Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Aktiv ikkevold som bevidst forstyrrende protest i USA
Fredsbilleder... War Resisters League i USA skriver: Det vi ser på gaden, er ikke fredelig protest, men snarere ikke-voldelig protest, da demonstranterne søger at konfrontere og forstyrre det amerikanske politis vold. Til almindelige demonstrationer søges typisk tilladelse, og politiets tilstedeværelse accepteres.
Forskellen ligger ikke kun i sprogbrugen. Dagens protester finder typisk sted uden tilladelse fra staten, og er som forstyrrende handling netop ikke fredelig, men snarere konfronterende - hvilket netop gør dem til et oprør. At afspærre gader og blokere for sædvanlig aktivitet er ikke- voldelige modstandsmidler.
Martin Luther King beskrev dette fra en celle i 1963: "Direkte ikke-voldelig handling søger at skabe en krise og opbygge spændinger, så et samfund, der konstant har nægtet at forhandle, bliver tvunget til at konfrontere spørgsmål. Det søger at dramatisere et emne, så dette ikke længere kan ignoreres."
Tom Vilmer Paamand - juli 2020






Flere historier fra 2020...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  For stor tillid til militær teknologi
logoFra de meget omtalte UFO-klatter på kampflyenes IT-skærme, går en lige linje til militære computeres mere bogstavelige fejlskud. Massevis af døde civile, fordi militærets målsøgende computere tog fejl – igen og igen.
De såkaldt "gyldige" mål bliver i fortsat højere grad udvalgt af computere. På skærmene analyseres billederne, og elektroniske kredsløb markerer grynede klatter som "tank" eller "bus", så operatøren ved, om han må skyde eller ej.
Alt for ofte gætter systemet forkert, og nogen gange giver det op og så registreres klatten som en UFO, hvilket blot betyder noget så kedeligt som Uidentificeret Flyvende Objekt. Ligesom med de tågede UFO-billeder, har drone-bombernes instrumenter fortsat svært ved at skelne ven fra fjende.
Danmark er i høj grad rodet ind i denne helt bevidste umenneskeliggørelse af kamphandlingen. Fyn er blevet center for våbenudvikling og forskning i ubemandede droner, støttet af skattepenge og universiteter. Også droner "tænker selv" for at kunne navigere, og udviklingen af deres kunstige intelligens (AI) har ført til en ny kategori af våben Dødbringende Selvtænkende Våbensystemer.
USAs forsvar har givet Danmark plads i et særligt AI Partnership for Defense, hvor deltagerne skal dele "erfaringer med at udnytte kunstig intelligens til forsvarsmissioner". Europa-Parlamentet har udtalt sig klart negativt, og foreslår et direkte forbud mod såkaldte "dræberrobotter".
På trods af påstandene om, at de militære systemer nu kan "tænke selv" og påvise UFOer, er der fortsat ingen grund til at have stor tiltro til militær elektronik. Danmark rider på to heste i denne sag, ved henholdsvis at vinke venligt til parlamentets stærke forbehold, samtidig med at Danmark har fedtet sig ind i udviklingen af droner og kunstig intelligens i et tæt samarbejde med USA.
Generalernes og politikernes beslutninger bliver ikke mere gennemtænkte af at blive sendt gennem en computer. Alt for meget i denne verden lader sig ikke entydigt beregne, hvilket i særlig grad gælder på slagmarken.
Tidligere er det lykkedes at få det meste af verden med i traktater mod landminer og atombomber. Forhåbentlig vil vore danske politikere alligevel satse mest på opfordringen fra Europa-Parlamentet, og arbejde for en solid regulering af også disse grimme våben.
Læs den fulde historie på FRED.dk
Tom Vilmer Paamand - juni 2021







... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024