Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


EU vil opruste for milliarder
Planen om et EU med militær overbygning og fælles forsvar truer igen. Det har altid ligget i kortene som en mulig udvikling, men medlemslandene er fortsat så splittede udenrigspolitisk, at et så udstrakt forsvarssamarbejde mest har været ren ønsketænkning i erklæringerne. EU har derfor hidtil mest satset på at investere i tekniske projekter, der kan hjælpe militært. Det sker fx gennem European Defence Agency, hvor vores forsvarsforbehold heldigvis gør at Danmark står udenfor.
Nyeste knopskydning er Den Europæiske Forsvarsfond, som skal koordinere investeringer i forskning om forsvarsteknologi. EU-Kommissionen planlægger i løbet af få år at bruge over 11 milliarder kroner årligt fra EUs fælles budget til dette. Forsvarsfonden skal dog først forhandles på plads af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet.
EU har også sin Common Security and Defence Policy, der nu får overbygningen MPCC - Den Militære Planlægnings- og Udførselsenhed - og har udsendt flere tusinde soldater fra medlemslandene på fælles missioner til bl.a. Den Centralafrikanske Republik og Mali. Her deltager Danmark også, men ikke under EUs flag. Et andet eksempel på EUs militære kludetæppe er de fælles Airbus transportfly, som en række EU-lande nu anskaffer sig sammen med Norge - der jo ikke er med i EU, men er tilknyttet uden forsvarsforbehold. Også England køber sådanne fly, men er på vej ud af EU - så det hele er lidt rodet.
Oven i det lægger kommissionen nu op til endnu tættere samarbejde omkring forsvar, her i blandt muligheden for en reel EU-hær, så EU selv kan gå samlet i krig. Ingen af kommissionens overvejelser tilbyder muligheden for at rulle de nuværende militære muligheder tilbage, for som EUs udenrigschef forklarer skal EU støtte NATO, og der er "opbakning til at styrke forsvaret blandt EUs borgere".
- Se også WeMove.EUs kampagne: Don't invest in weapons
Tom Vilmer Paamand - juni 2017






Flere historier fra 2017...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Missilskjoldets fantomsikkerhed
Under den kolde krig arbejdede Sveriges navnkundige statsminister Olof Palme på at skabe en fælles sikkerhed for alle, såvel venner som mulige fjender. Palme forstod at sikkerhed i sin natur var udelelig. Hvis en alliancepart ensidigt ville øgede sin sikkerhed gennem opbygning af militær kapacitet, så måtte en anden alliance uvægerligt opleve sin sikkerhed som forringet, og føle sig nødsaget til at svare igen ved at følge trop med en oprustningsspiral af svar og gensvar til følge. Hvis fx Warszawapagten med Sovjetunionen i spidsen kun tænkte på at øge egen sikkerhed overfor forestillede angreb fra forestillede fjender, som fx NATO, igennem en ensidig militæropbygning, så ville det blot medføre at NATO-landene kunne føle sig mere usikre. Og omvendt på samme måde.
Aktuelt må således Rusland stille sig selv spørgsmålet om, hvilke interesser NATOs planlagte oprustning med et missilskjold med usårlighed til følge, så mon skal tjene? At bruge ressourcer på opbygning og vedligehold af et effektivt missilskjold måtte jo betyde at NATO-landene var usikre på Ruslands fredelige hensigter og faktisk bange for at blive truet med og måske angrebet af Rusland med atomvåben. Men ledelsen i Rusland ved jo, at NATO-landet USA til enhver tid kan svare igen på et militært angreb og smadre Rusland med et angreb med atomvåben - og mht. konventionelt militær så ved russerne, at NATO-landene har investeret for det tidobbelte af Rusland, så hvorfor vil NATO så bruge ressourcer på at opbygge et missilskjold, som ifølge al politisk og militær fornuft må ses som sikkerhedsmæssigt formålsløst og penge ud af lommen?
Den ansvarlige ledelse i Rusland må så blive nødt til at spørge, hvad så mon formålet kan være? Og dette vel ikke mindst set i lyset af at NATO siden murens fald har ekspanderet mod øst - stadigt tættere på det minimerede Ruslands grænser? Derfor - russisk fjendebillede af os eller ej - kan vi fortænke russere i at spørge hverandre, om virkelig NATO med USA i spidsen, snart siddende i sikkert ly bag missilskjoldet, kan tænkes at ville bruge denne nye usårlighed i aggressivt øjemed? Det kunne fx være til næsten omkostningsfrit, at føre en mere aggressiv nationalistisk udenrigspolitik og om nødvendigt true Rusland og alverden til at makke ret, næste gang der kommer uoverensstemmelser om ressourcer og geopolitik? Ja kan vi - med tanke på måske, at se især Donald Trump som USAs næste præsident - fortænke russerne i at føle sig ekstremt usikre på, hvad USA-regimet med dets militær-industrielle-medie-akademiske kompleks, så kan hitte på?
På den baggrund må endog USAs atomvåben opleves som en mulig trussel? Og hvad gør en panisk russisk ledelse så for at beskytte sin befolkning? Forhåbentlig vil russerne henvise til Olof Palmes tanke om den fælles sikkerhed, og så må vi støtte det. Men vi må hellere tage sagen i vores egen hånd og straks stoppe opbygningen af missilskjoldet, og i stedet sætte gang i tillidsskabende foranstaltninger, som led i opbygningen af samarbejde om fælles sikkerhed. Gorbatjov sagde efter afslutningen på den kolde krig, at det var den brede fredsbevægelse i Vesten, der havde givet ham tillid til at det var muligt at stoppe den daværende dødsensfarlige atomvåbenkaprustning.
Arne Hansen - marts 2016





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012