Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle AMK Kommentarer.
Share button


Missilskjoldets fantomsikkerhed
Fredsbilleder... Under den kolde krig arbejdede Sveriges navnkundige statsminister Olof Palme på at skabe en fælles sikkerhed for alle, såvel venner som mulige fjender. Palme forstod at sikkerhed i sin natur var udelelig. Hvis en alliancepart ensidigt ville øgede sin sikkerhed gennem opbygning af militær kapacitet, så måtte en anden alliance uvægerligt opleve sin sikkerhed som forringet, og føle sig nødsaget til at svare igen ved at følge trop med en oprustningsspiral af svar og gensvar til følge. Hvis fx Warszawapagten med Sovjetunionen i spidsen kun tænkte på at øge egen sikkerhed overfor forestillede angreb fra forestillede fjender, som fx NATO, igennem en ensidig militæropbygning, så ville det blot medføre at NATO-landene kunne føle sig mere usikre. Og omvendt på samme måde.
Aktuelt må således Rusland stille sig selv spørgsmålet om, hvilke interesser NATOs planlagte oprustning med et missilskjold med usårlighed til følge, så mon skal tjene? At bruge ressourcer på opbygning og vedligehold af et effektivt missilskjold måtte jo betyde at NATO-landene var usikre på Ruslands fredelige hensigter og faktisk bange for at blive truet med og måske angrebet af Rusland med atomvåben. Men ledelsen i Rusland ved jo, at NATO-landet USA til enhver tid kan svare igen på et militært angreb og smadre Rusland med et angreb med atomvåben - og mht. konventionelt militær så ved russerne, at NATO-landene har investeret for det tidobbelte af Rusland, så hvorfor vil NATO så bruge ressourcer på at opbygge et missilskjold, som ifølge al politisk og militær fornuft må ses som sikkerhedsmæssigt formålsløst og penge ud af lommen?
Den ansvarlige ledelse i Rusland må så blive nødt til at spørge, hvad så mon formålet kan være? Og dette vel ikke mindst set i lyset af at NATO siden murens fald har ekspanderet mod øst - stadigt tættere på det minimerede Ruslands grænser? Derfor - russisk fjendebillede af os eller ej - kan vi fortænke russere i at spørge hverandre, om virkelig NATO med USA i spidsen, snart siddende i sikkert ly bag missilskjoldet, kan tænkes at ville bruge denne nye usårlighed i aggressivt øjemed? Det kunne fx være til næsten omkostningsfrit, at føre en mere aggressiv nationalistisk udenrigspolitik og om nødvendigt true Rusland og alverden til at makke ret, næste gang der kommer uoverensstemmelser om ressourcer og geopolitik? Ja kan vi - med tanke på måske, at se især Donald Trump som USAs næste præsident - fortænke russerne i at føle sig ekstremt usikre på, hvad USA-regimet med dets militær-industrielle-medie-akademiske kompleks, så kan hitte på?
På den baggrund må endog USAs atomvåben opleves som en mulig trussel? Og hvad gør en panisk russisk ledelse så for at beskytte sin befolkning? Forhåbentlig vil russerne henvise til Olof Palmes tanke om den fælles sikkerhed, og så må vi støtte det. Men vi må hellere tage sagen i vores egen hånd og straks stoppe opbygningen af missilskjoldet, og i stedet sætte gang i tillidsskabende foranstaltninger, som led i opbygningen af samarbejde om fælles sikkerhed. Gorbatjov sagde efter afslutningen på den kolde krig, at det var den brede fredsbevægelse i Vesten, der havde givet ham tillid til at det var muligt at stoppe den daværende dødsensfarlige atomvåbenkaprustning.
Arne Hansen - marts 2016




Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  NU kommer krigen mod Iran - alligevel ikke!
I 2018 erklærede USAs præsident Trump: "Iran's leaders sew chaos, death and disruption. The dictatorship used their funds to build nuclear capable missiles. We cannot allow the world's leading sponsor of terrorism to possess the planet's most dangerous weapons.
I 2012 erklærede USAs præsident Obama: "'As President of the United States, I Don't Bluff'. Dismissing a strategy of "containment," the president tells it's "unacceptable" for the Islamic Republic to have a nuclear weapon.
I 2007 erklærede USAs præsident George W Bush: "One thing is certain. The United States should never allow Iran to threaten the world with a nuclear bomb."
Listen fortsætter nedad, men rummer dog en pause på et par årtier, hvor USA understøttede diverse diktatorer - i perioden fra USA i 1953 havde væltet Irans demokratisk valgte leder. Her solgte og byggede USA en række atomkraftværker i landet, og hjalp hermed samtidig Iran til at eksperimentere med at udvikle atomvåben. Dette sluttede med revolutionen i 1979, hvor efter det iranske atomprogram langt om længe blev kaldt en trussel for hele regionen - hvilket det vel hele tiden havde været.
Iran er cirka tre gange så stor en mundfuld som Irak var. Høgene i USA arbejder frem mod en krig, der altså uundgåeligt bliver langt voldsommere og dyrere end de seneste skærmydsler - og som i givet fald vil kunne blokere for de øvrige olielandes eksport, med enorme følger for verdens økonomi.
USA har truet med krig i alle de år, hvor Iran ikke underkastede sig - men en reel krig ser ud til at forblive en våd drøm for høgene. Alligevel snakker USA strategisk høfligt med en morderisk allieret som Saudi-Arabien, som vil være uundværlig ved en eventuel krig. Og undergraver ihærdigt Irans regime, men selv i et grimt diktatur har de færreste lyst til at blive bombet til vasalstat.
Tom Vilmer Paamand - september 2018







... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012