Aldrig Mere Krig
Pacifisme er en livsholdning
Ny DR-guide: Stater 'henretter', terrorgrupper 'myrder'
Danmarks Radio har skrevet en række sprog-guides, der skal øge den sproglige bevidsthed blandt radioens medarbejdere. Indholdet er nyttig læsning, og rummer blandt andet en række overvejelser om sprogets rolle ved omtale af krig og konflikt. Guiderne er belærende, men stiller oftest meget åbne spørgsmål uden klare svar. Nogle få steder dikterer guiden dog, så det lugter af Den Kolde Krigs censorer: "En stat, der begår drab på sine indbyggere med hjemmel i statens love, 'henretter'. Hvad enten lovene er sympatiske eller ej. Militser, terrorbevægelser og andre ikke-statslige grupper 'henretter' ikke, de derimod 'dræber', 'myrder' eller 'slår ihjel'".
Logikken bag er at ville undgå værdidomme, så det virker underligt at anbefale et ladet ord som myrde til at beskrives ikke-statslige myrderier neutralt. Dansk militærs brug af "legale" drab i diverse krige ser også ud til at påvirke Statsradiofoniens afvejninger, hvor det åbenbart er nødvendigt med en lang udredning om forskellen på snigskytte, finskytte og skarpskytte. Det indskærpes, at kun de sidste to begreber må bruges om "hærens egne soldater, der har modtaget træning" - men dog også at "ordenes betydning kan overlappe".
Modsat bør ord som ondskabens akse og slyngelstat kun bruger i citat med klar afsender, da de er "nedsættende og i høj grad tendentiøse". I eksempler med såkaldte tendensord efterspørges omhu, så der skelnes mellem militær kampagne og bombninger. Det uddybes, at der er forskel "på en 'militant gruppe', en 'milits', en 'terrorcelle', en 'oprørsgruppe', en 'separatistbevægelse' og på 'krigsherre' og 'militsleder'".
En god pointe er at "'folkemord' er et juridisk begreb, det er 'krigsforbrydelse' også". DR anbefaler, at "man bruger begrebet i overensstemmelse med FNs definition", hvorimod "'folkemord' ifølge Den Store Danske har en bredere betydning end 'folkedrab'". AMK har tidligere grebet fat i diverse ministres misbrug af disse begreber, hvilket udløste en FN-skideballe til de ansvarlige.
En af guidens længste definitioner er om terror, hvor DR "anbefaler, at man bruger ordet med forsigtighed og så vidt muligt kun i citat", da "ordet og dets nøjagtige betydning er omstridt" - da der kan være uenighed om hvorvidt der ved den slags myrderier er "tale om 'terrorisme' (negativ valør) eller fx 'frihedskamp' (positiv valør)". Guiden tillader sig at nævne de jødiske terrorgrupper "forud for Israels dannelse i 1948", og så for balancens skyld "Hizbollahs væbnede kamp mod israelske tropper og civile mål i Israel".
Her huskes høfligt på, at det også kan være "et sygt menneskes handling, selvom voldshandlingen i øvrigt har terrorens kendetegn". Men der blev ikke plads til at omtale ubalancen mellem, at "muslimske" galninge kronisk kaldes terrorister, mens deres "kristne" kollegaers tilsvarende handlinger mest bortforklares med "mentale problemer".
Et andet eksempel er, at "inden for militæret kan man støde på begrebet 'at rense op'". Det "betyder at rydde et område for fjender og fjendtlige våben, om nødvendigt ved at slå ihjel", og så spørges der uden svar: "Findes der et begreb, der dækker præcis det samme?" Konklusionen lyder lidt henkastet, at "vi bør finde en anden måde at sige det på".
Tom Vilmer Paamand - april 2018
Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> EU vil opruste for milliarder
Planen om et EU med militær overbygning og fælles forsvar truer igen. Det har altid ligget i kortene som en mulig udvikling, men medlemslandene er fortsat så splittede udenrigspolitisk, at et så udstrakt forsvarssamarbejde mest har været ren ønsketænkning i erklæringerne. EU har derfor hidtil mest satset på at investere i tekniske projekter, der kan hjælpe militært. Det sker fx gennem European Defence Agency, hvor vores forsvarsforbehold heldigvis gør at Danmark står udenfor.
Nyeste knopskydning er Den Europæiske Forsvarsfond, som skal koordinere investeringer i forskning om forsvarsteknologi. EU-Kommissionen planlægger i løbet af få år at bruge over 11 milliarder kroner årligt fra EUs fælles budget til dette. Forsvarsfonden skal dog først forhandles på plads af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet.
EU har også sin Common Security and Defence Policy, der nu får overbygningen MPCC - Den Militære Planlægnings- og Udførselsenhed - og har udsendt flere tusinde soldater fra medlemslandene på fælles missioner til bl.a. Den Centralafrikanske Republik og Mali. Her deltager Danmark også, men ikke under EUs flag. Et andet eksempel på EUs militære kludetæppe er de fælles Airbus transportfly, som en række EU-lande nu anskaffer sig sammen med Norge - der jo ikke er med i EU, men er tilknyttet uden forsvarsforbehold. Også England køber sådanne fly, men er på vej ud af EU - så det hele er lidt rodet.
Oven i det lægger kommissionen nu op til endnu tættere samarbejde omkring forsvar, her i blandt muligheden for en reel EU-hær, så EU selv kan gå samlet i krig. Ingen af kommissionens overvejelser tilbyder muligheden for at rulle de nuværende militære muligheder tilbage, for som EUs udenrigschef forklarer skal EU støtte NATO, og der er "opbakning til at styrke forsvaret blandt EUs borgere".
- Se også WeMove.EUs kampagne: Don't invest in weapons
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> EU vil opruste for milliarder
Planen om et EU med militær overbygning og fælles forsvar truer igen. Det har altid ligget i kortene som en mulig udvikling, men medlemslandene er fortsat så splittede udenrigspolitisk, at et så udstrakt forsvarssamarbejde mest har været ren ønsketænkning i erklæringerne. EU har derfor hidtil mest satset på at investere i tekniske projekter, der kan hjælpe militært. Det sker fx gennem European Defence Agency, hvor vores forsvarsforbehold heldigvis gør at Danmark står udenfor.Nyeste knopskydning er Den Europæiske Forsvarsfond, som skal koordinere investeringer i forskning om forsvarsteknologi. EU-Kommissionen planlægger i løbet af få år at bruge over 11 milliarder kroner årligt fra EUs fælles budget til dette. Forsvarsfonden skal dog først forhandles på plads af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet.
EU har også sin Common Security and Defence Policy, der nu får overbygningen MPCC - Den Militære Planlægnings- og Udførselsenhed - og har udsendt flere tusinde soldater fra medlemslandene på fælles missioner til bl.a. Den Centralafrikanske Republik og Mali. Her deltager Danmark også, men ikke under EUs flag. Et andet eksempel på EUs militære kludetæppe er de fælles Airbus transportfly, som en række EU-lande nu anskaffer sig sammen med Norge - der jo ikke er med i EU, men er tilknyttet uden forsvarsforbehold. Også England køber sådanne fly, men er på vej ud af EU - så det hele er lidt rodet.
Oven i det lægger kommissionen nu op til endnu tættere samarbejde omkring forsvar, her i blandt muligheden for en reel EU-hær, så EU selv kan gå samlet i krig. Ingen af kommissionens overvejelser tilbyder muligheden for at rulle de nuværende militære muligheder tilbage, for som EUs udenrigschef forklarer skal EU støtte NATO, og der er "opbakning til at styrke forsvaret blandt EUs borgere".
- Se også WeMove.EUs kampagne: Don't invest in weapons
... Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2012