Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Love Bricks - Hate War

image"Våbenfirmaer er ikke en acceptabel samarbejdspartner for et legetøjsfirma". Med denne parole gik AMKs tyske søsterorganisation DFG-VK succesfuldt på gaden mod et byggesæt fra Lego. Legetøjsgiganten havde skabt en miniaturemodel af det avancerede helikopterfly Bell Boeing V-22 Osprey. Flyet indgik i en særlig teknisk serie, der rummer masser af tilsvarende interessante køretøjer og fly - men ingen af de andre er militære.
Efter de udklædte aktivisters meget omtalte protest har Lego nu pensioneret byggesættet, og kalder produktionen for en fejltagelse - men det vidste Lego godt. Sættet viste nemlig en fiktiv "redningsversion" af flyet, skønt V-22 Osprey udelukkende benyttes af USAs militær. Og Lego betalte licens til våbenfabrikkerne bag flyet!
Lego har ellers nogle stramme retningslinjer, der nok giver plads for bevæbnede pirater og rummænd, men ikke for at klodserne afspejler nutidige konflikter:
"The LEGO Group sees conflict play as perfectly acceptable, and an integral part of children’s development. We also acknowledge children’s well-proven ability to tell play from reality. However, to make sure to maintain the right balance between play and conflict, we have adhered to a set of unwritten rules for several years.
The basic aim is to avoid realistic weapons and military equipment that children may recognize from hot spots around the world. The purpose is for the LEGO brand not to be associated with issues that glorify conflicts and unethical or harmful behavior.
"
Læs aktionens omfattende dokumentation: LoveBricks-HateWar.dfg-vk.de
Tom Vilmer Paamand - juli 2020





Flere historier fra 2020...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Modstand mod pensionskassers våbenaktier
Danske pensionskasser har sammen investeret 2,5 milliarder kroner i selskaber, der er involveret i atomvåben - samt i anden konfliktskabende produktion. Dagbladet Information har tjekket de 17 største pensionsselskabers aktieinvesteringer, og opdelt de mest problematiske under overskrifter som Våben, Problem Med Menneskerettigheder, Besatte Områder osv.
Overskueligt fremlagt med grafik, så medlemmer nemt kan se deres pensionskasse efter helt ned i disse detaljer. Offentliggørelsen fik en del pensionskasser til at gentænke, om de kunne forsvare at afvise den gode profit fra våbenpusherne - og flere af dem valgte at stoppe de krigeriske investeringer. Information har også lavet en side med kontaktformulerer til pensionskasserne, så bekymrede medlemmer nemt selv kan protestere.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024