Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Tyske eksperter kritiserer angreb på Syrien
Fredsbilleder...
Eksperter fra den tyske forbundsdag kalder Frankrigs, Tysklands og USAs luftangreb på Syrien en overtrædelse af folkerettens forbud mod vold. En sådan militær magtanvendelse for at straffe udgør en klar krænkelse af internationale konventioner og er ikke tilladt. tilsvarende påstande er kommet fra Kina og Rusland, men denne juridiske vurdering er fra Wissenschaftliche Dienste, som er et uafhængigt organ under det tyske parlament:
"Der Einsatz militärischer Gewalt gegen einen Staat, um die Verletzung einer internationalen Konvention durch diesen Staat zu ahnden, stellt einen Verstoß gegen das völkerrechtliche Gewaltverbot dar".
Juristerne henviser til en FN-erklæring fra 1970, der understreger staternes pligt til at undlade militær, politisk og økonomisk tvang mod en anden stat. Aktionerne vil kunne danne præcedens for en fremtidig undtagelse fra forbuddet mod vold i tilsvarende sager, men er ikke bakket op med klare og utvetydige juridiske udtalelser.
Det tyske parlaments jurister afviser hermed de argumenter, som den tyske regering bruger til støtte for angrebet mod Syrien, som en straf for landets formodede brug af kemiske våben. Også Danmark støtter angrebet.
Tom Vilmer Paamand - april 2018






Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Nu lukker også konfliktundervisningen i Danmark
De nordiske lande er kendt for fredsforskning og uddannelser i konfliktløsning. Sverige har hele fire institutter med freds- og konfliktforskning. Norge har tre og Finland to. I Danmark har vi intet af den slags på finansloven. Modsat vore naboer nøjes Danmark med adskillige militære forskningscentre.
Vi har dog CRIC, Forskningscenter for Løsning af Internationale Konflikter - men de får ikke bevillinger længere, og halter kun videre på lidt privat fondsstøtte. CRIC blev oprettet af den forrige socialdemokratiske regering, men Mette Frederiksens regering har ikke genoptaget støtten - så på trods af at CRIC har haft en lang venteliste til deres undervisning i konfliktløsning, lukkes nu også denne sidste mulighed ned af pengemangel.
Tom Vilmer Paamand - september 2020






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024