Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Beslutningsgrundlag for kampfly bliver offentliggjort
Fredsbilleder... Beslutningsgrundlag og regeringens indstilling for valget af nye kampfly vil blive offentliggjort før forhandlingerne med forsvarsforligskredsen, lover den nye forsvarsminister:
"Regeringen ønsker en proces med størst mulig åbenhed. Derfor vil jeg offentliggøre beslutningsgrundlaget, når regeringen inden for de kommende måneder har truffet beslutning om, hvilket fly regeringen vil indstille til forsvarsforligskredsen, der skal erstatte de nuværende F16 kampfly".
Den størst mulige åbenhed gælder altså først om endnu nogle måneder og efter at regeringen har truffet sin beslutning, men dog før forsvarsforligskredsen (officielt) har accepteret dette. Hvor kort tid dette vil efterlade til en offentlig debat, står fortsat uklart.
"Med offentliggørelsen af beslutningsgrundlaget ønsker regeringen at gøre sit til at sikre, at anskaffelsen af nye kampfly og det grundlag, der er for beslutningen, gøres til genstand for en grundig og offentlig debat. Det betyder også, at de oplysninger, som ikke kan offentliggøres pga. militær eller kommerciel fortrolighed, naturligvis vil være tilgængelige for både forsvarsforligskredsen og for Folketinget", udtaler forsvarsminister Peter Christensen.
Pressemeddelelsen er nok ikke helt tilfældigt udsendt dagen før, at Enhedslisten den 10. november ville debattere spørgsmålet i Folketinget - og lige før TV2 den 11. november sender programmet: "Kampfly for milliarder – bag lukkede døre".
Tom Vilmer Paamand - november 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  I Norge kan de vurdere krigsdeltagelse - og det i en fart
April 2018 nedsatte Norge et "uafhængigt udvalg", der skulle "gennemgå de norske militære og civile bidrag til operationen i Libyen samt de nationale beslutningsprocesser" under de norske flyangreb i 2011 - og rapporten blev skrevet færdig på nogle få måneder. Der stod dog ikke en hel kommission bag, så målet var mere begrænset end for det afbrudte danske kommissionsforsøg. Angrebet var historisk, da dette var første gang Sikkerhedsrådet baserede en afgørelse på det nyoprettede princip ”R2P” - ansvaret for at beskytte civile.
Det norske udvalgs kritik fokuserer på, at der var stor usikkerhed om målet for den norske deltagelse, tilsvarende stor uvidenhed om de politiske forhold i Libyen og ikke mindst om holdningen til regimeskift. Rapporten opfordrer derfor til en afklaring af den fremtidige beslutningsproces, samt: - at det ville styrket tilliten til den tolkningen av sikkerhetsrådsresolusjonen som etter hvert ble lagt til grunn, dersom det allerede i den kongelige resolusjonen var blitt klargjort hvilke begrensninger sikkerhetsrådsresolusjonen satte for militær maktbruk.
- at det bør i en kongelig resolusjon om norske styrkebidrag til internasjonale operasjoner avklares om beslutningen gjelder «krig» i Grunnlovens forstand, og hvilke hensyn som har gjort seg gjeldende ved vurderingen av om krigen er til landets forsvar, jf. Grunnloven.
- at det av den kongelige resolusjonen også burde ha framgått hva slags konflikt Norge ble part i. Konfliktens art har betydning både i relasjon til Grunnloven, og for den status norske styrker har når de gjennomfører militære operasjoner på vegne av Norge.
- at det bør i kongelige resolusjoner om norske styrkebidrag til internasjonale operasjoner gis klar og entydig vurdering av hva slags folkerettslig konflikttype Norge blir part i, og hvilken rettslig status norske styrker har.
Udvalget påpeger, at statsministeren i Stortinget udtalte sig helt modsat i forhold til hvad Forsvarsministeriet vurderede - og dermed anderledes end den instruks, som ministeriet gav de udsendte bombepiloter. Alligevel konkluderes det, at det norske angreb var forfatningsmæssigt korrekt forankret, selv om der var store problemer med informeringen af Stortinget og offentligheden. De norske angreb blev også frikendt, fordi:- FNs generalsekretær ga uttrykk for at NATOs operasjon hadde foregått innenfor rammen av sikkerhetsrådsresolusjonens mandat. Norges deltakelse i operasjonene hadde et tilstrekkelig folkerettslig grunnlag nettopp fordi deltakelse ble vurdert som nødvendig for å beskytte sivile.
Under angrebet kastede Norge hele 588 bomber over Libyen, hvilket dog klart blev overgået af Danmarks 923 bomber. Undersøgelsens leder var Høyres tidligere udenrigsminister Jan Petersen, der i 2003 ihærdigt men forgæves havde talt for norsk deltagelse i det oprindelige angreb på Irak. På trods af dette er der kommet en yderst læseværdig beretning frem, der giver Danmark klart baghjul i offentlighed om politiske beslutningsprocesser og  nødvendigheden af god fremadrettet bagklogskab.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2018





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012