Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle AMK Kommentarer.
Share button


Militærnægtelse i Danmark i 100 år
Unge mænd har nu haft retten til at nægte militærtjeneste siden 1917. Forlaget Solidaritet markerer årsdagen med bogen "Jeg nægter! Militærnægtelse i Danmark i 100 år". Bogen er på 450 sider, og skrevet af Stig Hegn sammen med andre kendte og ukendte militærnægtere.
Bogen præsenteres i Aarhus ved en reception onsdag den 29. november klokken 17 til 19 i biblioteket Dokk1, møderum 2. Ved receptionen vil den gamle nægter Viggo Jonasen indlede om: "Militærnægterbevægelsen - en stærk social bevægelse".
Viggo Jonasen skriver i indbydelsen: "Militærnægterbevægelsen var en af 1960'ernes og 1970'ernes hurtigst voksende græsrodsbevægelser, som på højdepunktet udgjorde 14 procent af en værnepligtsårgang. De seneste år er antallet gået ned, i takt med at antallet af indkaldte værnepligtige er sænket. Det er ret spændende, om tendensen vender, hvis et militærforlig øger antallet af værnepligtige".
Aldrig Mere Krig har også fulgt denne udvikling, og har kunnet påvise, at mindst 90 procent af de unge fravælger militæret ved netop ikke at melde sig selv. Samt at militæret manipulerer groft ved at medregne mange tvangsindkaldte som såkaldte "teknisk frivillige".
Aldrig Mere Krig opstillede allerede for ti år siden en mindesten for militærnægterloven i Gribskov, hvor Danmarks første nægterlejr stod. Opstillingen vakte en del debat, og udløste desværre også hærværk - men stenen blev gen-indviet af en flok militærnægtere og står fortsat flot i skoven.
Hør Viggo
Jonasen fortælle i programmet FLR Dialog.

Tom Vilmer Paamand - november 2017





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


Berlingske svinede pacifist til
Historien er 80 år gammel, da den tyske pacifist og journalist Carl von Ossietzky var udset til at få Nobels fredspris, mens han sad i KZ-lejr. Herhjemme forsøgte Weekendavisen, der dengang hed Berlingske Aftenavis, med meget beskidte kneb at forhindre dette, genfortæller avisen nu langt om længe selv.
Også den kontroversielle forfatter Knut Hamsun angreb Ossietzky for at være landsforræder, hvilket startede en voldsom diskussion i Norge, hvor Nordahl Grieg og mange andre intellektuelle forsvarede Ossietzky. De tyske ledere Joseph Goebbels og Hermann Göring reagerede meget forskelligt. Goebbels erklærede, at landsforræderen skulle halshugges, mens Göring blev nervøs for udlandets voldsomme interesse. Göring fik den stærkt svækkede fange overført til sygehus og tilbød uden held frihed og pension, hvis Ossietzky ville fraskrive sig fredsprisen.
Nobelkomiteen var selv stærkt i tvivl, og havde i 1935 nedstemt Ossietzky i fuld enighed. Den mente ikke at Ossietzky indsats for at afsløre, at Tyskland oprustede i strid med Versailles-traktaten, var nok til en fredspris. Undervejs forlod norskeparlamentarikere komiteen, så den norske stat ikke kom i direkte konflikt medtyskerne. Tyskland pressede hårdt på, og sørgede for at der dukkedeflere modstridende artikler op i pressen, samt arrangerede konferencen "Internationale Arbeitsgemeinschaft der Nationalisten" i Nobelinstituttets egne lokaler i Oslo.
Berlingske Aftenavis bragte nu et stort opsat "interview" med Ossietzky, der blev citeret for at have det så godt under Hitler, at han nu helt fraskrev sig pacifismen, var blevet nazist og lígefrem heilede til afsked. Berlingske havde købt interviewet af en dansk journalist, der siden arbejdede videre for nazistiske tidsskrifter, og udgav en hyldestbiografi om Hitler. Meningen med absurditeten var naturligvis, at Nobelkomiteen ikke kunne give Fredsprisen til den nu "erklærede nazist" Ossietzky. Komiteen fandt dog hurtigt ud af, at Berlingskes interview var rent opspind, og gav ham alligevel prisen i 1936
Reaktionen fra Berlingske Aftenavis på dette var nu mere afdæmpet, mens Jyllands-Posten naturligvis hånede fredsprisen til Ossietzky, der "så sin hovedopgave i at rive ned på alle nationale traditioner og folkelige værdier" - en argumentation, der fortsat trives om ham i tilsvarende højreekstreme kredse. Ossietzky kunne ikke selv modtage prisen, da han fortsat var i sikkerhedspolitiets varetægt, og døde to år efter af sygdom fra sit ophold i kz-lejren. Dette var første gang, at Nobelkomiteen gav fredsprisen til en fredsaktivist i et diktatur.
Tom Vilmer Paamand - januar 2016




... Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2012