Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Umage partnere imod danske soldater til Mali
Fredsbilleder... Folketinget vedtog et yderligere dansk militært bidrag til FNs fredsbevarende operation MINUSMA i Mali. Regningen til skatteyderne bliver på 42 millioner kroner for 30 specialtrænede soldater fra Jæger- og Frømandskorpset, samt diverse personale og et Hercules-transportfly. Enhedslisten stemte nej, og lidt mere overraskende var også to af regeringens støttepartier imod. Dansk Folkeparti og Konservative begrundede deres afslag med et større behov for at koncentrere indsatsen i Syrien og Irak mod ISIL.
Enhedslisten mente at der var "et kæmpestort misforhold i, at regeringen er klar til at udsende soldater, men samtidig systematisk har skåret ned i Danmarks støtte til FN", hvor "Danmark ikke længere støtter FNs Fredsopbygningskontor, som laver noget rigtig godt arbejde i Mali". Afvisningen kom dog først efter pres fra partiets hovedbestyrelse.
Socialistisk Folkeparti ville gerne sende mange flere og "langt mere robuste styrker af sted", og generelt "opprioritere støtten til FN, også på det militære område". Partiet Alternativet var lidt betænkelige over hastværk og manglende oplysninger, men støttede forslaget da "vi har en forpligtelse til som land at deltage i de FN-operationer, hvor det giver mening".
Efter interne forhandlinger blev det danske militære bidrag til FN dog væsentligt mindre end hvad politikerne først havde indstillet sig på, hvor buddet lød på hele 250 kampklare soldater. Officielt fremsendte FN først en anmodning om dette i september, men danske soldater har alligevel gennem længere tid trænet til netop denne mission, der altså endte som en helt anden og betydeligt mindre opgave.
Tom Vilmer Paamand - november 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Fesen opfølgning på krigsudredning
Hvad kan regeringen oplyse om opfølgningen på krigsudredningen? Dette rigeligt neutrale spørgsmål har udenrigsministeren og forsvarsministeren skullet besvare, som stort set sidste punkt i Folketinget for året 2019.
Den tre timer lange debat bragte kun de gammelkendte synspunkter frem, hvor fx Socialdemokratiet nu i regering ikke længere støtter kravet om to tredjedeles flertal for krig (dette er kun opnået to gange de sidste 30 år). Libyen blev trukket frem som et kedeligt eksempel på, at selv et meget bredt flertal ikke beskytter imod en dårlig beslutning.
Udenrigsminister Jeppe Kofod gentog mekanisk den tomme påstand, om at "et militært indgreb er det sidste middel i værktøjskassen, for man skal forsøge alle andre midler først".Han lovede fremover en grundig erfaringsopsamling i forbindelse med internationale operationer.Og der bliver nok at tage fat på, for regeringen agter at føre en "endog meget aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, fordi det sikrer stabilitet og fred ude i verden og dermed tryghed og sikkerhed herhjemme".
Til afslutning blev fremsat to forslag. Begge opfordrede "den til enhver tid siddende regering til at sikre tidlig, løbende og fyldestgørende inddragelse af Folketinget ved beslutninger om dansk deltagelse i internationale militære operationer, hvor både formålet med det danske bidrag, den samlede strategi med kobling til andre ikkemilitære spor og påtænkte exitstrategier beskrives".
Det enstemmigt vedtagne forslag tilføjede kun en opfordring om at "den til enhver tid siddende regering til, med udgangspunkt i det forudsatte formål, at give en grundig gennemgang og evaluering af indsatsen i Det Udenrigspolitiske Nævn, når et større bidrag fra en international operation er hjemtaget eller hvert femte år for længerevarende bidrag". Samt at "den til enhver tid siddende regering bør søge bred opbakning til indsatsen i Folketinget".
ALT, EL og SF fik afvist et mere specifikt forslag, hvor regeringen opfordredes "til at indføre et princip om to tredjedele flertal i Folketinget ved udsendelse af danske soldater". Oven i skulle den opfølgende evaluering af indsatsen ikke gemmes bort i Det Udenrigspolitiske Nævn, men gives til hele Folketinget. Dette blev afvist af flertallet, der heller ikke ville beklage, at "regeringen har valgt ikke at genåbne Irakkommissionen".
Resultatet blev altså nogle løfter om mere offentlighed, men mest gemt væk i et nævn, der per definition er lukket land og hvor medlemmerne har stram tavshedspligt...
Læs en længere gennemgang på FRED.dk
Tom Vilmer Paamand - januar 2020





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012