Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


EB: Fredsaktivisme er 'rendyrket had'?!?
I en besynderlig reportage i Ekstra Bladet den 24. juni blev aktivister fra Fredsministerium beskrevet som "ekstremister" og som "et udtryk for rendyrket had". Den avis spreder åbenbart spalterne for hvad som helst...
Carsten Andersen, der er bestyrelsesmedlem i Fredsministerium, forklarer i et svar, at Fredsministerium deltog på Folkemødet med det budskab, at der er brug for dialog, og at dialog kræver, at man forsøger den svære kunst at forstå sine medmennesker. Carsten Andersen kan derfor godt forstå, hvordan politikere har stemt for oprustning og krigsdeltagelse:
- Men vi er uenige i denne holdning, taler fredsommeligt med dem og prøver at argumentere, så de forhåbentlig stemmer anderledes i fremtiden. Vi tror på, at vi kan opnå større sikkerhed ved dialog end ved oprustning og krig.
Hvis Jim Lyngvild er uenig med os i vores budskab, er han naturligvis velkommen til at skrive og mene dette. Det vil jeg nok kunne forstå og acceptere. Men jeg har svært ved at forstå, at han uden at undersøge det tillægger os så negative personlige egenskaber.
Tom Vilmer Paamand - juli 2018





Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...


>  Pacifistudstilling uden pacifister
En ny udstilling på Det Kongelige Bibliotek belyser dansk neutralitet og krigsmodstand under 1. Verdenskrig gennem syv konkrete danskeres kamp for fred. Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, erklærede Danmark sig neutralt. Under krigen døde en hel generation af unge mænd i skyttegravene. Herhjemme var næsten alle enige om, at krig skulle undgås, men ingen var enige om, hvad der skulle gøres. Skulle mænd tvinges til værnepligt? Skulle vi forsvare landet, hvis det blev angrebet?
Gennem syv kendte og mindre kendte personer præsenterer udstillingen de mange forskellige holdninger til krig eller magtanvendelse: Forsvarsministeren Peter Munch, forfatteren Georg Brandes, fredsforkæmperen Eline Hansen, socialisten Marie Nielsen, syndikalisten Andreas Fritzner, soldaten Christian Campradt og samaritaneren Ingeborg Stemann. Udstillingen går tæt på det enkelte menneske, med eksempler på krigsmodstand, der også er aktuel for debatten i dag.
Selv om biblioteket selv har annonceret udstillingen som "Pacifisme i kanonernes skygge", er ingen af de syv udvalgte pacifister. Dette har også fået flere medier til at fokusere på de af deltagerne, der nok var imod en altødelæggende krig, men samtidig i ord og handling støttede tanken om en voldelig revolution for at stoppe krig: "Militærnægtere var ikke for fine til vold".
Hvis biblioteket havde ønsket det, havde det været nemt at finde den tids pacifister. Dansk Fredsforening fra 1882 var fortsat landsdækkende, arbejdede for dansk neutralitet og for militære besparelser, og rummede også pacifister. I 1913 blev den første rent pacifistiske organisation Kristeligt Fredsforbund stiftet, året efter den pacifistiske ungdomsforening Pax, og fra 1916 havde Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed en afdeling i Danmark (Aldrig Mere Krig kom først til i 1926).
De mange militærnægtersager under 1. Verdenskrig førte til, at Danmark i 1917 fik en militærnægterlov, og året efter oprettedes den første danske militærnægterlejr. Heller ikke alle nægterne var renlivede pacifister, men det virker besynderligt at Det Kongelige Bibliotek benytter en sådan overskrift uden at omtale en eneste pacifist. Ægteparret Fredrik og Matilde Bajer, der delte Nobels Fredspris i 1908, ville fx have været et indlysende valg.
Udstillingen er åben til den 31. januar - læs det omfattende materiale på nettet.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014



... Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2012