Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Den fredelige befrielse af Danmark...
Fredsbilleder... Danskerne havde ikke forventet en fredelig befrielse, og kun tilfældigheder i krigens sidste dage afgjorde dette. Et gigantisk allieret luftangreb var den 2. april 1945 på vingerne mod Danmark. En flåde på 1.300 bombe- og jagerfly skulle ramme seks tyske flyvepladser i Danmark for at sikre allieret luftherredømme, men kort før Jylland vendte de om. Sigtbarheden var for ringe, så risikoen for mere omfattende civile skader var for stor.
Næste dag forsøgtes igen, men det dårlige vejr fortsatte. Planen blev så aflyst - og Danmark slap helt for dette omfattende bombardement, der trods de anførte hensyn ville have fået de senere Sovjet-bombede byer på Bornholm til at ligne et par mindre detaljer. Kun Skrydstrup Flyveplads blev bombet igennem ved to angreb i ugerne efter. I årene inden var andre flyvepladser, fabrikker og andre tyske støttepunkter i Danmark blevet ramt af mere end 25.000 bomber fra allierede fly. En del af dem var nærmest tilfældige, hvor bombemaskiner skulle have tømt lasten på vej hjem fra angreb i Tyskland.
En dansk kvinde blev den 4. september 1939 det første civile offer for luftangreb i Vesteuropa under 2. Verdenskrig, da en vildfaren engelsk bombemaskine kastede bomber over Esbjerg. Der var jævnligt mindre engelske flyangreb mod tog- og landevejstrafikken. Mest kendt er et par "blodige søndage" i krigens sidste år, hvor 45 blev dræbt og mange såret. I dagene lige op til Befrielsen sænkede englænderne skibe i et voldsomt omfang i den sydlige del af Danmark. De samlede tabstal er ikke kendte, men fx blev to tyske transportskibe ramt ud for Lübeck, hvorved 7.000 evakuerede kz-fanger døde.
Tysklands øverstbefalende i Danmark forberedte fortsat ihærdigt frem til maj forsvaret mod englænderne, og gravede så sent som i april Die Kriemhild-Stellung, et forsvarsanlæg på tværs af det nordlige Sønderjylland. Og kort før befrielsen lød ordren, at alle samfundsvigtige anlæg som elektricitetsværker, havne og broer i Danmark skulle sprænges i luften.
Den 5. maj kom alligevel den kendte erklæring om at "De tyske tropper i Danmark har overgivet sig", men dette var ikke helt korrekt. Kapitulationen gjaldt kun til den 21. Britiske Armégruppe, der fortsat var 200 km fra at nå den dansk-tyske grænse. Den gjaldt heller ikke for Bornholm, hvor tyskerne altså fortsat befandt sig i krig mod angribende styrker fra Sovjet.
I resten af Danmark bevarede Tyskland kontrollen over egne styrker, der fortsat var fuldt bevæbnede. De henrettede fx den 6. maj i Sønderborg elve tyske marinesoldater for mytteri. Hverken den danske stat eller den nu meget synlige modstandsbevægelse havde nogen formel magt over deres slagne fjende, og den tyske værnemagt ville ikke lade sig stoppe af selvbestaltede danske patruljer.
Befrielsesdagen blev Besættelsens blodigste døgn, og de voldsomme sammenstød fortsatte indtil den 7. maj, hvor de engelske styrker nåede frem til Danmark, og kunne forhandle kapitulationen på plads. Samtidigt overgav de tyske styrker på Bornholm sig til Sovjet, men først efter sønderbombninger af Nexø og Rønne, hvor 10 danskere blev dræbt. Den tyske generalstab arbejdede videre efter befrielsen i hovedkvarteret i Silkeborg, men nu med at ordne evakueringen i samarbejde med de engelske tropper. Først da dette var på plads den 6. juni, blev den tyske øverstkommanderende endeligt afsat.
Tom Vilmer Paamand - maj 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Udtalelse fra nordiske fredsorganisationer
En lang række nordiske fredsbevægelser, herunder Aldrig Mere Krig, er gået sammen om en fælles udtalelse vendt mod den voldsomt øgede oprustning i Norden. Tekstens budskab er, at NATOs forsvarsministermøde i november 2017 tog en række beslutninger, som udgør en alvorlig trussel mod freden.
Først gennemgås hvordan faren for krig er øget gennem oprettelsen af nye kommandocentre, de første skridt mod permanente USA-baser i Norden og indkøbet af F-35 kampfly bygget til at bære atomvåben. Oven i dette sker der en øget militarisering af Østersøen og Baltikum, samt ved at de tidligere neutrale lande Finland og Sverige udvikler nyt samarbejde med USA og NATO. Teksten opfordrer til løbende protester mod oprustningen af Norden, men afslutter dog med dette fremtidshåb:
I dag er forståelsen af udenrigs- og sikkerhedspolitikken domineret af magttænkning. Dette medfører, at alle stater bruger trusler, afskrækkelse og forskellige former for vold for at opnå kortsigtede nationale mål. I værste fald kan dette føre til den totale ødelæggelse ved en atomkrig.
Der findes viden om hvordan man mere konstruktivt håndterer konflikter, men den bliver ikke brugt. Denne viden er det grundlæggende princip bag FNs charter og diplomatisk mægling. Det handler om at analysere konflikter ud fra alle parters perspektiver, undgå trusler og i stedet se konflikter som et fælles problem, der må løses på respektfuld måde. Det er vigtigt ikke at skabe modsætninger. Fjendebilleder skal modvirkes.
Militarisering er baseret på menneskets frygt. Genoprustning medfører blot mere militær opbygning, endnu mere frygt og endnu flere våben i en ond spiral af enorme omkostninger.
Vi er talsmænd for dialog på alle niveauer, økonomisk og kulturel udveksling som diplomatiske redskaber til at imødekomme alle folks og alle stater behov - mod "en fælles menneskelig sikkerhed":
Udnyt alt hvad vi ved om hvordan konflikter håndteres konstruktivt. Oprethold FN-pagten, som er underskrevet af alle stater, og som foreskriver konfliktløsning ved fredelige midler. At krig er forbudt, undtagen som selvforsvar. Krig fører til flygtninge, til lidelse og til nye konflikter. Ressourcerne skal bruges til menneskers velfærd, ikke til krig og ødelæggelse.
Læs hele teksten.
Tom Vilmer Paamand - august 2018





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012