Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Berlingske inviterer til fredsmøde mod atomtruslen
Fredsbilleder... "Hvis man tilhører de yngre generationer i dag, kan det opfattes som en overdreven frygtsomhed, grænsende til det hysteriske. Men for os, der var der dengang, var angsten reel nok. Koldkrigsmistroen var allestedsnærværende. Og hvad værre var - der var noget at have frygten i", skriver Berlingske-koncernens butik Rejseliv.
"At en tåbelig misforståelse skulle udløse et atomragnarok og lægge kloden øde, var en bekymring, især mange andre unge havde dengang. Men som bekendt endte det hele jo godt. Berlinmuren faldt i 1989, Jerntæppet blev trukket fra (selv om Vladimir Putin er begyndt at trække det for igen), atombombearsenalerne blev formindsket."
Så for at fejre afslutningen på Den Kolde Krig inviterede Berlingske læserne til "en af de mest spektakulære aktiviteter i forbindelse med fejringen af 25-året for Murens fald. Her vil 8.000 mennesker fra hele verden den 9. november 2014 danne en 15 km lang menneskemur langs det område, hvor betonmuren i sin tid delte byen. Hver deltager vil holde en stor, hvid og oplyst heliumballon i hånden, og på slaget 20 lade de 8.000 balloner stige til himmels i aftenmørket som et symbol på fred."
Berlingske når dog at nævne, at arsenalerne med atombomber blot blev formindsket - men ikke at truslen fra atomvåben stadig både er reel og overhængende. I følge Bulletin of the Atomic Scientists råder verden i dag fortsat over omkring 16.300 atomvåben spredt på 100 placeringer i 14 lande. Rusland og USA har langt de fleste, mens resten er ejet af Frankrig, Indien, Israel, Kina, Nordkorea, Pakistan og Storbritannien.
Sydafrika har vist at det er muligt for en nation at opgive sine atomvåben, sammen med de tidligere sovjetrepublikker Hviderusland, Kasakhstan og Ukraine, der også frivilligt lod sig afvæbne efter Sovjetunionens sammenbrud.
10.000 af de resterende atombomber står fortsat rundt om i verden på militære baser, 4.000 af dem er sprængklare. De farligste 1.800 står altid klar på startramper, og venter blot på at nogen trykker på den røde knap - eller snubler over ledningen. En del af USAs atomvåben er officielt sendt på pension, men ikke destruerede - ud fra en tåget forklaring om at de kunne bruges mod truende asteroider...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014





Flere historier fra 2014...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Pacifistudstilling uden pacifister
En ny udstilling på Det Kongelige Bibliotek belyser dansk neutralitet og krigsmodstand under 1. Verdenskrig gennem syv konkrete danskeres kamp for fred. Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, erklærede Danmark sig neutralt. Under krigen døde en hel generation af unge mænd i skyttegravene. Herhjemme var næsten alle enige om, at krig skulle undgås, men ingen var enige om, hvad der skulle gøres. Skulle mænd tvinges til værnepligt? Skulle vi forsvare landet, hvis det blev angrebet?
Gennem syv kendte og mindre kendte personer præsenterer udstillingen de mange forskellige holdninger til krig eller magtanvendelse: Forsvarsministeren Peter Munch, forfatteren Georg Brandes, fredsforkæmperen Eline Hansen, socialisten Marie Nielsen, syndikalisten Andreas Fritzner, soldaten Christian Campradt og samaritaneren Ingeborg Stemann. Udstillingen går tæt på det enkelte menneske, med eksempler på krigsmodstand, der også er aktuel for debatten i dag.
Selv om biblioteket selv har annonceret udstillingen som "Pacifisme i kanonernes skygge", er ingen af de syv udvalgte pacifister. Dette har også fået flere medier til at fokusere på de af deltagerne, der nok var imod en altødelæggende krig, men samtidig i ord og handling støttede tanken om en voldelig revolution for at stoppe krig: "Militærnægtere var ikke for fine til vold".
Hvis biblioteket havde ønsket det, havde det været nemt at finde den tids pacifister. Dansk Fredsforening fra 1882 var fortsat landsdækkende, arbejdede for dansk neutralitet og for militære besparelser, og rummede også pacifister. I 1913 blev den første rent pacifistiske organisation Kristeligt Fredsforbund stiftet, året efter den pacifistiske ungdomsforening Pax, og fra 1916 havde Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed en afdeling i Danmark (Aldrig Mere Krig kom først til i 1926).
De mange militærnægtersager under 1. Verdenskrig førte til, at Danmark i 1917 fik en militærnægterlov, og året efter oprettedes den første danske militærnægterlejr. Heller ikke alle nægterne var renlivede pacifister, men det virker besynderligt at Det Kongelige Bibliotek benytter en sådan overskrift uden at omtale en eneste pacifist. Ægteparret Fredrik og Matilde Bajer, der delte Nobels Fredspris i 1908, ville fx have været et indlysende valg.
Udstillingen er åben til den 31. januar - læs det omfattende materiale på nettet.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012