Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Helten i 1864 burde være militærnægteren
Fredsbilleder... Ole Bornedals TV serie "1864" er som al historieskrivning også historietolkning. Som alt i vores tilværelse er heller ikke "1864" fuldkommen. Den afslører den cocktail af nationalisme, militarisme og kristentro, som altid har været farlig i den vestlige kulturkreds. Den var ideologien bag D.G. Monrad og kredsen omkring ham. Og medførte, at Danmark uundgåeligt måtte i krig med Preussen og Østrig- Ungarn. Det er mit håb, at "1864" vil mindske køen af unge, der frivilligt melder sig til militærtjeneste. Og at antallet af militærnægtere må øge markant.
Ole Bornedal burde i "1864" have fremdraget Danmarks første militærnægter, som eftertiden er vidende om. Det var Ove Petersen fra Horsens, der før krigen i 1863-1864 blev indkaldt til militæret, hvor han fik rang af underkorporal. Så han vidste, hvad han sagde Nej til, da han i 1864 nægtede at efterkomme indkaldelsen til militærtjeneste. Tre gange blev han idømt stokkeprygl samt fængsel på vand og brød, men han fastholdt sit standpunkt. Efter krigen passede han som nyttig samfundsborger sit arbejde og havde omsorg for sin familie.
Efter min forståelse øvede Ove Petersen en større indsats for sit fædreland end de, der lod sig tvinge i krig. Der fortælles mere om ham i min bog, "Krudt uden kugler". Horsens bør opkalde en gade efter Ove Petersen. Byen har i forvejen en Frederik Bajers Gade, opkaldt efter Frederik Bajer (1837-1922), der i 1882 tog initiativ til at stifte Danmarks første fredsforening: Dansk Fredsforening. Frederik Bajer sad i Folketinget fra 1872 til 1895 og modtog Nobels Fredspris i 1908.
Henning Sørensen, Grenaa





Flere historier fra 2012...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Krigsforbrydelser mod natur?

Verden bør se at få vedtaget en ny Genève-konvention, der kriminaliserer følgeskader på naturen som en krigsforbrydelse: Protection of the environment in relation to armed conflicts. Beskyttelsen skal fx omfatte foranstaltninger til at holde militære styrker ansvarlige for miljøskader, især i konfliktregioner med vilde dyr og naturreservater. Arbejdet er faktisk i gang, men har trukket ud for længe, kritiserer 24 forskere i tidsskriftet Nature.
Projektet har været på vej gennem FN siden 2013, og der er fortsat lang vej før en egentlig vedtagelse. Næste Næste trin er at fremsende forslaget til FNs generalsekretær sidst i 2020. FNs Folkeretskommission arbejder pt videre på 28 principper, som den allerede har udarbejdet om at beskytte miljøet i krigszoner.
FNs Miljøprogram anerkendtei 2016 den rolle, som sunde økosystemer og bæredygtigt styrede ressourcer spiller i at reducere risikoen for nye væbnede konflikter. Dette program har i øvrigt fra 2019 en dansk generaldirektør.
Krigenes miljøskaderhar tidligere haft fokus, som under og efter Vietnamkrigen, hvor USA brugte miljøgiften Agent Orange til at rydde millioner af hektar skov med alvorlige konsekvenser for for natur, mennesker og dyr. Ny fokus kom under Irakkrigene i 1990erne, hvor Iraks militær satte ild på 600 oliebrønde under tilbagetoget fra Kuwait i 1991. Aktuelt lider dyrebestanden i toppen af Afrika under krigene, da militser ukontrolleret nedskyder truede dyrearter som elefanter, geparder og gazeller.
Blandt de mange ofte oversete FN-dage findes såmænd også den 6. november: International Day for Preventing the Exploitation of the Environment in War and Armed Conflict. Med det øgede klimafokus foregår et parallelt arbejde i FN for en langt bredere Global Pact for the Environment, og i Danmark for en lokal grøn udvidelse af Grundloven.
Herhjemme har Syddansk Universitet samlet Green Defense Literature sammen til en NATO workshop, for selv NATO har måttet definere doktriner for Environmental Protection During NATO-Led Military Activities.
Som påpeget i en analyse om specielt NATOs bombninger på Balkan, har NATO i sit virke dog aldrig selv efterlevet de grundlæggende menneskerettigheder, så det er pænt sagt ret uafklaret, om flere retningslinjer vil gøre en forskel. Bortset fra som endnu en målestok til at se hvor meget der fejles...
Tom Vilmer Paamand - september 2019







... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012