Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Får Alternativet en forsvarspolitik?
Fredsbilleder...
"Danmark begik en stor fejl i efteråret 2014 ved at gå med i den internationale koalition mod Islamisk Stat i Irak, hvor danske F16-fly deltager i missioner mod den islamistiske terrororganisation", mener Ulla Sandbæk, der er en af spidskandidaterne for Alternativet. Ulla Sandbæk kalder den danske udenrigspolitik "meget katastrofal", men understreger samtidigt, at Alternativet endnu ikke har lagt sig fast på en officiel udenrigspolitik. Det vil først ske når partiets såkaldte politiske laboratorier har arbejdet færdigt med dette.
Trods dette udtaler også partistifter Uffe Elbæk på partiets hjemmeside, at "Danmark udenrigspolitisk skal ud af militarisme-sporet og i stedet udvise selvstændigt humanitært lederskab." "FN anslår, at 5,2 mio. irakere har brug for humanitær assistance, og når fx mad og vand er så meget billigere end krudt og kugler, er det ikke svært at forestille sig, hvor stor en effekt 1500 millioner kroner ville have haft. Danmark kunne have reddet tusinder og atter tusinder af menneskeliv. Nu har vi valgt noget andet", siger Uffe Elbæk. Trods dette har han som løsgænger i Folketinget stemt for krigeriske løsninger fire gange.
Tom Vilmer Paamand - april 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Fremragende projekt fik Nobels Fredspris, men...
Alfred Nobel ønskede med sit testamente at give en "prisbelöning åt dem, som under det förlupne året hafva gjort menskligheten den största nytta". Heriblandt en fredspris "åt den som har verkat mest eller best för folkens förbrödrande och afskaffande eller minskning af stående armeer samt bildande och spridande af fredskongresser".
Men fredsprisen for 2020 gik til FN's fremragende Verdensfødevareprogram (WFP), for "bestræbelserne på at bekæmpe sult, bidraget til at forbedre forholdene for fred i konfliktramte områder og for at fungere som en drivende kraft i bestræbelserne på at forhindre, at sult bruges som våben i krig og konflikt".
Organisationens nordiske direktør gør en god indsats for at trække FN-programmet ind i prisens målgruppe: "Konflikter fører til sult. Det er en kendsgerning. Men det, der er knap så kendt er, hvordan sult fører til konflikt. Når folk ikke har mulighed for at spise sig mætte, kan det bidrage til at skabe spændinger, ustabilitet og konflikt."
Den norske advokat Fredrik Heffermehl har skrevet bøger om, hvorledes kun få af de uddelte priser følger Nobels testamentariske fredsønske. Han udtaler om den seneste uddeling, at Nobelkomitéen igen kun behandler vilkårlige aspekter af krigsproblemet, og ikke dens grundlæggende årsager, som Nobel ønskede det.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020






... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2023