Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Google-ansatte i sen protest over udvikling af våben
Fredsbilleder... "Google should not be in the business of war" lyder opfordringen fra 3.000 af Googles ansatte. De beklager, at Google nu udvikler kunstig intelligens for USAs forsvarsministerium til brug for overvågning med droner. Google forklarer selv, at det såkaldte Project Maven ikke udvikles til at affyre våben med, men som protesten anfører vil militæret eje det færdige produkt, og kan dermed selv tilføje dræber-funktioner.
De ansatte er dog ret forsinkede i deres protest over et muligt militært Google-samarbejde, for den slags opgaver har firmaet haft i årevis. Oprindeligt lød Googles motto "Don't be evil", men i 2015 fik firmaet det ny moderselskab Alphabet, der skiftede fokus til det umiddelbart enslydende "Do the right thing".
Men det "helt rigtige" for Google har hele tiden været lukrative militære kontrakter - selv om firmaet i 2013 pralede voldsomt med at nægte at modtage udviklingsstøtte fra DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency). Her nævnte Google så intet om, at deres kendte søgemaskine i 1990erne netop blev udviklet med DARPA-støtte.
Grunden til DARPAs fornyede interesse var Googles udvikling af robotfirmaet Boston Dynamics, hvis primære produkt er mekaniske pakæsler til militær brug - men som Google solgte fra i 2017. Google lægger afstand til regulær våbenproduktion, men har ikke problemer med sit tætte samarbejde med fx Lockheed Martin eller den fortsatte nærkontakt til USAs militære overvågningskolos NSA, der kalder Google "a key member of the Defense Industrial Base".
Det nævnte protestbrev fra medarbejderne må derfor skyldes, at selv de ansatte er forblændede af virksomhedens effektive mediepleje. Brevet om at Google skal holde sig fra krigsindustrien kommer derfor alt for sent. Tak alligevel, hvis brevet kan føre til en oprydning i firmaets etik - men Googles historie tyder ikke på det.
Tom Vilmer Paamand - april 2018






Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Pacifistudstilling uden pacifister
En ny udstilling på Det Kongelige Bibliotek belyser dansk neutralitet og krigsmodstand under 1. Verdenskrig gennem syv konkrete danskeres kamp for fred. Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, erklærede Danmark sig neutralt. Under krigen døde en hel generation af unge mænd i skyttegravene. Herhjemme var næsten alle enige om, at krig skulle undgås, men ingen var enige om, hvad der skulle gøres. Skulle mænd tvinges til værnepligt? Skulle vi forsvare landet, hvis det blev angrebet?
Gennem syv kendte og mindre kendte personer præsenterer udstillingen de mange forskellige holdninger til krig eller magtanvendelse: Forsvarsministeren Peter Munch, forfatteren Georg Brandes, fredsforkæmperen Eline Hansen, socialisten Marie Nielsen, syndikalisten Andreas Fritzner, soldaten Christian Campradt og samaritaneren Ingeborg Stemann. Udstillingen går tæt på det enkelte menneske, med eksempler på krigsmodstand, der også er aktuel for debatten i dag.
Selv om biblioteket selv har annonceret udstillingen som "Pacifisme i kanonernes skygge", er ingen af de syv udvalgte pacifister. Dette har også fået flere medier til at fokusere på de af deltagerne, der nok var imod en altødelæggende krig, men samtidig i ord og handling støttede tanken om en voldelig revolution for at stoppe krig: "Militærnægtere var ikke for fine til vold".
Hvis biblioteket havde ønsket det, havde det været nemt at finde den tids pacifister. Dansk Fredsforening fra 1882 var fortsat landsdækkende, arbejdede for dansk neutralitet og for militære besparelser, og rummede også pacifister. I 1913 blev den første rent pacifistiske organisation Kristeligt Fredsforbund stiftet, året efter den pacifistiske ungdomsforening Pax, og fra 1916 havde Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed en afdeling i Danmark (Aldrig Mere Krig kom først til i 1926).
De mange militærnægtersager under 1. Verdenskrig førte til, at Danmark i 1917 fik en militærnægterlov, og året efter oprettedes den første danske militærnægterlejr. Heller ikke alle nægterne var renlivede pacifister, men det virker besynderligt at Det Kongelige Bibliotek benytter en sådan overskrift uden at omtale en eneste pacifist. Ægteparret Fredrik og Matilde Bajer, der delte Nobels Fredspris i 1908, ville fx have været et indlysende valg.
Udstillingen er åben til den 31. januar - læs det omfattende materiale på nettet.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012