Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Stormagterne træner børnehære
Fredsbilleder... Rusland og USA har militære spejderkorps, hvor børnene lærer at skyde, at kaste med håndgranater, og blive gode patrioter. Ruslands korps er blevet genoprettet efter at være nedlagt ved Sovjets sammenbrud, og har nu et par hundrede tusind medlemmer mellem 8 og 18 år. Danske forskere ser Ruslands nye ungdomshær som et symptom på, at Putin har problemer med at få støtte fra de unge.
USA har haft sådanne statslige børnekorps de sidste hundrede år. Indtil år 2001 var der lagt begrænsninger på hvor udbredt de måtte være. Disse regler er ophævet nu, og korpsene er vokset til flere hundrede tusind medlemmer. Aldersgrænsen er 11 år, og siden kan de unge komme i den rigtige hær allerede som 17-årige. Da USA i februar 2018 blev ramt af den hidtil værste skoleskydning, var drengen bag iført sit træningstøj fra et militært korps.
Også England har militære ungdomsafdelinger med våbentræning af børn fra 12-års alderen, og rekrutterer som de eneste i Europa 16-årige som soldater. I de baltiske lande står paramilitære grupper for militærtræning af børn. I resten af verden er problemet med børnesoldater fortsat stort, mest i en lang række urolige lande som Afghanistan, Pakistan, Palæstina og Yemen.
De internationale kampagner mod børnesoldater har ellers været ret effektive, så en FN-resolution i 2002 tvang de fleste andre lande til at stoppe denne praksis. Kampagnen Child Soldiers International markerer dette hvert år den 12. februar.
Vedtagelsen betød at også Danmark i 2006 måtte fjerne de sidste muligheder for dansk soldatertjeneste før det fyldte 18ende år. I Danmark er militærtræning og lignende propaganda mod unge nu begrænset til tilbud ved fx sommerlejre.
Tom Vilmer Paamand - februar 2018





Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


Øget militarisering i Mali trods gode alternativer
Folketingsflertallet argumenterede med, at de danske interesser - i hele Mellemøsten, Nordafrika og aktuelt i Sahelbæltet - er at ville skabe fred, stabilisere området, bekæmpe terrorisme og dermed hindre øgede flygtningestrømme mod Europa, men beslutningen om at sende danske soldater til Mali, vil have den stik modsatte effekt. Statskuppet i Mali i 2012 ved kuplederen Amadou Sanogo, der overdrog regeringsmagten til en overgangsregering under Dioncounda Traoré, førte til oprør og væbnet borgerkrig, der - lige som andre steder - hurtigt førte til et uoverskueligt antal også indbyrdes slåssende grupper bestående af demokratisk sindede, hjemløse jihadister fra Libyen, tuareger, samt diverse smuglere, banditter og landevejsrøvere i den nordlige Sahel-provins.
Den svage malinesiske kupregering bad fra sommeren 2014 om hjælp, og fik en franskledet militær mission, der snart efter fulgtes op af en "koalitation af villige vestlige lande", der også begyndte at flyve bombetogter, og samtidig fik presset FN-systemet til at sanktionere dette som en "fredsskabende og stabiliserende indsats" - som Danmark valgte at bidrage til med logistisk støtte og stabsofficerer, så FN-operationen i Mali er ledet af den danske generalmajor Michael A. Lollesgaard. Der er godt noki øjeblikket en skrøbelig "fredsaftale" i Mali; men trods dette, er det langt fra en "fredsbevarende" indsats Folketing nu har besluttet at deltage yderligere i. Folketingets flertal sender nemlig specialtrænede elitesoldater ud, Jægerkorpset, og gør det samtid klart, at de skal ud på farlige og skarpe missioner - og flertallet af danske politikere er fuldstændig klar over, at "hvis vi skal ind i Mali, skal det ikke være en halv mission, hvor vi ikke må skyde".
Erfaringer med de sidste mange års danske krigspolitik - også med den gennem årene udviklede såkaldte samtænkte indsats - synes imidlertid at pege på, at man ikke kan stabilisere et land eller en region, bekæmpe terror eller stoppe flygtningestrømme med hverken kampfly, pansrede mandskabsvogne eller elitesoldater på jorden; altså med militære midler - eller med militære midler forrest.
Det er nemlig sandsynligt, at også de danske elitesoldater vil blive betragtet som en del af en "besættelsesmagt", og som uretfærdig og ensidig støtte til en ikke-legitim og svag malinesisk regering. Sandsynligt er, at også de danske soldater vil blive mødt med våben og bomber fra mange af de ovennævnte grupperinger, og at danske soldater vil blive trukket ind i endnu en langvarig krig uden udsigt til de forventede positive resultater. Tværtimod - en militær optrapning vil føre til det stik modsatte: Øget destabilisering, mere terror og flere flygtninge!
Alternativerne til øget militarisme i Mali kunne være: Danmark skal selvfølgelig fortsat være med til at løse opgaver i verden og fortsat føre en ambitiøs og aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark bør fortsat støtte FNs "fredsbevarende" missioner; men ikke medvirke til eller støtte "fredsskabelse" med våben i hånd og derfor ikke øge sin militære indsats, og ikke støtte den ene side i en kompliceret malinesisk borgerkrig.
Hasse Schneidermann - november 2015




... Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2012