USAs militær genindfører landminer i EuropaBrugen af landminer er fordømt kloden rundt, og kun 35 lande har ikke underskrevet en
FN-aftale imod dem. Alligevel har USA nu
besluttet at bruge dette
morderiske anti-personel våben i stort omfang igen.
USA står uden for de nuværende aftaler, og nægtede også under præsident
Obama at underskrive, men han
indskrænkede dog brugen til udelukkende at gælde grænsen mod Nordkorea. Mange af minerne ligger fortsat på lager, og USA fjerner altså nu sine restriktioner. Planen er også at anbringe
nyudviklede miner ved den russiske grænse i de
baltiske stater, på trods af at disse selv har afskrevet sig brug af landminer.
USA har dog lovet, at udlagte miner med tiden vil selvdestruere, selvom denne teknik har vist sig meget
upålidelig.
Gamle miner ligger
fortsat spredt over store
landområder, og invaliderer
tusinder hvert år. Troen på påstået "sikre" landminer var også USAs politik i
2004, selv om resultaterne heller ikke dengang var lovende. EU har
kritiseret planerne, hvilket naturligvis ikke stopper USA.
Om EU så finder nosser til at nægte USA at udlægger sådanne forbudte landminer i EU-lande, vil fremtiden vise - for dette er nemlig ikke sådan direkte forbudt. FN-aftalen rummer diverse tekniske krumspring, fx afgrænser aftalen sig til landminer rettet mod mennesker, så der er en gråzone for antitankminer. Og danske væbnede styrker kan alligevel deltage i militære operationer med USA på trods af de forbudte våben - takket være en kringlet fortolkning beskrevet i militærets
Manual om Folkeret:
"Forbuddet forhindrer ikke danske styrker i militære operationer med stater, som ikke er forpligtede af forbuddet mod anvendelse af personelminer. En eventuel fordel, som måtte opnås ved andre staters udlægning af personelminer, vil ikke indebære en dansk overtrædelse under forudsætning af, at danske styrker har overholdt forbuddet mod at bistå, opmuntre eller tilskynde til handlinger, der er forbudt."FN-aftalen blev presset igennem i 1997 af den verdensomspændende
Campaign to Ban Landmines, som AMK aktivt deltog i. Aftalen er nu underskrevet af 164 lande, her i blandt
Danmark, der tidligere både brugte og
producerede landminer. Kampagnen udløste Nobels
Fredspris til de deltagende
grupper - som nu må genoptage kampen.
Tom Vilmer Paamand - februar 2020
Flere historier fra 2020...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Fire ud af fem værnepligtige forlader ForsvaretForsvaret praler
rigeligt om de mange, der frivilligt ønsker at blive værnepligtige – men lysten til et mere permanent liv som soldat viser sig hurtigt at være stærkt begrænset. Mere end 80 procent af disse så villige
forlader nemlig forsvaret igen straks efter afsluttet værnepligt.
Selvom Forsvaret langt fra har brug for alle, er det for få, der lader sig rekruttere videre. Dette trods
reklamer for små 30 millioner kroner om året, også efter unge, der ikke har været i trøjen – men som har
"en ikke-erkendt interesse for forsvarets uddannelser", som det så
kringlet beskrives.
Dette giver fortsatte problemer med
kvaliteten, som Hærens Konstabel- og Korporalforening
beklager det: "
Manglende evne til at fastholde konstabelgruppen i længere tid medfører ærgerlige udgifter til hele tiden at rekruttere og uddanne nye soldater til erstatning for dem, som går."
En ikke oplyst del af de unge værnepligtige er i øvrigt kun hvad der
kaldes teknisk frivillige, hvilket er tvangsindkaldte, der så (kraftigt opfordret) melder sig "frivilligt" for at få lidt ekstra indflydelse på deres værnepligt.
Undervejs i værnepligten
dropper 10-12 procent ud, og de seneste to år er 80 værnepligtige blevet anmeldt til auditørkorpset for helt at
udeblive fra tjeneste, hvilket selv for "frivilligt værnepligtige" kan betyde op til seks måneder i fængsel. Nogle få af dem spørger AMK om hjælp, for den enkleste måde at slippe ud på er pludselig at udvikle en
samvittighed, og så blive nægter i stedet – og vi hjælper naturligvis så godt vi kan.
Nægtere har den yderligere bonus, at de ikke bindes til
totalforsvarsstyrken, som de tidligere militært værnepligtige gør. Disse har nemlig
pligt til ved krig eller krise at tage uniformen på igen de næste fem år. For selv kortidsansatte i Forsvaret gælder pligten frem til pensionsalderen, og for op til 36 måneder. Denne
lov blev strammet gevaldigt op i 2019, og viser igen, at Forsvarets behov altså
langt fra kan dækkes alene af de så opreklamerede frivillige.
Tom Vilmer Paamand - august 2021Efter at ovenstående fortælling var søsat, blussede en ældre sag pludselig op den 16. september i
OLFI (bag mur). Forsvarsakademiets forsker Peter Viggo Jakobsen havde i 2019 udtalt sig, om
"problemer med fastholdelse af sergenter og konstabler i Forsvaret". Han vurderede, at det
"kan blive en sikkerhedspolitisk trussel, da Forsvaret kan blive ude af stand til at varetage deres opgaver, hvis udviklingen fortsætter”, og andre forskere bekræftede problemstillingen.
Men Forsvarsministeriet havde så
forsøgt at beordre Forsvarskommandoen til at nedgradere Peter Viggos udtalelse, så han hermed ikke havde udtalt sig
faktuelt som forsker, men kun med
holdninger som privatperson. Forsvarsakademiet nægtede, og pointerede at Peter Viggos status altså ER "forsker". Personaleflugt fra forsvaret er åbenbart et betændt emne, men både i
2019 og i
2020 var der tilsvarende historier.
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg