Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Danskerne var dårlige som agenter, syntes CIA
Fredsbilleder... CIAs interne tidsskrift Studies in Intelligence udgav i 1971 en mistrøstig beskrivelse af forsøgene på at gøre danskere til hemmelige agenter:
Danmark har ikke udkæmpet en krig siden 1864, som var den sidste af en række ydmygende nederlag. Siden da har pacifisme og neutralitet været stærke faktorer i dansk politik og personlig filosofi. Danskeren nærer en dyb antipati over for vold af enhver art, og betragter den som en manifestation af menneskelig vildfarelse. Han har en oprigtig tro på fuldkommengørelse af mennesket gennem broderskab og internationalt samarbejde, der manifesterer sig i en idealiseret holdning til FN og lignende fredsskabende organisationer. Ledetråden er kompromisset. Denne ikke rokke båden-filosofi gennemsyrer alle relationer. Det er næsten orientalsk i sin udførelse: ikke argumentere - det forstyrrer folk; ikke slås, det er det ikke værd. … Når man overvejer danskeren som agent, finder vi både negative og positive faktorer. Den stærkeste motivationsfaktor for at acceptere ansættelsen - eller, som danskeren ville foretrække det, samarbejdet - er at det sætter lidt krydderi på hans middelklasseliv. Groft sagt findes der meget sjældent tilfælde, hvor danskeren vil samarbejde ud fra en moralsk forpligtelse over for sin sagsbehandler. Så længe de opgaver, der kræves af ham, ikke er i konflikt med hans kultur eller samfund, vil han villigt samarbejde, men uden et moralsk engagement. At slås mod sovjetisk imperialisme, eller at forsvare den vestlige kultur, optænder simpelthen ikke den gennemsnitlige dansker. Danskeren baserer sin vilje til at arbejde med sagsbehandleren på gensidig respekt og samarbejde. Hvis hans grundlæggende kulturelle eller personlige liv er truet af dette forhold, vil han trække sig ud. Vores erfaring viser, at vi har kunnet rekrutteret en række villige samarbejdspartnere, men meget få agenter i klassisk forstand.
Tom Vilmer Paamand - marts 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Slut på frit at kunne nægte våbenproduktion
Hidtil har jobs i våbenindustrien været en af de meget få anledninger, hvor ledige uden problemer kunne nægte at påtage sig anvist arbejde, men den mulighed forsvandt diskret i kølvandet på den seneste dagpengereform.
Muligheden for at sige nej til våbenproduktion var blevet indført sidst i 80erne under en grundig liberalisering af danske våbenlove, der dog samtidig udtyndede muligheden for at kunne benytte den. Efter den ny lov rummede Danmark nemlig meget få "våbenproducenter", da flertallet af dem kunne smyge sig uden om, så de hverken blev omfattet af restriktioner eller fik ansatte med retten til at sige nej.
De lediges (og ansattes) mulighed gjaldt nemlig kun i virksomheder omfattet af lov om krigsmateriel. Og her i er fx dele til kampfly slet ikke våben, da flyet i sig selv ikke kan skyde, men kun de senere påmonterede kanoner. For at gøre juristeriet komplet skulle en sådan nægtelse kontrolleres af a-kassen, der så omhyggeligt blev pålagt tavshedspligt om eventuelle våben - og derfor ikke engang måtte bekræfte over for medlemmet, om vedkommende faktisk arbejdede på en statsanerkendt våbenfabrik eller ej. Selvom det jo så kunne gættes ud fra, om der trods reglen blev givet karantæne for at forlade arbejdspladsen i utide, må det have gjort passende rådgivning ret besværlig.
Aldrig Mere Krig hjalp undervejs med ved at opspore de fortrolige firmanavne, men den bizarre lovgivning viser en del om denne branches magt og meget lokale paranoia, for andre lande har fortsat væsentlig større åbenhed. Trods alle begrænsningerne var militærindustrien alligevel mest utilfredse med lige dette lille hjørne, da våbenloven blev ændret. De frygtede hvad vi andre håbede på, nemlig at rustningsnægtelse ville blive langt mere udbredt.
Det var Det Radikale Venstre, der i 1989 med hjælp fra SF fik vedtaget reglen, der gav ledige ret til at nægte at medvirke i våbenindustri uden fortabelse af dagpengeret. Men nu er Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti altså blevet enige om en række ændringer i dagpengesystemet, der som anbefalet af Dagpengekommissionen indbefatter:
En reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed med henblik på regelforenkling og afbureaukratisering. Følgende 6 gyldige grunde afskaffes helt: Passiv rygning, produktion af krigsmateriel, fysisk vold, flere arbejdsforhold, sammenfald mellem arbejde og bolig, arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.
Sletningen skete efter få dages forhandlinger. Ud over punktet om krigsmateriel blev andre muligheder også fjernet, som problemer med voldelige bofæller samt om passiv rygning på arbejdspladsen. I praksis var det stort set umuligt at nægte våbenjobs, men som symbol gjorde reglen nytte for freden - og burde derfor ikke afskaffes, men udvides. I mange år har muligheden været vist frem i fredsbevægelsens løbesedler, blade og læserbreve. Som en smuk markering af, at der er grænser for hvad man som fredelig lønmodtager skal finde sig i.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2015





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012