Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Ikke alle ingeniører bliver terrorister
Fredsbilleder... Ingeniører er almindelige at finde i terrorgrupper, hvilket tyder på at en underliggende faktor må gøre dem mere sandsynlige som militante. Dette fremgår af den ny bog "Engineers of Jihad" fra Princeton University Press, hvor to sociologer undersøger sammenfaldet. De fremlægger stærk dokumentation for, at ingeniører er mere tilbøjelige til at blive terrorister på grund af deres særlige verdensopfattelse. Ingeniører er nemlig langt mere tilbøjelige til at være konservative, end folk med andre uddannelser - og overraskende nok også langt mere religiøse.
I forhold til fx sociologi-uddannede er ingeniører med syv gange så stor en sandsynlighed både religiøse og konservative. Disse holdninger bliver hos ingeniører så parret med en markant forkærlighed for meget firkantede svar - hvilket også er en klar tendens hos radikalt religiøse smågrupper. På trods af dette viser undersøgelsen også, at kun en nærmest umålelig lille del af ingeniører bliver terrorister.
Mængden af ingeniører der blot lever som almindelige mennesker er voldsomt stor, ikke mindst set i forhold til denne verdens meget få terrorister. Der er altså ingen statistisk indlysende årsag til generelt at fordømme ingeniører, eller at være nervøs over at have en ingeniør som nabo. Det helt samme gælder i øvrigt også ved tilsvarende beregninger over tendenser i andre befolkningsgrupper. Statistisk set er der derfor lige så ringe grund til at bekæmpe radikaliseringstendenser specifikt hos ingeniører, som fx blandt lige præcis muslimer.
Tom Vilmer Paamand - november 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  I Norge kan de vurdere krigsdeltagelse - og det i en fart
April 2018 nedsatte Norge et "uafhængigt udvalg", der skulle "gennemgå de norske militære og civile bidrag til operationen i Libyen samt de nationale beslutningsprocesser" under de norske flyangreb i 2011 - og rapporten blev skrevet færdig på nogle få måneder. Der stod dog ikke en hel kommission bag, så målet var mere begrænset end for det afbrudte danske kommissionsforsøg. Angrebet var historisk, da dette var første gang Sikkerhedsrådet baserede en afgørelse på det nyoprettede princip "R2P" - ansvaret for at beskytte civile.
Det norske udvalgs kritik fokuserer på, at der var stor usikkerhed om målet for den norske deltagelse, tilsvarende stor uvidenhed om de politiske forhold i Libyen og ikke mindst om holdningen til regimeskift. Rapporten opfordrer derfor til en afklaring af den fremtidige beslutningsproces, samt: - at det ville styrket tilliten til den tolkningen av sikkerhetsrådsresolusjonen som etter hvert ble lagt til grunn, dersom det allerede i den kongelige resolusjonen var blitt klargjort hvilke begrensninger sikkerhetsrådsresolusjonen satte for militær maktbruk.
- at det bør i en kongelig resolusjon om norske styrkebidrag til internasjonale operasjoner avklares om beslutningen gjelder «krig» i Grunnlovens forstand, og hvilke hensyn som har gjort seg gjeldende ved vurderingen av om krigen er til landets forsvar, jf. Grunnloven.
- at det av den kongelige resolusjonen også burde ha framgått hva slags konflikt Norge ble part i. Konfliktens art har betydning både i relasjon til Grunnloven, og for den status norske styrker har når de gjennomfører militære operasjoner på vegne av Norge.
- at det bør i kongelige resolusjoner om norske styrkebidrag til internasjonale operasjoner gis klar og entydig vurdering av hva slags folkerettslig konflikttype Norge blir part i, og hvilken rettslig status norske styrker har.
Udvalget påpeger, at statsministeren i Stortinget udtalte sig helt modsat i forhold til hvad Forsvarsministeriet vurderede - og dermed anderledes end den instruks, som ministeriet gav de udsendte bombepiloter. Alligevel konkluderes det, at det norske angreb var forfatningsmæssigt korrekt forankret, selv om der var store problemer med informeringen af Stortinget og offentligheden. De norske angreb blev også frikendt, fordi:- FNs generalsekretær ga uttrykk for at NATOs operasjon hadde foregått innenfor rammen av sikkerhetsrådsresolusjonens mandat. Norges deltakelse i operasjonene hadde et tilstrekkelig folkerettslig grunnlag nettopp fordi deltakelse ble vurdert som nødvendig for å beskytte sivile.
Under angrebet kastede Norge hele 588 bomber over Libyen, hvilket dog klart blev overgået af Danmarks 923 bomber. Undersøgelsens leder var Høyres tidligere udenrigsminister Jan Petersen, der i 2003 ihærdigt men forgæves havde talt for norsk deltagelse i det oprindelige angreb på Irak. På trods af dette er der kommet en yderst læseværdig beretning frem, der giver Danmark klart baghjul i offentlighed om politiske beslutningsprocesser og nødvendigheden af god fremadrettet bagklogskab.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2018





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012