Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Også Danmark vil slås i Syrien
Fredsbilleder... USA beder Danmark om endnu mere hjælp til den militære kamp mod ISIL, nu i Syrien. Eller mere korrekt, USA har spurgt en lang række lande, heriblandt Danmark. Det bekræfter udenrigsminister Kristian Jensen, der "ser positivt på henvendelsen", hvor USA beder om "jagerfly, specialstyrker, logistisk støtte, minerydning eller medicinsk kapacitet".
"ISIL er en trussel mod vores hverdag i Danmark. Jeg kan bekræfte, at vi kigger på hele rækken af værktøjer i den forsvarspolitiske værktøjskasse", siger Kristian Jensen - som kronisk kun kan få øje på militære løsninger, men dog ikke har "fantasi til at forestille sig, at danske landtropper bliver sendt af sted". USA har længe bombet i Syrien, og på det seneste er også England og Frankrig kommet med.Det ISIL-inspirerede terrorangreb i Paris kom kort efter, at Frankrig havde kastet sine første bomber mod ISIL i Syrien. Når diverse vestlige nationer kaster bomber over Syrien, er det folkeretsligt et angreb på landet, da der i modsætning til Irak ikke er en aftale om dette. På trods af ISIL som fælles fjende, er Syriens leder Assad ikke en allieret i kampen, da Vesten fortsat forsøger at få ham fjernet.
Danmark havde allerede valgt at blande sig i Syrien, da det er besluttet at sende en radar til Irak, der også skal overvåge det østlige Syrien. Umiddelbart har Danmarks bombeglade partier det problem, at vore nedslidte kampfly ikke er klar endnu, da de måtte trækkes hjem efter at have deltaget med voldsomme bombardementer i Irak. Et flertal i Folketinget støtter omgående muligheden for mere dansk krigsdeltagelse, med Dansk Folkeparti, Konservative, Socialdemokraterne og Venstre i front.
Radikale Venstre er fortsat en anelse skeptiske, mens Liberal Alliance endnu ikke har markeret sig. Alternativet afviser denne gang at være med: "Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi får skabt freden, og insistere på at bringe alle parterne til forhandlingsbordet – Iran, Saudi-Arabien, Rusland – og få Assad ud eller ind som nøglen til at løse konflikten". Det er SF enige i, og "anser det for udelukket, at vi kan støtte at sende F16-fly afsted", men afslutter med "i hvert fald lige i øjeblikket". Enhedslisten mener "diskussionen om at sende danske kampfly af sted virker som symbolpolitik", men fastholder i stedet deres gamle plan om danske våbentransporter til kurdiske militser i Syrien.
Tom Vilmer Paamand - december 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Myten om behovet for kampfly
Andre nationer klarer sig fint uden kampfly og mulighed for at kaste bomber i fjerne lande. Trods dette er danske regeringer og deres sikkerhedsrådgivere enige om, at Danmark har behov for egne kampfly for at kunne eksistere som selvstændig nation. Men selv inden for NATO er kampfly ikke et afgørende krav, for der er fin plads til medlemmer uden.
Albanien, Estland, Island, Letland, Litauen og Slovenien har ingen, men får kampfly-besøg fra andre NATO-lande. Også andre europæiske nationer klarer sig uden, og det gælder ikke kun smålande som Andorra og Luxembourg. Et stort land som Irland har ingen kampfly og er flot neutralt. Rundt om i verden findes faktisk en hel del nationer, der har valgt kampflyene fra af diverse historiske årsager.
New Zealand på den modsatte side af kloden er et interessant eksempel. I 2001 havde landets regering sat sine forskere på samme opgave, som Danmark fortsat står over for. Deres svar indeholdt en indlysende mulighed, der mangler i den danske debat: Afskaf flyvevåbnet. Påståede behov for at lege luftpoliti med fremmede magter og militant markere landets suverænitet stod ikke i vejen - at afskaffe kampfly sås blot som en mulig politisk beslutning.
I 2001 solgte New Zealand derfor modigt sine kampfly, med solid opbakning fra befolkningen. Landet siger for øvrigt også nej til atombevæbnede flådebesøg, uanset om det er fra vestlige lande eller fra den voksende stormagt Kina - men New Zealands skiftende regeringer er bestemt ikke pacifister. New Zealand har fortsat et effektivt militær, der har været udsendt til Afghanistan og Irak. Afskaffelsen af kampfly blev ikke brugt til nedskæringer på forsvarsbudgettet, men til omfordeling af dets ressourcer.
Disse voldsomt dyre kampfly er altså ikke en absolut nødvendighed for suverænitet - hvilket Danmark selv også er et fremragende eksempel på. På Grønland markeres suveræniteten med hundeslæder, hvilket er internationalt anerkendt som fuldt dækkende. Uden kampfly kan der blive råd til at satse på fredsførelse, med en virkelig ambitiøs humanitær og konfliktforebyggende indsats, der kan genskabe Danmarks gode navn rundt om i verden.
Tag angrebet ud af forsvaret - der er behov for solid forskning i fredelige alternativer, så der kommer andre muligheder end bomber i den værktøjskasse, politikerne griber ud efter til hurtig konfliktløsning. Problemer med militære gadedrenge i luftrummet må klares diplomatisk - vores egne kampfly gør alligevel ingen som helst forskel, når de leger med deroppe.
En sådan nytænkt og fredsaktivistisk sikkerhedspolitik bør naturligvis leve op til NATO-traktatens (meget sjældent citerede eller efterlevede) artikel 1, hvor "deltagerne forpligter sig til som foreskrevet i De Forenede Nationers pagt at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler".
- En meget længere version med mere dokumentation blev bragt i Politiken. Se den på FRED.dk.

Tom Vilmer Paamand - august 2015





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012