Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Historien om atombomben er censureret
Fredsbilleder... Nu 70 år efter Hiroshima og Nagasaki lød omkvædet i medierne atter, at atombomberne havde været nødvendige. Japan ville ikke overgive sig, og bomberne sparede derfor en kvart million amerikanske soldaters liv i fortsatte kampe. Denne officielle fortælling er omhyggeligt skabt og styret fra USA, der hele vejen har sørget for at undertrykke andre versioner.
USA var besættelsesmagt i Japan, og håndhævede omgående streng censur, hvor straffen kunne være tvangsarbejde. Et stort dagblad blev suspenderet for et citere en politiker og senere premierminister for at angrebet var en krigsforbrydelse. Journalister måtte gemme de sandfærdige historier bort i årevis, mens de ventede på at pressen fik friere vilkår.
Samtidig sørgede USA for at billederne og fortællingerne var i deres favør. USAs militær havde masser af skrækindjagende farvefilm med ofre og ødelæggelser, men de fleste billeder var låst bort frem til 1980erne. Strategien virkede, og selv i Japan betragter de færreste i dag atombomberne som den krigsforbrydelse mod folkeretten, som det klart var.
Historikere med adgang til de japanske krigsarkiver har påvist, at truslen fra atombomberne ikke skræmte generalstaben. Reelt overgav Japan sig straks efter Sovjet erklærede krig mod dem, for landet havde fejlagtigt satset på i stedet at få Stalin til at forhandle en fredsløsning.
Tom Vilmer Paamand - august 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Myten om behovet for kampfly
Andre nationer klarer sig fint uden kampfly og mulighed for at kaste bomber i fjerne lande. Trods dette er danske regeringer og deres sikkerhedsrådgivere enige om, at Danmark har behov for egne kampfly for at kunne eksistere som selvstændig nation. Men selv inden for NATO er kampfly ikke et afgørende krav, for der er fin plads til medlemmer uden.
Albanien, Estland, Island, Letland, Litauen og Slovenien har ingen, men får kampfly-besøg fra andre NATO-lande. Også andre europæiske nationer klarer sig uden, og det gælder ikke kun smålande som Andorra og Luxembourg. Et stort land som Irland har ingen kampfly og er flot neutralt. Rundt om i verden findes faktisk en hel del nationer, der har valgt kampflyene fra af diverse historiske årsager.
New Zealand på den modsatte side af kloden er et interessant eksempel. I 2001 havde landets regering sat sine forskere på samme opgave, som Danmark fortsat står over for. Deres svar indeholdt en indlysende mulighed, der mangler i den danske debat: Afskaf flyvevåbnet. Påståede behov for at lege luftpoliti med fremmede magter og militant markere landets suverænitet stod ikke i vejen - at afskaffe kampfly sås blot som en mulig politisk beslutning.
I 2001 solgte New Zealand derfor modigt sine kampfly, med solid opbakning fra befolkningen. Landet siger for øvrigt også nej til atombevæbnede flådebesøg, uanset om det er fra vestlige lande eller fra den voksende stormagt Kina - men New Zealands skiftende regeringer er bestemt ikke pacifister. New Zealand har fortsat et effektivt militær, der har været udsendt til Afghanistan og Irak. Afskaffelsen af kampfly blev ikke brugt til nedskæringer på forsvarsbudgettet, men til omfordeling af dets ressourcer.
Disse voldsomt dyre kampfly er altså ikke en absolut nødvendighed for suverænitet - hvilket Danmark selv også er et fremragende eksempel på. På Grønland markeres suveræniteten med hundeslæder, hvilket er internationalt anerkendt som fuldt dækkende. Uden kampfly kan der blive råd til at satse på fredsførelse, med en virkelig ambitiøs humanitær og konfliktforebyggende indsats, der kan genskabe Danmarks gode navn rundt om i verden.
Tag angrebet ud af forsvaret - der er behov for solid forskning i fredelige alternativer, så der kommer andre muligheder end bomber i den værktøjskasse, politikerne griber ud efter til hurtig konfliktløsning. Problemer med militære gadedrenge i luftrummet må klares diplomatisk - vores egne kampfly gør alligevel ingen som helst forskel, når de leger med deroppe.
En sådan nytænkt og fredsaktivistisk sikkerhedspolitik bør naturligvis leve op til NATO-traktatens (meget sjældent citerede eller efterlevede) artikel 1, hvor "deltagerne forpligter sig til som foreskrevet i De Forenede Nationers pagt at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler".
- En meget længere version med mere dokumentation blev bragt i Politiken. Se den på FRED.dk.

Tom Vilmer Paamand - august 2015





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012