Foreningen Aldrig Mere Krig har tildelt skuespillerne Anne Marie Helger og Peter Larsen foreningens Fredsrose, for med fredfyldte antimilitaristiske ukrudts-bekendelser at gøgle imod krig.
"Anne Marie Helger og Peter Larsen får Fredsrosen for deres ihærdighed, for når regeringen igen og igen kalder til krig, står de to gøglere altid klar til at protestere. Det gør vi andre også, men det bliver altid meget hyggeligere, sjovere og langt mere gennemtrængende, når deres struber og mimik er med til at understrege budskabet", sagde Tom Vilmer Paamand, formand for Aldrig Mere Krig, under overrækkelsen. "Anne Marie Helger og Peter Larsen møder frem, ikke kun fordi der kaldes - men fordi de selv mener noget med det, som højlydt erklærede pacifister og militær-nægtere. Så tak for al den ballade i fredens navn!"
Fredsprisen blev uddelt på Den Internationale Højskole i Helsingør, hvor Aldrig Mere Krig mandag markerede sit 90 års jubilæum. I nyere tid er Fredsrosen
givet til
så forskellige modtagere som fredsaktivist Ulla Røder, fredsforsker Jan Øberg, musiker Henrik Goldschmidt, ingeniørfirmaet Rambøll og den tidligere chef for Jægerkorpset Poul Dahl - og består af et indrammet diplom med en malet fredsrose.
"Det fine er, at Anne Marie Helger og Peter Larsen ikke kun stiller op på de opstillede scener, men også velvilligt er med i mindre sammenhænge og bag kulisserne. Da Aldrig Mere opstillede en mindesten i Gribskov for militærnægterloven fra 1917, mødte de frem. Og senest hjalp Helger og Larsen med under Folkemødet på Bornholm, hvor vi sammen erobrede al opmærksomheden på den store festplads til en tale om fred", fortæller Tom Vilmer Paamand.
Få foto i
højere opløsning
samt
pressemeddelelse og Fredsrose-diplom.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2016
> Fire ud af fem værnepligtige forlader Forsvaret Forsvaret praler rigeligt om de mange, der frivilligt ønsker at blive værnepligtige – men lysten til et mere permanent liv som soldat viser sig hurtigt at være stærkt begrænset. Mere end 80 procent af disse så villige forlader nemlig forsvaret igen straks efter afsluttet værnepligt. Selvom Forsvaret langt fra har brug for alle, er det for få, der lader sig rekruttere videre. Dette trods reklamer for små 30 millioner kroner om året, også efter unge, der ikke har været i trøjen – men som har "en ikke-erkendt interesse for forsvarets uddannelser", som det så kringlet beskrives. Dette giver fortsatte problemer med kvaliteten, som Hærens Konstabel- og Korporalforening beklager det: "Manglende evne til at fastholde konstabelgruppen i længere tid medfører ærgerlige udgifter til hele tiden at rekruttere og uddanne nye soldater til erstatning for dem, som går." En ikke oplyst del af de unge værnepligtige er i øvrigt kun hvad der kaldesteknisk frivillige, hvilket er tvangsindkaldte, der så (kraftigt opfordret) melder sig "frivilligt" for at få lidt ekstra indflydelse på deres værnepligt. Undervejs i værnepligten dropper 10-12 procent ud, og de seneste to år er 80 værnepligtige blevet anmeldt til auditørkorpset for helt at udeblive fra tjeneste, hvilket selv for "frivilligt værnepligtige" kan betyde op til seks måneder i fængsel. Nogle få af dem spørger AMK om hjælp, for den enkleste måde at slippe ud på er pludselig at udvikle en samvittighed, og så blive nægter i stedet – og vi hjælper naturligvis så godt vi kan. Nægtere har den yderligere bonus, at de ikke bindes til totalforsvarsstyrken, som de tidligere militært værnepligtige gør. Disse har nemlig pligt til ved krig eller krise at tage uniformen på igen de næste fem år. For selv kortidsansatte i Forsvaret gælder pligten frem til pensionsalderen, og for op til 36 måneder. Denne lov blev strammet gevaldigt op i 2019, og viser igen, at Forsvarets behov altså langt fra kan dækkes alene af de så opreklamerede frivillige. Tom Vilmer Paamand - august 2021
Efter at ovenstående fortælling var søsat, blussede en ældre sag pludselig op den 16. september i OLFI (bag mur). Forsvarsakademiets forsker Peter Viggo Jakobsen havde i 2019 udtalt sig, om "problemer med fastholdelse af sergenter og konstabler i Forsvaret". Han vurderede, at det "kan blive en sikkerhedspolitisk trussel, da Forsvaret kan blive ude af stand til at varetage deres opgaver, hvis udviklingen fortsætter”, og andre forskere bekræftede problemstillingen. Men Forsvarsministeriet havde så forsøgt at beordre Forsvarskommandoen til at nedgradere Peter Viggos udtalelse, så han hermed ikke havde udtalt sig faktuelt som forsker, men kun med holdninger som privatperson. Forsvarsakademiet nægtede, og pointerede at Peter Viggos status altså ER "forsker". Personaleflugt fra forsvaret er åbenbart et betændt emne, men både i 2019 og i 2020 var der tilsvarende historier.