Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle AMK Kommentarer.
Share button


Myten om behovet for kampfly
Fredsbilleder... Andre nationer klarer sig fint uden kampfly og mulighed for at kaste bomber i fjerne lande. Trods dette er danske regeringer og deres sikkerhedsrådgivere enige om, at Danmark har behov for egne kampfly for at kunne eksistere som selvstændig nation. Men selv inden for NATO er kampfly ikke et afgørende krav, for der er fin plads til medlemmer uden.
Albanien, Estland, Island, Letland, Litauen og Slovenien har ingen, men får kampfly-besøg fra andre NATO-lande. Også andre europæiske nationer klarer sig uden, og det gælder ikke kun smålande som Andorra og Luxembourg. Et stort land som Irland har ingen kampfly og er flot neutralt. Rundt om i verden findes faktisk en hel del nationer, der har valgt kampflyene fra af diverse historiske årsager.
New Zealand på den modsatte side af kloden er et interessant eksempel. I 2001 havde landets regering sat sine forskere på samme opgave, som Danmark fortsat står over for. Deres svar indeholdt en indlysende mulighed, der mangler i den danske debat: Afskaf flyvevåbnet. Påståede behov for at lege luftpoliti med fremmede magter og militant markere landets suverænitet stod ikke i vejen - at afskaffe kampfly sås blot som en mulig politisk beslutning.
I 2001 solgte New Zealand derfor modigt sine kampfly, med solid opbakning fra befolkningen. Landet siger for øvrigt også nej til atombevæbnede flådebesøg, uanset om det er fra vestlige lande eller fra den voksende stormagt Kina - men New Zealands skiftende regeringer er bestemt ikke pacifister. New Zealand har fortsat et effektivt militær, der har været udsendt til Afghanistan og Irak. Afskaffelsen af kampfly blev ikke brugt til nedskæringer på forsvarsbudgettet, men til omfordeling af dets ressourcer.
Disse voldsomt dyre kampfly er altså ikke en absolut nødvendighed for suverænitet - hvilket Danmark selv også er et fremragende eksempel på. På Grønland markeres suveræniteten med hundeslæder, hvilket er internationalt anerkendt som fuldt dækkende. Uden kampfly kan der blive råd til at satse på fredsførelse, med en virkelig ambitiøs humanitær og konfliktforebyggende indsats, der kan genskabe Danmarks gode navn rundt om i verden.
Tag angrebet ud af forsvaret - der er behov for solid forskning i fredelige alternativer, så der kommer andre muligheder end bomber i den værktøjskasse, politikerne griber ud efter til hurtig konfliktløsning. Problemer med militære gadedrenge i luftrummet må klares diplomatisk - vores egne kampfly gør alligevel ingen som helst forskel, når de leger med deroppe.
En sådan nytænkt og fredsaktivistisk sikkerhedspolitik bør naturligvis leve op til NATO-traktatens (meget sjældent citerede eller efterlevede) artikel 1, hvor "deltagerne forpligter sig til som foreskrevet i De Forenede Nationers pagt at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler".
- En meget længere version med mere dokumentation blev bragt i Politiken. Se den på FRED.dk.

Tom Vilmer Paamand - august 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


Udenrigsministeren hører kun ordet militær om Mali
FN beder regelmæssigt om hjælp til diverse internationale operationer, for at kunne leve op til sit overordnede formål om fredelig bilæggelse af mellemfolkelige stridigheder. Udenrigsminister Kristian Jensen forklarede i november Folketinget "hvad FN har bedt Danmark bidrage med i Mali". Svaret var militærobservatører, specialstyrker, helikoptere og anden transport samt civilt politi.
Det fremgik i øvrigt indirekte af svaret, at her ikke var tale om specifikke ønsker til militære indsatser, som FN mente Danmark var særlig god til, men om en generel anmodning udsendt til bl.a. Danmark - hvilket skal forstås som at samtlige FNs medlemslande har modtaget selvsamme ønskeseddel. Men herfra udelod udenrigsministeren underligt nok at nævne nogle andre FN-ønsker i sit svar - nemlig alle dem, der ikke drejede sig om MINUSMA med uniformeret og altså militær hjælp. FNs ønsker bunder i en række resolutioner fra Sikkerhedsrådet, hvor nogle af ønskerne er henvendt til lande i nærområdet, samt til Malis tidligere kolonimagt Frankrig, mens resten er til alle.
I den nyeste FN-resolution står ganske rigtigt det ministeren nævner, i formelt FN-sprog: "Member States urges to provide troops and police" - og dette er også hvad chefen for FN-operationen i Mali selv har bedt om (han er tilfældigvis dansk generalmajor). Men selve FN har anmodet om en del andet. Der står nemlig i samme resolution, at FN "urges all Member States and other donors to contribute generously to humanitarian operations". Og FN minder medlemslandene om tidligere resolutioner, der bl.a. "calls upon Member States to provide support to the electoral process" samt "urges Member States to provide coordinated assistance, expertise and training, including on human rights and international humanitarian law, especially concerning the protection of women and children". FNs tekst blev i øvrigt ikke oversat til Folketinget inden beslutningen, på grund af "omfang og kompleksitet."
Selv om Danmark faktisk har hjulpet Mali med u-landsbistand det sidste tiår, var disse ligeså konkrete FN-ønsker åbenbart ikke interessante nok til at blive nævnt i ministerens svar. Eller gav anledning til at overveje det betænkelige i, at Danmark også her vil blande bistand med bomber. Udenrigsministeren er i stedet befriende åben om det selviske i missionen:
"Vi sender et stærkt dansk bidrag til den fredsbevarende mission i Mali med både specialoperationsstyrker og transportfly. Formålet er at stabilisere landet og dermed skabe grundlag for en fredelig udvikling. Det skal være med til at forebygge terrorgrupper og bremse den illegale migration, som vi er vidne til i Europa. Efter sammenbruddet i Libyen er Mali kun én grænse fra Europa."
Tom Vilmer Paamand - november 2015




... Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2012