Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Helten i 1864 burde være militærnægteren
Fredsbilleder... Ole Bornedals TV serie "1864" er som al historieskrivning også historietolkning. Som alt i vores tilværelse er heller ikke "1864" fuldkommen. Den afslører den cocktail af nationalisme, militarisme og kristentro, som altid har været farlig i den vestlige kulturkreds. Den var ideologien bag D.G. Monrad og kredsen omkring ham. Og medførte, at Danmark uundgåeligt måtte i krig med Preussen og Østrig- Ungarn. Det er mit håb, at "1864" vil mindske køen af unge, der frivilligt melder sig til militærtjeneste. Og at antallet af militærnægtere må øge markant.
Ole Bornedal burde i "1864" have fremdraget Danmarks første militærnægter, som eftertiden er vidende om. Det var Ove Petersen fra Horsens, der før krigen i 1863-1864 blev indkaldt til militæret, hvor han fik rang af underkorporal. Så han vidste, hvad han sagde Nej til, da han i 1864 nægtede at efterkomme indkaldelsen til militærtjeneste. Tre gange blev han idømt stokkeprygl samt fængsel på vand og brød, men han fastholdt sit standpunkt. Efter krigen passede han som nyttig samfundsborger sit arbejde og havde omsorg for sin familie.
Efter min forståelse øvede Ove Petersen en større indsats for sit fædreland end de, der lod sig tvinge i krig. Der fortælles mere om ham i min bog, "Krudt uden kugler". Horsens bør opkalde en gade efter Ove Petersen. Byen har i forvejen en Frederik Bajers Gade, opkaldt efter Frederik Bajer (1837-1922), der i 1882 tog initiativ til at stifte Danmarks første fredsforening: Dansk Fredsforening. Frederik Bajer sad i Folketinget fra 1872 til 1895 og modtog Nobels Fredspris i 1908.
Henning Sørensen, Grenaa

Flere historier fra 2012...
Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...


>  Nelson Mandela stod for grænseløs forsoning
Den kendte aktivist og senere præsident Nelson Rolihlahla Mandela døde den 5. december. Han tilbragte 27 år i fængsel for sin overbevisning, og var i perioder en varm forkæmper for ikkevold under Sydafrikas hårde apartheid-styre. Hans største arv bør blive Forsoningsdomstolen, som han opfandt sammen med Desmond Tutu for at skabe sammenhængskraft i stedet for et yderligere opsplittende retsopgør. Han mødte glad og smilende sine værste modstandere - selv de generaler, der havde stået i spidsen for grusomhederne under apartheid. Han var også meget bevidst om at være et menneske og dermed fuld af fejl, hvilket hjalp til hans forståelse af andre.
Mandela efterlader sig mange fine tekster med flot tænkte overvejelser om kampens metoder, ikke mindst hans forsvarstale fra 1964, hvor han stod anklaget med en mulig dødsstraf foran sig. Han arbejdede gennem befrielsesbevægelsen African National Congress, som Mohandas Gandhi oprindeligt havde grundlagt. De mange årtiers ikkevoldelige arbejde havde ikke ført til forbedringer af forholdene, og i lyset af Sharpeville-massakren hvor 69 fredelige demonstranter blev dræbt, oprettede Mandela i 1961 ANCs væbnede arm, som han dog længe søgte at fastholde som ubevæbnede sabotører. Han blev selv fængslet for at stå bag fire sabotageaktioner. Omtrent samtidig var Amnesty International blevet grundlagt og Mandela var i 1962 kommet med blandt foreningens første Samvittighedsfanger, men ANCs omsving bort fra ikkevold fik ham hurtigt slettet fra listen igen. Amnesty Internationals overvejelser fra 1964 er interessante for pacifister:
"1964 bragte det grundlæggende spørgsmål frem, om mænd som Nelson Mandela skulle støttes, når de gennem begivenhedernes pres havde set sig nødsaget til at anbefale en grad af magtanvendelse i modstanden mod Sydafrikas nationalistiske regering. Denne sag var særligt gribende, fordi Mandela tidligere havde været stærkt engageret i principperne om ikke-vold. Men selv med den største sympati besluttede AI sig alligevel til ikke at tildele titlen Samvittighedsfange, på grund af brugen af vold. Selvom det er sket under 'konventionel krigsførelse', må en vis grad af tilbageholdenhed udøves. Dette udelukker dog ikke andre, der har følt sig tvunget til symbolske fysiske handlinger, som for eksempel at rive flag ned eller ødelægge plakater, eller udelukker dem der har forsøgt at beskytte sig selv mod skydevåben."
Mandela kom således til at præge AI også som negativt eksempel. Efter sin løsladelse udnævnte AI ham til deres "Ambassador of Conscience". Hans store venlighed gjorde, at han holdt fast i kontakten selv til en perlerække af diktatorer og andre galninge, der havde støttet ANC under kampen. Og med sin bitch af en kone Winnie, der blev herostratisk berømt for i en tale at hylde levende afbrænding af mistænkte forrædere. Til sidst i sit liv fik Mandela desværre som præsident (ligesom Václav Havel) grisset fingrene godt til med nogle voldsomt grimme våbenhandler. Der var ihærdige danske forsøg på at påtvinge Sydafrika Standard Flex skibe med en argumentation om æresgæld for støtten til ANC under apartheid. I stedet gik Sydafrikas milliardindkøb af ubåde, skibe og krigsfly til engelsk, tysk og ikke mindst svensk industri - alle med en hulens masse bestikkelse. Et par af Mandelas personlige humanitære fonde skulle også være blevet forgyldt ved den lejlighed. Intet tyder dog på at han selv stod bag, mod bastant pengemagt er end ikke en Mandela nok.
Mandela efterlader sig trods dette et umådeligt smukt eftermæle. Et stort og smukt menneske - en tidligere terrorist, der nåede at gøre hele verden bedre gennem sit store eksempel.
Tom Vilmer Paamand - december 2013



... Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2012