Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Kommentarer
Share button


Klø til NATO for militærbedrag
logo"Danmark får klø for sine militærbidrag i ny NATO-rapport", skrev vort lands aviser. Vi fredsfolk kritiserer også Danmarks militærbedrag, men af ganske andre årsager - og NATO burde være enig i vores kritik. NATOs meget sjældent citerede formål er nemlig at "leve i fred med alle nationer", "bilægge enhver international strid ved fredelige midler" og "afstå fra trusler og magtanvendelse"!
Organisationen havde ved sin start i 1949 meget svært ved at finde opbakning, og valgte derfor at basere sig på FNs fine målsætninger - omend praksis hurtigt viste sig at være markant anderledes. Alligevel er NATOs officielle mål fortsat de nævnte fredelige, ligesom det danske forsvar har som overordnet mål at "forebygge konflikter og krig".
NATOs formål burde spænde ben for alle organisationens efterfølgende rent militære krav, fx om at Danmark indkøber flere og flere våben. Danmark burde derfor besvare NATOs kritik med et markant svar om hvor mange penge, vi i stedet har brugt på at bilægge strid ved fredelige midler. Og afkræve resten af NATO-landene tilsvarende fredelige opgørelser, for hvordan milliarderne brugt på militært isenkram kan leve op til NATOs erklærede fredsmål.
Ligesom med NATOs bizarre krav om procentmål, lever Danmark dog heller ikke op til NATOs officielle mål om fred endnu, hvorimod især Norge ville stå flot med deres omfattende initiativer for en fredelig udvikling rundt om på kloden. Danmark har desværre masser af forspildte muligheder at genbruge eller lære af - for få årtier siden steg udviklingsbistanden mere end bevillinger til bomber, men nu går det den gale vej igen.
Den verdenskendte indsats med tusinder udsendt til FNs fredsbevarende Blå Baretter er afviklet, og i stedet er Danmark blevet krigsførende i USAs skørter - oftest i samarbejde med det ene diktatur i krigen mod et andet. Danmark opruster i Arktis, våbeneksporten blomstrer og de påkrævede EU-rapporter om den er nedlagt. Og al dansk fredsforskning er afskaffet.
Folketinget burde derfor presse på for at Danmark kunne levere langt flottere styrkemål for en fredelig indsats, i stedet for fejlagtigt at støtte NATOs fortsatte vildveje væk fra sin egen målsætning.
I 80erne turde modige danske politikere møde op hos NATO, der i teorien består af ligestillede medlemmer, og argumentere mod militære planer, der ville lede direkte til en altødelæggende atomkrig. Siden nedrustede verden til færre atombomber, men der er fortsat så rigeligt til at det nemt går helt galt - for os alle. Danske regeringer har ikke siden markeret selvstændige holdninger, hverken om atomvåben eller om fredsskabelse.
Uanset hvordan verdens lande i øvrigt opfører sig, har de alle skrevet under på FNs 75 år gamle vision om at "frelse kommende generationer fra krigens svøbe". En menneskealders kriser og konflikt senere er det på høje tid at få dette gjort til virkelighed.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020






Flere historier fra 2020...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Danmark sælger våben til konflikt for profit!
Dansk våbenproduktion ender med statskontrol i lande som Egypten, Pakistan, Rusland, Saudi-Arabien og Tyrkiet. Det er desværre ikke en nyhed, selv om problemet har været dokumenteret i årtier.
Den danske våbenkrejler Terma sælger krigsudstyr til krigsvillige nationer, der ikke overraskende bruger krigsudstyret til at føre krig med. Terma skorer kassen, og det er helt legalt - men alligevel er det firmaets absolut grimme profitlyst og ikke statens tilsvarende, der bliver mest hængt ud i overskrifterne.
Danske våbenkrejlere overholder nutildags stort set altid lovens bogstav, både de lokalt danske og EUs regler. Det er heller ikke så svært, for som på fælles aftale sørger vore folkevalgte for en gennemhullet lovgivning med særligt fokus på manglende åbenhed. Danmark har aldrig selv haft en gennemført selektiv politik overfor den særlige slags handelspartnere, der bør rubriceres som totalitære. Bortset fra mod nogle få nøje frasorterede slyngler.
I den aktuelle sag har Terma leveret elektronik til antimissil- og overvågningssystemer til kampfly og krigsskibe for De Forenede Arabiske Emirater - på trods af at en sådan eksport er lukket af våbenembargo.
Våbenkrejlerne mærker dog ikke meget til begrænsninger, for den aktuelle eksport drejede sig nemlig på vanlig vis med kreativt nysprog slet ikke om våben.
Terma markedsfører ellers netop sin overvågningsradar til militære skibe i hele verden, og praler med at de er i særklasse gode til at opspore "small targets which are typically used in asymmetric warfare", samt til "detection of threats and non-cooperative targets". Og udstyret til kampfly hedder simpelthen "Electronic Warfare Management System". Terma er faktisk meget stolt over disse salg, som firmaet løbende har udsendt pressemeddelelser om.
Grejet skal altså finde fjendtlige mål, men er alligevel defineret som ikke-dødbringende materiel. Det er nemlig lykkedes fiffige embedsmænd at omdefinere alt, så selv et kampfly er ikke-dødbringende - nu er det kun en fredelig platform, som der eventuelt kan anbringes våben på. I værste fald kan det kaldes for dual-use, et civilt produkt, der også kan (og for det mest udelukkende) anvendes militært.
Dygtige journalister har gravet stort og dygtigt for at få dokumenteret den aktuelle sag, hvilket ikke mindst skyldes at dansk våbenhandel er grundigt mørkelagt. I en kort årrække var åbenheden lidt større efter stor indsats fra fredsbevægelsen, men de daværende årsrapporter om våbeneksport blev afskaffet i 2011, trods EUs regler. I EU rangerer Danmark nu nede på niveau med Bulgarien og Kroatien som de mindst åbne lande om våbensalg.
Tilsløringen kom samtidig med et officielt forretningsfremstød for danske våben, som udstationerede officerer skulle hjælpe med at sælge. Der satses fremover på nye markeder i usikre lande, som for meget offentlighed kunne komplicere åbenlyse salg til. Trods dette fremstød blev de danske medier pludselig meget tavse om omfanget af dansk våbenproduktion - da de ikke længere blev mindet om det i årlige rapporter.
Atter en gang lover vore folkevalgte politikere nu at "gøre noget". De kunne starte med at stramme de gennemhullede love, samt ikke mindst genindføre en smule åbenhed på området. Det bør være muligt for politikere, journalister og andre folk at følge med i, om Danmark lever op til alle de humanitære krav, der normalt prales med.
Tom Vilmer Paamand - maj 2020






... Aktuelle Indlæg
... Uaktuelle Indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2021