden på randen af katastrofen
På trods af en vis nedrustning lader de fleste til at have glemt, at der fortsat står startklare atomvåben på baser kloden rundt. Den russiske præsident Boris Jeltsin stod med fingeren på knappen i 1995, da en rutinemæssig norsk vejrraket ved en fejl bippede ind på radaren som et atommissil. Der blev som bekendt heller ikke trykket på den røde knap ved denne lejlighed, men sædvanligvis var og er truslen fra atomuheld en langt større risiko, end for bevidste krigsaffyringer.
Den nye bog "Command and Control" af journalisten Eric Schlosser fortæller om de amerikanske bomber, som burde have den bedste sikkerhed omkring sig, men alligevel er blevet ramt af uheld efter uheld. Adskillige atombomber er ved fejl blevet udløst fra fly over USA, og et amerikansk atombombefly udbrændte på en flybase i Marokko - kun tilfældigheder har hindret omfattende ødelæggelser.
Modige aktivister har intet glemt, og gør fortsat en stor indsats for at gøre opmærksom på faren. I maj "afrustede" en ældre nonne og to andre aktivister symbolsk et atomvåbenlager. Nonnen beklager, at hun ikke har brugt mere af sit liv på sådanne aktioner. Aktionen kan koste dem op til 30 år i fængsel.
I USA er den slags trusler mod "simpelt hærværk" ikke blot en løftet pegefinger, for aktivister bliver faktisk idømt sådanne barbariske straffe. Dette er værd at huske under den almindelige forargelse over, at Rusland truer med tilsvarende overgreb mod aktivister fra Greenpeace. Forrige år blev en aktivist løsladt i USA efter at have afsiddet sin fulde straf på sammenlagt 27 års fængsel for tilsvarende aktioner mod atomvåben.
I lande med et mere uafhængigt retssystem er demonstranter som Ulla Røder blevet frikendt, og undertegnede slap også selv for yderligere straf efter en aktion. Retspraksis er slingrende, men det er med bevidstheden om en meget reel risiko for at tilbringe resten af livet i fængsel, at nonnen og de to lidt yngre aktivister gik i aktion. De har således på forhånd afgjort, at den fortsatte og nu meget oversete trussel fra masseødelæggelsesvåben er lige så reel, og kræver drastiske handlinger at gøre opmærksom på.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2013

>  Fredspris for arbejde mod kemiske våben
Nobels fredspris gik i år til den meget aktuelle Organization for the Prohibition of Chemical Weapons (OPCW). Nobel-komiteen benyttede omhyggeligt lejligheden til at pege fingre ad Rusland og USA for ikke selv at opfylde den destruktion af kemiske våben, som de nu presser Syrien til. Deres lagre af kemiske våben skulle have været endeligt destrueret i år, men dette er konstant blevet udskudt. OPWCs våbeninspektører overvåger afrustning af kemiske våben ud fra FNs konvention mod dem. Når Syrien kommer med, står kun seks slyngelstater udenfor, nemlig Angola, Egypten, Myanmar, Nordkorea, Sydsudan og Israel, der har underskrevet, men ikke ratificeret. OPWC er den kemiske fætter til IAEA, der overvåger afrustning af atomvåben, og fik Fredsprisen i 2005.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2013

>  Frihedspris for at få piger i skole
Malala Yousafzai er en ung pakistansk skolepige, der blev kendt for at blogge om sit liv, og sine opfordringer til, at piger skulle uddanne sig. En indlysende ting, men hun blev skudt i hovedet af Taliban-folk, men overlevede. Malala har nu fået EU-Parlamentets Sakharov-pris for Tankefrihed. På trods af angrebet har hun fortsat sin kamp fredeligt:
"I used to think about what would happen if I were attacked, and I used to think that a Talib would come and just kill me, but then I said, 'If he comes, what would you do Malala?' then I would reply to myself, 'Malala, just take a shoe and hit him," but then I said 'If you hit a Talib with your shoe, there would be no difference between you and the Talib. You must not treat others cruelly and harshly. You must fight others, but through peace and through dialogue and through education."
Tom Vilmer Paamand - oktober 2013

>  Danske Bank støtter atomvåben
Danske Bank har lånt penge til et selskab, der udvikler store dele af USAs atomvåben. Det skriver den hollandske fredsgruppe Pax Christi, som er en del af International Campaign to Abolish Nuclear Weapons. Banken er eneste danske selskab på listen over finansielle selskaber, der investerer i udvikling eller produktion af atomvåben. Danske Bank er en af de mindste på listen, der rummer milliardinvesteringer.
Bankens penge er gået til Honeywell International, der blandt andet er ved at forlænge levetiden for ubåds-missilet Trident II, en atomraket som også England har i sit arsenal. Dette har Danske Bank investeret 275 millioner i. Bankens chef for ansvarlige investeringer undskylder sig med, at Honeywell laver så mange andre ting, at atomvåbnene kun udgør en lille del. Danske Bank har tidligere investeret i Northrop Grumman, men har for kort siden trukket sig ud her angiveligt på grund af dette firmas udvikling af atombevæbnede krydsermissiler.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2013

>  At lave dræbermaskiner er ikke et ønskejob...
"Det var ikke mit ønskejob rent etisk, for det er jo en dræbermaskine, vi arbejder med. Men den tekniske udfordring tændte mig, og nu hvor jeg har sagt ja, må jeg bide tænderne sammen og stå ved mit valg. Heldigvis er det en daglig fornøjelse at sidde sammen med så dygtige og sympatiske teknikere, som jeg gør", fortæller en dansk elektronikingeniør, der har fået job hos norske Kongsberg Defence, der udvikler femte generation krydsermissiler.
Tom Vilmer Paamand - september 2013

>  Ny lov kan bremse danske våbenfabrikker
Danmarks deltagelse i F-35 ligner nu en overskudsforretning. Sådan lød det fra Lockheed Martin, der for første gang har kontrakter i danske virksomheder for mere end hvad hidtil Danmark har postet i projektet.
Men milliarderne til sådanne "modkøb" er kun mulige, fordi militære indkøb har været undtaget fra handelsaftalerne. Danmark kan ikke bestille en ny færge for at støtte et trængt skibsværft herhjemme, uden at sende ordren i internationalt udbud. Men til militæret var dette muligt, og så måtte de bestilte skibe tilpasses danske værfters formåen.
Lockheed Martin påstand om "overskud" er ren fiktion. Danske virksomheder har svært ved at konkurrere med USA, både teknisk og da USAnske leverandører er statsstøttede på tilsvarende vis. Modkøb er en papirleg, hvor den danske stat betaler ekstra for en våbenhandel, mod at få pengene retur som slet skjult erhvervsstøtte.
Det er takket være denne mulighed for protektionistisk politik, at amerikanske regeringer nu sidder håbløst bundet til at producere en række IC4-agtige våbensystemer. Prisen er eksploderet, og muligheden for rent faktisk at nå til et brugbart resultat minimale. Men produktionen er spredt strategisk rundt om i USA, baseret på hvor diverse magthavere havde brug for støtte til deres genvalg.
Spørgsmålet er altså ikke så meget hvorledes et land eventuelt vil kunne opnå øget sikkerhed gennem at kaste milliarder i et bestemt våbenindkøb, men i hvor høj grad man gennem dette indkøb kan få mulighed for støtte eget erhvervsliv.
For at få dette støttecirkus til at se legitimt ud, kræver det dog at der rent faktisk foregår en slags handel. Denne leg har skiftende danske regeringer kæmpet for at få til at fungere, men uden det store held. Det sidste tiår har staten afsat omkring 20 milliarder til modkøbsaftaler, men i dag står seks af disse milliarder ubrugte på clearingkontoen, da der ikke er kunder nok til de danske produkter.
Dette besynderlige hul i loven står nu til at blive stoppet, efter pres fra EU. En ny lov vil stærkt begrænse den danske stats muligheder for at skrive modkøb ind i våbenkontrakterne. Våbenfabrikken Danish Aerotech i Karup har allerede meldt ud, at fabrikken ikke kan overleve på et frit marked uden modkøb.
Tom Vilmer Paamand - august 2013

>  Danmark var pioner i psykologiske krigsførelse
Aviserne skriver igen om den kontroversielle CIA-støttede efterretningsvirksomhed Firmaet, som i 50erne gennem ulovlig overvågning samlede oplysninger om Danmarks Kommunistiske Parti til CIA, politiet og regeringen, men også rapporterede til Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti.
Arne Sejr dannede dækorganisationen Firmaet, der i årevis støttet af USA skjult modarbejdede reel eller indbildt kommunistisk agitation og aktivitet i Danmark - fx kamp for højere løn og fredsbevægelser. En del af arbejdet bestod i aflytning af ledende kommunister. Informationerne blev effektivt krydret og omskrevet, og sendt til DKPere i form af fiktivt interne nyhedsbreve for at så splid. Samt givet videre til en lang række samarbejdsvillige journalister på aviserne.
Daværende CIA-chef William Colby har fortalt, at "de lokale efterretningsmyndigheder udpegede, med deres regerings billigelse, en repræsentant, der skulle samarbejde med mig omkring udviklingen af det politiske og psykologiske krigsførelses-net." Arne Sejr var eksperten på området, da han i 1947 havde skrevet et længere teoretisk udredningsarbejde om Demokratiske Modforholdsregler, psykologisk krigsførelse som "systematisk metode, som ved psykologiens hjælp og gennem samfundets kommunikationsmidler prøver at påvirke det menneskelige sind og fremkalde en forandring af psyken". Betegnelsen psykologisk krigsførelse måtte aldrig anvendes af organisationen i forbindelse med det praktiske arbejde.
Problemet er ikke så meget overvågningen, men brugen af de indsamlede informationer, som altså er blevet brugt aktivt til at sværte aktiviteter, der blev anset for "fjendtlige". I den sammenhæng blev fredsbevægelserne indblandet, og Firmaet arbejdede med at påvirke offentlighedens syn på vores arbejde.
Hvordan denne bevidste vildledning af offentligheden er fortsat efter Den Kolde Krig, kan ses i din daglige avis.
Tom Vilmer Paamand - august 2013

>  Soldater lever længere end civile
Den generelle dødelighed er lavere blandt aktive USAnske soldater, end hos deres civile kolleger derhjemme. Dette skyldes naturligvis, at kun folk uden sygdomme bliver sendt i krig, og at de i modsætning til andre USAnere er under lægeopsyn.
Men selv ved sammenligninger med tilsvarende sunde unge mænd, lever soldaterne længere - på trods af risikoen ved at gå i krig. Største dødsårsag er trafikuheld, med selvmord på en tæt andenplads. Sådanne sammenlignende studier findes vist ikke for danske soldater, men antallet af dræbte i kamp tyder på en tilsvarende statistik.
Tom Vilmer Paamand - august 2013

>  Sikkerhedsstyrker?
Det kan ærgre en, at de fleste journalister er så dovne, at de helt ukritisk benytter udtrykket "sikkerhedsstyrker", når f.eks. egyptisk militær rykker ud og dræber flere hundrede af landets egne borgere. Det bør da kaldes usikkerhed så det klodser.
Tilsvarende, når en våbenfabrik placerer sig selv under betegnelsen "sikkerhedsindustri". Igen en dødbringende eufemisme for ubåde og mortergranater. Eller når diverse udenrigsministre erklærer, at man da ikke kan yde nødhjælp eller udviklingsbistand uden sikkerhed (underforstået militær sikkerhed). Hvor ved de det fra?
En dansk VVS håndværker kan og tør da godt lægge kloakrør i Bagdad uden at have pansrede mandskabsvogne linet op på fortovet. Og en dansk jordemor vil helt alene og våbenløs i Afghanistan være elsket og beskyttet af alle fædrene, som hun hjælper til en ny søn eller datter. Militær er militær, og sikkerhed er noget helt andet.
Geert Grønnegaard, Jystrup

>  Aktiv udenrigspolitik
Under krigen i Jugoslavien søgte foreningen Aldrig Mere Krig ca. 40.000 kroner for at udarbejde og publicere et forslag til uddannelse af fredsobservatører. Det skulle være en grundig uddannelse med en del praktik. Disse veluddannede ubevæbnede personer skulle indsættes - helst inden situationen endte med krig. Vi har pt mange arbejdsløse håndværkere og akademikere - der kunne uddannes. En samfundsuddannelse som helt klart vil kunne bruges lokalt.
Et andet område som kunne virke for fred var at sørge for de iflg. FN ca. 1 milliard der ikke kan læse og skrive. Du og jeg kunne læse og skrive da vi kom i anden klasse!! Altså en billig uddannelse. Hvem gjorde oprør i Egypten og Tunis? Det gjorde dem der havde lært at læse og skrive. Hvem stemte på de reaktionære ved valgene? Jeg er ved at tro at de 11 milliarder kroner vi har brugt til krigen i Afghanistan kunne lære alle de milliarder at læse og skrive.
På langt sigt er jeg optimist fordi Kina har lært af Sovjets fejltagelser. De bruger forholdsvis meget få penge på militær. I stedet bruger de mange mange penge på uddannelse. Læg mærke til uddannelse. I DK har vi 2-3000 studerende kinesere. I USA endda 120.000. Førende økonomer forventer at om ikke så mange år er Kina verdens største økonomiske stormagt. Nu må det være på tide at vi erkender at man bedst undgår krig hvis vi prøver at bruge fredelige midler. Har vi ikke erkendt at tæv duer ikke til opdragelse?
Peter Henning, Helsingør

>  Militærfirmaer rådgiver sig til millioner for EUs grænsepolitik
En bog fra Dansk Institut for Internationale Studier afslører, at de multinationale militærfirmaer scorer millioner på avanceret teknologi til militariseringen af EUs grænsekontrol. Helt tilfældigt sidder de samme firmaer i Europa-Kommissionens ekspertgruppe, hvor de rådgiver EU til at anvende deres militærteknologi til at holde illegale immigranter ude.
- EUs grænseindustri er ved at udvikle sig til en guldmine for den europæiske forsvarsindustri. Kommissionen har allerede brugt hundredvis af millioner på at sponsorere udviklingen af grænsedroner. Europæisk grænsepolitik bevæger sig i en helt forkert retning, siger Franziska Keller, der sidder i Europa-Parlamentet for De Grønne. Bogen hedder "The Migration Industry and the Commercialization of International Migration", og er redigeret af Thomas Gammeltoft-Hansen og Ninna Nyberg Sørensen fra DIIS.
Tom Vilmer Paamand - august 2013

>  Dansk krigsdeltagelse i Mali
Folketinget har travlt med at vedtage "reformer", der alle betyder forringelser for landets svageste. Og næppe er der udbrudt en krig, hvor den vestlige verden har økonomiske interesser på spil, før Folketingets partier (med Enhedslisten som hæderlig undtagelse) finder midler til, at Danmark kan deltage i krigen.
Straks, da Frankrig gik i krig i Mali, sendte Danmark et transportfly med 40 soldater - M/K - til fronten. Og selv om der ikke er tale om kampsoldater, har krigsminister Nick Hækkerup ret i, at deltagelsen ingenlunde er ufarlig.
Kort før jul udkom med støtte fra Aldrig mere Krig bogen: "På barrikaderne for fred", skrevet af den i 1977 fødte pacifist og fredsforsker, Majken Jul Sørensen. På bogens 302 sider berettes om en lang række ikke-voldelige konfliktløsninger og forsøg på samme overalt i verden. Måtte den særdeles spændende bog ligge på mange af det kommende forårs konfirmanders og nonfirmanders gaveborde og der modvirke den militaristiske pest, som desværre er udbredt blandt dele af ungdommen.
Henning Sørensen, Grenaa

>  Danmark ikke "lænket" til FNs Sikkerhedsråd
I 1999 blev regeringen spurgt om opfattelsen af frasen om at "anvendelse af militære magtmidler mod andre stater kun forekomme som forsvar mod angreb eller som deltagelse i sanktioner i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt". Svaret fra Udenrigsministeriet forholdt sig på typisk vis kun overfladisk til problemstillingen, med en formulering om at "Danmark kun vil anvende militære magtmidler mod andre lande i overensstemmelse med målsætninger og principper i FN-pagten" - hvorpå en socialdemokratisk regering sendte Danmark i krig.
Svaret bekræftede dermed blot det lidet overraskende, at man ikke ønskede at bryde FN-pagten, og undlod at forholde sig til om Grundlovens ord skal fortolkes restriktivt. Statsministeriets jurister skrev i 2010 om Irakkrigens lovlighed, at Danmark havde lov til at gå i krig "uanset om der var et folkeretligt grundlag herfor".
Statsministeriet mente også at det er "utænkeligt, at det skulle have været hensigten ved vedtagelsen af grundlovsændringen i 1953" af lænke Danmark til FNs Sikkerhedsråd, hvilket Højesteret erklærer sig enig i - og også i at ingen har krav på at få sagen prøvet ved domstolen. Konklusionen må være, at Grundloven ikke står i vejen for disse krige. Selv en Grundlov må følge med tiden, uanset om dens ord er blevet ændret eller ej. Og hvis et skiftende flertal i Folketinget har accepteret dette, så har virkeligheden ændret sig med det, bakket op af vælgerne.
I dagens Danmark har et enstemmigt Folketing gentagne gange sendt landet i krig. Det er træls, men den juridiske kamp mod dette ser jeg kun som et rimeligt propagandamiddel, en måde at sikre på at debatten fortsætter og er medieegnet. Resultatet er givet på forhånd - men åbner trods alt også for, at ordet Grundlovsbrud nu er lige så utroværdigt som rablerier om brudte valgløfter.
Tom Vilmer Paamand - februar 2013

>  Til tidlig kamp mod dræber-robotter
Dræberdronerne kom hurtigere i brug, end mange havde ventet, og har officielt dræbt næsten 5.000 mennesker. Nu forsøger aktivister at stoppe næste generation af drabsmaskineri. Gruppen har basis i organisationen Human Rights Watch, og blandt deltagerne er den amerikanske aktivist Jody Williams og mange andre fra den vellykkede kampagne mod landminer.
Forslaget går ud på forebyggende at få verdens regeringer til også at forbyde hvad gruppen kalder fuldt autonome våben - altså selvstændigt opererende robotvåben, der ikke som nu fjernbetjenes af en pilot, men er i stand til at vælge og skyde på mål uden menneskelig indgriben. Sådanne våben eksisterer ikke endnu, og ligger måske tyve år ude i fremtiden, men militærindustrien arbejder allerede nu med at give deres eksisterende fjernbetjente våben større autonomi på slagmarken. Gruppen har udgivet rapporten "Losing Humanity: The Case Against Killer Robots" hvor de gennemgår problemet juridisk, teknologisk og etisk, og opfordrer til en international traktat, der forbyder udvikling, produktion og brug af fuldt autonome våben.
Tom Vilmer Paamand - februar 2013

>  De første fornuftige ord fra Søren Pind
Søren Pind, der er udenrigsordføreren for Venstre, skrev nedenstående for at hænge Villy Søvndal ud for at støtte Obama, hvilket vel er en relevant kritik:
"Jeg sigter her til snigmord, der er eksploderet under den nuværende amerikanske præsident. Snigmord, foretaget fra luften, ud fra politiske betragtninger, godkendt og tilset af Præsidenten selv, ud fra såkaldte 'kill-lists'. Vi er med andre ord tilbage til dels en verdensorden, hvor den amerikanske præsident betinger sig ret til at initiere politiske attentater a la Kennedy og Johnson, samtidig med det sker ud fra rent politiske betragtninger, ikke militærfaglige. Der er ingen retssikkerhed, og vurderingen er, at denne politik har medført drab på flere end 1000 civile."
"Hvad er udenrigsministerens kommentar - denne ellers meget kritiske og talende mand - til forhold, der får Abu Graib og Waterboarding til at blegne? Den er, at Danmark ikke selv anvender droner, og ellers har han ikke nogen kommentarer. What?! Ingen kommentarer... Til politiske snigmord... Tænk, om det havde været Bush... Det er ulækkert, når en dansk udenrigsminister opfører sig sådan. Det er endnu værre, når det er en tidligere udtrykt kritiker, som fordi det er et af ikonerne, der øver uretfærd, afholder sig fra kritik. Bvadr. jeg kan godt forstå, venstrefløjen er ved at gå i opløsning i Danmark. Principper er der ingen tilbage af. Alt er kun stanken af magt."
Godt brølt, Søren Pind, selv om han og Villy Søvndal nok vil bytte synspunkt med hinanden igen, hvis Venstre overtager regeringsmagten. Citatet er fra i sommers, men blev trukket frem igen som led i en intern magtkamp i Venstre, hvor Søren Pind fik at vide, at resten af partiet ikke stod bag synspunktet. Søren Pind støtter heller ikke selv et generelt forbud mod dræberdroner, når blot de anvendes "forsvarligt og i overensstemmelse med vores kultur".
Tom Vilmer Paamand - februar 2013

>  Fortsat ingen kontrol med Politiets Efterretningstjeneste
Der har ikke tidligere været den fornødne kontrol med PETs handlinger, og selv efter PET-rapportens mange afsløringer bliver resultatet, at borgernes muligheder for indsigt nu bliver endnu ringere. Fremtidige indkik bliver umulige, og samtidig nægter regeringen at åbne for den ellers lovede historiske indsigt for de aldrende registrerede i de op mod 1500 fortsat opbevarede personsager fra Den Kolde Krig.
Det giver så aktuelt god plads til idiotiske kommentarer om at regeringen vil beskytte "folk med tidligere kontakter til Østblokken", men hvis der havde været noget som helst låddent i arkiverne, som VKO havde turdet vise frem, var det for længst kommet frem under deres ti års regeringstid.
Jeg kunne så bidrage med en mere indlysende mistanke, at de centrale politiske aktører har været til "forebyggende samtaler" hos PET, hvor de er blevet orienteret om at hvis politikerne ønsker øget åbenhed, skulle PET da gerne gå forrest med alt for udvalgte gode eksempler - om dem. Men logikken er desværre nok langt mere brutal og kedelig. At systemet herhjemme ruller videre uanset regeringsfarve. Ikke som en skjult sammensværgelse men blot i tung inerti, hvor alt blir ved det gamle, fordi maskineriet blot knirkende bevæger sig videre ad fastlagte skinner.
Den såkaldt historiske arkivering har vist sig at være et bekvemt smuthul for PET, de arkivet fortsat er i deres besiddelse, og fuldt søgbart for PET - også selv om det netop indeholder dokumenter, der efter loven skulle fjernes fra PETs adgang på grund af forældelse. En del betydningsfuldt historisk materiale er dog makuleret, muligvis fordi dette kunne dokumentere ulovlige registreringer foretaget af PET.
Organisationsmapperne, som ellers har været holdt ude af alle undersøgelser for misbrug, da de officielt netop ikke var elektronisk søgbare - har også vist sig at være det alligevel. Når Blekingegade-kommissionen til sommer er færdig med sit arbejde, ophører det midlertidige makuleringsstop - og en bekvem glemsel kan opsluge de sidste ubekvemme pletter fra de gamle mapper. Rigsarkivet har dog krav på en del af indholdet, ud fra en bevaringsbestemmelse, der naturligvis er hemmeligstemplet.
Regeringen har bevilget penge til et nyt magtesløst PET-tilsyn, og ved samme lejlighed fik PET selv bevilget dobbelt så meget som tilsynet, for besværet med at besvare eventuelle spørgsmål. Hvis dette nye PET-udvalg skulle snuble over ulovlige registreringer når folk høfligt spørger, kan det bede PET om at slette dem - men den ulovligt registrerede må ikke blive orienteret om dette. I stedet lyder den officielle instruks "Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter den pågældende meddelelse herom".
Alle har ret til at spørge, men udvalget har kun ret til at svare, at "PET ikke uberettiget behandler oplysninger om spørgeren". Medlemmerne af det nye tilsyn bliver i følge justitsminister Morten Bødskov "personer, som på ingen måde kan antastes; personer, som er kongerigets mest agtværdige". Jeg forventer et opkald...
Tom Vilmer Paamand - februar 2013


2012


>  Hver 6te udsendte soldat får psykiske problemer
17 procent af de hjemvendte soldater lider af psykiske mén, har fået en psykiatrisk diagnose, købt medicin mod psykiske lidelser eller behandling for stofmisbrug. Forsvarsminister Nic Hækkerup misinformerede Folketinget ved at hævde, at det er samme andel som for den almindelige befolkning, men disse tal kan ikke direkte sammenstilles. Tallene stammer nemlig fra en opgørelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der gør opmærksom på at de undersøgte soldater er fra en særlig robust gruppe, da ingen med forudgående psykiske problemer bliver udsendt.
Tom - december 2012

>  Under 1864-krigen blev selvmordsbombere glorificerede
Tyske skolebørn lærer fortsat mindedigtet om Klinkes Opfertod. Pioner Klinke var en tysk soldat, der bevidst lod sig sprænge ihjel sammen med en bombe, for at slå hul i Dybbøl Skanse i 1864: "En frivillig offerdød, der har sikret Klinke vejen direkte til himlen". Selv om der ikke er mange realiteter bag historien, illustrerer den det meget dobbelttydige forhold Vesten har til tanken om at "give sit liv for Fædrelandet". Hvis folk som den kristne Klinke eller tilsvarende religiøse grup-peringer regner med at offerdød sikrer en plads i Himlen, er det ikke lige jer, jeg har lyst til at stå ved siden af, når der er konflikt!
Tom - december 2012

>  Hævnen hører ikke hjemme på museum for ofre
Effekter fra Navy Seal Team 6, der dræbte Osama bin Laden, er kommet med på det amerikanske 9/11 Memorial Museum, og det vækker debat. Skribenten Ale-xander Nazaryan fra Newsweek finder det upassende at blande dette drab sam-men med mindet om de mange uskyldige ofre: "De gode fyre vandt, siges det triumferende. Det tog lang tid, men vi fik vores hævn, og kan nu slappe af. Men det er malplaceret at blande hævnen ind i, hvad der skulle være et rum for stille eftertanke og bøn. Jo mindre heroisk en fortæl-ling, jo mere almindelige ofrene fremstår, jo tættere føler vi for dem."
Tom - december 2012

>  Helten i 1864 burde være militærnægteren
Ole Bornedals TV serie "1864" er som al historieskrivning også historietolkning. Som alt i vores tilværelse er heller ikke "1864" fuldkommen. Den afslører den cocktail af nationalisme, militarisme og kristentro, som altid har været farlig i den vestlige kulturkreds. Den var ideologien bag D.G. Monrad og kredsen omkring ham. Og medførte, at Danmark uundgåeligt måtte i krig med Preussen og Østrig- Ungarn. Det er mit håb, at "1864" vil mindske køen af unge, der frivilligt melder sig til militærtjeneste. Og at antallet af militærnægtere må øge markant.
Ole Bornedal burde i "1864" have fremdraget Danmarks første militærnægter, som eftertiden er vidende om. Det var Ove Petersen fra Horsens, der før krigen i 1863-1864 blev indkaldt til militæret, hvor han fik rang af underkorporal. Så han vidste, hvad han sagde Nej til, da han i 1864 nægtede at efterkomme indkaldelsen til militærtjeneste. Tre gange blev han idømt stokkeprygl samt fængsel på vand og brød, men han fastholdt sit standpunkt. Efter krigen passede han som nyttig samfundsborger sit arbejde og havde omsorg for sin familie.
Efter min forståelse øvede Ove Petersen en større indsats for sit fædreland end de, der lod sig tvinge i krig. Der fortælles mere om ham i min bog, "Krudt uden kugler". Horsens bør opkalde en gade efter Ove Petersen. Byen har i forvejen en Frederik Bajers Gade, opkaldt efter Frederik Bajer (1837-1922), der i 1882 tog initiativ til at stifte Danmarks første fredsforening: Dansk Fredsforening. Frederik Bajer sad i Folketinget fra 1872 til 1895 og modtog Nobels Fredspris i 1908.
Henning Sørensen, Grenaa

>  Skab neutral rekreation til soldater
Soldaterrekreationen i Holstebro er kun symptombehandling. I Indre Missions Tidende nr. 5 bringes to store artikler om KFUMs Soldater Rekreation, som KFUMs Soldatermission har indrettet i tilknytning til KFUMs Soldaterhjem ved Holstebro Kaserne. I artiklerne beskrives, hvordan KFUM søger at hjælpe unge, der har været i krig og har fået krigstraumer.
Det er en god, kristelig gerning at hjælpe mennesker, som er i nød. Også når det som i disse tilfælde er en bitter frugt af selvskabt plage. Imidlertid vil jeg hævde, at den omsorg og hjælp, KFUMs Soldatermission yder, er og kan kun blive symptombehandling. Kun en af beboerne i de fire små lejligheder, som udgør KFUMs Soldater Rekreation, oplyser, at det har betydning for ham, at han er tæt på Soldaterhjemmet og tæt på Kasernen, hvor der er folk, som forstår ham.
Som jeg ser det, er det netop der, problemet er. Modstanderne af den danske krigsdeltagelse bør finde sammen og oprette soldaterrekreationsmuligheder i neutralt eller allerbedst i pacifistisk regi, så de krigstraumeramte kan hjælpes ud af årsagen til deres lidelse: Den militære tankegang.
Umiddelbart efter 1. Verdenskrig oprettede danske slesvigere, som havde været tvangsudskrevne soldater i den tyske hær, organisationen: "Pacifistiske Krigsveteraner". De udførte et stort arbejde for at modvirke militær og militarisme. I følge sagens natur er denne organisation uddød med de sidste krigsveteraner, som blev pacifister. Men jeg har i mine unge dage mødt enkelte af dem.
En tilsvarende organisation af nutidens krigsveteraner er ønskelig, men næppe sandsynlig. De danske slesvigere under 1. Verdenskrig blev tvangsudskrevne. Vor tids krigsveteraner har - lokkede af miitærpropaganda og høje lønninger - meldt sig som frivillige.
Henning Sørensen, Grenaa

>  Beskeden genstart af freds- og konfliktforskning
Regeringen og Enhedslisten er blevet "enige om at styrke grundlaget for, at Danmark kan bidrage med ikke-militære løsninger på internationale konflikter". Frem til 2015 giver regeringen derfor 8 millioner kroner årligt til etableringen af et "program om aktuelle internationale konflikter og nye tiltag inden for freds- og konfliktløsning". Også Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder får øget bevillingen med 10 millioner kroner fremover. Målet er at "Danmark skal føre en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik, der både fremmer en mere fredelig og retfærdig verden og plejer danske interesser", lyder det i forslaget til Finanslov 2013. Samtidig bliver forsvarsudgifterne skruet lidt ned - til stort set samme niveau, som den tidligere borgerlige regering havde foreslået...
Tom - november 2012

>  Norsk uran-forurening fra amerikansk bombeproduktion
1200 tons kalk, sten og slagger ved en tidligere norsk mine i Ulefoss skal fjernes som farligt affald, på grund af meget høj stråling fra blandt andet uran og thorium. Det radioaktive materiale stammer fra en hemmelig aftale med USA i 50erne, om at udvinde metallet niobium til atomvåben, fortæller den norske statsradio. Allerede i 60erne blev der sat skilte op med advarsler mod strålingen, men intet blev gjort for at rense området. Efter mange års skænderi om betalingen, har den norske stat nu endelig besluttet at stå for det, og har i første omgang bevilget 5 millioner for at afgøre omfang og muligheder.
Tom - november 2012

>  Russiske atomvåben opvarmer nu deres amerikanske mål
Det amerikansk-russiske Megatons to Megawatt-program fra 1993 er en ret overset succeshistorie, selv om den drejer sig om både atomkraft og -missiler. Under den kolde krig var der mere end 70.000 sprængklare atombomber på lager. Nu er tallet under 20.000 og det fortsætter nedad - men der er desværre fortsat rigeligt til at udslette alt liv på kloden, selv om vi er holdt op med at tale om det.
Men den gode historie er om 18.500 russiske atomsprænghoveder, der tidligere var rettet mod USA. De er blevet sejlet til USA, og afbrændt i atomkraftværker ved de samme byer, de tidligere skulle ramme. I alt bliver der genbrugt så meget af denne højt berigede uran, at det svarer til at hele USAs varmeforbrug i to år kommer fra tidligere russiske atombomber. Aftalen stopper når 500 tons er afbrændt næste år, og det vil give forsyningsproblemer for atomkraftværkerne, så nu er også USA begyndt at teste om deres egne sprænghoveder kan konverteres til el og varme på samme fredelige vis.
Tom - oktober 2012

>  Skamstøtte over militært storhedsvanvid
Det undrer mig, at det netop er den radikale kulturminister, Uffe Elbæk, der vil fratage Fregatten Jylland i Ebeltoft Havn en statsstøtte på fire millioner kroner. Dette smukke gamle skib, der som bekendt deltog i søslaget ved Helgoland den 9. maj 1864, står som en skamstøtte over den tåbelige udenrigspolitik og det militære storhedsvanvid, der førte til den ulykkelige krig i 1864. Når netop en radikal minister står for en sådan besparelsesforslag, hænger det antageligt sammen med, at Det Radikale Venstre har forladt sit oprindelige historiesyn og antimilitarisme, og i dag står for en lige så skæbnesvanger udenrigs- og militærpolitik som de nationalt konservative gjorde forud for krigen i 1864, en politik som bl.a. vort lands ulykkelige deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak.
Bliver Fregatten Jylland hugget op eller flyttet til Helsingør, vil det koste Djurslandskommunerne tab af betydelige turistindtægter. Jeg vil derfor opfordre borgmesteren i Syddjurs Kommune, Kirstine Bille (SF), til at rette henvendelse til sit parti og bede dettes landspolitikere søge at få de fire millioner kroner overflyttet fra vort samfunds kræftsvulst militæret, til Fregatten Jylland. Det er trods alt ikke længere siden, end nogle endnu husker det, at SF gik ind for afrustning.
Socialdemokratiet har også gået ind for afrustning, men så skal vi ca. 80 år tilbage i tiden. Derimod har Norddjurs Kommunes borgmester, fhv. folketingsmedlem Jan Petersen (S) i sine unge dage været militærnægter. En henvendelse fra ham til hans partifæller på Christiansborg ang. Fregatten Jylland vil måske kunne fremskaffe de fire millioner kroner?
Henning Sørensen, Grenaa

>  Fortsatte overdrivelser om folkedrab
Danske politikere fik i april kritik fra FN for misbrug af ordet folkemord: "Folkemord er et ord, som mange mennesker bruger alt for skødeløst. Det er et meget alvorligt ord, der beskriver forsøg på at udrydde en bestemt befolkningsgruppe. At bruge det ord om situationen i Libyen er bestemt at gå alt for vidt".
Det stopper naturligvis ikke Nick Hækkerup i nu atter at skryde op om, at "vi har været med til at forhindre et folkedrab i Libyen". Og atter en gang er danske politikere alene på verdensplan om at overdrive situationen på denne måde...
Tom - maj 2012

>  Terma bruger Danmark som bombemål
Både Silkeborg og Djursland er mål for et uprovokeret angreb fra en slyngelstat i en ny reklame fra amerikanske Lockheed Martin, produceret i samarbejde med den danske våbenproducent Terma. Videoen skal gøre reklame for et svinedyrt og ekstremt omfattende amerikansk missilskjold, i stil med det som NATO har accepteret bliver opstillet i Europa. Reklamen er derfor målrettet NATOs igangværende topmøde i Chicago.
I videoen ser fjenden ud til at være Iran. Lockheed Martin kan levere militære satellitter og multi-missil affyringsramper, der i reklamen er placeret på hvad der ligner de nye danske fregatter, hvor de allerede er placeret i virkeligheden. Til gengæld er videoens landbaserede luftværnsraketter ikke på plads i Midtjylland - og Danmark er endnu ikke en officiel del af Natos missilskjold.
Tom - maj 2012

>  Dronerne kommer (ikke) til Danmark!
Odense lægger rådhus til mm, og kronprinsen åbner, når drone-fabrikanterne skal mødes i Danmark til maj. Droner er højteknologiske vejsidebomber som USA bruger til vilkårlige henrettelser uden rettergang. Konferencen arrangeres af (den private) Eksportforeningen og vil finde sted i Odense Congress Center med flyopvisning i Odense Lufthavn. Fabrikanterne mødes teoretisk set for at vise, at  "ubemandede fly ikke kun er relevante i forbindelse med krigshandlinger, men også har et betydeligt potentiale inden for civil brug".
Alligevel viste selve konferencens plakat en missilbevæbnet "USAF RQ-1 Predator UAV". En forskningsdirektøren for Boeing vil fortælle om de ubemandede flys udvikling. Boeing er kendte for de mest bestialske af disse droner. Denne information er sendt til Odense Byråd, hvor den vil blive taget op på et kommende møde. Dette kunne (på trods af det postulerede civile indhold) være en mulighed for at vise dansk modstand mod USAs brug af dræberdroner.
UPDATE i maj: Efter min omtale af plakat og indbydelse med en missilbevæbnet Predator-drone, er denne fjernet fra den officielle hjemmeside, - og nu er konferencen helt aflyst, på grund af "manglende interesse".
Tom - marts 2012

>  Svensk forsvarsminister ryger ud efter våbenskandale
Sveriges Radios dokumentarprogram Ekot har afsløret, at den statslige svenske institution Totalförsvarets Forskningsinstitut diskret skulle hjælpe Saudi-Arabien med at bygge en avanceret våbenfabrik. Regeringen forsøger nu at afbryde projektet, og forsvarsminister Sten Tolgfors har trukket sig fra posten. Sveriges daværende socialdemokratiske regering indgik i 2007 den militære samarbejdsaftale med Saudi-Arabien, som den borgerlige regering har fortsat.
Tom
- marts 2012

>  Politisk betinget forargelse...
Både EU og USA beklager, at Rusland fortsætter med at levere tunge våben til præsident Bashar al-Assads regime i Syrien. Der er gode grund til at blive forarget over, at Rusland bevæbner en korrupt diktator med 50 kampfly. Til gengæld er der meget få medier og politikere, der interesserer sig for at USA sælger Saudi-Arabien mere end 150 meget mere moderne kampfly. Dette er den største samlede våbenhandel i flere årtier, og indbefatter også en stor mængde udstyr som fx granatkastere til brug på gadeplan mod civil uro. Det saudiske styre får i øvrigt hjælp til arbejdet af den tidligere danske chefpolitiinspektør Kai Vittrup.
Tom - marts 2012

>  Folkekirke, feltpræster og fredssag
Det er kommet frem at nogle danske feltpræster i Afghanistan efter at have lyst velsignelsen over soldaterne, gør V-tegn og slår sig for brystet som aber har for vane. Dette mener flere af biskopperne er for militaristisk. Som modstander af en hvilken som helst militær foreteelse, mener jeg at kirken og kirkelige organisationer bør forsage militær som den onde selv. Her kan man bruge Grundtvigs ord (fra hans digt "Menneske først og kristen så" fra 1838): "Og djævelskab til kristendom, kan almagt selv ej skabe om". Pacifistiske og antimilitaristiske holdninger har tidligere været ret udbredte blandt folkekirkens præster. Da Dansk Fredsforening blev stiftet, den 28. november 1882 var der fra dag et, præster med, og i marts 1917 skrev 491 præster under på et krav til regering og folketing om, at Danmarks burde indføre en militærnægterlov som den England havde fået året før.
Dette førte til militærnægterloven af 13. december 1917, der var den anden militærnægterlov i verden. Der var i alle årene op til 2. verdenskrig unge teologer i militærnægterlejrene, og disse blev vist nok uden undtagelse aktive i fredsarbejdet hele livet. Da jeg midt i 1950erne var i militærnægterlejr var der i de tre militærnægterlejre, der var dengang, flere teologistuderende og de var for de flestes vedkommende aktive i fredsbevægelsen. De der endnu lever fra dengang er for længst pensionerede. Derimod er ikke så af de relativt mange teologer der i 70erne og 80erne var militærnægtere, der er i præsteembeder. Militærnægterloven var nu ændret, så de ikke kom i særlige lejre; men blev udstationeret til forskelligt socialt og kulturelt arbejde ofte i kirkelige organisationer. De pågældende præster har alle været bekvemmelighedsnægtere, sådan at forstå, at ingen af dem er gået ind i det organiserede fredsarbejde, (ej heller er der kvindelige præster i Kvindernes Fredsliga), og de er tavse som graven for de faldne soldater, når det gælder om at tale mod vort folks militarisering og vort lands tragiske krigsdeltagelse. Det at kirken driver med på militarismens strøm, er en af årsagerne til medlemsflugten fra folkekirken.
Henning Sørensen, Grenaa, 2012

>  Krigerhjelm som dåbsfad
Feltpræst Andreas Christensen har inden for de seneste år døbt 6 soldater dels under militærøvelser i Danmark, dels ved fronterne i Irak og Afghanistan. Som dåbsfad har han anvendt sin krigerhjelm,der bliver vendt og støttet af tre geværer. Den desværre tætte alliance mellem folkekirken og militæruvæsnet har her fået sit hidtil mest blasfemiske udtryk. Søren Kierkegaards ord: "Hvad nytter det med rettroende, hvis gerninger er ad Helvede til ?" - forekommer mig her særdeles relevante.
August 2010: Henning Sørensen

>  Lad soldaterne tale med en pacifist!
Venstre foreslår, at alle danske soldater skal tale med en psykolog inden de sendes til fronten. Godt ville det være, hvis de inden de udsendes taler med en pacifist, et menneske, der tager afstand fra en hvilken som helst militær foreteelse. For en halv snes år siden talte jeg med en ældre mand, der som ung havde været frivillig ved Hitlers østfront. Efter samtalen sagde han til mig: "Havde jeg i 1941 talt med et voksent menneske med dine holdninger, havde jeg aldrig hoppet på det nazistiske militærs limpind". En del af de, der i vor tid melder sig til krigstjeneste i en fremmed verdensdel, er uden tvivl det salmedigteren Hans Adolph Brorson kalder: " Forhærdede tidselgemytter". Men en del vil også være modtagelige for humanistiske og pacifistiske holdninger, som desværre i vor tid er sjældne i hjem, skole og kirke. Kvindernes Fredsliga og Aldrig Mere Krig vil på få uger kunne stille det fornødne antal modne vejledere til rådighed.
Marts 2009: Henning Sørensen

>  SFs tragiske skift i militærpolitiken
I denne tid for 50 år siden deltog det nystiftede parti SF sammen med de gamle antimilitaristiske organisationer i agitationen mod militær og militarisme. De krævede vort land afrustet og antallet  af militærnægtere nåede hidtil usete højder.   I dag er SF blevet "ansvarlig":Det foreslår,at de unge der vildførte af militærpropaganda melder sig til fronterne, skal forpligtes på en psykologundersøgelse såvel før som efter krigsdeltagelsen. Havde SF med styrke fastholdt sin oprindelige pacifisme, havde Danmark meget sandsynlig ikke været i den ulykkelige situation at være et krigsførende land.
Marts 2009: Henning Sørensen

>  Ved Børge Pehrssons død
Så lyst et sind som her gik under, jeg kun har mødt den ene gang, thi du hvis ben i kisten blunder, var folkets barn i dåd og trang. Disse ord skrev Jeppe Aakjær i 1910 til redaktør Brandsagers begravelse; men for min bevidsthed står det, som det kunne være skrevet i disse dage til Børge Pehrsson, Allerød. Han var født i 1919 af en enlig mor. Han voksede op på Amager under meget små kår, hvilket medvirkede til, at han altid i sit mangesidige samfundsmæssige virke talte de små og svages sag. Efter 7 års skole gang blev han uddannet cigarruller; men han kom aldrig til at virke ved faget, og han var hele livet ikke-ryger. I en årrække arbejdede han på køleskabsfabrikken Atlas, hvor han blev sine kollegers tillidsmand, og som den første i landet, blev han tillidsmand på fuld tid. Børges sidste arbejdsplads var dog som trykkeriarbejder på Politiken, og da han som 62 årig gik på efterløn besteg han, som en af de ældste nogensinde verdens højeste bjerg, Mont Everest. Dette satte ham på verdenspressens forsider og han har holdt mange foredrag om denne bedrift ledsaget af video. Bl.a. har han været i USA, hvor tilhørerne var imponeret af den ikke helt unge dansker. Børge Pehrsson var pacifist og det var i denne sammenhæng han kom inden for mit synsfelt. Han var den af Aldrig Mere Krigs medlemmer, der havde længst anciennitet, idet han blev medlem i 19Så lyst et sind som her gik under, jeg kun har mødt den ene gang, thi du hvis ben i kisten 38. Han var i militærnægterlejr i Grib Skov dels under krigen; men han blev hjemsendt umiddelbart efter 29. august 1943. Straks efter krigsafslutningen blev han atter indkaldt til arbejde i militærnægterlejren i Grib Skov. Mere end 2 år blev det til i alt. Ved afsløring af mindesten i anledning af 90 års dagen for oprettelsen af den første militærnægterlejr i vort land i Grib Skov den 11. november sidste år holdt Børge Pehrsson en gribende tale. Han fortalte hvordan nogle under krigen hånede militærnægterne og spyttede på dem. Han ironiserede over, at en krigsskueplads ofte kaldes "ærens mark", for ham var ærens mark militærnægterlejren i Grib Skov. Han vendte sig i stærke ord mod militær og militarisme, og han karakteriserede den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan som en forbrydelse. Børge Pehrsson blev under meget stor deltagelse bisat fra Unitar- ens Hus. Da afholdsagitatoren og sundhedsapostelen, overlæge Carl Ottosen i 1935 fyldte 75 år, skrev forfatteren Jens Thise et hyldestdigt til ham. Dette slutter med et par linjer der passer som hånd i handske på Børge Pehrsson: En fremskridtsmand i god forstand, en folkeven, en ener. Æret være Børge Pehrssons minde.
Januar 2009: Henning Sørensen

>  Opfordring til psykisk skadede soldater
Stadig flere soldater, der har været i krig, må lade sig førtidspensionere p.g.a. psykiske skader, som de har pådraget sig ved fronterne. Ligesom alkoholikere kan overvinde deres alkoholisme ved at gå ind i kampen mod alkohol til konsumbrug, vil krigsskadede soldater kunne genvinde deres psykiske ligevægt og dermed deres arbejdskraft, hvis de går ind i arbejdet mod militær og militarisme. Aldrig Mere Krig og Militærnægterforeningen tager med glæde mod "omvendte" soldater. Kvindernes Fredsliga vil med samme glæde tage mod kvindelige soldater, der har indset, at de har været vildførte af militarisme.
Juni 2008: Henning Sørensen

>  Danmark i krig
Dette er et link til Ekstrabladets forside i dag i anledning af Afghanistankrigen. Den forside taler for sig selv. For at se siden, klik her.
April 2008: Bodil K. Nielsen

>  Styrk den folkelige militærmodstand
Da Jørgen Poulsen var generalsekretær for Røde Kors talte han for humanisme og medmenneskelig forpligtethed; men allerede da han forlod Røde Kors for at blive politiker, afslørede hans personlige grådighed, at dette image var falsk, og nu har han i en artikel i flere dagblade bekræftet, at han var hykler, da han var ansat i Røde Kors, idet han gør sig til talsmand for større folkelig opbakning til de danske soldater i Afghanistan, end tilfældet heldigvis er.
For min part står jeg for det diametralt modsatte synspunkt: At styrke den folkelige modstand mod den vanvittige krigsdeltagelse og mod militær og militarisme i det hele taget. Under 2. Verdenskrig blev de der havde meldt sig som frivillige til Adolf Hitlers østfront af de fleste landsmænd mødt med den kolde skulder, når de kom hjem på orlov. De der har meldt sig til krigsgalskaben i vor tid, bør mødes på samme måde. Danmark har ikke haft tvungen soldatertjeneste siden vort land i 1917 fik sin første (og verdens 2.) militærnægterlov.
April 2008: Henning Sørensen

>  To danske soldater dræbt i Afghanistan af selvmordsbombe
Demokrati, frihed eller tvang? To danske soldater dræbt i Afghanistan! Danskerne er endnu en gang konfronteret med det faktum at det ikke er omkostningsfrit at forsøge at tvinge mennesker i et fjernt land til at leve som vi synes de skal. På radioens P1 kaldte en hjemmeværnskaptajn fra Slagelse i morges de dræbte soldater for humanitære hjælpearbejdere. Det er en hån mod Røde Kors og de andre internationale hjælpeorganisationer der uden våben og uden nogen form for opbakning fra magtkonstellationerne søger at hjælpe nødstedte over hele kloden. - Hvem betragtede for øvrigt de tyske besættelsestropper som humanitære hjælpearbejdere under 2. Verdenskrig?? "Volden må ikke vinde", sagde vores statsminister da han udtalte sin medfølelse med de dræbtes familie
- Men volden har vundet for længe siden. Da Danmark begyndte at deltage i angrebskrige, da Danmark med våben begyndte at tvinge andre folkeslag til at leve efter vestlige normer, da vandt volden i Danmark. NATO var engang ment som en nationernes forsvarsalliance, nu er den stille og roligt gået hen og blevet interessernes forsvarsalliance. En forsvarsalliance for råstofinteresser, olie, gas. osv., for vestlig kapitalisme. Gid fornyelsen af sådan en pagt i det lange løb må mislykkes. - Gid de såkaldt ressourcestærke medlemslande der henvises til i Jyllandspostens leder i dag, fastholder deres manglende engagement i Afghanistankrigen, og gid også Danmark snart besinder sig og stopper sine angrebskrige.
Marts 2008: Bodil K. Nielsen

>  Skriv under mod Stjernekrig
Jeg skal opfordre til at man går ind på hjemmesiden: www.nonviolence.cz og sætter sin underskrift på opfordringen til afholdelse af en folkeafstemning om den nye opstilling af USA's såkaldte missilforsvar (som burde kaldes for oprustningen til det rumbaserede angrebssystem). En underskrift tager kun et minut, men hvor mange år skal vi leve med den nye oprustning, hvis der ikke vises en meget bred global og folkelig modstand mod dette system, der dræner enorme kræfter og økonomiske ressourcer i mange år frem i tiden?
Modstand - kraftig modstand - international modstand er et must nu. Underskriftlisten kan let findes på hjemmesiden. Det tager kun et minut at være med i denne globale aktivitet for ikkevold og humanisme.
Marts 2008: Ulla Røder




Læs også billedhuggeren Jens Galschiødts
Appel om støtte til en orange aktion under OL i Beijing 2008



Se også helt Aktuelle Indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2021
Uaktuelle indlæg