Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Anders Fogh bange for at blive dømt som krigsforbryder
Fredsbilleder... Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen frygtede at blive dømt som krigsforbryder, da han gik med i Irakkrigen i 2003. Dette afsløres i den ny bog "Mørkelygten", som mange af den tids embedsmænd har været kilder til. Bogen viser også, at Fogh misbrugte embedsmændene til bevidst at fejlinformere Folketinget om krigen.
Denne sag er dog mest genbrug fra fortiden, hvad pressen helt har glemt, men nu med nye kilder - for allerede i 2003 var det for længst blevet påvist, at fem centrale betingelser for at gå i krig blev fjernet fra Udenrigsministeriets juridiske noter.
Mange mente allerede i 2003, at krigsbeslutningen var forbryderisk, som det i sin tid blev dokumenteret på FRED.dk. Inden beslutningen bad Hærens Konstabel- og Korporalforening om at regeringen "nøje undersøgte de folkeretslige aspekter, herunder risikoen for at blive slæbt for en domstol" - og "fortæller befolkningen og os resultaterne af undersøgelsen. Så vi ved, hvad vi har at rette os efter".
Regering og militær havde ellers fastholdt, at Danmark ikke gik i krig, men stærkt presset måtte Forsvarsministeriet dagen efter afstemningen erklære, at "Danmark er i krig med Saddam Husseins regime". Erklæringen skulle overbevise soldaterne om, at krigens almindelige retstilstand dermed var trådt i kraft.
Som "tak" for modstanden fra konstablerne indskærpede Forsvarsministeriet ved samme lejlighed, at der nu gjaldt forhøjede strafferammer for visse overtrædelser af militær straffelov, såsom mytteri. Siden har Fogh affejet krigserklæringen som ligegyldig, men om den nu er nok til at holde ham og omegn ude af fængsel, bør en kommende retssag afklare.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014





Flere historier fra 2014...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Rifbjerg var ihærdig pacifist gennem et langt liv
Klaus Rifbjerg døde forleden, og bliver behørigt mindet i stort set samtlige medier. Overraskende mange får nævnt - de fleste med stor irritation - at pacifismen stod stærkt blandt Rifbjergs kernesager. Den var med ham gennem hele livet, og fremgik bastant af læserbreve, digte og essays. Han støttede alt fra Fredsskattefonden til Kvinder for Fred, og holdt tale i 2008, da Aldrig Mere Krig indbød til fredsmanifestation for militærnægtere.
Herunder beskriver Rifbjerg sin fredsdrøm med egne velvalgte ord:
Ingen skal få mig overbevist om, at man i vor tid vil få indført demokrati og skabt frihed for enden af et geværløb. Jeg får aldrig My Lai og billederne fra Abu Graib vasket af nethinden. Jeg ser stadig skyer af napalm og brændende børn og Agent Orange for det indre øje, og jeg ser Margaret Thatcher kissemisse med Pinochet og filmklippet af Salvador Allende i regeringsbyens flammer under bombardementet.
Jeg er stolt af mit fædreland og dets generøse engagement i verdens problem
er, men jeg synes naturligvis, vi kan gøre det bedre end ved at sende F16-fly til Afghanistan for at bombe fascistiske talibanere eller forlade Irak, mens det lokum, vi selv har antændt, stadig brænder.
Jeg synes afgjort, vi skal have en hær, men det skal være en hær uden våben, uden isenkram, uden platte slagsange med millioner af skattekroner bundet i halen. Jeg synes, vi skal komme til fornuft og sende al den hjælp og alle de folk af sted, det overhovedet er muligt, tænksomme mennesker, dygtige håndværkere, ægte genopbyggere, og lad det endelig koste, hvad det koster, det kan aldrig blive dyrere end alt det forbandede isenkram.
"Ha ha ha," jeg hører allerede brølet, "hvad tror du en sabelsvingende, fundamentalistisk dervish vil sige, hvis sådan en dansk bonderøv dukker op med et hvidt flag i hånden og en fredspibe i munden? Han vil hugge hovedet af ham og dø af grin!"
Fed ligger osen af løgn og propaganda over landene i disse år, og kun den er skurk, som stikker hovedet op af tågerne og insisterer på, at der muligvis er en anden vej at gå end den slagne. Det nærmer sig defaitismen, synes man, måske endda forræderiet og er i det mindste udtryk for en mangel på engagement, der ikke blot er irriterende og trættende, men også i længden kedsommelig og usexet som tonerne fra en lirekasse, hvor valsen er slidt helt ned.

Tom Vilmer Paamand - april 2015





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012