Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Får Nationalpartiet en forsvarspolitik?
Fredsbilleder... "Danmark er efterhånden blevet en belemrende lillebror,... som vræler og falder i brønden og leger med de slemme drenge og laver ulykker. Og så må storebror Norge og storebror Sverige tage ansvaret for den åndssvage og pubertetsplagede lillebror... Sverige er i modsætning til Danmark ikke medlem af Nato og dermed ikke en del af den militære koalition, som smider bomber ned i hovedet på civile. Alligevel tager Sverige imod flygtninge. Senest har Sverige anerkendt Palæstina, selv om de ved, at israelerne ikke har tænkt sig at slå koldt vand i blodet."
Ovenstående er uddrag fra Nationalpartiets nye kendis, digteren Yahya Hassan lange tale, da han blev fremvist som folketingskandidat. Her var lidt mild kritik af at smide med bomber på civile, men Nationalpartiet mangler fortsat en erklæret politik på stort set alt undtagen integration, så det er fortsat uklart hvad holdningen til forsvarspolitik bliver. Partiet er endnu langt fra at have samlet underskrifter nok - men Yahya Hassans optræden gav 5000 underskrifter dagen efter.
Under valgkampen i juni forklarede Kashif Ahmad, opstillet som løsgænger for Nationalpartiet, at: "Vi går ikke ind for aktiv krigsførelse, hvor man bomber sig til fred. Forhandling er vejen frem."
Tom Vilmer Paamand - april 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Højaktuelt digt om krigens flygtninge fra 1945
Dette aktuelle digt blev skrevet april 1945 på en tid, hvor Europa og resten af verden virkelig var fyldt med flygtninge. I månederne omkring krigsafslutningen rykkede 250.000 krigsflygtninge til Danmark, som der hurtigt blev skabt indkvartering til.


Krigens Flygtninge

Af Johannes Hansen - 1945

De har vandret nu år efter år
i sultende, lasede skarer.
Millioner på flugt fra udslettelsens kår
og slagmarkens rædsler og farer.

Fra de brændende, bombede byer
med geværild på torve og gader,
hvor kanonernes kvælende krudtrøgs-
skyer skjuler tomternes sorte facader.

Fra ruiner af landlige bo
vakler folket fra kamppladsens øde
med stumper af det, der engang var
et hjem, sin uvisse fremtid i møde.

Det er børn, som er født under krig,
vokset op kun til hadet og harmen,
hvis barnesmil stivned i rædselsskrig
under bombemaskinernes larmen.

I dødsangst for menneskers dåd
må mennesker gruslagne drage
som jagede væsener fra skjul til skjul
gennem tusinde grådtunge dage.

Sig: tør I nu bære den vægt
den anklages knugende tynge,
der løfter sig mod jer i tusinde skrig
fra de flygtendes hjemløse klynge.

Hvornår skal de hvile, de tog,
de håbløse, dødtrætte hære,
der slæber sig hen over jordklodens bug,
som en skamplet på skabningens ære?


Ovenstående er kun strofer fra dette kraftfulde digt - se den fulde version. Det blev skrevet til foreningen Aldrig Mere Krigs medlemsblad af den jyske landbodigter Johannes Hansen.
Tom Vilmer Paamand - september 2015





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012