Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Kommentarerer.
Share button


Jyllands-Postens holdninger til terrorangreb
Fredsbilleder... Efter terrorangrebet valgte Jyllands-Posten en varsom linje, og anmodede alle om at være forsigtige med at tolke fanatikerens ugerning politisk. I en overraskende forsonlig leder skrev JP om galningens skyderier:
"... Før opinionsdannere begynder at pege fingre i den ene eller anden retning, er der grund til at mane til forsigtighed om, hvor meget man kan tolke ind i en voldelig fanatikers ugerning. Også selvom den er pakket ind i et verdensbillede. Ikke desto mindre er kommentatorer draget i felten på alverdens platforme, hvor de har brugt tragedien til at bekræfte deres eget ståsted.
I flere tilfælde drager man konklusioner, som der ikke er belæg for. Mange læser en psykopats ugerning ind i en kulturel og politisk sammenhæng, der har til formål at sætte politiske modstandere uden for døren. ..."
Ovenstående delvise uddrag er desværre et par år gammelt. Det handler trods lighederne ikke om København, men er i stedet Jyllands-Postens ledende artikel fra 2011 om Norge og Anders Behring Breivik - hvis ugerninger altså ikke bør tolkes i sammenhæng med Breiviks religiøse overbevisning og de mange fremmedfjendske forfattere, som han grundigt henviste til i sit manifest.
Nu i 2015 skriver Jyllands-Posten i sin leder om en anden galnings skyderier, denne gang om Omar Abdel Hamid El-Hussein i København. Her er en række linjer fra denne, hvor tonen er en noget anden:
"... I mange år har vi vænnet os til, at det nok også kunne ske hos os en dag, og nu skete det. Der er en slags krig i gang i Europa. Det er en krig på kultur og værdier, men det er også en slags religionskrig. Derfor bør det være helt ukontroversielt at konstatere, at en grum følge af indvandringen fra Mellemøsten er disse års angreb på de samfund, som har givet islamisterne husly og muligheder.
Vi skal ikke krybe i læ bag hændervridende pseudosociologiske forklaringer på eller relativeringer af terroren i Europa. Vi skal erkende de ideologiske, voldelige og mobiliserende drivkræfter, der er i islamismen, og så hårdt og beslutsomt træde an mod netop dem. ..."
OPDATERET: JP er igen lidt moderat efter Paris-angrebene november 2015: "Det er vigtigt, at vi ikke gør dette til en konflikt mellem muslimer og ikke-muslimer".
Tom Vilmer Paamand - marts 2015




Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Endnu flere soldater skal nu kontrollere civile
Først skulle danske soldater bare midlertidigt hjælpe lidt til ved civile opgaver herhjemme, men forsvarsministeren snakkede samtidig om at vænne folk til at møde soldater på opgave i gadebilledet. Nu rummer det nye forsvarsforlig dedikerede tropper til brug mod civile. En ny infanteribataljon på 500 mand, samt operationsstyrker fra Jæger- og Frømandskorps, og et vagthold fra Livgarden, skal nu "med meget kort varsel kunne træde til som støtte for politiet". Der er hermed lagt op til, at forsvaret rutinemæssigt skal deltage i politiets opgaver, så grænserne mellem politi og soldater udviskes.
I en del andre lande bruges militære korps til at holde folket i ro, men i Danmark var "Slaget på Fælleden" en hård lektie. Politiet ville i 1872 trods Grundlovens ord forbyde en demonstration, og indsatte husarer med sabler mod de forsamlede. Ingen blev dræbt, men omkring 100 kom til skade. Hverken politi, militær eller befolkning ønskede at se dette gentaget. Derfor har de eneste soldater på arbejde i danske gader hidtil været Livgarden og lignende paradeforestillinger, samt Hjemmeværnet med samme magt som en skolepatrulje.
Denne rimelige praksis ændres nu, for Justitsministeren vil give soldater politimæssige beføjelser til at anvende våben samt anholde og ransage civile i Danmark. I det sidste halvår har soldater været sat til kontrol ved grænsen i Sønderjylland, samt til bevogtningsopgaver i København, og dette kan nu legalt brede sig. Danmark har ellers fastholdt en god tradition for, at soldater først bruges hvis der bliver krig, eller udsendt på fjerne missioner. At begynde at anbringe dem i vores gader er en glidebane og bidrager til den øgede militarisering af samfundet, hvor soldater nu får lov til at fylde mere og mere.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2018
AMK blir interviewet hos.







... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012