Militær inkompetence på hitlisten
Den mest eftersøgte antikvariske bog i 2014 var "Den militære inkompetences psykologi" af Jonathan Cape fra 1975:
"Interestingly, the #1 spot on this year's list went to On the Psychology of Military Incompetence by Norman F. Dixon. The book examines in deep detail the power dynamics and reasoning behind blunders in military leadership and strategy from The Boer War, WWI, The Crimean War and more. From a perspective of analyzing personalities and intellectual abilities behind positions of power, even considering factors such as character traits prized and abhorred in the military, On the Psychology of Military Incompetence asks very tough questions and even offers some answers. No doubt the book has ruffled its share of feathers since its original publication. The book's overlying, scathing assertion is that by its very own structure, the military is assuring its own continued failure by the types of people it attracts, promotes and makes leaders: Such personality traits - fear of failure, need for approval, orderliness, excessive obedience and underlying hostility etc. - fit in so well with the requirements of military organizations, that a proportion of these people may rise to high rank. At the top, however, those features of their psychological make-up which assured their ascent may prove sadly incapacitating. Over-control, rigidity, having a 'closed-mind', do not lend themselves to the task of fathoming, let alone dealing with, the great uncertainities of war." Frands Frydendal - januar 2015
> Statsmagten blev magtesløs, da folket ikke fulgte den Tysklands præsident Frank-Walter Steinmeier holdt en fint fredelig tale i Potsdam den 3. oktober ved 30-året for landets besværlige genforening. Her er et forkortet uddrag: "... Den nationale samling i 1871 blev tvunget frem med jern og blod, efter krige med vore naboer, på en baggrund af preussisk dominans, militarisme og nationalisme. For et par dage siden besøgte jeg Det Militærhistoriske Museum i Dresden, hvor utallige af den tids børnebøger hænger i snore fra loftet. De var om små drenge, der næppe kunne se ud over bordkanten, men som allerede stolt bar soldateruniform og entusiastiske var klar til at gå i krig. Denne forherligelse af militant nationalisme, denne forherligelse af krig og heltedød lige fra barndommen, det var denne epokes ulyksalige ånd. Det tyske imperiums grundlæggelse førte til den katastrofe, som Første Verdenskrig var. Helt forskelligt fra dette er de billeder, som vi alle bærer indeni af forandringen for tredive år siden. Folk, der festede oven på Muren, med glædestårer og knus. Soldater og folkepolitiet, der kastede deres våben. Angsten havde skiftet side. Statsmagten var magtesløs, fordi folk ikke længere fulgte den. Også noget andet var anderledes. Genforeningen i 1990 var ikke ledsaget af sabelraslen og erobringskrige. Den blev forhandlet internationalt, nedskrevet i en aftale og indlejret i en europæisk og international fredsorden. En orden som generationer af politikere, på trods af alle tilbageslag i de lange år med Den Kolde Krig, havde formået at skabe efter Den Anden Verdenskrig. ..." Tom Vilmer Paamand - oktober 2020