Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Folkekirke, feltpræster og fredssag
Fredsbilleder... Det er kommet frem at nogle danske feltpræster i Afghanistan efter at have lyst velsignelsen over soldaterne, gør V-tegn og slår sig for brystet som aber har for vane. Dette mener flere af biskopperne er for militaristisk. Som modstander af en hvilken som helst militær foreteelse, mener jeg at kirken og kirkelige organisationer bør forsage militær som den onde selv. Her kan man bruge Grundtvigs ord (fra hans digt "Menneske først og kristen så" fra 1838): "Og djævelskab til kristendom, kan almagt selv ej skabe om". Pacifistiske og antimilitaristiske holdninger har tidligere været ret udbredte blandt folkekirkens præster. Da Dansk Fredsforening blev stiftet, den 28. november 1882 var der fra dag et, præster med, og i marts 1917 skrev 491 præster under på et krav til regering og folketing om, at Danmarks burde indføre en militærnægterlov som den England havde fået året før.
Dette førte til militærnægterloven af 13. december 1917, der var den anden militærnægterlov i verden. Der var i alle årene op til 2. verdenskrig unge teologer i militærnægterlejrene, og disse blev vist nok uden undtagelse aktive i fredsarbejdet hele livet. Da jeg midt i 1950erne var i militærnægterlejr var der i de tre militærnægterlejre, der var dengang, flere teologistuderende og de var for de flestes vedkommende aktive i fredsbevægelsen. De der endnu lever fra dengang er for længst pensionerede. Derimod er ikke så af de relativt mange teologer der i 70erne og 80erne var militærnægtere, der er i præsteembeder. Militærnægterloven var nu ændret, så de ikke kom i særlige lejre; men blev udstationeret til forskelligt socialt og kulturelt arbejde ofte i kirkelige organisationer. De pågældende præster har alle været bekvemmelighedsnægtere, sådan at forstå, at ingen af dem er gået ind i det organiserede fredsarbejde, (ej heller er der kvindelige præster i Kvindernes Fredsliga), og de er tavse som graven for de faldne soldater, når det gælder om at tale mod vort folks militarisering og vort lands tragiske krigsdeltagelse. Det at kirken driver med på militarismens strøm, er en af årsagerne til medlemsflugten fra folkekirken.
Henning Sørensen, Grenaa, 2012





Flere historier fra 2012...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  I 1986 blev atomvåben næsten afskaffet...
Præsident Donald Trump gik fra en raketaftale, eller blev smidt ud af Nordkoreas leder Kim Jong-un. Trumps sammenbrudte forhandling bliver nu hyldet som et "Reagan-øjeblik", i en henvisning til forhandlingerne om nedrustning med Sovjet i oktober 1986. Dette passer dog kun som en hån, for episoden dengang viste Reagan som en forhandler, der lige som Trump ikke helt har styr på The Art Of The Deal.
Under en vigtig forhandling med Sovjets sidste leder Mikhail Gorbatjov, fik Reagan et tilbud om at få samtlige atomraketter fjernet, og ikke kun de interkontinentale missiler, som de hidtil havde forhandlet om. Reagan accepterede ideen og foreslog, at de to ledere skulle gå hele vejen, og fjerne alle deres atomvåben!
Hvis verden skulle forandres til det bedre, var det de samme to varyler, der var medansvarlige for al den uhæmmede oprustning, der sad på magten til at stoppe galskaben. Og denne fantastiske aftale var tæt på at være forhandlet på plads - men så slog Reagan pludselig kontra, og klamrede sig til sit Star Wars-projekt. Reagan sagde altså nej til total atom-afrustning, blot for at fastholde et raketforsvarssystem, der alligevel snart ville blive endnu mere meningsløst.
Dette er uden tvivl en af de største forpassede muligheder i nogen forhandling om våbenkontrol - omend begge statsledere også skulle have kæmpet afrustningsaftalen igennem i deres parlamenter, og bagefter hos de små atommagter. Hos Reagan-fans bliver episoden i stedet hyldet som et eksempel på, at Reagan gjorde det rigtige ved stejlt at udvandre fra denne verdenshistoriske mulighed: I diktaturer som Sovjets vinder man nemlig kun ved at sætte hårdt mod hårdt, som det fortsat påstås.
Myten om Reagan udelader også den vigtige detalje, at hans ønske om at få udryddet alle atomvåben faktisk var ærligt og inderligt - hvilket nok overrasker alle, der har gennemlevet 80erne. Og at fiaskoen på dette første topmøde medførte, at de to nationer blev langt mere fleksible og viste stor vilje til kompromis i deres senere forhandlinger. Parterne mødtes nemlig snart igen, og underskrev året efter INF-traktaten, der forbød alle mellemdistanceraketter, og indførte en række vigtige kontrolfunktioner.
Tre år efter i 1991 blev START-traktaten underskrevet, der beskar USAs og Sovjets atomarsenaler med 80% i løbet af det næste årti. USA købte de fleste af Sovjets kasserede atombomber, og brændte dem af i atomkraftværker ved de samme byer, de tidligere skulle ramme. Udbyttet svarede til hele USAs varmeforbrug i to år, hvilket fortæller lidt om hvor enorme ressourcer atombomber ellers sluger.
INF-traktaten trak USA sig ud af i februar 2019, efterfulgt af Rusland. To år efter vil START-traktaten også stå for skud, med mindre verdens ledere vågner op til et folkeligt pres, der igen kan stoppe deres galskab. Glem aldrig, at alle atomvåben kunne være elimineret for længst - selv en sådan drøm er ikke umulig!
Tom Vilmer Paamand - februar 2019





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012