Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


USA kludrer atter med aktiv miltbrand
Fredsbilleder...
Militære laboratorier i USA og Sydkorea har "ved en fejl" modtaget anthrax - aktive miltbrandbakterier. 22 ansatte på en amerikansk militærbase i Sydkorea er under behandling, fortæller medierne. Ingen spørger hvorfor, alle bringer blot høfligt nyheden videre i den form som det amerikanske militær leverede den i. Ingen opfølgende spørgsmål, fx til hvorfor United States Forces Korea leger med anthrax på Osan Air Base i Sydkorea. Men stedet er da velegnet til eksperimenter, da det ligger meget langt fra USA.
At laboratoriet ligger kun 65 kilometer fra et andet lands hovedstad, er en helt anden sag. Sydkoreas egne soldater er ikke vaccinerede, men det er mange af USAs egne soldater, så hvad kan dog gå galt. til gengæld ville samtlige medier have kørt Breaking News i fuld paniktilstand, hvis en tilsvarende fortælling slap ud om stort set ethvert andet land.
Tom Vilmer Paamand - maj 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Militær kampagne mod arbejdsrelateret vold...
Det danske forsvar har underligt nok regler imod ”arbejdsrelateret vold”, selv om netop dette vel er militærets håndværk. Sådanne krænkelser omfatter nemlig ”alle former for angreb mod kroppen, som fx overfald, slag, knivstik og kast med genstande”, hvilket soldater jo faktisk oplæres i at udføre.
Vejledningen slår bredt fast, at ”på Forsvarsministeriets område er alle former for vold uacceptabelt”. Et godt arbejdsmiljø er vigtigt, men det fremgår ingen steder om udsendte soldater i fjendeland måske er undtaget fra dette fremragende fredskrav.
Tom Vilmer Paamand - januar 2024







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2023