Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Den fredelige befrielse af Danmark...
Fredsbilleder...
Danskerne havde ikke forventet en fredelig befrielse, og kun tilfældigheder i krigens sidste dage afgjorde dette. Et gigantisk allieret luftangreb var den 2. april 1945 på vingerne mod Danmark. En flåde på 1.300 bombe- og jagerfly skulle ramme seks tyske flyvepladser i Danmark for at sikre allieret luftherredømme, men kort før Jylland vendte de om. Sigtbarheden var for ringe, så risikoen for mere omfattende civile skader var for stor.
Næste dag forsøgtes igen, men det dårlige vejr fortsatte. Planen blev så aflyst - og Danmark slap helt for dette omfattende bombardement, der trods de anførte hensyn ville have fået de senere Sovjet-bombede byer på Bornholm til at ligne et par mindre detaljer. Kun Skrydstrup Flyveplads blev bombet igennem ved to angreb i ugerne efter. I årene inden var andre flyvepladser, fabrikker og andre tyske støttepunkter i Danmark blevet ramt af mere end 25.000 bomber fra allierede fly. En del af dem var nærmest tilfældige, hvor bombemaskiner skulle have tømt lasten på vej hjem fra angreb i Tyskland.
En dansk kvinde blev den 4. september 1939 det første civile offer for luftangreb i Vesteuropa under 2. Verdenskrig, da en vildfaren engelsk bombemaskine kastede bomber over Esbjerg. Der var jævnligt mindre engelske flyangreb mod tog- og landevejstrafikken. Mest kendt er et par "blodige søndage" i krigens sidste år, hvor 45 blev dræbt og mange såret. I dagene lige op til Befrielsen sænkede englænderne skibe i et voldsomt omfang i den sydlige del af Danmark. De samlede tabstal er ikke kendte, men fx blev to tyske transportskibe ramt ud for Lübeck, hvorved 7.000 evakuerede kz-fanger døde.
Tysklands øverstbefalende i Danmark forberedte fortsat ihærdigt frem til maj forsvaret mod englænderne, og gravede så sent som i april Die Kriemhild-Stellung, et forsvarsanlæg på tværs af det nordlige Sønderjylland. Og kort før befrielsen lød ordren, at alle samfundsvigtige anlæg som elektricitetsværker, havne og broer i Danmark skulle sprænges i luften.
Den 5. maj kom alligevel den kendte erklæring om at "De tyske tropper i Danmark har overgivet sig", men dette var ikke helt korrekt. Kapitulationen gjaldt kun til den 21. Britiske Armégruppe, der fortsat var 200 km fra at nå den dansk-tyske grænse. Den gjaldt heller ikke for Bornholm, hvor tyskerne altså fortsat befandt sig i krig mod angribende styrker fra Sovjet.
I resten af Danmark bevarede Tyskland kontrollen over egne styrker, der fortsat var fuldt bevæbnede. De henrettede fx den 6. maj i Sønderborg elve tyske marinesoldater for mytteri. Hverken den danske stat eller den nu meget synlige modstandsbevægelse havde nogen formel magt over deres slagne fjende, og den tyske værnemagt ville ikke lade sig stoppe af selvbestaltede danske patruljer.
Befrielsesdagen blev Besættelsens blodigste døgn, og de voldsomme sammenstød fortsatte indtil den 7. maj, hvor de engelske styrker nåede frem til Danmark, og kunne forhandle kapitulationen på plads. Samtidigt overgav de tyske styrker på Bornholm sig til Sovjet, men først efter sønderbombninger af Nexø og Rønne, hvor 10 danskere blev dræbt. Den tyske generalstab arbejdede videre efter befrielsen i hovedkvarteret i Silkeborg, men nu med at ordne evakueringen i samarbejde med de engelske tropper. Først da dette var på plads den 6. juni, blev den tyske øverstkommanderende endeligt afsat.
Tom Vilmer Paamand - maj 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Nyt dansk fredscenter med fokus på Arktis
Grønland har udgivet sin egen udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske Strategi, blandt meget andet fornuftigt også med ønsket om at etablere et fredscenter – gerne i samarbejde med eksterne partnere:
”Med viden og samarbejde vil vi styrke dialogen for fred – og fastholde fredens stemme i andre lande. Vi må ikke være naive. Vi må dog heller ikke give op, når det kommer til fred. Vi skal se på og studere, hvorledes fred opretholdes og opnås andre steder i verden. Viden om fred og dialogen om fred skal styrkes og oprustes. Samarbejde er en forudsætning for fred. Fred er en forudsætning for bæredygtig udvikling…”
Tom Vilmer Paamand - marts 2024







... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024