Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle AMK Kommentarer.
Share button


Sorg over de mange civile og soldater, som lider og dør i krige...
Fredsbilleder... "Efter mine begreber er der kun gradsforskel på dem, der meldte sig frivilligt under Hitler og drog til østfronten under Anden Verdenskrig, og dem der i dag melder sig som frivillige til krige i Afghanistan og Irak".
Dette var Henning Sørensens kommentar, da han blev interviewet om FlagPåHalv-dagen, som han er initiativtager for. Både flagdagen og en mindesten for militærnægterloven har sat følelserne voldsomt i kog nogle steder. Her er et par citater:
"Ekstrem usmageligt at militærnægtere har fået en mindesten."
"Hvad bliver det næste, en mindesten til flugtbilister?"
"Hvis du ikke har respekt for de døde kan man passende selv blive en af dem."
"Det samme som at troppe op med et naziflag til en jødisk begravelse."
"Nægtere er folk uden moral, etik og selvrespekt."
"Den kreds, som står bag mindesmærket, eller deres sympatisører - kan meget så
vel stå bag hærværket - den slags folk, der jo er berygtet for deres falskhed og
svigefuldhed, skyer ingen midler - og da slet ikke sort propaganda."
Ukendte hærværksmænd ødelagde nemlig mindestenen, som Aldrig Mere Krig havde sat op i Gribskov for militærnægterloven fra 1917, åbningen af Danmarks første nægterlejr året efter og for afslutningen på den 1. Verdenskrig i 1918. Stenen er repareret og genindviet. Aldrig Mere Krig tager naturligvis også afstand fra det anonyme hærværk, der fandt sted mod en nyopstillet mindesten for udsendte soldater i Århus.
Henning Sørensens ord fik en tidligere garnisonslæge til at politianmelde "formanden for foreningen Aldrig Mere Krig, Henning Sørensen". Den ansvarlige for udtalelserne er som det nævnes Henning Sørensen. Han er kun menigt medlem af Aldrig Mere Krig, og kendt for sine farverige og altid meget markante holdninger mod "sabelraslen, flaskeklirren og andre former for barbari".
Formand for foreningen Aldrig Mere Krig gennem de sidste mange år er Geert Grønnegaard, der for øvrigt selv er tidligere officer i flyvevåbnet. I Aldrig Mere Krig er der højt til loftet hvad angår medlemmernes egne udtalelser. Foreningen Aldrig Mere Krigs officielle holdning fremgår af annoncen bragt i BT og Information:
"Aldrig Mere Krig opfordrer til, at den 5. september er FlagPåHalv-dag,
hvor alle kan markere deres sorg over de mange civile og soldater,
som lider og dør under de krige, som vort land ulykkeligvis deltager i.

Tom Vilmer Paamand - september 2013





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


Ingen fred? Ingen fisse!
En ny fortolkning af Aristofanes drama "Kvindernes oprør" hedder "Chi-Raq", og i denne film er sproget lige så bramfrit som overskriften her.
I den klassiske tekst stoppede kvinder på begge sider af fronten en krig ved at nægte deres mænd sex. Instruktøren Spike Lee har flyttet handlingen til bandeopgør i nutidens Chicago, fortsat med den firkantede præmis, at kvinder vil fred og mænd krig.
Han har desværre forplumret filmens budskab ved interviews med uigennemtænkte forslag om at samme metode også ville være effektiv mod den udbredte voldtægt, der foregår ved universiteter i USA. Ideen bag "Kvindernes oprør", eller "Lysistrate" som det også kaldes, fungerede netop ved at der var tætte bånd mellem de indblandede, så med disse udspil er Spike Lee selv med til at ødelægge budskabet i sin film.
Tanken om at fredelige kvinder med en sexstrejke kan ændre verden har været forsøgt mange steder i tidens løb, og resultatet er langt fra entydigt. Inspirationen fra virkeligheden er en meget omtalt sexstrejke i Colombia i 2006, hvor veninder af gangsterne forsøgte at stoppe bandevolden, men det løb ud i sandet.
Mest kendt er aktivisten Leymah Gbowee for sin sexstrejke mod volden i Liberia. Eller rettere, som hun selv fortæller, var de kortvarige sexstrejker i sig selv betydningsløse, men var en fremragende måde at få medierne opmærksomhed på. Gbowees vigtigere indsats var i 2003 at starte en ikkevoldelig bevægelse med både kristne og muslimske kvinder, der stærkt bidrog til at afslutte Liberias altødelæggende borgerkrig - og som hun fik Nobels fredspris for.
Blandt succeshistorierne er den filippinske landsby Dado, hvor kvinder i 2011 fik stoppet de voldelige kampe om en vigtig vej, som førte til markedspladsen i næste by. I 2013 lykkedes en anden vejkamp ved den colombianske by Barbacoas, hvor kvindernes krydsede ben endelig fik mændene til at reparere en livsfarlig og nedslidt vej. Herhjemme er det gået stik modsat, hvor kvinder som stats-, forsvars- og udenrigsministre samt partiledere har sendt Danmark i krig - uden at deres mænd eller særlig mange andre protesterer.
Tom Vilmer Paamand - december 2015




... Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2012