Folkeoprør mod køb af jagere
Der bør komme et folkeoprør mod køb af jagere. Der har altid været flere penge at tjene ved at fremstille produkter, der ødelægger mennesker, end ved at fremstille nyttige produkter. Det gælder alkohol, tobak, narkotika og prostitution, men især våben, ammunition og andet militærudstyr. Det ses p.t., hvor flere jager-fabrikker har store annoncer i dagbladene mv, fordi det militaristiske folketingsflertal står overfor at købe jagere for ca. 30 milliarder kroner til afløsning af de tidligere F 16 jagere, der dog nåede at dræbe et ukendt antal mennesker i de operationer, de var udsendte til.
Gennem tiden har militær og militarisme kostet utallige menneskeliv plus sorg, savn og ødelæggelse. Tiden må være inde til at rejse et oprør mod militæruvæsenet. Gerne begyndende med et krav om, at jager-indkøbet ikke gennemføres. - De 30 milliarder er, hvad der mangler for at opdatere dansk togdrift til international standard.
Henning Sørensen - april 2016
> Værnepligtstid tredobles med kvinder i trøjen Der er "for nuværende ikke behov for at tvinge værnepligtige til udlandet", skriver regeringen i et nyt forslag - men hvis dette bliver vedtaget, vil der altså være reel risiko for at værnepligtige bliver udsendt, for de skal nu indgå direkte i Forsvaret operative styrker. Desuden skal også kvinder nu tvangsindkaldes, og varigheden øges drastisk fra fire til mindst 11 måneder. Forslaget sælges som "fuld ligestilling", men dette kunne langt bedre opnås ved at give mænd samme frihed for tvungen militærtjeneste, som kvinder hidtil har nydt godt af. Det vil dog fortsat være muligt at blive militærnægter, som forslaget giver nye grunde til at søge. Tom Vilmer Paamand - marts 2024