Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Ved Børge Pehrssons død
Fredsbilleder... Så lyst et sind som her gik under, jeg kun har mødt den ene gang, thi du hvis ben i kisten blunder, var folkets barn i dåd og trang. Disse ord skrev Jeppe Aakjær i 1910 til redaktør Brandsagers begravelse; men for min bevidsthed står det, som det kunne være skrevet i disse dage til Børge Pehrsson, Allerød. Han var født i 1919 af en enlig mor. Han voksede op på Amager under meget små kår, hvilket medvirkede til, at han altid i sit mangesidige samfundsmæssige virke talte de små og svages sag. Efter 7 års skole gang blev han uddannet cigarruller; men han kom aldrig til at virke ved faget, og han var hele livet ikke-ryger. I en årrække arbejdede han på køleskabsfabrikken Atlas, hvor han blev sine kollegers tillidsmand, og som den første i landet, blev han tillidsmand på fuld tid. Børges sidste arbejdsplads var dog som trykkeriarbejder på Politiken, og da han som 62 årig gik på efterløn besteg han, som en af de ældste nogensinde verdens højeste bjerg, Mont Everest. Dette satte ham på verdenspressens forsider og han har holdt mange foredrag om denne bedrift ledsaget af video. Bl.a. har han været i USA, hvor tilhørerne var imponeret af den ikke helt unge dansker. Børge Pehrsson var pacifist og det var i denne sammenhæng han kom inden for mit synsfelt. Han var den af Aldrig Mere Krigs medlemmer, der havde længst anciennitet, idet han blev medlem i 19Så lyst et sind som her gik under, jeg kun har mødt den ene gang, thi du hvis ben i kisten 38. Han var i militærnægterlejr i Grib Skov dels under krigen; men han blev hjemsendt umiddelbart efter 29. august 1943. Straks efter krigsafslutningen blev han atter indkaldt til arbejde i militærnægterlejren i Grib Skov. Mere end 2 år blev det til i alt. Ved afsløring af mindesten i anledning af 90 års dagen for oprettelsen af den første militærnægterlejr i vort land i Grib Skov den 11. november sidste år holdt Børge Pehrsson en gribende tale. Han fortalte hvordan nogle under krigen hånede militærnægterne og spyttede på dem. Han ironiserede over, at en krigsskueplads ofte kaldes "ærens mark", for ham var ærens mark militærnægterlejren i Grib Skov. Han vendte sig i stærke ord mod militær og militarisme, og han karakteriserede den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan som en forbrydelse. Børge Pehrsson blev under meget stor deltagelse bisat fra Unitar- ens Hus. Da afholdsagitatoren og sundhedsapostelen, overlæge Carl Ottosen i 1935 fyldte 75 år, skrev forfatteren Jens Thise et hyldestdigt til ham. Dette slutter med et par linjer der passer som hånd i handske på Børge Pehrsson: En fremskridtsmand i god forstand, en folkeven, en ener. Æret være Børge Pehrssons minde.
Januar 2009: Henning Sørensen





Flere historier fra 2012...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  IS i maven
Verden har pludselig ændret sig. Efter de seneste dage har angsten sat sig i kroppen. Det sitrer lidt, når man bevæger sig rundt i byen. Risikoen for at blive skadet er pludselig blevet meget reel.
Ens skridt er blevet langsommere og mere tøvende, for måske er det lige mig, det vil gå ud over. Jeg overvejer at gå rundt med lidt ekstra beskyttelse, måske bare en cykelhjelm, selv om det ser lidt dumt ud. Men noget må der gøre, for denne usikkerhed ser ud til at fortsætte i måneder frem.
Man kan så drømme sig tilbage til tiden for få år siden, hvor der ikke var helt så meget at være bange for. For selv om snefri vintre ikke er helt så charmerende, giver de færre blå mærker. Lige nu kan ethvert skødesløst skridt føre til, at man ryger på røven i en tilfrossen vandpyt. Det kan hurtigt blive til brækkede ben, eller det der er værre. Statistikkerne viser klart, at med is og sne er der grund til at passe på.
Vi mennesker har det med at gå rundt og være mest utrygge ved netop de ting, vi har den aller ringeste chance for selv at komme ud for. I modsætning til så sjældne begivenheder som fx nedstyrtende fly og terrorangreb, er det ret nemt for os alle at gøre noget konkret ved den aktuelt største fare. Få ryddet dit fortov, husk at salte og gå med fodtøj, der står godt fast i vejenes sjap.
Tom Vilmer Paamand - november 2015





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012