Mer militær vil koste os 1000 kroner hver måned
Presset fortsætter for at hæve Europas bidrag til NATO. For Danmark svarer prisen til 1000 kroner mere om måneden til militæret fra hver familie. Beløbet kan i stedet modsvares af nedskæringer, men resultatet bliver omtrent det samme for at skaffe de ønskede 20 milliarder kroner mere til militært isenkram.
En øgning til to procent af bruttonationalproduktet er stort set en fordobling, og da et solidt flertal af NATOs medlemmer ligger på samme niveau som Danmark, vil en forhøjelse kunne mærkes på de enkelte husholdninger i det meste af Europa. Propagandaen kører derfor på højtryk, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fx nu råber: "Truslen fra Rusland er meget skræmmende". Han overtog posten som forsvarsminister, da fokus lige nu ligger på hans primære kompetence - at kradse penge ind. Men selv han måtte svare benægtende på spørgsmålet, om det overhovedet var realistisk at finde så mange milliarder til militæret - så stigningen kommer sandsynligvis gradvist.
I totale udgifter er Danmark nr. 41 ud af verdens lande, og ligger allerede nu helt i NATOs top målt på militærudgifter per indbygger. Selv Rusland bruger mindre efter den målestok. Som bekendt har de ellers i nogle år oprustet stærkt, men da det enorme land har en økonomi på niveau med Italiens- og er hårdt ramt af faldende oliepriser og sanktioner - har de slet ikke økonomi til ambitionerne. Det russiske militærbudget for 2017 er derfor blevet skåret ned med 25 procent, hvilket ikke bliver nævnt af vestlige medier. Ikke at dette nødvendigvis gør Rusland til en nemmere nabo, for landet har fortsat rigeligt med billige soldater, nyt og gammelt isenkram samt ikke mindst atomraketter.
Uanset trusselsbilledet har ingen lyst til den ødelæggende storkrig, som endnu mere militær ikke stopper, men muliggør. Danmark spilder nu en masse penge på fx nye danske kampfly, men heldigvis driller al den nye teknik. Danmark står derfor foran en pause på op til ti år uden kampfly til internationale missioner - det rette tidspunkt til at tænke over, at hvis vi åbenbart har råd til mere sikkerhedspolitik, så findes der bedre metoder til reel konfliktløsning.
Tom Vilmer Paamand - april 2017
Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Trumps fornærmelser giver muligheder
USAs præsident har med sine grønlandske fantasier fornærmet en af sine bedste allierede, men Trumps optræden åbner samtidig uventede muligheder for Danmark.
Hidtil har vort lille land kun haft yderst ringe indflydelse, både om de grønlandske baser og på de alt for mange militære missioner sammen. Partnerne har diskret og gensidigt skjult det problematiske i det skæve styrkeforhold mellem elefant og mus.
Eventuelle skærmydsler blev mest klappet af internt, der var ingen grund til at befolkningen skulle bekymres. Af og til slap dog lidt ud, men det smilende samarbejde fortsatte ufortrødent. Selv efter afsløringer af underhåndsaftaler om atomvåben, kæmpe raketbaser uden tilladelse og aflytningsskandaler.
Danmark burde for længst have sat hælene i, og lige nu er det helt rette tidspunkt. Lige præcis med en arrig Trump ved roret, har Danmark den bedste mulighed for at gå i dialog med USA om uretfærdighederne. Lige nu, hvor Danmark står med blussende rød kind efter en utilsløret lussing.
Trump kom offentligt til at markere, hvor lidt Danmark reelt rager USA. Trump er ildeset kloden rundt, og Danmark står derfor aktuelt med sympatien på vor side. Globale overskrifter har slået fast, at Grønland ikke tilhører USA. At Trump stiller højst upassende tilbud til de svage. Og at Danmark alligevel altid har været en god og stabil hjælp for USA.
En sådan konstruktiv dialog skal rettes til og føres med det USA, som er så meget andet end Trump. Parlament til parlament. Diplomat til diplomat. Og befolkning til befolkning. Netop nu mens USAs jernnæve er ude af fløjlshandsken.
Mens USA truer England, Grækenland og Tyskland med sanktioner, når de ikke omgående makker ret. Mens Vesteuropa derfor fumlende er ved at finde sine egne mere selvstændige ben. Nu da supermagten USA tydeligt viser svaghedstegn. Og både demokratisk og militært så småt er ved at gå bagud af dansen.
Det er nu, at Danmark, Norden og forhåbentlig hele EU burde vise sig som en rigtig god ven af USA. På fornuftig vis støtte op bag den dysfunktionelle familie derovre. Hjælpe den igennem problemet med deres småsenile gammelfar, der klynger sig til magten. Påpege, at der ikke burde ligge så mange skarpladte atombomber fremme. Solidarisere sig, og invitere USA med til de nødvendige løsninger.
Lige nu - hvor der nemt kan klinkes skår, når alt så "bliver normalt igen". Med USAs næste præsident, der forhåbentlig har lært af processen. Et rigtigt venskab kræver ligeværdigt samarbejde. Det er på tide, at Danmark række hånden frem til USA - og forlanger en god snak om vor fælles fremtid.
Tom Vilmer Paamand - august 2019
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Trumps fornærmelser giver muligheder
USAs præsident har med sine grønlandske fantasier fornærmet en af sine bedste allierede, men Trumps optræden åbner samtidig uventede muligheder for Danmark. Hidtil har vort lille land kun haft yderst ringe indflydelse, både om de grønlandske baser og på de alt for mange militære missioner sammen. Partnerne har diskret og gensidigt skjult det problematiske i det skæve styrkeforhold mellem elefant og mus.
Eventuelle skærmydsler blev mest klappet af internt, der var ingen grund til at befolkningen skulle bekymres. Af og til slap dog lidt ud, men det smilende samarbejde fortsatte ufortrødent. Selv efter afsløringer af underhåndsaftaler om atomvåben, kæmpe raketbaser uden tilladelse og aflytningsskandaler.
Danmark burde for længst have sat hælene i, og lige nu er det helt rette tidspunkt. Lige præcis med en arrig Trump ved roret, har Danmark den bedste mulighed for at gå i dialog med USA om uretfærdighederne. Lige nu, hvor Danmark står med blussende rød kind efter en utilsløret lussing.
Trump kom offentligt til at markere, hvor lidt Danmark reelt rager USA. Trump er ildeset kloden rundt, og Danmark står derfor aktuelt med sympatien på vor side. Globale overskrifter har slået fast, at Grønland ikke tilhører USA. At Trump stiller højst upassende tilbud til de svage. Og at Danmark alligevel altid har været en god og stabil hjælp for USA.
En sådan konstruktiv dialog skal rettes til og føres med det USA, som er så meget andet end Trump. Parlament til parlament. Diplomat til diplomat. Og befolkning til befolkning. Netop nu mens USAs jernnæve er ude af fløjlshandsken.
Mens USA truer England, Grækenland og Tyskland med sanktioner, når de ikke omgående makker ret. Mens Vesteuropa derfor fumlende er ved at finde sine egne mere selvstændige ben. Nu da supermagten USA tydeligt viser svaghedstegn. Og både demokratisk og militært så småt er ved at gå bagud af dansen.
Det er nu, at Danmark, Norden og forhåbentlig hele EU burde vise sig som en rigtig god ven af USA. På fornuftig vis støtte op bag den dysfunktionelle familie derovre. Hjælpe den igennem problemet med deres småsenile gammelfar, der klynger sig til magten. Påpege, at der ikke burde ligge så mange skarpladte atombomber fremme. Solidarisere sig, og invitere USA med til de nødvendige løsninger.
Lige nu - hvor der nemt kan klinkes skår, når alt så "bliver normalt igen". Med USAs næste præsident, der forhåbentlig har lært af processen. Et rigtigt venskab kræver ligeværdigt samarbejde. Det er på tide, at Danmark række hånden frem til USA - og forlanger en god snak om vor fælles fremtid.
Læs teksten uforkortet
Tom Vilmer Paamand - august 2019
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024